Nå, så jeg var til hudlægen i går. Det er ikke psoriasis, som jeg frygtede, men en form for eksem. Det kan fjernes med en receptpligtig skum, som man masserer ind i hovedbunden. Det skal jeg gøre hver dag i 2 uger. Så kommer der pletvise gange igen, hvor jeg skal koncentrere mig om netop dem. Jeg skal derned igen om 3 måneder. Hvis jeg stadig har problemer med eksemen der, kan jeg evt. få en laserbehandling, men de er meget forsigtige med den, for man kan kun få den få gange i sit liv.
Det er sgu også pis, altså. Klokken er 06:14, og om 3 kvarter bliver jeg hentet og kørt til Køge sygehus. Jeg skal have taget blodprøver. Det er noget mere avanceret en det plejer at være; jeg skal ind i deres rum derinde, og ligge i 30 minutter. Ja, en halv time. René bliver hjemme, for det kan han ligeså godt. Der er ikke noget, jeg skal huske, ved blodprøvetagning. Normalt har jeg ham jo med for at hjælpe med at huske, hvad der blev sagt, samt udnytte hans gode evner som en "hurtig tænker" - han er hurtig til at komme til at tænke på, hvad der skal spørges om. Det er betryggende at have ham med. Men ting som blodprøvetagning, det kan jeg altså godt selv. Altså, jeg tager ikke prøverne selv... You know.
Jeg har fået at vide, at jeg ikke skal faste. Men jeg plejer at tage morgenmedicin klokken 9:00 eller senere. Hvis jeg kommer ind 7:30, er det jo ALT for tidligt at tage morgenmedicin. René siger, at jeg skal tage den alligevel, men det er jo... Jeg plejer først at tage medicinen mellem 11-12. Det nytter da ikke noget at tage dem før 7. Jeg skal også have pakket drikkevarer. I øvrigt tror jeg, at jeg fået diabetes. Jeg har kun ét symptom, men det er virkelig også et af de tunge (for mig): Jeg er så utrolig, ufattelig, mega tørstig! Det kan godt være fordi jeg tager vanddrivende. Men det har ikke været der hele tiden. Men damn, jeg er tørstig konstant. Ikke "Hmm... Jeg kunne godt drikke en tår vand, tror jeg" - nej, fuldstændig udtørring af svælget så jeg ikke engang kan sige noget, jeg sidder bare og prøver desperat at få gang i spytcirkulationen. Det kan ikke alene skyldes dobbelt maks dosis af Furix, der MÅ nødvendigvis være noget diabetes der lurer. Jeg synes bare, at det er enormt voldsomt.
Voldsom tørst kan også være et symptom på en sjælden sygdom, som hedder Diabetes Insipidus. Denne sygdom er noget andet end sukkersyge! Man inddeler den i Central Diabetes Insipidus og Nefrogen Diabetes Insipidus og når man har en af disse sygdomme er symptomerne nemlig ekstrem tørst. Næsten alle, der har Diabetes Insipidus har kaliummangel. Jeg har selv diagnosen Nefrogen Diabetes Insipidus og har somme tider tænkt på om det var en idé hvis du blev undersøgt for det? Hvis man har Nefrogen Diabetes Insipidus er det virkelig vigtigt at man altid har adgang til vand og man drikker alt det vand, man trænger til.
SvarSletHåber lægerne kan hjælpe dig og finder ud af hvad du fejler.
Jeg synes lige at jeg ville fortælle dig det...
Okay. Det vidste jeg slet ikke... Det kunne være, jeg skulle forelægge det for lægen på hospitalet. Måske kan de se noget i blodprøverne. Måske har de allerede fundet noget i blodprøverne. Men det var godt nok voldsomt - jeg skulle ligge og slappe af i 30 minutter på en briks inden jeg kunne få taget prøverne. Jeg mener... Blodprøver?! Nå, der er nok en årsag. René tog med alligevel, og jeg blev kørt fra indgangen ved Køge sygehus og ned det sted, der tager blodprøver (er det ikke biokemisk eller sådan noget?), fordi min ankel efterhånden er så medtaget at jeg ikke kan gå særlig langt - og Køge sygehus er laaaaaaaangt. Der kan man da tale om at bygge på langs i stedet for lodret... :S Det tager 2 måneder at gå fra den ene ende til den anden - i hvert fald hvis man har en ankel som den, jeg kryber rundt på. Jeg er faktisk begyndt at overveje om der er kommet en flænge i knoglen... Nå, det er en anden snak.
SvarSletTak for din kommentar, den bliver noteret på en post-it og taget med på sygehuset!
Velbekomme!
Slet