Alt er totalt normalt

Jeg har faktisk tænkt en del over det dér med utroskab. Jeg har aldrig været René utro. Jeg har aldrig kysset en fyr (eller kvinde) mens jeg har været i et forhold med René. Jeg ved, at det er det samme den anden vej. Sjovt nok, har jeg ikke engang kigget efter en fyr (eller kvinde) efter jeg fandt sammen med René, fordi jeg ganske enkelt synes at han er verdens mest smukke og indbydende individ. Men imens jeg har haft en brækket ankel, har jeg skullet høre hele tre (3!) gange "Mums!" når vi har forladt en smuk kvinde. Først en fysioterapeut på Køge sygehus, så den fysioterapeut, jeg går hos nu, og en sygeplejeafløser, der var her. Jeg har ikke noget imod, at han synes at andre kvinder er lækre, smukke eller hvad han mener. Men jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det er, at han føler en trang til at fortælle mig det? Han siger, at når han ser på dem, synes han, at jeg er dobbelt så smuk og lækker. Det er en smuk tanke og det ville være smukt, hvis den kunne holde stik. Jeg bryder mig ikke om, at han fortæller mig det. Jeg ville allerhelst have, at han kun kiggede på mig, men det er ret urealistisk.

Og der er ikke noget galt i at kigge. Man skal bare ikke tage det videre. Jeg ved ikke, hvad René tænker på, når vi elsker.  Jeg er blevet helt paranoid. Jeg har nok hørt det en gang for meget. Det går bare ikke. Vi bliver nødt til at snakke om det, men René synes jo, at det er noget pjat, og så er der ikke mere i det end det. Og... Det er der jo for mig. For det er rigtigt at de tre kvinder er usædvanligt smukke. Men jeg vil ikke vide om det! Jeg er nået til et punkt, hvor jeg er ved at holde op med at nyde vores elskov, fordi det bare kører rundt i hovedet på mig. "Hvem tænker han egentlig på?"

Jeg er ret skuffet over ham, men sådan er det vel bare. Måske er det bare sådan han er. Det er vel også meget normalt? Man siger jo "Der er intet galt i at samle appetit ude, så længe man spiser hjemme" - klamt ordsprog, men der er mange, der benytter sig af det. Såøh... Alt er totalt normalt.