Her er forbavsende mange edderkopper herinde her til morgen. Jeg kan faktisk ikke sådan rigtigt se et sted på gulvet, hvor der ikke er edderkopper. Jeg er, helt i uoverensstemmelse med en ellers ret veludviklet araknofobi, fuldstændig kold og følelsesforladt inden i. Jeg ser dem, men de gør ingen forskel. Andet end at jeg ikke vil gå på gulvet.
Birgitte kommer inden for den næste time. Hm. Jeg nægter at tage mine strømper af. Så kan hun ikke lave noget. Vi burde have aflyst hendes besøg, men... Ja, sådan blev det ikke. Jeg har aflyst fysio i dag, jeg har det megadårligt med det. Men jeg følte at jeg var nødsaget til det. Jeg bryder mig ikke om at andre ser mine fødder i dag. Jeg burde tage noget ekstra langt på, så det sådan dækker fødderne.
I dag er en af dem, hvor morgenmedicinen ligger og syder og bobler i maven. Derfor har jeg kun taget én tablet, og laver morgenmad først. Ja, altså, og spiser den først, ikke, og så tager pillen bagefter. Just so we're clear. Jeg agter at tage min medicin i dag (jeg tog den også i går) (ikke min eftermiddagsmedicin) (jeg kom først i tanke om den da klokken var 18) (der syntes jeg at det var for sent) (men jeg tog min aftenmedicin)
Jeg glæder mig til at se min mor i dag. Godt nok er det kun lige "hej, tak og farvel" - men jeg får da set hende. Det kan jeg lide! Min moar. Tænk at være så mor-syg når man er 33 år gammel. Oh well. Sådan er det nu altså.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar