Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 16. januar 2015

Personlige angreb er et no-go herinde!

CDON har sendt "The Pale Emperor" til mig i går. Jeg er meget spændt på at lytte til den. Jeg satser på at få "min" Marilyn Manson tilbage. Det er ikke ensbetydende med hvad han har været tidligere, men hvad hans musik har gjort for mig tidligere. Så det er ikke sådan, at han SKAL være "Antichrist Superstar" - Marilyn Manson igen. Han skal bare være den Marilyn Manson, der laver den bedste plade NU. Og så tager vi den derfra. Jeg savner faktisk at lytte til hans stemme, men noget har holdt mig fra det. Jeg blev skræmt fra vid og sans da "EAT ME DRINK ME" udkom, for det er godt nok en dårlig plade. Fair enough, der var det gamle. Så kom "High End Of Low", og den var ikke supermange gange bedre. Jeg begyndte at tænke at han måske ikke helt havde lysten længere. Så kom "Born Villain", og mit første bud var "has been". Men så lyttede jeg mere til den, efter en pause på et års tid,  og den er okay. Nu kommer "The Pale Emperor", og mine forventninger er høje.

Jeg er en del træt i dag. Kom sgu sent i seng i går, jeg ved ikke, hvorfor klokken pludselig blev så mange. Jeg er parat til at kæmpe for IKKE at tage en lur i dag, for det ødelægger alt. Det har det gjort alle andre dage, hvor jeg har valgt at tage en lur - det tager 3-4 dage for hver lur. Jeg er jo også klar over, at jeg bliver mere træt, når jeg tager en lur. Det ved jeg, det sker per automatik. Men jeg vil forsøge at holde mig vågen i dag. Katja er også på arbejde, måske kan det hjælpe lidt.

Jeg er blevet spurgt, i  en kommentar til indlægget før dette, hvor gammel jeg er. Jeg har ikke svaret på det endnu, jeg ved ikke, om jeg gør det. Jeg ser det som et personligt angreb. Jeg tager ikke pis på jer. Min modenhed er noget, der virkelig... uh, det er hårdt at sluge at jeg ikke ligger på samme plan som gennemsnittet på min alder. Jeg blev rigtig vred, da jeg læste det. Jeg har så først set det i dag, må jeg indrømme, men jeg er faktisk pissed off. Jeg føler sådan en lilla syre løbe rundt i mine årer fordi jeg er blevet personligt angrebet. Alt andet end min modenhed og intelligens. Og overvægt. Men de to første er de værste. Angrib dem aldrig.

Jeg skulle have været på neurologisk ambulatorium den 12., men jeg sov for længe? Det er 40 år siden jeg sidst har sovet for længe, og så lige til den aftale... Men i det mindste synes alting til at vende mod det lysere, så det er jo fint. Jeg tror at det lykkes. Men jeg ringede derud, og nu skal jeg have en ny tid, som jeg så lige går rundt og skaffer mig. Jaja. Det er det. Den status, jeg har fået fra neurologisk ambulatorium, ser således ud:

REGION SJÆLLANDS SYGEHUSVÆSEN Udstedt d. 08-01-2015 14:31
ROS NEUROLOGISK AFD. Modtaget d. 08-01-2015 16:33

Indlagt d. 10-12-2014 11:26 - 12-12-2014 13:59

AKTIONSDIAGNOSE:
A DG409 Epilepsi UNS
+ AZAC3 (regionsfunktion)

ANDRE DIAGNOSER:
B DR670 Selvhjulpen eller lettere afhængig

?-årig kvinde, kendt epilepsi, indlagt til diagnostisk kontinuerlig video-eeg-monitorering.
Under indlæggelsen ses der ophobning af myoklone anfald.
Disse med eegrafisk korrelat.
Patientens medicinering laves om. Opstart Delepsine behandling med 1800 mg døgnet. Patientens Lamotrigin-behandling seponeres på
mistanke om, at dette har forværret patientens myoklonier.
Udskrives til snarlig ambulant opfølgning i epilepsiklinikken
Roskilde.
XXX, overlæge

Medicin Epikrise for Poulsen,Rikke Aagren

Aktuel medicin:
- Kaleorid, depottablet 750 mg, 3+0+3+0 stk.
- Diural, tablet 40 mg, 3+3+0+0 stk.
- Bettamousse, kutanskum 0,1 %, 1+0+0+0 stk., (start 12.12.14)
- Delepsine Retard, depottablet 300 mg, 3+0+0+3 stk.
- Zonegran, kapsel 100 mg, 2+0+0+3 stk.
- Quetiapin "Actavis", tablet 100 mg, 0+0+0+8 stk., (slut 12.12.14)
- Seroquel, tablet 200 mg, 0+0+0+4 stk., (slut 12.12.14)
- Seroquel Prolong, depottablet 200 mg, 0+0+2+0 stk., (start
12.12.14)
- Frisium, tablet 10 mg, 0+0+1+0 stk.

Med venlig hilsen

XXX
Ledende overlæge

Jeg trænger så meget til at blive klippet ... Mit hår ligner en høstak. Jeg håber at jeg måske kan få råd til at blive klippet i næste uge? Det ville være awesome.  Jeg synes at det er blevet for langt og det mangler en "form" - de går ikke helt for det for tiden. Men jeg vil glæde mig til at min nye LG G3 mobiltelefon kommer, den kommer måske allerede i dag - måske kan jeg kigge på den og glædes over at jeg ikke har en telefon, jeg kan bruge, før jeg har fået tilsendt det forskellige cover-noget, der skal på, og som ikke lige er på lager før om 2-3 uger, for jeg bruger ikke telefonen før. Men mit hår er så kikset. Argh. Måske en lur var på sin plads alligevel. Nej, nu skal jeg sgu være stærk. Jeg har holdt den helt til klokken 10 nu, så jeg har været oppe var fra 07:25 og frem til klokken 09:55, som den er lige nu, og det er fandeme flot, altså, historikken taget i betragtning! Haha.

Mmm... Jeg fandt lige min Type O Negative playliste frem. Jeg elsker virkelig det band. De var så freaking cool. Lige nu har jeg netop afsluttet "Who Will Save The Sane" som aldrig har været blandt top 10'erne, men som igennem det seneste års tid er vokset sig ind på top 5. Mon "Anasthesia" nogensinde vælter af førstepladsen? Haha. Så skulle det være for "World Coming Down".

Orden i bogholderiet skal der laves i dag. Jeg har gemt kvitteringer fra alle indkøb siden juni sidste år, og og de skal sorteres efter butik, lægges i hver deres konvolut og ned i en særskilt plasticlomme i mappen, hvor jeg har de ting. Mappen er bare en ganske almindelig brevordner.
Men der er 12 plasticlommer inde i mappen, som hver har deres måned skrevet på. Så har jeg puttet de boner ned i, der hører til der, hvor de nu gør.
Nu har jeg så lige taget en 13. plasticlomme frem, som der kommer til at stå "2014" på, som får de der konvolutter med mærker som "Netto", "Kvickly", "Harald Nyborg", "CDON", "Boholte Apotek", "Kiwi", "Matas", "Proshop", "nemlig.com", "OSUMA" - alle de steder, vi handler. Måske kunne jeg lave en statistik over hvor mange penge vi har brugt hos f.eks. Netto i 2014. Det kunne faktisk være sjovt. Det vil jeg faktisk gøre. Haha! :D


2 kommentarer:

  1. Hvordan kan du tage dét som et personligt angreb? Der er både smiley og en "kærlig hilsen". Jeg tror du overreagerer i den situration, Rikke.

    SvarSlet
  2. Jeg ved det godt, men det er fordi... Jeg vil enormt gerne være "voksen" og det er jeg ikke. Jeg er ikke voksen på noget område overhovedet, udover fysikken, og jeg er arrig over det - på mig selv - og derfor går jeg sådan lidt i forsvarsposition, når nogen stiller spørgsmålstegn ved det, eller påpeger det.

    Da jeg var 18 år, fik jeg, i forbindelse med at skulle ind i det offentlige psykiatriske sygehusvæsen, taget en psykologisk test, der viste at jeg var umoden, og at jeg var normalt til pænt begavet. Og jeg skammer mig over det, fordi det bare er så nederen for mig - jeg havde højere forventninger. De blev ret meget knust.

    SvarSlet