Jeg har brugt dramatisk mange penge på Emma i denne weekend allerede, og det er kun sidst på lørdag eftermiddag. Normalt har jeg investeret i legetøj til hende, men denne gang har det drejet sig om hendes madudstyr. Hun får nye skåle, nye madbakker, og jeg har købt kæmpe lager af forskellig slags kattemad- og snacks, så hun kan spise varieret. Sjovt nok er det noget, hun værdsætter. Jeg hører altid om folk der siger at deres katte kun vil spise ét mærke og bare ikke KAN spise andet. Om det er fordi "det er det, der bliver serveret, og sådan er det", om katte er så udprægede vanedyr at det nærmest er en principsag for dem, eller om kattefoderproducenterne "spicer" deres produkter lidt op så kattene bliver afhængige af ét produkt og holder sig til det. Sådan er det i hvert fald ikke med Emma.
Jeg har konstateret, at Kitekat tørfoder med tun er så hadet, at hun nægter at spise det. Hun er ikke så glad for Kitekat, men deres vådfoderprodukter har haft større succes. Men faktisk kun med tun, ørred og laks. I vådfoderkategorien er det Shebas fiske-portionspakker med tun med grøntsager, hvid fisk med gulerødder, torsk og laks. Der er de fire slags pateer i en æske, 2 af hver. Så er hun glad for mærket Perfect Fit, hun har fået varianten "Senior 8+" med kylling som et megahit, det er tørfoder, og hun er også glad for varianten "In-home", også med kylling. Men nu har jeg købt en med smag af laks. Det bliver spændende. Hun har prøvet varianten "Diva" med middel succes, men "Sterilized" var ingen succes. Begge varianter var med kylling. Emma bryder sig ikke om okse, kalv, andet fjerkræ end kylling (som f.eks. and) og hare og kanin er yt. Lige nu er hun utroligt begejstret for et mærke, der hedder Bilanx, og hun har 2 varianter, den, hun finder størst glæde ved, er "Senior", og den anden er "Sterilized, low fat". Ved siden af dette, får hun, når jeg ikke giver hende Sheba, John West tunfisk i vand. Det er noget, hun finder stor nydelse i.
Jeg fik menstruation i går, og den dræber mig langsomt. Jeg overvejer at tage piller, det virker bare så åndssvagt. Hey, jeg har en varmepude! Jeg burde gå i seng med en varmepude på "maven" og lige ligge lidt. Man må vist kun bruge dem i 20 minutter ad gangen eller sådan noget - eller er det gammel ammestuesnak, jeg har fra min mor? Jeg kan simpelthen ikke huske det længere... Kan slå det op. Mine piller, jeg har et bredt udvalg af Ibuprofen, Pamol, Ibumetin og Tramadol. Men mod menstruationssmerter, der har opbygget en ond smerte i hele kroppen i løbet af hele dagen, vil jeg nok bare snuppe en Ibumetin. Tramadol virker ikke på den slags, Pamol er for svage, og det er Ibuprofenerne (Ipren - bare et andet mærke) også. Ibumetin er sgu ok. Engang imellem. What the hell, klokken er 10 over ni om aftenen, jeg kan godt tillade mig at gå i seng nu, jeg vågner jo så bare ekstremt tidligt i morgen. Det må blive min hovedpine til den tid. Lige nu tror jeg faktisk, at jeg bare gerne vil ligge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar