At værdsætte

Jeg siger jer: jeg har haft en crappy nat, og jeg har lyst til at gå ind og forsøge at få lidt ordentlig søvn, men jeg vil alligevel ikke spolere min dag ved at sove. Det er bare så irriterende!

Og René har megaondt i dag, selvom han ikke har lavet det store i går. Derfor er det ikke sikkert at han kan komme med ned til mine forældre. Men til den tid kan det jo godt være gået i bedring, så det satser vi på.

Jeg har tilsyneladende ingen kramper, men en dybt irriterende kat, som går mig direkte på nerverne - som lejrskoleturen, hvor jeg kørte i bus fra Solrød til Løjt Kirkeby med Povl Kjøller spillende i radioanlægget, fordi det var "in" lige i den uge. Mand! Alt, jeg ville, var Guns N' Roses, men jeg fik alle de latterlige børnesange. Heldigvis kunne jeg høre musik, da jeg kom hjem. Home sweet home indeed.

Mange af mine minder fra min barndom og ungdom forsvinder med lynets hastighed. De bliver udvisket, de har altid stået tydelige, men pludselig er jeg ikke længere i stand til at huske dem klart. Det er noget, der er sket over en kort periode. Det er meget underligt.

Det er spændende at se, om Renés pakker kan blive "klargjort" i aften. Hvis vi kan komme forbi posthuset, måske, kan jeg få pakket Renés gaver i aften, og så er den samlet og klar til "teasing" på bordet indtil den 5. april. Yeah.

Annabanana har fødselsdag den 18. marts, og jeg overvejer om vi skal købe en lille ting til hende - andet end en buket blomster. Men hvad? Det må i bunken af ting, der skal tænkes over. Eftersom jeg kun har 2 uger, må jeg putte den ind i toppen. Men min svigerfar har fødselsdag den 9. marts, så der skal selvfølgelig ske noget først. Han skal dog ikke ha' en gave, så jeg skal finde på noget andet, og det må blive noget i retning af et kort med en sjov/munter tekst på, som jeg endnu ikke har en eneste idé om hvad skal indeholde. Men et eller andet sted skal jeg vel heller ikke stå alene med det? Renés nevø har fødselsdag 15. marts, og min kusine har fødselsdag den 22. - der er nok at tage af!

Oka-ay! Så er makeuppen smækket på, den sidder okay for et "dagligdags-look", for jeg har ikke gjort noget særligt ud af det, og så er det jo det optimale! Jeg elsker bare makeup. Det er det dejligste i verden! Tænk at man kan blive en helt anden på relativ kort tid! Fantastisk!

Jeg er faktisk ret træt... Jeg sov dårligt igen i nat, jo, som jeg nævnte, og det har åbenbart sat sig hårdere end jeg troede. Jeg kan selvfølgelig tage en lur. Men hvad nu, hvis jeg så har kramper, når jeg vågner? Naaarh... må hellere forblive vågen. Det gør vel heller ikke så meget. Det er nok fordi jeg bare sidder her, som jeg plejer. Jeg kan jo ordne køkkenet eller noget andet?

Jeg er sikker på at billederne kommer i dag, men jeg "samler dem nok op" på vejen. Der er ingen grund til at løbe ned til postkassen for det nu. Jeg skal jo derned forbi senere. Men jeg har ikke fortalt René om dem. Kikset. Hehe. Jeg tager dem med fordi der er et billede, jeg har fået lavet kun til min mor. Det billede, hvor Emma er kravlet ind i hendes taske.

Aha, jeg kunne ikke vente med postkassen, og jo, billederne er kommet. Men jeg kan ikke åbne dem endnu, for pakken er fugtig, og det betyder,, at de kan klistre sammen og blive ødelagt. Men jeg glæder mig! Jeg overvejer at tage dem med ned til de gamle, så de kan se hvor sød Emma ser ud. Det er udelukkende billeder af Emma, nemlig.

Så nu mangler jeg bare den sidste pakke. Hooray! Jeg er sgu lidt stolt af René... at han tager med ned til mine forældre, selvom han har ondt. Jeg synes ikke at det er en synderligt god idé, for jeg synes det er dumt at han sidder og har ondt fordi jeg synes at det er hyggeligt. For så er det jo ikke hyggeligt. Men at han vil gøre det for min skyld... Wauw... Jeg må oppe mig. Tage mig mere sammen, når han skal noget. Eller når jeg skal noget, som han skal med til, men som jeg ikke kan overskue. Jeg har en smuk, hæderlig snart 39-årig Mand. Med stort "M". Han gør alle de ting, der skal gøres, selvom han har så vanvittigt ondt, fordi der ikke er andre muligheder... Jeg burde værdsætte ham mere...