I'm alive!

Jeg synes, at jeg er lige udsat nok. Jeg har reddet mig eget liv 2 gange i dag. Selvfølgelig fra hjertestop fordi jeg gik i chok. Emma kan tilsyneladende ikke se "tomt rum" mellem to plader, hun kan stå på, og vader bare ud. Så jeg har grebet hende 2 gange i dag, alene. Man kunne fristes til at sige at hun må lære det på den hårde måde, men hun er jo min lille Mhætte, og jeg kan da ikke lade falde helt oppe fra et spisebordsplan direkte ned på gulvet. Jeg ved ikke, om jeg har skadet hende ved at gribe hende, men hun viser ikke tegn på at have ondt. Det første kvarter efter, viste hun til gengæld stor irritation over at blive krammet og kysset på i de mængder, jeg kunne begrænse mig til - hun ville helt klart gerne bare ligge under lampen, foran min skærm, oven på mit keyboard, som sædvanligt, men jeg var slet ikke nået dertil endnu. Jeg var i et stadie af chok de første 15 minutter, og så begyndte jeg lige så langsomt at falde ned igen.

Jeg har haft kramper i dag, så i aften går jeg i seng til aftalt til. Dvs. senest 22:30. Det er så om 2 timer. Jeg vil gerne af med de kramper, og jeg har taget en ekstra dosis Delepsine i dag, selvom det ikke var aftalt med lægen, fordi jeg antager, at disse to dage (i går og i dag) med kramper, skyldes dagen i sidste uge, hvor jeg helt glemte medicinen. Jeg har ikke tænkt mig at gentage det, muligvis, dog, med en enkelt 10mg Frisium, men det er ikke noget jeg vil satse på. Jeg holder mig til den dosis, der er udskrevet. Når det er sagt, bør jeg også se at få min røv ind på neurologisk ambulatorium. Jeg har ikke været i kontakt med nogen siden jeg måtte aflyse den tid, jeg havde 12. januar. I slutningen af januar havde jeg en serie dage med meget vage myoklonier, og der har ikke været noget hele februar. I går havde jeg en myokloni, der var slem nok til, at jeg faldt, men nåede at sætte mig på sengen. Jeg forvred dog foden - og ja, det var naturligvis den dårlige, for ellers gælder det jo ikke. Haha.

Jeg har ikke ondt i dag, så det gør ikke noget. Men det ankelled kan ikke blive ved med at tåle alle de forvridninger. Det bør måske vendes med en ortopædkirurg eller en fysioterapeut. Der kan være tale om, at jeg skal lave en form for øvelser, men jeg tror at det bedste vil være at få lavet et ankelbind, jeg kan gå med. Jeg er hypermobil i stort set alle mine led, men den ankel, den højre, er så ustabil at jeg bare skal se på en kvist på et fortov for at vrikke om. Noget, der kan hjælpe til at holde anklen til stabil, kunne være en udmærket idé. Men den ligger jeg foreløbig i bunken af udmærkede ideer. Først skal jeg have løst et andet problem, der vedrører samme sag: Jeg går skævt, og jeg skal have lavet specielt producerede indlæg til mine sko. Dem har jeg ikke fået lavet endnu. De ligger over et eventuelt ankelstøttebind.

Faktisk, så skal jeg ud at gå aftentur nu. Klokken er rundet 21, eller; det gør den om 5 minutter. Aftenturen bliver kort i dag, det bliver en af de 10-minutters, men sikkert hyggelig alligevel. Jeg har fået frisk luft i dag, faktisk, da vi luftede ud, men der frøs jeg ret voldsomt, og valgte at gå i seng bagefter. Men jeg glæder mig til at komme ud nu. Der er bare lige et par ting, der skal ordnes først, så er vi på vej. Vi har jo den der tavle, jeg har lavet, og jeg VIL have et mærke, for vi fik ikke et i går, da vi ikke kom ud, fordi jeg havde kramper. Så i dag skal vi ud.

Husk at nyde jeres fantastiske tirsdag. Og hvis den ikke er fantastisk... Så had den og nyd dét i stedet for. Sov godt!

Og nej, jeg kom naturligvis ikke ud at gå, fordi de smertestillende piller ikke ville sætte i gang, så jeg måtte springe over igen i dag. Det er dårlig stil allerede 2. dag ud af 7.