Og faktisk, når jeg alligevel slår et slag for musikken, som denne blog kommer til at handle om, vil jeg sige, at jeg faktisk har forelsket mig i Roxettes "She's Got Nothing On (But The Radio)" og at jeg vil dykke dybere ned i deres katalog for at finde spændende ting. Der har jo været en lang pause på grund af Maries (sangerindens) hjernesvulst, men hun er okay igen, og hvor er det skønt - ikke? Af deres gamle hits er der jo selvfølgelig altid "She's Got The Look" og "Joyride", men der er også "Fading Like A Flower", "Sleeping In My Car" og "The Centre Of The Heart" - og "Real Sugar". Jamen, der er så mange gode. Jeg kunne nævne stort set alle sangene, de har indspillet, men jeg kan jo ikke bare sidde og notere titler. Jeg ved ikke, om de har lavet noget nyt efter de startede op igen, men det kan jo jeg heldigvis finde ud af.
Jeg er begejstret for "Magic Hour"-pladen af Scissor Sisters, og især sangen "Year of Living Dangerously", som jeg finder blandt deres allerbedste. Jeg synes at den er ekstremt fed. Dens melodi falder bare lige i mit hjerte. Jeg hører den på repeat, faktisk, for den er umulig at slippe af med, når først jeg har fået tændt for den. Scissor Sisters har haft mig med fra første plade, og jeg elsker dem stadig.
Gruppen, der har lavet themesangen til spillet "Dying Light", som VIST NOK udkom i 2014, hedder Woodkid, og sangen hedder "Run Boy Run". Jeg kan slet ikke få nok af den, selve melodien er så fed, at det giver mig kuldegysninger. Det er er virkelig en fed sang. Den sparker røv. Hehe. Jeg kender ikke noget til gruppen ellers. Kunne være, at jeg skulle prøve at tjekke dem ud - det er jo en udmærket mulighed for at lære ny musik at kende.
"The Pale Emperor" har jeg snakket om, det er årets plade, det ved jeg allerede nu. Vidste det, da jeg fik den og hørte den. Den er stadig magisk, og jeg elsker stadig "Devil Beneath My Feet", som er den fedeste sang på pladen, det er simpelthen bare et mesterværk, og jeg ... Marilyn Manson er kongen.
"I wish I could be the king. Then I'd know that I am not alone"
- Marilyn Manson, "In The Shadow of The Valley of Death"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar