Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tænke lige nu. Jeg føler mig lidt... Jeg ved egentlig ikke, hvad ordet, jeg leder efter, er. Jeg sagde til min mor, i telefonen: "Tak fordi du gad at lytte. Jeg elsker dig." Hun svarede "Ja, vi ses." Det er ikke så tit jeg sådan... Åbner mig over for min mor på den måde og jeg føler mig utrolig såret. Jeg ved godt, at hun sikkert bare ikke har hørt, hvad jeg sagde. Jeg ringer til hende nu og får det her på det rene.
Okay. Hun havde ikke hørt, hvad jeg havde sagt. Jeg er glad for, at jeg konfronterede hende med det, så jeg ikke har skulle gå rundt med den misforståelse længere end en eftermiddag og en halv aften. Ej, jeg har sovet noget af tiden, tror jeg. Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg har taget en lur, men det har jeg vel egentlig? Eller var det før? Jeg har taget 2 lure i dag, men præcis hvornår i forhold til hinanden, kan jeg ikke længere huske. Det er jo komplet ligegyldigt info.
Jeg har hentet "Rebel Heart" af Madonna, og jeg må nok indrømme, at selvom jeg synes hun ter sig lidt, så er det en fabelagtig plade. "Ghosttown", f.eks., er jeg helt ekset med. Jeg ved ikke, hvad der er med den. Jeg er normalt ikke til den slags sange. Jeg har ikke lyttet til teksten endnu, men "lyden" af omkvædet får bare "noget" frem i mig. Jeg kan også rigtig godt lide "HeartBeakCity", "Unapologetic Bitch" og "Devil Pray". De fire sange må nok være mine yndlings på pladen, som jeg slet ikke havde forventet var så god.
Udover Madonna, er jeg stadig lun på Selena Gomez. Jeg har kastet min kærlighed på sangene "Come And Get It" og "A Year Without Rain". Udover at jeg selvfølgelig stadig skamlytter til "Good For You" fordi det er den fedeste sang jeg har hørt i lang tid. Jeg vakler lidt, nu hvor jeg skal sammenligne med Madonna, men det er nok mest efter hvad humør, jeg er i, vil jeg tro.
Den nye måde, mit bord står på (undskyld jeg glemte at tage billeder af omflytningen) er super! Jeg kan nu sidde lige foran min skærm. Jeg behøver ikke at sidde skrået, og keyboardet kan også ligge lige på bordet. Det hele ser pænere ud. Jeg har af Renés søster fået en af de dér Lack-hylder fra IKEA, som René har limet noget af det der anti-slip under. Det der man lægger under gulvtæpper, så de ikke glider. Dette er bare beregnet til mindre ting, såsom spækbrætter og sådan noget. Men han har med sin limpistol limet det på, og den ligger nu under mine fødder. Den er ca. 5 cm høj, og den stol, jeg sidder på, er ca. 5 cm for høj til mig. Det betyder, at jeg nu sidder langt mere behageligt og kan nyde at sidde her uden at få ondt efter 20-30 minutter :) Cool!
Jeg mangler bare at få sat den nye computer op :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar