Jeg er vågnet på en rigtig træt måde. Først vågnede jeg 4:50 og skulle tage stilling til, om jeg ville blive oppe - men fordi jeg var gået i seng klokken 2, og vækkeuret ringede klokken 8, valgte jeg at gå i seng igen. Og så faldt jeg åbenbart så dybt i søvn, at jeg nær var faldet i søvn igen, efter vækkeuret var slukket. Men jeg kom på benene, ikke mindst fordi jeg skulle tisse, og virkelig ikke holde mig længere. Jeg klarede det da heller ikke hele vejen. Men så var det jo tid til at stå op alligevel, så jeg fandt bare et par rene trusser frem. Det er heldigvis nemt, nu hvor jeg har lagt vasketøjet, jeg fik vasket den 3. september, på plads. Nå nej, vent... Det står stadig på sofaen, og jeg skal have vasket tøj igen på torsdag. Det er simpelthen så åndssvagt. Det tager ingen tid at lægge det på plads, men handlingen virker så uoverskuelig, at jeg slet ikke kan rumme den oppe i hovedet.
I dag - igen i dag - kommer der dagligvarer. De andre kom i søndags. De var fra nemlig, disse er fra OSUMA, Det betyder at der nok er mindst 1 fejl i ordren. Jeg er SÅ træt af den butik!!! Men okay; sidste gang var der vist ingen fejl.
René er nede hos kammerat René for at lave hans printer. Den virker ikke. René & Kirsten bor langt væk, og René har hentet René i bil. Han kører ham hjem, når han er færdig. Jeg er spændt på, om han når hjem inden varerne kommer. Det gør han nok, for de kommer først efter klokken 16.
I går, inden jeg faldt i søvn, fandt jeg på dette geniale ordsprog, som man har brugt om folk, som var "lyseslukkere" i alt for mange år: "Nå, der fik du da lige skrabet al remouladen af fiskefileten" Det tager jeg patent på nu, så husk på mig, hvis I en dag bruger det ;)
Til information, vil jeg sige to ting: Jeg tager som det første en lur nu, så jeg er vågen, når der kommer en sms fra OSUMA, og for det andet: Jeg er 10 visninger fra at ramme 100.000! Og René har lovet mig en middag, når jeg ramte 100.000. Woohoo! Og hvor er det sejt, at det er i samme måned, som bloggen oprindeligt blev oprettet - den 10. september 2009. Sjovt...
GODNAT!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar