Emmas fødselsdag er i gang, og om få øjeblikke bliver denne lagkage
serveret for mine svigerforældre. De skulle komme klokken 10, og nu er den 5 over. Jeg burde tage den ud af køleskabet nu, men vi har åbne vinduer, så er det nok ikke den fedeste idé. En ørn kunne jo flyve igennem lejligheden og tage kagen med sig. Totalt synd.
Jeg har nu sendt mine svigerforældre hjem. Vi skulle have haft rengøring klokken 11:40, men valgte at udskyde det, fordi mine svigerforældre skulle komme. Men klokken er nu 11:50. Vi kunne sagtens have nået det. Nu må vi vente til på torsdag i stedet for. Psh. Men okay. Så har jeg da lidt tid til at få pakket vasketøj...
Darn, jeg har spist meget lagkage og er blevet lidt småsyg... Den smagte bage enormt godt. Hehe. Jeg elsker lagkage. Jeg tror dog, at det, der står i min kalender for den næste time eller to, er et møde med Hr. Søvn. Der kan jo ikke ske andet, end at jeg bliver smukkere - right? Skønhedssøvnen er nødvendig for selv den bedste, og jeg skal da ærligt indrømme, at kun 5 timers søvn ikke er nok til mig i dag. Nu, i hvert fald. Da vækkeuret ringede klokken 7, var det bare ØV.
Hvis du, Hat, digs a birthday cake lavet på flødeskum og flødeboller, så sender jeg dig et stykke i tankerne :) Det stykke, der ligger tilbage i mit køleskab nu, er det, der står "Tak f" på. Det får du. Jeg skal nok spise det for dig, når min mave har fået lidt ro - bare rolig ;)
Hav en fantastisk dag, ya'll! Spreading some birthday-loving all over the place!
It is... going to be a long night. Jeg HAR sovet. Men fordi jeg mere eller mindre blev "tvunget" i seng 22:30, sidder jeg nu her, klokken 02:15, og er TEMMELIG frisk.
Nå, jeg har set noget Youtube, fået lyttet til noget Megadeth, som jeg skal have anmeldt til på torsdag, og nu er klokken 05:05. Jeg har lige set noget med sexede, kvindelige politikere. Blandt dem var en japansk politiker. Pludselig slog det mig: japanske kvinder er ofte utrolig smukke. Deres træk er meget fine. Andre asiatiske kvinder er også smukke, men der er noget ganske særligt over japanske kvinder. Jeg vil dog FASTHOLDE, at den smukkeste kvinde, der nogensinde har sat fod på denne jord, er Angelina Jolie. Jeg har lige siddet og kigget på billeder af hende, og jeg downloadede faktisk hele 24 stk fra google - de er så smukke, at jeg bliver nødt til at have dem, så jeg kan gå ind og se på dem, når jeg har lyst.
Men jeg skal hygge i dag. Jeg skal jo være alene. Jeg regner med at sove en del. René køber lidt ind her til formiddag, sammen med Basse, og så har jeg tænkt mig at lave laksepaté til Emma. Der er en opskrift i bogen "How to have a happy cat" - den virker nem nok, så jeg prøver den :) Men jeg tror, at jeg skal vente med at lave den til i morgen, så den er helt frisk på hendes fødselsdag.
Fuck. Nu er klokken 05:55, og jeg er blevet træt - og René er lige vågnet, vækkeuret ringer klokken halv otte. Nu er klokken på magisk vis blevet 10:10. Det har ikke noget at gøre med, at jeg lavede morgenmad til René og gik i seng. Hehe.
Hold kæft, den kat er irriterende! Hun går bare rundt og miaver! Det er til at få 25 føl på tværs over! Jeg ved godt at det er fordi der er blevet luftet ud. Men det er skideirriterende alligevel. Jeg har det sådan lidt lige nu, at jeg har lukket hende inde i hendes transporter - det er virkelig et no-go - og har sat hende ved siden af mig. Hun miaver ikke, når hun er derinde, og samtidig kan jeg holde øje med hende. Men jeg har stadig dårlig samvittighed. Jeg kan bare ikke holde hendes endeløse miaveri ud.
Men nu har jeg givet hende nogle godbidder og lukket hende ud. Det er ikke meningen at hun skal bo inde i transporteren fordi jeg ikke kan opdrage hende ordentligt. Det er ikke hendes skyld. Hun har lagt sig på gulvet ved siden af mig og ligger vist og slapper lidt af :)
I går så vi "Warm Bodies". Jeg elsker den film. Den, og så "The Revenant" (og jeg mener ikke den med DiCaprio) er de eneste to zombiefilm, som er fede. Og tv-serien "iZombie". Den er megafed. Ellers siger zombier mig intet. Det er bare en utrolig god og en smule anderledes kærlighedsfilm. I like. Topkarakterer fra min side :)
Okay. René har købt ind til laksepaté til Emma, til hendes fødselsdag i morgen, fordi hun ikke kan deltage i lagkagespisningen med farmor og farfar. Jeg skal også lige have fat i dem og spurgt dem hvad tid de kommer. Lagkagen skal have tid til at trække i køleskabet, jo. Jeg skal have designet mønsteret på kagen. Jeg har købt noget glimmergelé, og en pakke med flormelis, så jeg kan lave en god, tyk, hvid basisglasur. Det kan godt være, at jeg skal lave Emmas ret i aften, og så gemme den i køleskabet til i morgen. Det kommer an på, hvad jeg finder på at lave i dag - hvem ved, måske kommer jeg til at kede mig fælt, og beslutter mig for at lave den i dag alligevel. Det bliver spændende at se, om hun kan lide mors paté, eller om hun foretrækker Sheba :)
Nå. Efter endnu en lur (det er en dårlig idé at stå op klokken 2 om natten, det ødelægger hele ens døgnrytme), er jeg klar til at tage arbejdet med guderne op. Indtil videre er jeg stadig kun ved de gamle nordiske. Me papirer bliver skrevet ind, før jeg tager hul på næste del: Kristningen af Danmark og resten af vikingerne tilbage i middelalderen.
HOLD KÆFT hvor er jeg TRÆT af billeder af kæmpestore, monstrøse edderkopper på Youtube! Man klikker ind på en video, man gerne vil se, og så er man næsten 60% sikker på, at der ude i højre side er et billede af en eller flere edderkopper i forskellig form. Fedt nok - hvis man ikke led af araknofobi i meget voldsom grad.
Jeg slog en lille bitte edderkop ihjel i morges. Den kravlede på min væg, bag min skærm. Klokken var 04:30, René sov. Jeg var et kussehår fra at vække ham, mit hjerte bankede med 700 slag i minuttet, det sortnede for mine øjne, mens jeg desperat ledte efter køkkenrulle, Den var under 3mm lang. Eller rund. Det var en rund edderkop. Men jeg var så satans bange. Jeg bliver bange nu, når jeg tænker på, at jeg slog den ihjel. Af uvisse årsager frygter jeg altid at de kommer tilbage - efter mig. Altså, for at slå mig ihjel. De er så skide klamme og uhyggelige, og så er jeg ligeglad med, hvor nyttige de er.
For nogle år siden kunne man ikke åbne for en video uden der var "verdens største bums" - men nu er det altså edderkopper. JESUS fucking CHRIST! Ej, René har lige set serien "Battlestar Galactica", og skuespillerne i serien har tilsyneladende fået forbud mod at bande. Så al banderi - fuck, fucking, damn, goddammit, dammit etc. - er blevet erstattet af "frakking". "You frakking idiot! Don't you get it?! Frakking means I can't say those frakking awesome words" - haha. Det er det mest geniale ord, så jeg har naturligvis adopteret det her i husholdningen.
Jeg skal være alene hjemme i morgen - hele dagen, sikkert, for René skal ned ned Basse og ordne hans computer. Eller sådan noget. De (Basse & Kirsten) kommer og henter ham ved 11-tiden. på tirsdag kommer mine svigerforældre. Jeg har inviteret dem, fordi Emma har fødselsdag. Vi har stadig ikke fundet ud af, om vi skal give hende en gave, eller om vi bare skal forkæle hende lidt ekstra, eventuelt med lidt hjemmelavet mad fra en af de opskrifter der er i bogen jeg fik af René, som handler om katte.
Jeg har overvejet at lukke min hjemmeside. Jaja, jeg har lige betalt for et år mere, men jeg får sgu aldrig skrevet noget. Lige nu pønser jeg på at samle en novellesamling og sende den ind til nogle forskellige forlag. Et ad gangen, naturligvis, men jeg regner med en del afslag. René har lovet at hjælpe, sådan i form af at lytte og komme med forslag til eventuelle ændringer i dem, måske i løbet af dem, eller alternative slutninger. Jeg har ikke taget alle mine noveller med, der er nogen af dem fra hjemmesiden, men der er også nogen, der ikke har været fremme endnu. Dem er der dog ikke så mange af endnu. Men i det hele er der 43 noveller. Jeg synes at det er passende. Jeg håber at vi kan komme til at læse lidt i dag.
Jeg har ryddet op i mine billeder af Emma nu, jeg har slettet dem, som var meget ens, og kun beholdt de bedste. Jeg har ca. 300 billeder. Jeg havde regnet med flere, fordi jeg faktisk næsten tager billeder af hende dagligt.
Folk snakker ofte om, hvad vor tids/generations største fremskridt er. For mig er det at man bare kan tage sin mobiltelefon, tage 200 billeder, uploade dem til sin computer, sende dem ind til fremkaldelse og få dem tilsendt som f.eks. almindelige billeder, på kanvas, akryl, aluminium, man kan få lavet fotoalbums, man kan købe ting med sine egne billeder printet på, man kan tage et skidegodt billede, og få det skåret op i f.eks. 3 lige store dele, rektangulære, som man så sætter ved siden af hinanden - grænserne er nærmest usynlige - det koster ikke ret meget, og mange printere har den mulighed at man kan tilslutte sin mobiltelefon direkte, trådløst, og printe sine egne billeder ud på fotopapir. Da jeg var ung, var jeg sgu nede og købe éngangskameraer, og de har ikke blitz på. Eller havde, jeg tror ikke man kan købe dem længere. Selvfølgelig vil jeg gerne have et virkelig godt kvalitetskamera, men et kamera, som tager okay billeder til mit behov, og som OVEN I KØBET kan RINGE TIL FOLK og modtage og sende sms'er til andre - det er bare helt utroligt. Fladskærme, iPods, iPads og tablets - det er bare ikke det samme. En smartphone er så genial, at det slet ikke er til at fatte! Min første mobiltelefon var en Nokia 3310. Jeg fik den for 500 kroner inkl. et abonnement. Og jeg købte den sådan set kun fordi jeg ville være klar hvis René skulle ringe til mig - på det tidspunkt boede han ville ikke ringe efter klokken 21... Haha. Jeg var 22 år. Året var 2002. Jeg var waaay behind. Men jeg har været forholdsvis med i udviklingen siden da. Jeg har haft en LG og en SonyEricsson, hvilke jeg ikke kan huske modelnummeret på. Så har jeg haft en SonyEricsson z610i, en htc Desire, dernæst en Samsung Galaxy SIII, og til slut, den jeg har nu, en LG G3. Jeg skal snart til at skifte. Ikke fordi jeg elsker det, men fordi René siger at det er på tide. :)
Som barn så jeg Disney's "Den Lille Havfrue" og fandt den til tider meget uhyggelig - Ursula var pænt scary. Jeg overvejer om jeg tør at se den film igen, for jeg har faktisk lyst til at se en Disney i dag, og det er nok den eller "Skønheden & Udyret" - de to film, som jeg mindes at jeg nød virkelig meget som barn, begge to - kunne jeg godt tænke mig at se i dag. Men jeg føler også at jeg gerne vil læse, jeg kan dog godt se, at hvis der alligevel ikke er tid/overskud til at læse, så vil jeg faktisk gerne se begge film i dag...
Jeg har fortalt jer om min mors tidligere veninde, Hanne, som havde den der psykopatkæreste, ikke? Der kom og smadrede hendes lejlighed? Jeg huskede tingene lidt forkert, men det var temmelig meget det, der skete. Jeg snakkede med min mor om det i dag. Jeg husker det som at Hanne ringede og havde brug for hjælp, og at vi tog derover, og ham gutten så kom igen, og jeg blev beordret til at gemme mig under sengen. Min mor fortæller, at vi var derover, da han kom første gang, smadrede hendes indgangsdør, og jeg skulle gemme mig under et skab. At hun ringede til politiet, efter han var gået, men kunne udpege ham blandt andre nede på gaden. Hun siger, at jeg var et sted mellem 3 og 4 år gammel. Det overrasker mig, at jeg kan huske så langt tilbage, men så alligevel ikke, for mange af mine minder har jeg "selv" klassificeret til den tidsperiode. Som f.eks. den legeplads, vi altid gik hen på, da jeg gik i børnehave. Den lå på et ret trafikeret sted, med masser af biler, som susede forbi, og jeg kan lige så tydeligt huske den legeplads og det skur, legetøjet blev opbevaret i. Hvad jeg ikke kan huske, er det toilet, hvor jeg satte mig ind for at tisse, og døren så smækkede i, der var mørkt, og ingen kunne høre mig pga trafikken, og først da min mor kom og ikke kunne finde mig, og egentlig selv blev efterladt i stikken, fandt hun mig halvt sunket ned i "voksentoilettet". Jeg havde grædt så meget at jeg næsten ikke kunne få luft,og mine øjne var bare to små sprækker. Den episode er totalt udblokket fra min hukommelse. Jeg kan heller ikke sådan rigtig huske hvordan børnehaven så ud. Jeg vidste heller ikke, at det var derfor, at jeg fremover hver anden uge skulle passes hos min farmor og farfar, i stedet for børnehaven.
Men der er så mange ting, man husker, men ikke tænker over. Nu blev jeg bare overrasket over, at jeg havde så klare minder om noget, der skete da jeg var 3-4 år gammel - altså for 34-33 år siden.
Åh... Jeg har ´fået varer i dag, og jeg havde bestilt en dobbeltpakke hvid Ga-jol. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at spise dem, sådan, for real, for jeg køber dem sjældent. Men de blev købt i dag, og da varerne kom, var der én pakke. Og ca. halvdelen var mystisk forsvundet. Så jeg har betalt 15,95kr for ca. 8 Gajoler!!! NOT OKAY! Men jeg så tilfældigvis ham, som kom med varerne. Det var også ham, som var her sidst. Da han var her sidst, sagde han "Jeg har været i Danmark i 7 måneder. Jeg har haft dette job i 6 måneder". Jeg ville så gerne have givet ham drikkepenge, men jeg havde ingen kontanter. Jeg gav ham en "Thumbs up" og sagde "Det er godt! Og du snakker flot dansk allerede" Han var meget ydmyg. Hvis jeg ringer ind til det firma og klager (det gør jeg, for jeg har fået leveret 2 andre varer forkert, men jeg behøver jo ikke at nævne Gajolerne) over halvanden pakke manglende Gajoler - kan han så ikke risikere at blive fyret og komme ind i en virkelig dårlig rytme, som måske endda leder ham ind i kriminalitet og alt muligt? Er det ikke bedst at tie stille om de lakridser? Eller er det bedst at han lærer at man ikke bare kan snuppe andre folks ting og spise dem mens man er på arbejde?
Jeg har arbejdet på dette indlæg siden i onsdags. Nu er det fredag, og klokken er 23:03, for at være helt præcis. Det bliver ikke et langt indlæg, for jeg er i gang med at lave aftensmad, som jeg har aftalt at spise sammen med René. Han er lidt optaget af "Battlestar Galactica" (jeg tror det er den, han ser - det er en rumserie, i hvert fald) og har ikke så meget tid til mig for tiden. Men jeg har ikke haft så meget tid til ham i et godt stykke tid, fordi jeg har læst så meget, så det er vel egentlig bare... Nemesis, eller hvad man kalder den slags.
Men i dag har vi lavet dating-planer, maden er færdig om ca. 20 minutter.
Jeg er i dag, af Kirsten, blevet introduceret for "REALITY TJEK 101". Det lader til, at hun og Basse ofte snakker om, at René snakker hårdt til mig, og at de har på fornemmelsen, at han ikke behandler mig så godt. Ikke at han slår mig eller nogen i den stil, men bare at han er sur og irritabel hele tiden. Jeg blev lidt chokeret. Både over at de har snakket om det, men også over at de overhovedet har tænkt over det. Jeg skal da være ærlig at indrømme, at det ikke er det, jeg føler. Ja, sgu, René og jeg har en del gnidninger i vores forhold, men vi befinder os i det samme rum døgnet rundt, når vi ikke er sammen, snakker vi som regel i telefon med hinanden - det er svært at undgå gnidninger. Jeg ved godt, at det af og til er pissehårdt for os begge to, men vi klarer det, fordi det gør vi bare. Vi vil det her begge to. Hvis Kirsten og Basse var sammen 24/7 tror jeg at hun ville se anderledes på tingene.
Renés og min "jargon" er måske også lidt anderledes end hvad hun sådan er vant til, i og med at han kalder mig "kælling" og "bitch" og sådan noget. Men nu kan hun jo selvfølgelig ikke høre, når han siger det, hun har ikke hørt ham sige de ord til mig, tror jeg, jeg tror bare jeg har sagt at han siger dem - men René siger "kælling" eller "bitch" til en eller anden, som virkelig bare går ham på, lyder det anderledes. Når han siger det til mig, er der virkelig en stor forskel i tonelejet, den er så stor, at jeg personligt anser de to ting som værende kælenavne, og at jeg af og til godt kan blive en lille smule ... ikke "jaloux" men måske føle et stik af misundelse når han kalder vores veninde det, fordi det er MINE navne. Jeg er hans kælling, jeg er hans bitch, og han er min gamle stodder. Men folk kan ikke sådan rigtig forstå det, og det er vel i og for sig vel også okay. Det må de selv om. Det er bare mærkeligt at sige det til mig, er det ikke? Det er måske bare min mening. MOR har samme mening som Basse og Kirsten, ved jeg. Jeg er forundret.
Nå. Nu er den 23:20, og mit ur ringer. Tid til mad. Velbekomme til mig, og hygge til alle jer andre, sov godt jer, som skal i seng. Bare hav det godt, og pas på jer selv.
Som skuespiller kan man få et job, hvor man er "udstationeret" et sted, hvor man ikke lige kan være sammen med sin ægtefælle i længere tid. Samtidig er man i gang med at optage en film med andre, og der er måske en person, en modspiller, som man er tæt med, der skal øves scener, replikker, og det ene skal bare klappe. Det kan være svært at undgå at der opstår følelser mellem en selv og den, man skal spille overfor. Lige nu snakker jeg ikke om nogle specifikke personer, men i en sag som da skuespillerinden Jennifer Aniston var gift med Brad Pitt, og Angelina Jolie og Brad Pitt forelskede sig i hinanden under optagelserne til "Mr. and Mrs. Smith" - jeg siger ikke at det er rigtigt, hvad Angelina og Brad gjorde, jeg ved ikke om de har fortrudt det, det virker sådan i medierne nu, men hvis vi ser bort fra det, så tænker jeg: Når man ser den film, ser det fandeme også ud til, at de har haft det sjovt, mens de har indspillet den. Det gør det altså. Og hvis man arbejder tæt sammen, og har det sjovt, der er kemi og det fungerer godt - så må det da i visse tilfælde være svært at undgå at der opstår følelser?
Jeg ser frem til min aftensmad i dag. Jeg skal have cheeseburgers. Faktisk, så skal jeg selv lave dem. Det er derfor, jeg ser frem til det. Fordi jeg så ved, at det smager godt. Også selvom det i dag kommer til at bestå af ganske få ting. Bare bollerne, rå løg, bøffer af hakket okse med en fedtprocent på 4-7, toastost, friske agurkeskiver, salatmayonnaise og sandwichketchup. Jeg glæder mig supermeget! Men mine dagligvarer kommer først mellem 12-16, og den er først lige blevet 12 nu.
Oh my GOD! Jeg LEVER rent faktisk under en sten!!! Jeg har lige fundet ud af, at Justin Timberlake og Jessica Biel er et par, og at de faktisk har været det LÆNGE og oven i købet er gift og har en søn sammen... Det er ved at blive pinligt. Haha.
Jeg er megatræt, burde skynde mig at tage en lur inden my bud Johnny eller John kommer med leveringen. Jeg er bare bange for at "gå glip af det" så René skal tage sig af det. For han vækker mig sikkert ikke. Men jeg er bare så træt at det er sygeligt. Bare 30 minutter, en powernap - jeg har jo ikke engang fået deres "advarsels-sms" endnu.
Endelig, efter jeg ved ikke hvor mange år, er mit banklån nået ned under 100.000 kroner. Det er nu på 99.624 kroner. Det var på et tidspunkt oppe på 185.000 og dækkede over udbetalinger over alle mulige andre lån. Det kommer selvfølgelig over igen næste gang, når der kommer renter på (tror jeg, jeg har ingen hjerne, når det gælder matematik), men så burde det også gå i den rigtige rækkefølge. Jeg betaler 2.450 kroner af hver måned. Det er bare... Jeg har først opdaget det i dag. Jeg ved ikke, hvor mange procent jeg betaler i renter, men for pokker, jeg har lyst til at feste - og jeg har ellers sovet hele dagen, er først stået op her klokken halv ni eller sådan noget (til aften, til jer som heller ikke er helt vågne), og jeg har ikke fået spist en eneste krumme i dag. Jeg har dog husket at tage min medicin, og jeg har også drukket en del. THANK THE LORD for Coop Cola Light.
Nu er klokken jo så næsten ti, og jeg må jo nok se i øjnene, at jeg snart skal i seng. Hehe. Det er længe siden, jeg har sovet så meget - jeg har jo også sovet hele natten. Men min nattesøvn bliver forstyrret af, at jeg falder ud af sengen, det gør jeg ikke om dagen. Sært. Så længe jeg kan sove om dagen, er det dog OK :)
Men jeg kan godt mærke at min krop ikke har fået noget at spise. Jeg har lidt "chills", hvilket jeg normalt kun har, når jeg skal til at blive syg. Men jeg tror ikke, at jeg er i fare for at udvikle en sygdom nu. Umiddelbart synes jeg selv at mit helbred virker stærkt på nuværende tidspunkt. Jeg har selvfølgelig stadig problemer med de der gevækster på benene, men udover dem, ja, så er jeg faktisk meget glad for tilværelsen. Keder mig en smule, fordi jeg lige holder pause i skrivningen. Med skrivning mener jeg ikke at jeg er gået i gang med at skrive noveller igen, men måske burde jeg. Jeg ved ikke, om jeg kan finde inspirationen. Jeg kan hurtigt sige, at det ikke bliver nemt. Desværre er jeg sådan indrettet, at hvis tingene ikke lykkes første gang, er der en ret lille chance for, at jeg tænker "Okay! Jeg prøver bare igen!" og forsøger endnu en gang. Jeg giver alt for hurtigt op. Det er nok min dårligste side. En af dem, i hvert fald, der er en del.
Jeg har slet ikke været sammen med René i dag. Dels fordi jeg har sovet, dels fordi han ser en eller anden rumserie, som han er meget dedikeret til. Det er lige før, vi slet ikke snakker til hinanden. Hvis vi har udvekslet mere end 10 sætninger i dag, vil det komme bag på mig. Jeg kan ikke lide tanken om at han ikke er inden for rækkevidde, selvom jeg bare kan "spin my chair around", se på ham, rulle derhen og gramse alt det, jeg vil. Det er ikke det samme. Vores forhold er lige nu i en ret dyb bølgedal. Men jeg var slet ikke klar over det før for et par dage siden. Der har tilsyneladende været problemer i længere tid end jeg har følt af tingene ikke var "as good as they used to be", og jeg ved jo godt, at det er en fase, men den føles lige pludselig som en kæmpe byrde der er blevet lagt på MINE skuldre. Ikke Renés, ikke vores, men mine skuldre. Jeg ved ikke, hvorfor jeg føler det sådan. Jeg ved vel i og for sig ikke ret meget om noget som helst.
Jeg har fået en mail fra min bror i dag, som fylder 43 år. Han skriver:
I
dag rejser jeg til Cairo, hvilket ikke lige er det fedeste. Skal ned og
undervise i to hele dage og der er 42 grader og Ramadan (saa intet at
spise
eller drikke i dagtimerne naar man er i synsfelt af nogle lokale).
Desuden skal jeg flyve med EgyptAir som crashede for et par uger
siden…naa, det gaar nok. I de naeste tre efterfolgende uger skal jeg til
Malaysia, Dubai og Israel, saa jeg faar rejst lidt
for tiden.
Wauw... Jeg er altid imponeret over, hvor meget den mand rejser. Han ofrer meget af sit familieliv for sin karriere. Mon han nogensinde vil sidde og tænke "Jeg ville ønske jeg havde gjort det anderledes", eller vil han som gammel tænke "Jeg har set det meste af verden - noget, som ikke mange kommer til"? Han har vedhæftet nogle billeder af den lejlighed, de skal bo i, i Schweiz. Damn! Jeg flytter gerne ind any day!
Jeg har besluttet mig for, at jeg vil gå til psykolog. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke ville alligevel, men jeg har ombestemt mig. Jeg vil kontakte den psykolog, jeg har udvalgt mig, og bestille en tid. Jeg har et helbredstillæg på 85%. Jeg vil faktisk skrive til hende lige nu. Så! Wauw. Så enkelt.
Nu må vi se, hvor lang tid der går, før hun har tid. Det er nok et godt stykke tid. Jeg ved slet ikke, hvordan den slags er. Jeg er meget nervøs lige nu... Jeg skal til en psykolog, som ikke er Helene... Men ja, sommerferie. Der er lige det. Jeg skal derned midt i august.
Jeg har lige set på mig selv i spejlet. Damn, girl, I'm looking fine! Jeg tror, at selvom jeg har lidt af en foundation-skandale kørende, fordi jeg har foundation på, selvom jeg har for tør hud, og har pletter hvor der sidder nogle "skæl", blandt andet i panden og på den ene kind, så gør guldfarvet cremeøjenskygge vidunderlige ting for mig. Guldfarvet øjenskygge og mascara. Intet andet. Ikke noget med nogen former for eyeliner eller flere farver øjenskygge. Jeg bruger typisk 2-3 farver. Men denne GOSH farve, det er sådan en ... Vent, jeg finder et billede. Nej! Jeg tager et, for jeg har flere forskellige farver, så kan I se alle de 4, jeg har! Wauw, right? Hehe
Den første er rosa, næste lilla/lavendel, næste guld og sidste hvid. De har rent faktisk samme farve som på "beholderen". Den der "shiny" effekt er der. De er ydermere vandfaste. Man tager bare låget af og putter den valgte farve hvor man ønsker den. Jeg bruger ofte den hvide under buen på mine bryn, men der lægger jeg kun en tynd streg og så sidder jeg og blender godt ud, så den ikke er "shiny" men bare lysner. Det er mest fordi jeg ikke har andre øjenskygger på nuværende tidspunkt, der kan gøre det. Jeg burde faktisk lave sådan en "optælling" - "How much crap do I own", for meget af det skal sikkert kasseres alligevel. Men jeg har ikke brugt den der guldfarvede mere end 1 gang eller sådan noget, så det var en positiv overraskelse at finde ud af, at jeg rent faktisk ser skide godt ud med den på :) Thumbs up til den! Jeg har købt dem der hos Matas, men jeg har glemt hvad jeg betalt for dem. Jeg mindes ikke, at de var så dyre. Jeg har lige købt en hvid eyeliner hos coop, regner med, at den kommer i morgen :) Kostede 59 kroner, og så var der noget fragt, men jeg havde pengene stående på min coopkonto i point, så jeg brugte point til at betale det med, og har teknisk set ikke betalt noget for den, så.
Hm, men jeg vil kigge på min makeup. Det kan godt være, at tager et billede. Det gør jeg, men det kan godt være, at jeg poster det også. Det bliver nok først i... Det ved jeg ikke. Senere eller i morgen. Lige om lidt spørger René mig,om jeg vil lave mad, og jeg er nødt til at sige ja. Jeg er ikke vild med ideen, men jeg er jo nødt til at få noget få noget i skrutten, so what the fuck...
Have I been living under a rock? I mean a really big, giant freaking rock??? I dag har jeg fundet ud af, at Charlie Sheen er HIV-positiv. Han kom frem i 2015 og "tilstod" at han var blevet testet, og at han har HIV. Jeg har sådan et kærligheds/had forhold til Charlie Sheen, fordi han kan lave virkelig gode film, men vælger konsekvent at lade være. Men den nyhed satte tanker i gang hos mig. For lige pludselig var jeg 10 år igen, og Kim Schumacher var død af AIDS. Jeg havde ikke på det tidspunkt haft seksualundervisning i skolen, og jeg kan huske, at jeg tænkte "Så kan han lade være med at være bøsse" - jeg følte mig forrådt, fordi han kunne tillade sig at dø på den måde - han var jo kendt. Jeg brød mig ikke specielt meget om hans udsendelser, hverken i tv eller i radioen, men det var overalt, og der var bøssesnak allevegne. Vidste jeg overhovedet hvad en bøsse var? Det kan jeg ikke længere huske. Så, allerede året efter, døde også Freddie Mercury, af samme sygdom, og det var tæt på, for Queen var et band, der blev spillet tit i mit barndomshjem - min mor er fan af bandet. Stadigvæk. Deres musik eksisterer jo også stadigvæk. Den med Freddie er bedst, men ud over ham, foretrækker jeg personligt Paul Rodgers som sanger i bandet - alle de andre, der har skulle "lege Freddie" har bare forsøgt at erstatte ham, hvor Rodgers ligesom mere har været inde og lave sin egen version af de gamle numre, og stadig behandlet dem med respekt. Freddie blev, så vidt jeg husker, smittet af en kvinde. Det var i hvert fald hvad rygterne sagde, og jeg var sådan helt "Wooooow.....!" for jeg troede faktisk, at han var bøsse. Men han var noget så dejlig, den mand, og jeg havde da også læst op på lektien på det tidspunkt. Jeg var faktisk så smart, at jeg i det stykke tid, der fik mellem Kim og Freddies død, skrev en stil, som handlede om cancer og AIDS. Jeg ved ikke, hvorfor man som 11-årig vælger det emne til sin fristil, but that I did. Året efter, i 1992, da jeg havde udviklet mig i en lidt anden retning og var blevet fan af en samling alkoholiserede narkomaner, skrev jeg et fristil om mit yndlingsband, Guns N' Roses. Til den førstkommende forældrekonsultation skældte den ene lærer mine forældre ud fordi de lod mig høre "den slags musik". Min far sagde "Vi hører det jo selv". Det fik hende til at holde kæft. Stupide lærer. Den anden lærer sagde "Nu er jeg blevet klogere. Jeg ved en masse nu, jeg ikke vidste før" - og så støder jeg ind i hende like... 10 år senere, og hun fortæller mig, at alle lærerne tænkte at jeg led af ungdomssløvsind... Jeg ved godt, at jeg har fortalt denne historie x100, men det er simpelthen så dumt. Hvis de har sat sig ned og snakket sammen, er der så ikke i det mindste en, der har tænkt "Kunne der ligge noget bag? Mon vi skal sende hende til skolepsykolog?" Da jeg mødte min lærer den da i Brugsen, fortalte jeg hende, at jeg har skizofreni. Hun sagde at hendes bror også lider af det, og at hun vidste mere om det. Oh really? Hvordan kan det have undgået din opmærksomhed at "ungdomssløvsind" er en meget tidlig betegnelse for skizofreni?
Nå. Jeg var egentlig chokeret over hvor uinformeret om celebrities ve og vel jeg egentlig tilsyneladende var. Eller er. Jeg går måske heller ikke så meget op i det... Jeg har lidt andre interesseemner. Det må jeg nok tilstå.
Oh yeah, så har jeg ødelagt mine dyre, trådløse hovedtelefoner, som jeg fik i fødselsdagsgave af René for nogle år siden. "Godt du stadig har de der billige lorte-nogle fra din svigerfar, du talte om for et stykke tid siden". Yeah, about that... Der er åbenbart sket en "kortslutning" inde i den ene kop, for nu kan lortet ikke afspille - kun i den ene side. Og det er IKKE optimalt. Jeg kan nu gøre 2 ting: Købe et nyt sæt hovedtelefoner, som måske, måske ikke viser sig at være bedre, eller jeg kan se, om jeg kan finde nye kopper på nettet. Jeg har fået skiftet kopper én gang, jeg mener at det var en jul, men ellers en fødselsdag, hvor René havde sørget for, at jeg fik hele TO sæt nye kopper. Det ene af det der plastiklæder, det andet af sådan noget velour-agtigt noget. Virkelig lækkert. Jeg bruger førstnævnte nu. De har det ikke godt med sved, og det kan godt blive meget varmt meget hurtigt...
Mand.... Jeg må hellere se at komme i seng. Jeg skal have skiftet strømper, og klokken er allerede ahlv to!
Wauw... Det er ikke så tit jeg kommer forbi her, kan jeg se på den sidste post. Det er en uge siden. Nå - better late than never.
Hælspore. Det er, hvad jeg har, i min ene hæl. Yay! Endnu en lækker ting, jeg har spist mig til. Ifølge netdoktor.dk er 4 punkter til hælspore overvægt, at man dyrker meget sport, er over 35 og er platfodet. Jeg kan gå ind og dække 3 af disse 4 punkter. Psh. Jeg har siddet oppe hele natten, gik i seng klokken 6 i morges, fordi jeg havde ondt i de områder, der er ramt af hudirritation på grund af min stol, som jeg bruger ret meget for tiden, fordi jeg ikke kan holde ud at ligge i sengen. Det er for varmt at ligge i sengen. Men okay... Jeg må nok hellere begrænse mit brug af stolen så meget som muligt.
Udover det, fungerer jeg bedst om natten. Min hjerne er bedst aktiv om natten, når det er mørkt, og jeg har det bedst med kroppen, sådan, fysisk, om natten. Så jeg har mindst ondt om natten, og jeg har bedre koncentration. Derfor er det bedre for mig at sove om dagen. Også selvom det ødelægger meget, både dagslysmæssigt, men også i form af andre mennesker. Når jeg skal til lægen og den slags, er det svært at passe tiderne ind. Det er ret irriterende.
René - som jeg elsker mere end jeg troede man kunne elske et andet menneske - og jeg har nogle problemer. Han synes at jeg er tiltagende aggressiv overfor ham, og jeg synes egentlig ikke, at jeg er aggressiv overhovedet, og måske mere at han er lige en tand for overfølsom. Vi har en del "gnidninger", som jeg ikke helt ved, hvordan vi skal løse. Jeg havde egentlig tænkt mig at droppe psykologen, men mon ikke, at det er en god ting at jeg tager de 12 konsultationer, jeg - måske - kan få tilskud til? Hvis jeg er så aggressiv, som René siger, så er det jo noget, jeg bør arbejde med. Hvordan jeg skal gøre det, ved jeg ikke. Jeg kan vitterligt ikke forestille mig, i min vildeste fantasi, hvordan jeg skal skrue ned for aggressiviteten. Stoppe op og tælle til 10? Men jeg eksploderer ikke, jeg snerrer ikke, han misforstår mig, tolker det, jeg siger, forkert - og når jeg forsøger at forklare ham at de ting, han har forstået, ikke var de ting, jeg rent faktisk sagde, bliver han sur på mig. Jeg ved godt, at han er svært deprimeret, og det gør bestemt ikke tingene nemmere. Men René er eksplosiv. Han kan gå fra at være vildt glad til vildt sur i løbet af få sekunder. Det er ret skræmmende, af og til. Og ja, engang imellem kommer jeg da til at snerre ad ham, fordi når han har råbt nok, bliver jeg selv vred. Men... Ja. Vi må finde en løsning, på en eller anden måde. Vi finder en hat, og så laver jeg nogle små kort, hvor vi hver især skriver ord ned, som beskriver hvad vi godt kan lide ved "den anden". Så kan vi få hver vores farve, og hvis René så trækker et grønt kort op og læser en ting, som han har skrevet om mig, en dag han var i godt humør, og skal fortælle mig det igen, kan det være, at han bliver i godt humør igen - og så laver jeg nogle tilsvarende kort om ham i f.eks. blå, og måske er det i virkeligheden bare så enkelt en løsning? Det kunne jeg måske lige snakke med ham om.
René har øvrigt købt noget e-juice, som virkelig dufter godt denne gang. Det er første gang, jeg sådan rigtig nyder at sidde i duften af alt det der juice, han har været igennem. Han er i gang med et mærke i den dyre ende, og har købt nogle forskellige smagsvarianter. Jeg glæder mig meget til at dufte de andre i brug. Jeg har duftet til dem i deres beholdere, og de var virkelig gode, alle sammen. Jeg var lidt imod at han begyndte at dampe, men hellere det end vandpiben igen, og jeg er langt mere tilfreds med duften af e-juicerne end af vandpibetobakkerne. Men han røg jo også 6-7 hoveder om dagen, og det var mig, som lavede dem. Fandens tilbesvær, med alufolie, der skulle prikkes hul i, og det der kul, som jeg jo skulle holde på med de tænger, som var beregnet til det, men jeg har problemer (psykiske) med ornamenteret metal, og der var altid alle mulige mønstre graveret ind i de der tænger, så jeg havde det dårligt, når jeg skulle holde på dem. Det har jeg aldrig fortalt René. Det endte med, at jeg lavede en masse hoveder, puttede dem ned i tomme (klart! Hvis de var fyldte, var det et problem) isbeholdere fra f.eks. Vebbestrup (fra fakta - mums!) og stablede dem op inde i skabet. så skulle jeg ikke lave nye hele tiden.
Jeg vil se, om jeg kan vinde hans opmærksomhed, så vi kan få snakket om den der kort-idé jeg lige fik. Ikke at det er en speciel original idé - mange har nok fået den før mig. Men jeg har ikke benyttet mig af den i denne sammenhæng før, SO BEAR WITH ME!
Dagens sang er:
RIHANNA,
"DESPERADO"
Fordi den er fucking fed. Som en af de eneste sange på "Anti".
(Og så glemte jeg at poste indlægget, så en masse afsnit "American Dad" mens jeg spiste pasta med revet parmesanost, drak tropisk juice og Coop cola light sammen med René, og efterfølgende fik mig en lur... )
Jeg har bare... Jeg kunne ikke klare at lave mad i dag. Jeg magtede slet ikke at ordne det køkken, og endnu mindre at lave mad. Og jeg magtede heller ikke at spise varm mad, og pizza virkede bare som en seriøs dårlig og ikke særlig tiltrækkende idé. Så jeg "fik René" til at gå ned på Sandwichcafeen og købe nogle sandwiches til os, og imens sad jeg herhjemme og ville bestille flere liter af koldskål inde på nemlig.com's hjemmeside, men de havde 100% udsolgt. Jeg tænkte "så må jeg lave det selv" - men de havde også 100% udsolgt at kærnemælk! Totalt kaos! Så jeg måtte købe ind til ganske almindelige madretter, og så fylde op på Sun Lolly's.
Mens vi sad og spiste, så vi "Men In Tights". Det gør vi sådan set stadig, men Renés søster ringede lige. Og efter vi havde spist, gav jeg Emma nogle godbidder. Hun valgte at spise dessert: en husholdningselastik! Det er IKKE optimalt! Ih! Nu må vi holde øje med hendes afføring de næste mange dage.
Jeg har været hos frisøren i dag. Jeg skulle være der klokken 9. Hun åbnede en time tidligere for min skyld. Katja, min veninde, skulle køre mig til frisøren, hun kom her 8:30 og hentede mig og kørte mig derhen. Vi var der 8:45. Jeg kom til klipperen omkring 9:15 eller 9:20, fordi hende frisøren havde en masse andre ting, hun også skulle ordne, Så vi kom først derfra 10.38 - men Katja skulle møde 10:35. Og jeg skulle først køres hjem. Det var RET irriterende, og jeg synes faktisk ikke, sådan, når jeg tænker tilbage på besøget, at det var så rart. Hun havde meget spidse negle, som bare borede sig ind i min ømme hovedbund, det var virkelig synd for mig, og føltes om om hun hev hår ud, mens hun vaskede det. Udover det, har jeg aldrig haft så mange løse hårstumper på mig, da jeg kom hjem. Men frisuren er blevet okay pæn. Det overraskede mig, at hun ikke puttede andet i end shampoo. Ikke balsam, mousse, voks, hårlak eller noget andet. Hun brugte så også 500 år på at føntørre det, fordi hun tørrede en lille lok på en rundbørste ad gangen. Det tog næsten 20 minutter at tørre mit garn.
Men fordi jeg faktisk er glad for det, vil jeg vise mig selv frem, selvom jeg planlagt at jeg ikke ville hoppe på den og lægge flere billeder af mig selv op på min blog. René tog disse billeder ved 7-tiden i morges:
Efter jeg kom hjem, tog han nogle flere billeder. Jeg har selv taget to af disse tre, og I kan nok regne ud, hvilket af dem, det er.
Jeg synes selv, at nakken er lidt kikset. Det lader til at være et problem for mange frisører. Sidst jeg blev klippet (hos en anden frisør), havde jeg en nakke, der så lige sådan ud. Det var måske ikke lige så slemt at se på, fordi kanten ikke blandede sig med min tatovering, og det gør denne kant, hvilket godt kan give et indtryk at "beskidthed" - synes jeg. Som om der sidder en rende af møg lige der, hvis jeg nu havde haft en delle lige netop dér. Men jeg bad om at få klippet det skråt, skarpt - jeg glemte bare at sige at det skulle dække tatoveringen. Det husker jeg ellers altid at sige. Men jeg glemte det i dag. Dammit. Og så kostede det fandeme 465 kroner. Jeg følte mig temmelig flået.
Så kommer jeg hjem, og har bare udviklet det størtste problem nogensinde med mit køkken - jeg kunne slet ikke komme derud, selvom jeg ellers har fået ryddet op derude. Jeg var bare fuldstændig færdig. Så jeg måtte kravle i seng, og da jeg vågnede skulle jeg tage stilling til, hvad jeg ville lave til aftensmad, og jeg havde MINUS lyst til varm mad.
Men jeg synes faktisk, selvom vi kørte fra frisøren klokken 3 minutter efter Katja skulle være mødt på arbejde, at min frisure er blevet pæn.
Nogle mennesker er stædige, og andre mere end nogen. I går måtte jeg finde et lægeleksikon for at overbevise René om, at herpes og forkølelsessår er det samme. Han ville ikke tro mig! Jeg tænkte "Det er bare noget alle ved!" men ikke René. Måske er det ikke noget, alle bare ved.
I går kom jeg i tanke om et barndomsminde, jeg har ingen idé om, hvordan det genopstod i min hjerne. Min mor havde en veninde, som hed Hanne. En dag ringede Hanne til min mor og græd, fordi hendes psykopat-kæreste havde lagt et besøg og havde smadre hendes lejlighed. Så min mor og jeg (i en alder af under 8 år) tog hen til Hanne. Pludselig kom psykopaten tilbage. Min mor sendte mig ind i soveværelset og sagde at jeg skulle gemme mig under sengen. Jeg kan huske at jeg var meget bange. Er det ikke sært? Mindet dukkede pludseligt op, der er ikke nogen umiddelbar årsag - måske har en lugt fremkaldt det, men jeg ved det ikke.
Jeg sidder med en ny gammel computer. Den er ny for mig, fordi den er nyere end den jeg havde før, og fordi det er en, jeg har fået af Basse, fordi han ikke skulle bruge den længere. Min maskine havde ikke kapacitet til at der kunne blive installeret Windows 10 på. Det skal der på denne maskine. René ordner det i dag. Min gamle harddisk skal også sættes ind i. Al min data ligger på den, jo.
Mette kommer i dag (vejleder), og jeg er MEGAspændt på at høre hvad hun har at sige om mine noveller og digte! Det har jeg glædet mig til i over en uge! Jeg gav hende jo adressen til min hjemmeside sidste gang hun var her.
Nu, hvor den nye computer bliver sat op, får jeg jo et fungerende dvd-drev, og bliver dermed i stand til at se de film, jeg har købt (og køber i fremtiden) som René ikke vil se, men som jeg elsker eller bare er nysgerrig efter, som f.eks. "The Wedding Singer" og "Donnie Darko" - jeg har set begge to, men det er mange år siden, og jeg kan sgu ikke længere huske dem. Jeg vil også rigtig gerne have "A Beautiful Mind" - same story.
Nå, men det er tid til at få skrevet den anmeldelse, som jeg skal lægge op på musikbloggen i dag - Yyrkoon er det. Men Mette kommer først klokken 10, jeg har lovet René at vække ham omkring klokken 9 - jeg tror lige, at jeg tager en lille med-snorker, for jeg blev sgu lige pludselig træt as fuck.
