Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 27. juni 2016

Op alt for tidligt og 3 lure inden klokken er 16!

It is... going to be a long night. Jeg HAR sovet. Men fordi jeg mere eller mindre blev "tvunget" i seng 22:30, sidder jeg nu her, klokken 02:15, og er TEMMELIG frisk.

Nå, jeg har set noget Youtube, fået lyttet til noget Megadeth, som jeg skal have anmeldt til på torsdag, og nu er klokken 05:05.  Jeg har lige set noget med sexede, kvindelige politikere. Blandt dem var en japansk politiker. Pludselig slog det mig: japanske kvinder er ofte utrolig smukke. Deres træk er meget fine. Andre asiatiske kvinder er også smukke, men der er noget ganske særligt over japanske kvinder. Jeg vil dog FASTHOLDE, at den smukkeste kvinde, der nogensinde har sat fod på denne jord, er Angelina Jolie. Jeg har lige siddet og kigget på billeder af hende, og jeg downloadede faktisk hele 24 stk fra google - de er så smukke, at jeg bliver nødt til at have dem, så jeg kan gå ind og se på dem, når jeg har lyst.

Men jeg skal hygge i dag. Jeg skal jo være alene. Jeg regner med at sove en del. René køber lidt ind her til formiddag, sammen med Basse, og så har jeg tænkt mig at lave laksepaté til Emma. Der er en opskrift i bogen "How to have a happy cat" - den virker nem nok, så jeg prøver den :) Men jeg tror, at jeg skal vente med at lave den til i morgen, så den er helt frisk på hendes fødselsdag.

Fuck. Nu er klokken 05:55, og jeg er blevet træt - og René er lige vågnet, vækkeuret ringer klokken halv otte. Nu er klokken på magisk vis blevet 10:10. Det har ikke noget at gøre med, at jeg lavede morgenmad til René og gik i seng. Hehe.

Hold kæft, den kat er irriterende! Hun går bare rundt og miaver! Det er til at få 25 føl på tværs over!  Jeg ved godt at det er fordi der er blevet luftet ud. Men det er skideirriterende alligevel. Jeg har det sådan lidt lige nu, at jeg har lukket hende inde i hendes transporter - det er virkelig et no-go - og har sat hende ved siden af mig. Hun miaver ikke, når hun er derinde, og samtidig kan jeg holde øje med hende. Men jeg har stadig dårlig samvittighed. Jeg kan bare ikke holde hendes endeløse miaveri ud.

Men nu har jeg givet hende nogle godbidder og lukket hende ud. Det er ikke meningen at hun skal bo inde i transporteren fordi jeg ikke kan opdrage hende ordentligt. Det er ikke hendes skyld. Hun har lagt sig på gulvet ved siden af mig og ligger vist og slapper lidt af :)

I går så vi "Warm Bodies". Jeg elsker den film. Den, og så "The Revenant" (og jeg mener ikke den med DiCaprio) er de eneste to zombiefilm, som er fede. Og tv-serien "iZombie". Den er megafed. Ellers siger zombier mig intet. Det er bare en utrolig god og en smule anderledes kærlighedsfilm. I like. Topkarakterer fra min side :)

Okay. René har købt ind til laksepaté til Emma, til hendes fødselsdag i morgen, fordi hun ikke kan deltage i lagkagespisningen med farmor og farfar. Jeg skal også lige have fat i dem og spurgt dem hvad tid de kommer. Lagkagen skal have tid til at trække i køleskabet, jo. Jeg skal have designet mønsteret på kagen. Jeg har købt noget glimmergelé,  og en pakke med flormelis, så jeg kan lave en god, tyk, hvid basisglasur. Det kan godt være, at jeg skal lave Emmas ret i aften, og så gemme den i køleskabet til i morgen. Det kommer an på, hvad jeg finder på at lave i dag - hvem ved, måske kommer jeg til at kede mig fælt, og beslutter mig for at lave den i dag alligevel. Det bliver spændende at se, om hun kan lide mors paté, eller om hun foretrækker Sheba :)

Nå. Efter endnu en lur (det er en dårlig idé at stå op klokken 2 om natten, det ødelægger hele ens døgnrytme), er jeg klar til at tage arbejdet med guderne op. Indtil videre er jeg stadig kun ved de gamle nordiske. Me papirer bliver skrevet ind, før jeg tager hul på næste del: Kristningen af Danmark og resten af vikingerne tilbage i middelalderen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar