Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 18. januar 2017

The Man With The Laughter

Jeg hader tysk. Ikke tyskere og Tyskland. Men sproget. Da jeg gik i folkeskole, var jeg virkelig dygtig til at udtale tysk, altså virkelig, men jeg fattede BJÆLDE af hvad jeg udtalte. Da jeg startede på HTX, valgte jeg derfor fransk, men det skulle vise sig, at det slet ikke var en forbedring, og ikke alene fattede jeg det ikke, jeg kunne heller ikke udtale det. Det fag røg også ret hurtigt på hadelisten.

Men tysk bestod jeg i det mindste til afgangseksamen. Dengang var der jo andre karakterer. Og jeg fik 6, dvs. at jeg lige akkurat nåede ind over målstregen. Godt nået, synes jeg selv, når man tænker på at jeg kun snakkede tysk 1/3 af tiden. Jeg gjorde også flittigt brug af både dansk og engelsk. Min tysklærer kom ud efter min eksamen (som jo var mundtlig), nærmest snigende, og hviskede "Rikke, jeg kan ikke give dig mere end 6". Jeg var bare "YES!" og hun stod og gloede på mig med store runde øjne.

Jeg synes, at det er irriterende at lytte til tyskere, når de snakker engelsk med en meget stærk tysk accent. Men jeg har fundet MANDEN. Manden, som gør det med stil, og der er kun en eneste grund til, at han "pull it off": Han er sådan lidt "buff" i det, ikke, skaldet, altid iført stramtsiddende T-shirts eller tanktops (hedder de også det til mænd? Vi kalder dem for undertrøjer i stedet for, tror jeg). Han bygger sine egne slangebøsser - og det er nogle goddamned motherfucker slangebøsser. I denne video står han ved sit hus i en tysk skov og skyder med sin hjemmelavede slangebøsse-armbrøst. Og det, der gør at han er så pissefed, er hans latter. Jeg så ham ikke, inden jeg hørte hans latter første gang, men jeg vidste bare instinktivt, at den mand var tysker. Og det var han.

Ladies und gentlemen: Let me present Joerg Sprave, lige her på Youtube, hvor han har en kanal af samme navn 😀 (jeg er i øvrigt godt klar over, at dette ikke er Youtube, og jeg derfor, teknisk set, ikke kan skrive "lige her på Youtube" - but I do it anyway)

Se den, og nyd hans latter, stort set lige fra begyndelsen. Han er så dejlig mild, og alligevel har han den ondeste latter. Gotta love him. Udendørs i snevejr.

Det var så lidt 😉

2 kommentarer:

  1. Det er en fantastisk video som du lægger ud her Rikke. Jeg er begejstret for hans våben, og nu spekulere jeg på om en sådan tingest mon er lovlig i DK. Jeg kan forstå på han at den er lovlig i Tyskland. Jeg har faktisk aldrig set sådan et våben....genialt :)

    SvarSlet
  2. Jeg ved ikke, om hans våben er lovlige i Danmark, men man kan måske søge om det på google... Jeg ved ikke under hvad, men jeg elsker at se hans videoer. Ikke kun på grund af hans latter, må jeg tilstå - han er virkelig dygtig til at lave slangebøsser - og denne armbrøst er lidt af et mesterværk :)

    SvarSlet