Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 11. januar 2017

Undskyld

Jeg har i øjeblikket problemer med mit liv. Jeg oplever med hastige skridt min korttidshukommelse forsvinde, og oftere og oftere sker ting, der er mystiske - som f.eks. at jeg placerer et halvt rundstykke i en halvt fyldt pakke med Lätta, sætter låget på, og ind i køleskabet med det, og faktisk ikke er klar over det, før René finder det, fordi han mangler det. Han har måske bedt om x antal rundstykker, men får y. Jeg har ikke smidt nogen ud, ej heller spist nogen. Så hvor er det sidste? I Lättaen. Skrald og sukker havner også i køleskabet, og marmeladen skifter plads med sukkeret og kommer op på krydderihylden. Jeg smører rundstykker med Lätta, pålægschokolade, ost, remoulade, sky, peberrod og hvidløg på og bliver skuffet når René ikke vil spise dem - for "han kan jo godt lide tingene individuelt, så hvorfor ikke samlet?"

Jeg har mange problemer med den slags. Jeg har også problemer med mine studier, fordi jeg ønsker virkelig at studere, og jeg er god til det, jeg har brugt lang tid på det - men nu er jeg blev afhængig af freaking Youtube, jeg sidder hele dagen og ser Youtube, og går i seng med computeren stående tændt fordi jeg synes at det er besværligt at skulle finde de samme videoer igen, som jeg er i gang med at se, men har sat på pause. Ofte har jeg nemlig gang i 2-3-4 videoer samtidig. FUCK det er irriterende.

Men jeg vil sige at jeg forsøger at klare det så godt jeg kan. Jeg skriver ikke så meget herinde af samme årsag. Jeg håber ikke, at I forlader mig alene af den grund. Hvis I skrider, håber jeg, at det er fordi jeg stinker. Ikke bogstaveligt, men bare fordi mit materiale er dårligt.

PEACE!

1 kommentar:

  1. Rigtigt godt nytår Rikke. Håber at du får et godt nyt år i år :)
    Jeg tror nok at jeg kender lidt til dine mad problemer. Jeg kan også til tider være lidt forvirret over det med maden.

    Thomas

    SvarSlet