Ugh! Hader at skrive til lægen og bede om blodprøver, og få et svar tilbage om at man skal henvende sig for en akut tid, hvorefter man så ringer til sekretæren og gør opmærksom på, at fordi man bruger Flextrafik til at komme til og fra lægen, er "akut tid" ikke muligt. Det stod jeg op klokken 8 for. Så jeg fik en tid klokken 13:10, og jeg blev hentet 12:35. Jeg var færdig hos lægen 13:30, men turen tilbage kunne først lade sig ske 14:35. Men altså; hende, som OGSÅ skulle have været med, og som skulle have været hentet før os, var ikke at finde på Køge Sygehus, og derfor kom chaufføren 15 iskolde minutter for sent. Der var alt for mange mennesker til at vi kunne sidde inde i venteværelset efter vi havde været inde hos lægen (hvilken ligegyldig tur!), men jeg havde min rollator med, så jeg sad uden for. Helt uden for, der var endda nogle tøser der cyklede forbi mig og grinte af mig! HMPF! Så kan det nok være at jeg ringede på ringeklokken (jeg har en lyserød ringeklokke med en zebra på monteret på min rollator, sammen med pink, lilla og hvide streamers med prikkede sløjfer) og vinkede til dem indtil de blev flove og kiggede væk. Dumb ass bitches. Men okay - i det mindste havde de cykelhjelm på. Det er mere end jeg havde da jeg var i deres alder. Jeg ønskede mig brændende en cykelhjelm, men da jeg så fik den, indså jeg, at den TOTALT ødelagde mit garn på vej til skole. Men jeg SKULLE bruge den, for nu havde de jo købt det åndssvage lort. Så jeg lod som om jeg tog den på, og lige så snart jeg var "rundt om hjørnet", var cykelhjelmen pakket væk, og jeg var i mit es igen. Hvis man kan sige at jeg nogensinde har været det.
Men jeg havde det skægt, mens jeg frøs halvt til døde nede ved lægen. René spillede musik på sin telefon og dansede for mig, og jeg filmede det - jeg har ellers ikke filmet det før, og han plejer ikke at have musik til sin dans. Men han gik også virkelig til den i dag. Måske er det fordi jeg har fået mig en... hvad var det lægen sagde... "mild maveforgiftning" eller et eller andet i den dur. Hvis det ikke bliver bedre, eller hvis det bliver værre, skal det undersøges, men indtil videre skal jeg bare have taget blodprøver - som jeg havde bedt om til at starte med. Psh...
Det er dog et problem, nu, fordi vi fryser begge to pissemeget, begge har smerter i ryggen, samt at jeg for det første har ondt i maven og derudover har NUL appetit, selv om jeg er sulten, og René også skal til at spise nu. Hvem af os skal lave maden, og hvad skal det være? You know? Det er lidt et problem. Jeg er tilbøjelig til at sige "Nå, så lad os bestille pizza i dag", men jeg har NUL lyst til pizza, mindre end stort set alt andet mad, og det hele er sgu noget forbandet øv. Jeg er skidetræt, og jeg trænger SÅ meget til en lur. Og det værste er, at jeg tror - jeg ved det ikke med sikkerhed - at vi glemte Emmas bakke i går, og jeg magter ikke at gå ind og tjekke om den er skiftet. Vi skifter den jo normalt hver dag og renser den med Rodalon. Jeg ved faktisk ikke hvorfor vi bliver ved med det... Det startede dengang hun havde orm. Men hun er en indekat, hun har ingen kontakt med andre katte, og hun får kun kattemad i form af tørfoder og portionspakker der maks er dagsgamle, opbevaret i køleskabet i en anden beholder end den foliebakke den oprindelig kom i, fordi maden ikke kan tåle at blive opbevaret i foliebakker. De har i hvert fald ikke så godt af det. Har jeg ladet mig fortælle. Hun får naturligt mineralvand fra X-tra, deres vand kommer fra den kilde, der hedder "Denice". Ja. Vi har så meget klor i vandet, at vi simpelthen er begyndt at købe vand på flaske til hende, fordi vandet der kommer ud af vores vandhane stinker af svømmehal. Det er synd at hun skal drikke det. Så hun har sådan en 2L flaske liggende i køleskabet. Dyrlægen har sagt, at det ikke gør noget, at vandet er koldt, fordi hvis det er "for koldt", så drikker hun det bare ikke. Så hun får tørfoder 3 gange dagligt, det svarer til 30g, samt 85g vådfoder, fordelt over 2 omgange, og hun får skiftet sit vand til rent, frisk vand (ja, vi skyller skålen i klorvandet først, så lige lidt med Denice-vandet, og så får hun vandet i skålen) 5 gange om dagen. Dette foregår typisk på dag fra klokken ca. 9 til klokken ca. 02. Hun får, som godbidder, Dreamies, men mest frysetørret kylling eller and fra Cosma Snackies. Hun får som regel 3-4 af dem 2-3 gange om dagen. Det er nok lige i overkanten, men jeg glemmer altid hvad "rammen" er. Nå, der står på 3-4 stykker 1-2 gange om dagen. Så det skal jo så sættes lidt ned.
Men den der kattebakke... Nu har hun lige været derinde. Jeg kunne høre at der blev kastet med grus. Hun har jo "tag" på hendes bakke, og derfor giver det sådan en rungende lyd, når gruset rammer væggene og loftet.
FUCK, jeg fryser så meget! Hvorfor har jeg set 3 unge mennesker med blotlagte ankler i dag, samt en pige som cyklede rundt i en langærmet bluse og shorts? SÅ VARMT ER DET IKKE ENDNU!!! Det er minusgrader i dag!
Der er blevet hængt en seddel med mobil fodterapi op i vores opgang. Jeg nåede ikke at læse priserne, men faktisk... Altså, hende, som var her sidst, Vivi, som var en, jeg kendte, har virkelig lavet et godt stykke arbejde, og det var hyggeligt at have hende her. Men man kunne måske godt lige tjekke den der seddel ud dernede, for hvis det er meget billigt, er det måske det værd?
Jeg overvejer SÅ meget at gå i seng og få varmen under en dyne og 500 tæpper. Jeg sidder seriøst og næsten klaprer tænder. Jeg hader den slags, selvom jeg foretrækker at fryse fremfor at svede. Men begge dele er ikke noget, jeg synes om. Jeg tror, at jeg vil maile de billeder jeg har taget af René i dag, til min svigermor. René ser skidesød ud på dem. So cute! 💓💓💓💓
Ingen kommentarer:
Send en kommentar