Børn legede længere dengang jeg var barn

I dag skrev min veninde pludselig til mig, at hun ville komme og gøre mit køkken rent for mig. Aww... Det var så sødt af hende. Noget af tiden hun var, sad jeg og snakkede med hende. Vi kom til at snakke om vores tid som pre-teens.

Vi talte blandt andet om, at vi faktisk legede til vi var ret gamle - måske helt op til 11-12 år eller sådan noget. Vi snakkede også om, at nutidens børn, altså den generation, som er efter vores, er virkelig anderledes end os. Computere, Tablets og mobiltelefoner - der er sgu mange børn på 11-12 år, der har det. Også selvom vi som forældre siger "Nej, du skal være X år før du får en mobiltelefon" - lige pludselig har alle de andre i klassen en mobiltelefon. Så er man nødt til at købe en, og det kan ikke være hvilken som helst - det skal skal være den rigtige.

Vi kom til at snakke om en episode, vi havde, da vi var børn. Jeg havde tilfældigvis en pung fra Legoland, som ikke blev brugt, og vi bandt en snor i den (det var madsnor, men vi mente ikke, at det gjorde en forskel) og lagde den på fortovet og tog den anden ende af snoren med om bag en busk, hvor vi sad og fniste i flere timer. Og jeg mener vitterligt i flere timer. Vi havde det virkelig sjovt, og der var en cykelsti og det fortov og der kom ingen overhovedet - ingen ud over os selv. Men så havde vi fået 5 timer til at gå med det, og det var bare det bedste.

Jeg har ikke så stor erfaring med børn, men jeg har en idé om, at børn ikke leger så langt op i alderen længere. Har jeg ret, eller er jeg en komplet idiot? Der er altid undtagelser. Men jeg synes bare, at når jeg hører om børn, og har set børn i min familie, så er de lynhurtigt voksne. Min niece gik til cheerleading i 2 år. Hun startede da hun var 11 år... Wauw.... Da jeg var 11 år var jeg dybt begravet i musik og bøger, Barbie og Bauer Turbo 33... Samt mine lange eftermiddage med Katja, hvor vi havde vores mystiske lege som f.eks. at forsøge at narre folk til at samle en pung op fra fortovet, selvom den var bundet fast til en fat ass snor, og vi sad bag busken og fniste - og der skulle også være tid til at både at opfinde vores egne lege, men også at finde huler, kælke om vinteren, udspionere de drenge, vi godt kunne lide, bagtale de poptøser vi ikke kunne lide, vi havde havde travlt med at hade Take That og elske stort set alt andet musik, om ikke andet, så bare for at hate på poptøserne. Vi havde travlt med alt muligt andet end at blive voksne.

Og nu hvor vi er voksne, vil jeg sige: Jeg er glad for at jeg er voksen. Min barndom var ikke specielt cool. Katja hjalp meget på det, synes jeg, hun var en god veninde, det er hun stadig, men alle de sygdomme jeg slæbte rundt på dengang - no thanks. Jeg er glad for mit liv nu.

Men jeg har sagt det før: Det var Katja, som lærte René at kende, og hun introducerede os for hinanden. Jeg tror at det var "med vilje". Da jeg så kom tættere på René, og opdagede at mit første crush var hans bedste vens lillebror, at hans ven var en af de drenge jeg på et tidspunkt hang ud med (ikke en rigtig "ven", men jeg snakkede da med ham næsten hver dag), samme med 2 andre i den gruppe. Så har vi fundet ud af, at René godt kan lide musik, men ikke helt så meget den samme slags, og ikke helt lige så meget i det hele taget. Hvad film angår havde vi i starten stort set intet tilfælles, men som årene går, får vi flere og flere fælles "gode film" på listen. René har fødselsdag 05.04, og jeg har 04.05, og nu hvor han har langt hår, og jeg har farvet mit hår gult, kan man sige, at tilføjer man krøller til mit hår og skæg til min ansigt, kunne vi gå for at være en-æggede tvillinger. Folk spørger os ofte om vi er i familie med hinanden - vi er altid ens. Vores sko er ens, vores bukser er ens, vores T-shirts er ens, vores tasker (rygsække) er ens. Vores jakker er næsten ens -  Renés er helt sort, min er grå og sort. Og så har René en refleks hængende og dingle ned fra sin taske. Refleksen er formet som et snekrystal. Virkelig classy. Hehe. Men vi er ens!

Jeg er glad for, at jeg har fået ordnet mit køkken. Om lidt går jeg i seng. Klokken er 01:45, og det er ved at være på tide. Mine ben har fået "jeg er træt og vil ned at ligge"-følelsen nu. Men der mangler liiige en ting først.