Dette er hendes mappe som den ser ud, når man åbner den.
Som man kan se, er der til venstre en liste over, hvornår hun sidst har fået nyt grus i sin bakke. Der er også en liste over, hvad vi skal huske at spørge dyrlægen om, og en liste over hvor tit hun kaster op (det er nemlig ret ofte). Neden under de lister, ligger hendes vaccinationsbog.
Til højre er hendes "dagbog". I den noterer jeg, hver gang der "sker noget ualmindeligt". Dvs. alt fra sær opførsel til opkast. Jeg gør meget ud af at beskrive opkastet, så jeg ved, hvad jeg har med at gøre, når jeg går tilbage og kigger.
Miss Emma mappen ser bare således ud inden i:
Men det bliver rart at få hende derned lige og blive tjekket igennem! Jeg er sgu glad for, at min svigermor gider at komme og hjælpe! Hun kommer faktisk om 40 minutter, så spiser vi lige morgenmad sammen først.
Jeg lover, at I nok skal få en update på, hvordan min dejlige lille Miss Emma har det, når hun er sikkert hjemme igen.
Okay. Back from the vet. Alt er IKKE i skønneste orden. Netop som jeg havde frygtet, at det ikke ville være. Hun vejer 200g for meget, og skal have en ny tid fordi hun skal under narkose så hun kan få fjernet tandsten.
Men René sagde, at dyrlægen flere gange sagde, at man ikke kan se, at hun er 12 år gammel (næsten), at de fleste katte, som er indekatte vejer for meget, men at Emma teknisk set ikke vejer for meget - de foretrækker bare at katte i Emmas størrelse vejer 4 kg - og hun vejer 4,2 kg. Så det er mere sådan "bare fordi" - hun er ikke for fed eller flommet overhovedet. Hendes tænder er sådan set fine nok, men de bagerste tænder - det er dem, som trænger til en tandrensning. Dyrlægen har givet os en prøve på noget Hill's dental et eller andet, som er mere end begejstret for. Dyrlægen roste faktisk Emma for en masse ting. Man kan ikke andet end at føle sig stolt 😍
Så kom vores vejledere, og der var en ophedet diskussion, som var ligegyldig. Men de to damer var simpelthen så irriterende i dag. Da de kom, var det mig, som åbnede døren, og allerede der, begyndte mit knæ at skabe sig. Da jeg skulle smide dem ud, skete det samme. Så jeg gik i seng, og lagde mig godt tilrette, med hævet fodende og det hele. Men smerterne blev værre og værre. Jeg spurgte René om han kunne finde noget Ipren Gel til mig, samt lige give mig 2 Pamol. Han tjekkede mit knæ for sår (Emmas negle har lavet små sår overalt på mine knæ, fordi hun bliver så begejstret, når jeg skal fodre hende, at hun står med forpoterne oppe på mine knæ. Og eftersom jeg altid sidder ned, er det af og til ret slemt). Han sagde at min knæ var en anelse hævet. Men der var ingen sår på det ben, så jeg smurte lige hurtigt noget af det på. René må ikke røre ved det, fordi han er dybt allergisk overfor NSAID præparater. På grund af hævelsen, lagde jeg en frossen genstand (noget hvidkåls-et eller andet, som aldrig bliver spist), som var pakket ind i et viskestykke) på knæet i ca. 10 minutter, og lagde mig derefter til at sove. Da jeg vågnede, var det blevet en smule bedre, og jeg har taget 2 Pamol mere. Nu venter jeg på, at smerterne, hvad de så end er resultatet af, forsvinder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar