Hello Internet Friends!
Hvad er verden efterhånden ved at blive til? Folk slås over ligegyldige ting. Diskussioner bliver til skænderier, bliver til slåskampe, bliver til krige, som bliver den ultimative udslettelse af mennesker på denne jord. Hvem er tilbage? Kattene?
Hvad blev der af kærligheden? Hvad blev der af det der med at være superspændt over at skulle se den dreng man var forelsket i, og hvordan verden faldt fra hinanden indtil næste gang man så ham igen?
Eller hvordan man virkelig følte intens lykke når den sidste nye plade med yndlingsbandet var på trapperne? Spændingen, når man sad på Hundige station og ventede på S-toget, så man kunne komme hjem og smide cd'en i anlægget og nærmest eksplodere i en søjle af ren energi, luftguitar og headbanging?
Eller når man havde fundet noget tøj eller noget makeup, som man virkelig glædede sig til at få på, eller måske havde fået en ny frisure, eller bare havde farvet sit hår? Hvor glad man blev når man fik breve fra pennevennerne. Rigtige, fysiske breve ude i postkassen. Haha.
OMG. Jeg er gammel. Jeg savner gamle dage. Dengang hvor alting var nemt. Hvor ens mor bare gjorde tingene for en. Det var tider. Nu skal jeg selv ordne alle de ting. Eller; jeg har jo René, som faktisk gør det meste, og jeg er lykkelig for at han er her, men... Engang i mellem savner jeg at sommerferien bare handlede om at stå tidligt op, gå i bad, vælge min yndlings Guns N' Roses T-shirt og mine grønne Everlast joggingbukser, og så ud på gyngestativet og vente på at de andre unger kom ud...
Jeg må nok hellere gå i seng. Klokken er farligt tæt på kvart over 2 om natten.
Sov godt, alle!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar