Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 16. september 2018

Solrød og Solrød Strand

Tomorrow the s**t goes down Min dejlige svigermor kommer og spiser til aften, og det bliver hyggeligt. HVIS elevatoren virker. Ellers er det nødvendigt at udsætte det. Vi må nok hellere stå tidligt op og kontakte dem derovre på kontoret.

Jeg boede engang i Køge. Jeg søgte på Køge på Google, og fandt en masse historie om Køge. Derfor tænkte jeg, at jeg ville gøre det samme om Solrød, eftersom jeg flyttede hertil i 1988, og trods alt  kun har været væk i 10 år. Der er også nogle specielle ting omkring Solrød, som jeg tænkte "Hmmm..." omkring. Og så var det bare antiklimaks x2.

På wikipedia står der dette:
Solrød Strand er en satellitbyØstsjælland med 16.255 indbyggere (2018)[1], beliggende i Solrød Sogn ud til Køge Bugt. Byen tilhører Solrød Kommune og er en del af Region Sjælland.
I satellitbyen ligger indkøbscentret Solrød Center og på Solrød Strand Station er der togforbindelse mod København og Køge.
Solrød Strand ligger knap ti kilometer fra Køge, 19 kilometer fra Roskilde og ni kilometer sydvest for den københavnske forstad Greve Strand.
Og yderligere:

Kendte personer opvokset i Solrød Strand

Jeg vil sige, at der mangler visse nøglepersoner på listen. Jeg kan ikke huske, hvad kvinden hedder,  men en mand som f.eks. ikke er på denne liste, er sådan en mand (der har skiftet navn nu, men engang var ganske kendt for at lege med ansigtsmaling og slå folk ihjel) som Peter Lundin. Han er også fra Solrød. Renés søster gik i parallelklasse med fyren.

 Men da jeg så gik ind og søgte bare på "Solrød", fandt jeg dette:
Solrød Kommune er en kommune i Region SjællandSjælland.
Solrød Kommune ligger cirka 30 kilometer syd for København med seks kilometers kyststrækning ud til Køge Bugt. Kommunen forblev selvstændig i forbindelse med kommunalreformen i 2007, og med sine godt 40 kvadratkilometer og 22.000 borgere (september 2016) er det en af landets mindste kommuner.
Der er to store bysamfund i kommunen - Havdrup og Solrød Strand – og desuden seks mindre landsbysamfund - Karlstrup, Kirke Skensved, Gl. Havdrup, Jersie, Naurbjerg og Solrød Landsby.
Størstedelen af kommunens areal anvendes til landbrugsformål. Hvad angår boniteten, er jorden blandt den bedste i Danmark.
Der er cirka 800 aktive virksomheder i kommunen, og hvert år startes der mellem 50 og 100 nye virksomheder op. Overlevelsesraten for nystartede virksomheder er højere i Solrød end på regions- og landsgennemsnit.
Der er 3.760 arbejdspladser i det private erhvervsliv i Solrød, og de fleste af dem findes i servicesektoren.
Solrød Kommune driver tre folkeskoler og en ungdomsskole med 10. klasses center.  Derudover er der tre privatskoler i kommunen og et selvejende gymnasium.
I Solrød ligger desuden plejecenteret Christians Have, der som det eneste plejecenter i Danmark dels drives af kommunen og dels af en privat virksomhed.
Kommunen er desuden kendt for sit unikke biogasanlæg, der omdanner restprodukter fra industrien, gylle fra landbruget og tang og fedtemøg fra stranden til biogas.
Solrød Centeret, som ligger lige ved Solrød Strand Station, var i en periode Danmarks længste undendørs center.

Borgerne

Borgerne i Solrød er forholdsvis unge - cirka 81 procent er i alderen 0-64 år - og de har de gennemsnitligt højeste indkomster i Region Sjælland. Mange af dem er beskæftiget i hovedstadsområdet, og 78 procent af borgerne pendler således ud af kommunen. Det skyldes ikke mindst, at Solrød ligger på S-togslinje E til Køge, og der afgår tog fra Solrød Strand Station mod København hvert 10. minut i dagtimerne.

Solrød Kommune har desuden et rigt foreningsliv hjulpet på vej af de aktive borgere. Der er 80 frivillige foreninger med 11.168 medlemmer, hvoraf godt 5.000 er under 25 år.

Historie

Området vest for motorvejen, der kaldes Hedebo-egnen, har været beboet siden stenalderen. I 12-1300-tallet opstod landsbyerne omkring landsbykirkerne, men først omkring år 1800 opstod Havdrup Stationsby, som blev den første rigtige by i kommunen.  
Opblomstringen i strandområdet begyndte først i årene efter år 1900. Det første sommerhus blev bygget i 1911, og senere bredte bebyggelsen sig ind i landet til det, vi kender i dag.  
Fra 1940’erne tog udviklingen i Solrød for alvor fart – blandt andet hjulpet på vej af Fingerplanen fra 1947 og Køge Bugt-planen fra 1967, der begge var statslige byudviklingsplaner, som med grønne områder og kollektiv trafik skulle skabe gode forhold for at leve og bo uden for København. 

Byvåbnet

Det ældste stednavn, som kendes i Solrød Kommune, er Ulvemose i Havdrup. Stednavnet er over 700 år gammelt og har givet inspiration til Solrød Kommunes våbenskjold med de spidse ulvetænder.
Selv på kort fra 1897 hedder Havdrup Stationsby stadig ’Ulvemose Huse’.
Kommunen fik i 1974 våbenmaler ved De Kongelige Ordeners Kapitel Aage Wulff til at udfærdige byvåbnet.

(HUSK PÅ AT ALT DETTE ER KOPIET FRA WIKIPEDIA)

Jeg mener... Seriøst. Et engang længste udendørs center (der altid har været en virkelig irritation, fordi der går en cykelsti ned igennem centeret. Midt i. BANG! Så bliver man enten kørt ned, eller er ved at køre nogen ned, der ikke ser sig for, og det værste er når der er børneloppemarked, og der står borde op hele vejen langs cykelstien, så man vitterligt slet ikke kan komme ind eller ud af centeret), nogle kendte mennesker, der IKKE er nogen, man behøver at være stolt af (René gik i klasse med Uffe Holm, og hvis René siger sandheden - han har aldrig løjet for mig, så jeg tror ham - er Uffe lidt for "høj i hatten" med visse ting. Men det er jo helt tilbage i folkeskolen. Det har sikkert ændret sig. Det må man da håbe. Det er ikke alle, som ændrer sig til det bedre når de kommer til berømmelse og penge, men Uffe har tilsyneladende fundet begge de ting OG kærligheden, og måske gør alle disse ting ham godt).

I dag afslutter jeg lige med et godt citat, som jeg har stjålet fra Jenna Marbles:
"If I was a landlord, I'd be cool about it. I'd let people just call me Lord". Det er fra hendes "Thoughts From A Bathtub 2" video.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar