Jeg er kommet i tanke om en sang, jeg kan vitterligt ikke helt huske, hvad den handler om, men det er en sang af U2, "Mysterious Ways", og jeg mindes at Bono synger "She moves in mysterious ways". Grunden til at jeg nævner denne sang, er sådan set ganske enkel:
Jeg har ikke ville besøge min farmor fordi min mor har malet et meget farvefuldt billede af hvor dårligt min farmor har det. Hun er ufriseret, har grimt tøj på og kan ikke huske hvem man er når hun åbner døren, selvom hun er forberedt på at man kommer. Jeg var bange for det.
Men så havde vi bilen i sidste uge, og til sidst gav jeg efter for Renés gode ideer. Det ville nemlig være ærgerligt ikke at se hende igen. Hun er jo trods alt 92 år. Så vi kørte derind. Jeg lavede en aftale med hende i onsdags, og vi kørte derind (hun bor i Rødovre).
Da vi kom, var hun i fin stand. Vi hyggede os, huskede en masse fra "gamle dage", snakkede om mad og livet generelt, og jeg sagde til hende, da vi kørte derfra efter 3 timer, at jeg var glad for at jeg var kommet, fordi jeg ikke længere var bekymret for hende.
Det gjorde hende stolt og glad. For der er tilsyneladende nogen, der pumper hende med at hun har det meget dårligt (demens). Og den/de, er mine forældre. Da jeg snakkede med min mor i søndags, sagde hun, at min farmor havde snakket om vores besøg i al den tid de var derinde, og at hun var så stolt over at jeg ikke mente at hun var specielt dårligt stillet. Da vi snakkede om gamle dage, kunne hun pludselig huske alt muligt.
Min mor sagde rent faktisk til mig: "Ja, det blev jeg faktisk ret pissed over. I oplevede hende i 3 timer, vi er derinde en gang om ugen". Jeg var i chok. Jeg sagde bare "Nå." Men jeg skulle have sagt "Hvad så om farmor husker dårligst af alle mennesker i verden, hvis hun bare har det godt? Hun føler sig bedre tilpas nu, hvor jeg har sagt til hende at det slet ikke er så slemt som jeg havde fået forståelsen af, og det skal hun så have det dårligt over?" Naturligvis ringede jeg til min farmor og fortalte hende det bagefter. Min mor og far besøger hende en gang om ugen. Korrekt. Men jeg ringer 4-6 gange om ugen, og jeg snakker ikke i 15-20 minutter, som jeg har fået besked på af min mor, men i 1-2 timer. Om ingenting og alt. Jeg føler at hvis nogen har ret til at føle sig pissed, er det min farmor.
Ah, men jeg tror, at jeg vil bruge min dag i morgen på at få sat lidt projekter i gang herinde. Jeg har købt noget makeup, jeg synes jeg måske lige skulle smække en anmeldelse op omkring, og jeg har andre ting, som jeg allerede er i gang med.
Og min vejleder har fødselsdag i morgen, hun bliver 50 år. Hun ligner en der er omkring start-40'erne. Hun kunne måske godt gå for en sidst i 30'erne, men hun har en søn, som jeg ved er teenager, men ikke helt ved præcis hvor mange år er. Hun har været gift i noget nær 30 år, så vidt jeg ved. Hun er i hvert fald meget ung at se på, i forhold til at hun påstår at fylde 50. Jeg ved godt, at jeg skriver "i morgen", men jeg mener rent faktisk at det er i dag. Den 13. september. For hun deler fødselsdag med Dave Mustaine, og han har fødselsdag 13. september.
Jeg er bare gået i den sædvanlige fælde at skrive så sent at klokken har overskredet midnat. Men nu hopper jeg i seng - sov godt, alle jer natteravne derude, der tænker på at gå i seng lige som jeg gør, men ikke er trætte, og bare gør det fordi jeres partnere absolut skal tidligt i seng af ingen god grund! I feel you!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar