Okay. Dette er nedtur, like seriously THE downward spiral.
Jeg har her min Marilyn Manson beanie på. Det har jeg, fordi jeg - indtil videre - vælger at tage hans side i denne sag, der er kommet op. Er han skyldig i de ting, som de kvinder har anklaget ham for? Jeg ved det ikke. Hvem gør, egentlig, udover ham og de kvinder? For der er aldrig blevet tilkaldt noget politi eller noget andet. Det er lige nu et spørgsmål om "he says, she says". Jeg ved godt, at Marilyn Manson ikke er en helgen. Det har han aldrig sagt at han var. Han har tidligere erkendt at han havde disse mørke tanker, som jeg også selv har haft, men som jeg ikke har nu. Om de kommer igen, ved jeg ikke. Det er glæden ved at være skizofren.
Selvom Marilyn Manson har sagt og tænkt sindssyge og mærkelige ting - who the fuck cares? Så længe der ikke er handlet på dem? Jeg har taget det valg, at jeg vælger at stå bag Marilyn Manson, indtil det er blevet bevist at han er skyldig. Det er så meget ikke i orden at korsfæste folk inden de er blevet dømt. Og hvor er det dog dejligt belejligt at hende, der satte det hele i gang, gjorde det samtidig med Amber Heard, og som oven i købet er veninder med Amber Heard - skøgen, der anklagede Johnny Depp for det Evan Rachel Woods anklager Marilyn Manson for nu. Netop som der ser allerværst ud for Amber, fordi hun er givet løgn på løgn mens hun var svoret ind under ed. And the plot thickens...
Kan vi ikke godt vente med at beskylde folk for noget, ødelægge deres karrierer som enten sangere eller filmstjerner, har et job i banken eller arbejder i den lokale børnehave, INDTIL de har været en tur for retten, og de er blevet dømt? For det her går altså ikke.
Så støtter du vel også Armie Hammer selvom du ikke er fan af ham? Det er jo i kølvandet af den sag at kvinderne tør stå frem...
SvarSletJeg er ikke inde i den sag. Jeg støtte Marilyn Manson indtil det er bevist at han har gjort det, der er blevet sagt at han har gjort (eller noget tilsvarende). Hvad andre kriminelle og måske-kriminelle har gjort, tager jeg ikke i betragtning.
SvarSletI øvrigt er jeg pænt træt af at høre "kvinderne tør stå frem" når mange mænd stadig ikke tør, på grund af kvinder som Amber Heard, der TURDE stå frem. Med en falsk vidneforklaring og forhåbentlig kommer til at rådne i fængsel. Nå nej. Hun er stadig ung og smuk. Hun får nok bare en betinget dom på 3 måneder og en bøde. Smukke mennesker får altid en mildere straf.
Kvinder har jo netop ikke turde stå frem med deres oplevelser, fordi de meget sjældent bliver taget seriøst.
SvarSletJeg sov under et flag med Manson, der var på størrelse på mig selv alle mine teenageår.
"Smukke mennesker får altid en mildere straf."? Det var da noget af en fordom at rende rundt med... hvor meget kriminalitet har du lavet og hvor mange kriminelle har du mødt?
Har du været udsat for nogen form for seksuelle overgreb eller snakket med nogle, der ikke turde anmelde deres overfaldsmand fordi personen havde for meget magt? Eller fordi de endda ville beskytte deres overfaldsmand?
Du vil gerne have en holdning omkring den her sag, men vil ikke sætte dig ind i den. Istedet blander du Johnny Depp og Amber ind i den, selvom den intet har med noget at gøre... Du plejer sgu at gå uden skyklapper, så jeg blev bare overrasket.
Jeg kender (så vidt jeg ved) ingen kriminelle. Men jeg har set og læst om mange studier der viser at kvinder og mænd, som fremstår smukke/charmerende, får en mildere straf. Sådan er det bare.
SvarSletNej, jeg kender ingen, som har været udsat for seksuelle overgreb. Min mor har været udsat for en del, men så vidt jeg ved ingen seksuelle. Min far var ikke mild ved hende, det var grove sager i mit barndomshjem. Og nej, min mor har aldrig meldt min far til politiet. Fordi hun ikke turde.
Jeg har ikke nogen problemer med at sætte mig ind i sagen. Eller. Det vil sige. Det har jeg. For det første er jeg selv i en svær periode lige nu, og burde ikke være på nettet overhovedet. For det andet er det svært at finde andet end anklager, jeg har ikke kunne finde nogle dokumenter, der konkret viser at han har gjort, hvad han er beskyldt for. Grunden til at jeg blander Johnny og Amber ind det, fremgår af min oprindelige tekst. Evan Rachel Wood har snakket om at hun har været i et voldeligt forhold i årevis (hun har talt om det i årevis), og nu er der så flere, som er kommet frem. Amber og Evan er veninder, Johnny og Marilyn Manson er venner. For mig er det lige til. Jeg siger ikke, at jeg ikke støtter kvinder, der har været udsat for vold, uanset hvilken slags vold. Mange af de dokumentarer jeg har set som kvinder, der har levet i voldelige forhold, har virkelig gjort indtryk på mig. Men som jeg skrev, og som jeg står fast ved: Uskyldig indtil det modsatte er bevist. Det er rigtigt at mange kvinder ikke tør at stå frem med deres oplevelser. Hvis Amber Heard ikke havde fået al den opbakning til hendes historie, som viste sig at være falsk, havde vi måske aldrig fået at vide at Johnny (til dels) var offeret.
Og igen: Uskyldig til andet er bevist. Jeg er i en situation nu, hvor jeg generelt ikke ser så meget "tungt" på nettet, og jeg "må" faktisk ikke skrive ting, men jeg synes at jeg lige ville skrive dette til dig, Miro. Link mig til nogle artikler, YouTubevideoer eller retsdokumenter, der kan bevise at han har gjort de ting, og så skal jeg (måske ikke med glæde, men dog med afklarethed) lade være med at støtte ham yderligere. Men med den netadgang jeg har nu, vil jeg sige, at jeg ikke føler at jeg har mulighed for at studere sagen godt nok.
Det er ganske korrekt at førstegangsforseende, hvis de synes pæne og sammensatte modtager mildere straffe, men dertil skal deres socioøkonomiske status og etnicitet også itænkes. Og det er ting, de undersøgelser ofte undlader at oplyse.
SvarSletJeg er vokset op i et kriminelt miljø, udseende har intet med straf at gøre. Kun i den forstand at du bliver udsat for flere overgreb, hvis du er en kvinde. Vold bliver ikke meldt - mine forældre slog ikke kun hinanden. Politiet har ikke meget respekt for kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb, hvis de ligner røven på en hest eller er smukke og velklædte. Det er virkeligheden og ikke studier. Sådan er det at leve i det. Det er ikke alle der er klar på at melde sig til en undersøgelse lige efter det er sket for at kunne samle beviser til en retssag.
Jeg kan ikke linke dig til beviser fordi det er ord mod ord. Det er ikke en sag som den, der forgik mellem Amber og Johnny. Det kan ikke blandes sammen, bare fordi de kender hinanden.
Jeg kan dog linke dig til udtalelser fra flere kvinder, der siger de har været udsat for ubehagelige ting fra Brians side, så du kan se at det ikke kun er et enestående tilfælde der er tale om.
https://www.vanityfair.com/hollywood/2021/02/he-horrifically-abused-me-for-years-evan-rachel-wood-and-other-women-make-allegations-of-abuse-against-marilyn-manson
Fordi du fortæller at du har det dårligt på synes jeg een artikel er nok. Men hvis du vil have mere information så sig til.
Det er ikke fordi jeg går ind for at han skal dømmes uden beviser, men har svært ved også at frikende ham på samme grundlag. Ord mod ord er bare en svær ting at have med at gøre..