Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 30. november 2022

T-shirts og 8 milliarder mennesker

Oh YES! I morgen er det 1. december (tillykke, Katja!) og så er det juletid! Jeg har desværre ikke mulighed for juleri, eftersom min kat konstant ødelægger alt hvad jeg laver. Men no worries. Lyskæder kan ofte redde når man tror at alt håb er ude! Og jeg er netop i sådan en situation nu. Så jeg har gearet op og har købt et læs lyskæder. Damn, her er festligt! Vi har allerede fejret 1. søndag i advent, og det var hyggeligt. Det er faktisk dejligt at have en lille i huset, der gider at lege med sit legetøj og ikke kun den emballage det kom i. Desværre må hun kun få sit allergifoder, så intet slik til jul i år. Men vi har fået en tid hos en dyrelæge, der er specialiseret i hudsygdomme hos katte og hunde i januar. Det bliver en virkelig dyr omgang. Det første besøg tager 1 time, og det koster 3.300 kroner. Alle prøver der skal tages mens vi er der, lægges oven i. Plus at vi nok skal regne med at hun skal bedøves/beroliges, så de kan komme til, så hun skal møde op fastende. Og jeg mener... Det er en dyrelæge, der ligger 1 times bilkørsel væk. Det er lang vej. Men vi klarer den. Bella for the win! Især når man tænker på, at det sikkert ikke bliver den eneste tur vi skal på. Men hun er blevet godt afplukket. Vi er nødt til at finde  ud af, hvorfor hun bider sine hår af i bagenden. Er det vores skyld, er det foderet eller er det vitterligt en sygdom hun har? Hun er allerede blevet testet for allergi, og alle prøverne slog negative ud. Ingen allergi. Men det var hos den "almindelige" dyrelæge, som så nu har givet os en henvisning til denne anden speciallæge. Jeg er spændt på, hvordan Bella klarer turen. Om hvordan hun reagerer. Det er jo ikke så længe siden vi hentede hende i Faxe. Vi har ikke haft hende så længe. Endnu en lang biltur i en transporter kan muligvis vække noget i hende, der føles ubehageligt. Men nu må vi se. 

Jeg ser ofte The Daily Show With Trevor Noah på YouTube, han har nogle recaps der hedder "What the hell happened this week?" og så den dato en uge er startet, f.eks. "The week of 11/14/2022". Og nu så jeg lige præcis den recap i går. Jeg blev både oplyst og havde det sjovt. En person har kastet æg på Kong Charles, og er nu blevet forbudt at bære æg udendørs. Så den person kan ikke købe æg i butikken og tage dem med hjem. Sikke en sær straf, men virkelig humoristisk. De kan sgu noget, de briter. Og som sædvanligt giver Trevor et godt billede af The Donald, hands down, han laver den bedste Trump-impression. Jeg er vild med den. Og man tænker "Donald stiller op til præsidentvalget i 2024, som om han nogensinde kommer derind igen - så dumme kan de da heller ikke være". Men som Trevor siger: Han tabte kun med 1% (eller sådan noget). Ham der stiller op her i midtvalget som senator i ... jeg vil gerne sige Georgia, Herschel Walker, han er fuldstændig sær, men den snak han leverede om vampyrer og varulve og hvad han helst ville være, da han for nyligt holdt et ralley var bare perfekt. Jeff Bezos, ejeren af Amazon, fyrer 10.000 ansatte på grund af nedskæringer, og giver Dolly Parton 100 millioner dollars som tak for hendes velgørenhedsarbejde. Hmm... Monkeypox (som i Danmark hedder abekopper) er blevet dømt for racistisk i USA, og skal fremover hedde Mpox. Come on. Kan vi vitterligt blive ved med alt det her? Jeg hørte nogle snakke om (det var dog mere på et privat plan) at "electric chair" skulle laves til et "slur" fordi det var noget der fornærmede/stødte dem personligt som fans af Ted Bundy. Jamen, helt klart. For Ted Bundy var da en flink fyr. Nå nej. Det var han ikke. Og han fortjente at få, som han fik. Og så har verdens befolkning, det vil sige hele klodens befolkning, netop ramt 8 milliarder mennesker. For blot 100 år siden var vi 2 milliarder eller under. Er det ikke vildt at tænke på? Med den fart har vi seriøst udryddet os selv inden meget kortere tid, end jeg oprindeligt havde forudset, hvis man så bort fra krig. 

Jeg vil også gerne give et shoutout til Dexter Holland. "Hvem fanden er Dexter Holland?" tænker du måske. Han er sanger i bandet Offspring. De kom ud i 1990'erne, lige da jeg var ved at skifte fra pop til rock, og sangen "Self Esteem" var et kæmpe hit overalt. Den blev udgivet som single fra albummet "Smash", som jeg stadig har den dag i dag, liggende i min cd-samling. Grunden til at jeg nævner Mr. Holland, er at jeg fik lyst til at høre "Self Esteem" i dag, og fandt den på YouTube. Og pludselig kom jeg i tanke om noget, som jeg havde glemt. Denne episke frisure, som Mr. Holland havde dengang: 

YASS QUEEN! He rocked them braids! Nu om dage ser han jo anderledes ud. Han har kort hår, og det er meget sådan... Strittende. Jeg kan ikke lige finde et billede og sætte ind, fordi jeg så skal lede igennem et, der ikke er copyright på, og det magter jeg ikke - jeg forventer at jeg snart skal i seng. Jeg husker ikke, at der dengang var noget om at det var fjollet med de fletninger. Men da Axl Rose vendte tilbage med det "nye" Guns N' Roses som var Axl som det eneste originale medlem, havde han også fået denne slags fletninger, og han... havde ikke succes med dem. Han blev grinet ad. Det så ærligt talt også lidt tosset ud, men - vi var jo vant til at se Axl på "Axl-måden", og så dukkede han op og lignede... ja. Jeg holder her. Jeg vil ikke bodyshame Axl Rose. Jeg kan faktisk godt lide hans musik. Well... "The Chinese Democracy" var ikke en god plade, og den var bestemt ikke 10 års ventetid værd. Men alt det gamle Guns, alt det, som jeg voksede op med, det var the tits. Jeg husker de fede dage med mine mørkegrønne Everlast joggingbukser og mine forskellige Guns N' Roses T-shirts, som jeg fandt alle steder, hvor jeg kom. I små forretninger i København, og i alle de lande, vi var i, da vi kørte til Frankrig og Italien. Jeg havde et hav af de T-shirts, og de hang på mig altid. De kom direkte fra tørresnoren og på min krop, næsten. Hvis jeg skulle bære dens slags nu, ved jeg faktisk ikke rigtig, hvem jeg ville vælge. Jeg ved af erfaring at Marilyn Manson har nogle virkelig fede T-shirts, men... Lige nu kan jeg slet ikke passe bare tanken om at komme ind i sådan en, og selvom jeg da godt kan kan finde ud af at gøre en T-shirt større, har jeg desværre ingen symaskine, så det vil aldrig blive godt. Men jeg kunne lave nogle fede T-shirts, hvis jeg havde en symaskine. Måske skulle jeg spare op til en? Jeg elskede at sy, da jeg var yngre. Og jeg drømmer om at komme til det igen.

Wauw. Nu er klokken sgu da næsten 23, og jeg vil gerne ind på Matas' hjemmeside. Jeg har nogle ting, jeg lige skal have smidt i min indkøbskurv. Jeg har fået stillet et rådighedsbeløb på 700 kroner til rådighed, som jeg skal bruge på makeup, som jeg er ved at løbe tør for. Det er vitterligt oppe over. Det er lidt irriterende at det er det, mine penge skal gå til, men på den anden side har jeg masser af andre slags makeup. Jeg har for ikke så længe siden givet en masse makeup væk fordi jeg følte at jeg havde for meget. Så. Jeg har de paletter og single-eyeshadows jeg har brug for på nuværende tidspunkt. Det er ting som foundation, pudder, eye shadow base og den slags fornødenheder. Der er bare mange forskellige ting, så det kommer til at koste en del. Shit. Men sådan er det nu engang. 

Jeg føler lidt, at vi må kalde os et eller andet. Når jeg ser YouTube-videoer, har de forskellige YouTubere ofte et "kælenavn" for deres seere. Jeg har en brøkdel af læsere i forhold til hvad jeg havde for et år siden, men hvis vi kigger på mig, som skriver bloggen, hvem er jeg? René har kaldt mig for "tosse" tre gange i dag. Er vi "The Loonies"? Eller er vi noget andet? Jeg tror faktisk, at jeg vil spørge René. Jeg er pludselig kommet i tanke om, at jeg skylder en veninde en mail, og jeg skal også have taget et julebillede, hvis jeg kan få René op ad sengen i morgen. 

Så i dag må I nøjes med et "SOV GODT, VENNER!" og så finder vi på, hvad vi kan kalde os en anden dag. ADIOS AMIGAS!

lørdag den 12. november 2022

Manerer, paletter og ikke mindst det faktum at jeg har tre tasker

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har en konto på TikTok, og at jeg på intet tidspunkt får en. Jeg nægter at få en. Men jeg kan godt lide at se andres kompilationer af TikToks af forskellige emner. Jeg ser mest dem, der er relateret til makeup, da det er min største interesse, og jeg ser dem oftest på Robert Welshs kanal, hvor han viser TikToks, folk har tagget ham (hedder det overhovedet det?), og han giver gode råd til dem der er med i de små klips. Normalt er dem, der viser TikToks på YouTube (makeuprelaterede) ofte meget nedladende, og det synes jeg ikke er fedt. Et eksempel på forskelle (med YouTubere), er f.eks. frisør Brad Mondo (som jeg synes er ret irriterende, men han gror fast på en) og en anden frisør, Hair Buddha. De laver det samme. De ser videoer på YouTube, som folk der selv klipper eller farver deres hår derhjemme, har lagt op. Forskellen er, at Brad Mondo aldrig (ikke hvad jeg har hørt) har svinet folks hår til og har sagt "This is so ugly", men har givet gode råd. Hair Buddha starter altid med at kalde folks hår for grimt, og han forudser da også ofte, hvad der sker, og som oftest har han ret - Brad gætter ofte forkert. Men forskellen mellem positiv og negativ er virkelig stor, og jeg gider ikke det negative pis. 

Nå. Men hvad er der gået siden jeg skrev disse ord? 4-5 dage eller mere? Jeg er forelsket. Det er man engang imellem. Min mand er den bedste. For mig. Jeg ved ikke, hvad der er over ham. Men han er bare så... Skøn. Jeg ved godt, at jeg ofte er irriteret over at han ofte er irriteret. Men vi er begge to godt klar over, at vi ikke er irriteret over hinanden, men at vi lader det gå ud over hinanden. Jeg troede vitterligt at jeg skulle miste ham, da  han blev indlagt i næsten en hel uge dér midt i september. Men nu er vi midt i november, og vi har lige fejret 15-års bryllupsdag. Vi havde en stille og rolig aften, hvor vi spiste durumruller fra Shawarma Hus i Køge - den, der ligger i Nørregade. Det er uden tvivl de bedste durumruller penge kan købe. 

Jeg er også begejstret over en gut som Bradley Hall, som jeg har tilføjet på listen over mine YouTube kanaler. Hans video der hedder 13 SPOOKY Metal Classics That Will Make You Wet The Bed er supergod. Han synger selv, spiller alle instrumenter, og jeg elsker at især Avenge Sevenfold og The Misfits og flere andre faktisk lyder bedre når han synger dem, end de gør i deres originale form. Eneste undtagelse er Type O Negative, men det giver sig selv. Jeg er en die hard fan for TON. Men i ovennævnte video er Bradley klædt ud (næsten) som The Nun fra The Conjuring, og han er bare sjaskcharmerende, som han står der og ... ja. 

Andre ting, jeg gerne vil kommentere på, er Shane Dawsons nyeste dokumentarserie, som han har lavet sammen med Jeffree Star. Shane viser i den første af de i alt 3 videoer, at han har samlet billeder af farver, han syntes var fantastiske, så de kunne blive lavet til en efterfølger til deres "Conspiracy" palette nummer to. Han fortæller at de endte med ikke at lave paletten, fordi både Shane og Jeffree blev cancelled, og at pandemien satte en stopper for det. Men han viste de øjenskygger, der var blevet produceret, og han sagde, at det kunne have været spændende, hvis der havde været en nummer to palette. Han siger, at han gav Jeffree lov til at bruge alle de farver, der var blevet produceret i forbindelse med The Conspiracy Palette 2. Af uvisse årsager forventer folk at der kommer en ny palette fra dem nu. Jeffree lancerede en ny kollektion i går. Vitterligt i går, den 11. november. En hel skide kollektion, som intet har med Shane at gøre. Og flere, hvis ikke alle, af de farver som Shane viste i sin første video, kan jeg genkende. Fra paletter jeg har herhjemme. Paletter, som er lanceret af Jeffree Star. Der er nogle, jeg ikke kan placere. Der er f.eks. en, der ligner "Cute" fra Jawbreaker. Men Jawbreaker udkom før The Conspiracy Palette. Farven, jeg snakker om, bliver omtalt som "The Lab". Farver, der ellers er vist, som jeg ikke selv har, kan jeg alle se i paletten Pricked. Det drejer sig om "Sliver of Sanity", "Thorny", "Orange Fatale", "Glimmer of Hope", "Cutting Edge" og "Unblunted". Men alle de andre farver er i andre paletter. I Bloodlust er der "The Executioner", "Deviant", "Sworn Enemy", "Bleeding Heart" og "Royal Pain". I Blood Money er der "Chameleon Fetish", "Crocodile Tears" og "Divine Intervention". I Weirdo er der "Punk Couture" og "Scene Queen", og i Banana Fetish er der "Cream Pie". Jeg kan da endda fortælle jer, hvad de kalder farverne i Shanes video, og sammenholde dem med, hvad de endte ud med at hedde. Hvis vi tager dem i samme rækkefølge, som de er listet her, bortset fra "Cute", som jeg ikke kan genkende, kan du finde dem under disse navne: "Cancer" (The Executioner), "Scorpio" (Deviant), "Survival of The Fittest" (Sworn Enemy eller Parallel Universe - den sidstnævnte er ikke udgivet før), "Pig's Blood" (Bleeding Heart). "Tea Hab" (Chameleon Fetish), "Shane Glossin'" (Divine Intervention). Jeg er ikke helt sikker på farverne (de grå) fra Weirdo og Cremated, men jeg lagde mærke til, da jeg så videoen for titusinde gang, at der er langt flere grå skygger end først antaget. Derfor har jeg, så vidt muligt, identificeret "Punk Couture", "1985" og "Freak Show" fra Weirdo, og enten "Mortuary Beautician" eller "Pallbearer" fra Cremated. Jeg tror, at "Wednesday" er en mulighed for at være en af de grå, som jeg har under Weirdo. Fra Pricked paletten blev der nævnt "Wait..." (som jeg vurderer er Sliver of Sanity), "Oooof" (som jeg vurderer er Thorny), og "Hiiiiiiii" (som jeg vurderer er Glimmer of Hope, men det kan også være Sworn Enemy/Parallel Universe). Men jeg har i alt fundet frem til ca. 20 farver, som allerede er lanceret i forskellige Jeffree Star paletter. Plus at han som nævnt lancerede en helt ny i går, og at Shanes optagelser ikke er nye, og hans optagelser fra tiden omkring denne palette fandt sted i omkring 2020. Jeg er villig til at vædde på, at de ikke kommer med en ny palette. Nu så jeg afsnit 2  ud af 3 i tirsdags, og jeg tror, at det, der kommer ud af dette samarbejde, på kun 3 afsnit, hvoraf 2 nu allerede er overstået, simpelthen er at Jeffree stopper på YouTube, som afsnit 2 endte med at de snakkede om. Så. Det er min vurdering. Jeg forstår ikke hvorfor folk bliver ved med at hænge fast i den "nye palette" der kommer. Der kommer ikke en ny. I hvert fald ikke i forbindelse med denne serie, og de farver, der blev vist i de to første afsnit, er allerede afsat. Sorry. 

Jeg har købt en ny kalender, for 2023, og jeg har købt en minikalender denne gang. Jeg må sige, lige ud, at jeg elsker det lort. Den kan være i alle mine tasker uden at jeg behøver at skulle kæmpe for at kunne få plads til den. Nu siger jeg "alle mine tasker". Det lyder ekstremt fancy, ikke? Hehe. Jeg har 3 tasker, og 2 af dem er fra Jeffree Star. Den ene er en kanvas taske, jeg engang købte hos... Bon A Parte, tror jeg, det kan også have været Ellos. Men den er ikke vandtæt. Så har jeg en rød crossover/messenger bag fra Jeffree Star fra hans Valentines Day kollektion fra ... jeg tror 2018 eller 2019. Og så har jeg min bat-taske, som jeg fik i min JSC Halloween mysterybox sidste år. Jeg tror, at det oprindeligt er en makeuptaske, men... Det er synd at bruge den til det. Jeg har stort set aldrig makeup med nogen steder hen. Så jeg bruger den som en taske uden strop. Er det en clutch, det hedder? Eller cluch? Noget i den stil. Jeg er glad for dem alle tre, men mest for min røde Jeffree taske. Og denne minikalender kan være i mine tasker nu, uden besvær. Jeg kan faktisk have en del. Jeg har plads til min kalender, min æske med håndsprit-klude og ekstra mundbind, en pakke lommetørklæder, et lille spejl, min telefon, en pakke med blottingpapir, og nu hvor jeg har fået en mindre kalender, kan jeg også have en ekstra neglefil, en håndcreme og mine nøgler der. Det er cool. For tasken er ikke ret stor. 

Det er sgu en kold dag, hva'? Det kan have noget at gøre med, at jeg sidder her klokken 8:56, og faktisk har siddet her siden klokken 3, desværre gik i seng omkring midnat, men jeg føler kulden også omkring fødderne, og jeg har sutsko på. Til gengæld er jeg måske lidt letpåklædt, så lidt mere tøj ville måske gøre en forskel?

Årh, der er så meget, der skal ordnes i næste uge. Vi skal have bestilt blodprøver til René, og helst på onsdag, hvis der er tid. Vi skal også have ringet til ham dyrelægen i Kokkedal, for selvom vi ikke har mulighed for at komme derop nu, er der lang ventetid, og Bella skal alligevel først have binyrebarkhormonet ud at kroppen. Så vi kan ligeså godt få bestilt en tid. Nu har jeg jo også en kalender, jeg kan notere det i! 

Jeg har gang i flere projekter for tiden. Et af dem er skizofrene seriemordere. Jeg er i gang med Herbert Mullin, der slog 13 mennesker ihjel i løbet af 4 måneder fra oktober 1972 til februar 11973. Han havde en bil, det var en ´58 Chevy Station Wagon, og jeg vil gerne have et billede af den. Men jeg har søgt på google, og jeg er ikke helt sikker på, hvilken model det er. Det burde jeg være, ud fra det, jeg lige nævnte. Men der er flere modeller. Så jeg tror at jeg lige skal have René til at hjælpe mig. Men udover det billede, er jeg stort set færdig med Mullin. Så skal jeg i gang med den næste på listen. Jeg mener at der er i alt 5 seriemordere, jeg har valgt. Jeg har valgt at se bort fra mordere som David Berkowitz. Jeg har i stedet Joseph Kallinger med. De andre på min liste er ikke superkendte, det er nok omtrent det samme som Mullin. Kallinger er nok den, der er mest kendt, selvom han ikke er den, der har slået flest ihjel. 

Anyways - jeg føler mig inspireret til at lægge noget makeup og smukkesere mig lidt. Alt det kiggeri i mine paletter har inspireret mig, selvom jeg nok ikke vælger en Jeffree palette i dag. Jeg har også andet. Ikke meget. Men dog noget. 3 paletter og nogle enkelte mono. Mine fingre er som is! Damn! Selv min næse er kold! Og så er jeg sulten. Selvom jeg har spist 2 æbler i løbet af natten. Jeg overvejer mine muligheder. Jeg kan sagtens spise flere æbler. Dette er den perfekte årstid for gode, søde æbler! Røde æbler er de bedste. 

Hav en god weekend! 

Stay healthy, stay beautiful and - keep smelling fantastic! If you ain't  feeling it, then get to it! I' will cheer you on from here!

Rikke signing out for now!

fredag den 4. november 2022

King Charles - eller King Bael?

 Da jeg var ... Hmm... 15-16 år, var jeg superinteresseret i satanisme, og jeg læste en masse bøger om det. For nyligt dukkede dette billede op i en søgning, jeg lavede, som faktisk var helt urelateret til noget satanisk.


Dette er Bael. Han er, ifølge Dictionnaire Infernal, som Jacques Collin de Plancy skrev sidst i 1800-tallet, en Konge af helvede, og han sidder på 66 legioner af dæmoner, som er hans. Han er delvist kat, tudse og menneske. Men kig på det billede. Det er en røvgammel tegning, lavet af Louis le Breton, og den var, sammen med 68 andre illustrationer, med i Dictionnaire Infernal. 

Godt nok levede gutten ikke i 1800-tallet. Men tjek dette billede af den nye konge af Storbritannien: 

I know, det er ikke et tilfælde af dobbeltgänger, men prøv lige at se ham og tjek den tegning af Bael ud. Det er sgu da lidt sjovt. Og jeg mener sjovt, ikke som i "pudsigt". For selvom jeg ikke mener at Charles burde være konge fordi han er ... ikke egnet, så mener jeg ikke, at han er en konge af helvede. Jeg har aldrig været i England. Eller et land, som er ejet af den engelske trone. Jeg har været i Danmark og så har jeg været på en virkelig nederen roadtrip med mine forældre i en autocamper til først Paris og året efter Rom, og vi var naturligvis i alle de lande, vi så kørte igennem på vejen. Men "alle de lande"  lyder jo smukt, ikke? Der var nogle omveje, så vi kunne se lidt mere, når nu vi alligevel var på ferie. Men af lande jeg kan huske, var der Tyskland, Schweiz, Holland, Polen, Luxemburg, Prag, Lichtenstein. Var der flere? Nej. Jeg tror at det var det. Tyskland var klart fedest! Vi kunne ikke finde et sted at parkere, så en aften holdt vi inde ved en parkeringsplads og var klar til at overnatte dér. Men pludselig var der en fest der startede lidt længere ad gaden, sådan en... Reggae-agtig fest. Mine forældre røg noget pot, jeg drak noget bananjuice, der smagte ikke så godt, men bandet var okay, og min mor købte en masse smykker, som man kunne købe der. Det Tyskland har også nogle virkelig fede campingpladser! Men den dag, vi var i Polen, jeg mener damn! Husk på, at dette var i 1993, og vi skulle igennem landet. Det var nat, vejene var dårlige, og alle skiltene var polske. Det var før GPS'ernes tid, så vi kørte bare på må og få, og der var ikke noget med at holde ind, for vi havde oplevet at i Amsterdam, som trods alt var i Holland, da min far fik et tempertantrum og skred fordi han var sur over noget, og efterlod min mor og mig alene i den der autocamper, og vi bare kunne se alle mulige nærme sig, og det var ret tydeligt at de ville snuppe autocamperen, eller hvad der var i den. Heldigvis kom min far tilbage lidt efter. Men det skulle ikke ske i Polen. Dengang var Sovjetunionen lige blevet opløst, det skete i 1991, og landet var hærget af fattigdom, kriminalitet og vi ville bare ikke være der om natten. 

Men resten af turene var ... Af hvad det var, okay. Jeg kan sige, at når man er 13 år, og ikke synes Disney er cool længere, så er EuroDisney ikke særlig fedt. Fuck det var kedeligt. Det var ekstremt dyrt, og der var for mange mennesker. Plus at de "forlystelser" de havde, bare ikke var sjove.

Anyways. Jeg er faldt over en "ny" serie. Den er tydeligvis ret gammel, jeg ved det ikke, men der er mange sæsoner, og jeg tror kun at vi er i den 3. eller 4. Men den er på HBOMax. "Shameless". Den er virkelig så chokerende, men samtidig varm, og jeg er sådan set lidt afhængig af den. 

Jeg er lige begyndt at lytte til en playliste med bandet Ghost. Jeg kender dem mest af navn. Men jeg giver dem en chance, for de virker faktisk ret fede. Den første sang, jeg har hørt, det er den der spiller nu, er "Year Zero", og det er bare "THE TITS!" I really like it!