Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har en konto på TikTok, og at jeg på intet tidspunkt får en. Jeg nægter at få en. Men jeg kan godt lide at se andres kompilationer af TikToks af forskellige emner. Jeg ser mest dem, der er relateret til makeup, da det er min største interesse, og jeg ser dem oftest på Robert Welshs kanal, hvor han viser TikToks, folk har tagget ham (hedder det overhovedet det?), og han giver gode råd til dem der er med i de små klips. Normalt er dem, der viser TikToks på YouTube (makeuprelaterede) ofte meget nedladende, og det synes jeg ikke er fedt. Et eksempel på forskelle (med YouTubere), er f.eks. frisør Brad Mondo (som jeg synes er ret irriterende, men han gror fast på en) og en anden frisør, Hair Buddha. De laver det samme. De ser videoer på YouTube, som folk der selv klipper eller farver deres hår derhjemme, har lagt op. Forskellen er, at Brad Mondo aldrig (ikke hvad jeg har hørt) har svinet folks hår til og har sagt "This is so ugly", men har givet gode råd. Hair Buddha starter altid med at kalde folks hår for grimt, og han forudser da også ofte, hvad der sker, og som oftest har han ret - Brad gætter ofte forkert. Men forskellen mellem positiv og negativ er virkelig stor, og jeg gider ikke det negative pis.
Nå. Men hvad er der gået siden jeg skrev disse ord? 4-5 dage eller mere? Jeg er forelsket. Det er man engang imellem. Min mand er den bedste. For mig. Jeg ved ikke, hvad der er over ham. Men han er bare så... Skøn. Jeg ved godt, at jeg ofte er irriteret over at han ofte er irriteret. Men vi er begge to godt klar over, at vi ikke er irriteret over hinanden, men at vi lader det gå ud over hinanden. Jeg troede vitterligt at jeg skulle miste ham, da han blev indlagt i næsten en hel uge dér midt i september. Men nu er vi midt i november, og vi har lige fejret 15-års bryllupsdag. Vi havde en stille og rolig aften, hvor vi spiste durumruller fra Shawarma Hus i Køge - den, der ligger i Nørregade. Det er uden tvivl de bedste durumruller penge kan købe.
Jeg er også begejstret over en gut som Bradley Hall, som jeg har tilføjet på listen over mine YouTube kanaler. Hans video der hedder 13 SPOOKY Metal Classics That Will Make You Wet The Bed er supergod. Han synger selv, spiller alle instrumenter, og jeg elsker at især Avenge Sevenfold og The Misfits og flere andre faktisk lyder bedre når han synger dem, end de gør i deres originale form. Eneste undtagelse er Type O Negative, men det giver sig selv. Jeg er en die hard fan for TON. Men i ovennævnte video er Bradley klædt ud (næsten) som The Nun fra The Conjuring, og han er bare sjaskcharmerende, som han står der og ... ja.
Andre ting, jeg gerne vil kommentere på, er Shane Dawsons nyeste dokumentarserie, som han har lavet sammen med Jeffree Star. Shane viser i den første af de i alt 3 videoer, at han har samlet billeder af farver, han syntes var fantastiske, så de kunne blive lavet til en efterfølger til deres "Conspiracy" palette nummer to. Han fortæller at de endte med ikke at lave paletten, fordi både Shane og Jeffree blev cancelled, og at pandemien satte en stopper for det. Men han viste de øjenskygger, der var blevet produceret, og han sagde, at det kunne have været spændende, hvis der havde været en nummer to palette. Han siger, at han gav Jeffree lov til at bruge alle de farver, der var blevet produceret i forbindelse med The Conspiracy Palette 2. Af uvisse årsager forventer folk at der kommer en ny palette fra dem nu. Jeffree lancerede en ny kollektion i går. Vitterligt i går, den 11. november. En hel skide kollektion, som intet har med Shane at gøre. Og flere, hvis ikke alle, af de farver som Shane viste i sin første video, kan jeg genkende. Fra paletter jeg har herhjemme. Paletter, som er lanceret af Jeffree Star. Der er nogle, jeg ikke kan placere. Der er f.eks. en, der ligner "Cute" fra Jawbreaker. Men Jawbreaker udkom før The Conspiracy Palette. Farven, jeg snakker om, bliver omtalt som "The Lab". Farver, der ellers er vist, som jeg ikke selv har, kan jeg alle se i paletten Pricked. Det drejer sig om "Sliver of Sanity", "Thorny", "Orange Fatale", "Glimmer of Hope", "Cutting Edge" og "Unblunted". Men alle de andre farver er i andre paletter. I Bloodlust er der "The Executioner", "Deviant", "Sworn Enemy", "Bleeding Heart" og "Royal Pain". I Blood Money er der "Chameleon Fetish", "Crocodile Tears" og "Divine Intervention". I Weirdo er der "Punk Couture" og "Scene Queen", og i Banana Fetish er der "Cream Pie". Jeg kan da endda fortælle jer, hvad de kalder farverne i Shanes video, og sammenholde dem med, hvad de endte ud med at hedde. Hvis vi tager dem i samme rækkefølge, som de er listet her, bortset fra "Cute", som jeg ikke kan genkende, kan du finde dem under disse navne: "Cancer" (The Executioner), "Scorpio" (Deviant), "Survival of The Fittest" (Sworn Enemy eller Parallel Universe - den sidstnævnte er ikke udgivet før), "Pig's Blood" (Bleeding Heart). "Tea Hab" (Chameleon Fetish), "Shane Glossin'" (Divine Intervention). Jeg er ikke helt sikker på farverne (de grå) fra Weirdo og Cremated, men jeg lagde mærke til, da jeg så videoen for titusinde gang, at der er langt flere grå skygger end først antaget. Derfor har jeg, så vidt muligt, identificeret "Punk Couture", "1985" og "Freak Show" fra Weirdo, og enten "Mortuary Beautician" eller "Pallbearer" fra Cremated. Jeg tror, at "Wednesday" er en mulighed for at være en af de grå, som jeg har under Weirdo. Fra Pricked paletten blev der nævnt "Wait..." (som jeg vurderer er Sliver of Sanity), "Oooof" (som jeg vurderer er Thorny), og "Hiiiiiiii" (som jeg vurderer er Glimmer of Hope, men det kan også være Sworn Enemy/Parallel Universe). Men jeg har i alt fundet frem til ca. 20 farver, som allerede er lanceret i forskellige Jeffree Star paletter. Plus at han som nævnt lancerede en helt ny i går, og at Shanes optagelser ikke er nye, og hans optagelser fra tiden omkring denne palette fandt sted i omkring 2020. Jeg er villig til at vædde på, at de ikke kommer med en ny palette. Nu så jeg afsnit 2 ud af 3 i tirsdags, og jeg tror, at det, der kommer ud af dette samarbejde, på kun 3 afsnit, hvoraf 2 nu allerede er overstået, simpelthen er at Jeffree stopper på YouTube, som afsnit 2 endte med at de snakkede om. Så. Det er min vurdering. Jeg forstår ikke hvorfor folk bliver ved med at hænge fast i den "nye palette" der kommer. Der kommer ikke en ny. I hvert fald ikke i forbindelse med denne serie, og de farver, der blev vist i de to første afsnit, er allerede afsat. Sorry.
Jeg har købt en ny kalender, for 2023, og jeg har købt en minikalender denne gang. Jeg må sige, lige ud, at jeg elsker det lort. Den kan være i alle mine tasker uden at jeg behøver at skulle kæmpe for at kunne få plads til den. Nu siger jeg "alle mine tasker". Det lyder ekstremt fancy, ikke? Hehe. Jeg har 3 tasker, og 2 af dem er fra Jeffree Star. Den ene er en kanvas taske, jeg engang købte hos... Bon A Parte, tror jeg, det kan også have været Ellos. Men den er ikke vandtæt. Så har jeg en rød crossover/messenger bag fra Jeffree Star fra hans Valentines Day kollektion fra ... jeg tror 2018 eller 2019. Og så har jeg min bat-taske, som jeg fik i min JSC Halloween mysterybox sidste år. Jeg tror, at det oprindeligt er en makeuptaske, men... Det er synd at bruge den til det. Jeg har stort set aldrig makeup med nogen steder hen. Så jeg bruger den som en taske uden strop. Er det en clutch, det hedder? Eller cluch? Noget i den stil. Jeg er glad for dem alle tre, men mest for min røde Jeffree taske. Og denne minikalender kan være i mine tasker nu, uden besvær. Jeg kan faktisk have en del. Jeg har plads til min kalender, min æske med håndsprit-klude og ekstra mundbind, en pakke lommetørklæder, et lille spejl, min telefon, en pakke med blottingpapir, og nu hvor jeg har fået en mindre kalender, kan jeg også have en ekstra neglefil, en håndcreme og mine nøgler der. Det er cool. For tasken er ikke ret stor.
Det er sgu en kold dag, hva'? Det kan have noget at gøre med, at jeg sidder her klokken 8:56, og faktisk har siddet her siden klokken 3, desværre gik i seng omkring midnat, men jeg føler kulden også omkring fødderne, og jeg har sutsko på. Til gengæld er jeg måske lidt letpåklædt, så lidt mere tøj ville måske gøre en forskel?
Årh, der er så meget, der skal ordnes i næste uge. Vi skal have bestilt blodprøver til René, og helst på onsdag, hvis der er tid. Vi skal også have ringet til ham dyrelægen i Kokkedal, for selvom vi ikke har mulighed for at komme derop nu, er der lang ventetid, og Bella skal alligevel først have binyrebarkhormonet ud at kroppen. Så vi kan ligeså godt få bestilt en tid. Nu har jeg jo også en kalender, jeg kan notere det i!
Jeg har gang i flere projekter for tiden. Et af dem er skizofrene seriemordere. Jeg er i gang med Herbert Mullin, der slog 13 mennesker ihjel i løbet af 4 måneder fra oktober 1972 til februar 11973. Han havde en bil, det var en ´58 Chevy Station Wagon, og jeg vil gerne have et billede af den. Men jeg har søgt på google, og jeg er ikke helt sikker på, hvilken model det er. Det burde jeg være, ud fra det, jeg lige nævnte. Men der er flere modeller. Så jeg tror at jeg lige skal have René til at hjælpe mig. Men udover det billede, er jeg stort set færdig med Mullin. Så skal jeg i gang med den næste på listen. Jeg mener at der er i alt 5 seriemordere, jeg har valgt. Jeg har valgt at se bort fra mordere som David Berkowitz. Jeg har i stedet Joseph Kallinger med. De andre på min liste er ikke superkendte, det er nok omtrent det samme som Mullin. Kallinger er nok den, der er mest kendt, selvom han ikke er den, der har slået flest ihjel.
Anyways - jeg føler mig inspireret til at lægge noget makeup og smukkesere mig lidt. Alt det kiggeri i mine paletter har inspireret mig, selvom jeg nok ikke vælger en Jeffree palette i dag. Jeg har også andet. Ikke meget. Men dog noget. 3 paletter og nogle enkelte mono. Mine fingre er som is! Damn! Selv min næse er kold! Og så er jeg sulten. Selvom jeg har spist 2 æbler i løbet af natten. Jeg overvejer mine muligheder. Jeg kan sagtens spise flere æbler. Dette er den perfekte årstid for gode, søde æbler! Røde æbler er de bedste.
Hav en god weekend!
Stay healthy, stay beautiful and - keep smelling fantastic! If you ain't feeling it, then get to it! I' will cheer you on from here!
Rikke signing out for now!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar