Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 4. november 2022

King Charles - eller King Bael?

 Da jeg var ... Hmm... 15-16 år, var jeg superinteresseret i satanisme, og jeg læste en masse bøger om det. For nyligt dukkede dette billede op i en søgning, jeg lavede, som faktisk var helt urelateret til noget satanisk.


Dette er Bael. Han er, ifølge Dictionnaire Infernal, som Jacques Collin de Plancy skrev sidst i 1800-tallet, en Konge af helvede, og han sidder på 66 legioner af dæmoner, som er hans. Han er delvist kat, tudse og menneske. Men kig på det billede. Det er en røvgammel tegning, lavet af Louis le Breton, og den var, sammen med 68 andre illustrationer, med i Dictionnaire Infernal. 

Godt nok levede gutten ikke i 1800-tallet. Men tjek dette billede af den nye konge af Storbritannien: 

I know, det er ikke et tilfælde af dobbeltgänger, men prøv lige at se ham og tjek den tegning af Bael ud. Det er sgu da lidt sjovt. Og jeg mener sjovt, ikke som i "pudsigt". For selvom jeg ikke mener at Charles burde være konge fordi han er ... ikke egnet, så mener jeg ikke, at han er en konge af helvede. Jeg har aldrig været i England. Eller et land, som er ejet af den engelske trone. Jeg har været i Danmark og så har jeg været på en virkelig nederen roadtrip med mine forældre i en autocamper til først Paris og året efter Rom, og vi var naturligvis i alle de lande, vi så kørte igennem på vejen. Men "alle de lande"  lyder jo smukt, ikke? Der var nogle omveje, så vi kunne se lidt mere, når nu vi alligevel var på ferie. Men af lande jeg kan huske, var der Tyskland, Schweiz, Holland, Polen, Luxemburg, Prag, Lichtenstein. Var der flere? Nej. Jeg tror at det var det. Tyskland var klart fedest! Vi kunne ikke finde et sted at parkere, så en aften holdt vi inde ved en parkeringsplads og var klar til at overnatte dér. Men pludselig var der en fest der startede lidt længere ad gaden, sådan en... Reggae-agtig fest. Mine forældre røg noget pot, jeg drak noget bananjuice, der smagte ikke så godt, men bandet var okay, og min mor købte en masse smykker, som man kunne købe der. Det Tyskland har også nogle virkelig fede campingpladser! Men den dag, vi var i Polen, jeg mener damn! Husk på, at dette var i 1993, og vi skulle igennem landet. Det var nat, vejene var dårlige, og alle skiltene var polske. Det var før GPS'ernes tid, så vi kørte bare på må og få, og der var ikke noget med at holde ind, for vi havde oplevet at i Amsterdam, som trods alt var i Holland, da min far fik et tempertantrum og skred fordi han var sur over noget, og efterlod min mor og mig alene i den der autocamper, og vi bare kunne se alle mulige nærme sig, og det var ret tydeligt at de ville snuppe autocamperen, eller hvad der var i den. Heldigvis kom min far tilbage lidt efter. Men det skulle ikke ske i Polen. Dengang var Sovjetunionen lige blevet opløst, det skete i 1991, og landet var hærget af fattigdom, kriminalitet og vi ville bare ikke være der om natten. 

Men resten af turene var ... Af hvad det var, okay. Jeg kan sige, at når man er 13 år, og ikke synes Disney er cool længere, så er EuroDisney ikke særlig fedt. Fuck det var kedeligt. Det var ekstremt dyrt, og der var for mange mennesker. Plus at de "forlystelser" de havde, bare ikke var sjove.

Anyways. Jeg er faldt over en "ny" serie. Den er tydeligvis ret gammel, jeg ved det ikke, men der er mange sæsoner, og jeg tror kun at vi er i den 3. eller 4. Men den er på HBOMax. "Shameless". Den er virkelig så chokerende, men samtidig varm, og jeg er sådan set lidt afhængig af den. 

Jeg er lige begyndt at lytte til en playliste med bandet Ghost. Jeg kender dem mest af navn. Men jeg giver dem en chance, for de virker faktisk ret fede. Den første sang, jeg har hørt, det er den der spiller nu, er "Year Zero", og det er bare "THE TITS!" I really like it!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar