Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 30. november 2022

T-shirts og 8 milliarder mennesker

Oh YES! I morgen er det 1. december (tillykke, Katja!) og så er det juletid! Jeg har desværre ikke mulighed for juleri, eftersom min kat konstant ødelægger alt hvad jeg laver. Men no worries. Lyskæder kan ofte redde når man tror at alt håb er ude! Og jeg er netop i sådan en situation nu. Så jeg har gearet op og har købt et læs lyskæder. Damn, her er festligt! Vi har allerede fejret 1. søndag i advent, og det var hyggeligt. Det er faktisk dejligt at have en lille i huset, der gider at lege med sit legetøj og ikke kun den emballage det kom i. Desværre må hun kun få sit allergifoder, så intet slik til jul i år. Men vi har fået en tid hos en dyrelæge, der er specialiseret i hudsygdomme hos katte og hunde i januar. Det bliver en virkelig dyr omgang. Det første besøg tager 1 time, og det koster 3.300 kroner. Alle prøver der skal tages mens vi er der, lægges oven i. Plus at vi nok skal regne med at hun skal bedøves/beroliges, så de kan komme til, så hun skal møde op fastende. Og jeg mener... Det er en dyrelæge, der ligger 1 times bilkørsel væk. Det er lang vej. Men vi klarer den. Bella for the win! Især når man tænker på, at det sikkert ikke bliver den eneste tur vi skal på. Men hun er blevet godt afplukket. Vi er nødt til at finde  ud af, hvorfor hun bider sine hår af i bagenden. Er det vores skyld, er det foderet eller er det vitterligt en sygdom hun har? Hun er allerede blevet testet for allergi, og alle prøverne slog negative ud. Ingen allergi. Men det var hos den "almindelige" dyrelæge, som så nu har givet os en henvisning til denne anden speciallæge. Jeg er spændt på, hvordan Bella klarer turen. Om hvordan hun reagerer. Det er jo ikke så længe siden vi hentede hende i Faxe. Vi har ikke haft hende så længe. Endnu en lang biltur i en transporter kan muligvis vække noget i hende, der føles ubehageligt. Men nu må vi se. 

Jeg ser ofte The Daily Show With Trevor Noah på YouTube, han har nogle recaps der hedder "What the hell happened this week?" og så den dato en uge er startet, f.eks. "The week of 11/14/2022". Og nu så jeg lige præcis den recap i går. Jeg blev både oplyst og havde det sjovt. En person har kastet æg på Kong Charles, og er nu blevet forbudt at bære æg udendørs. Så den person kan ikke købe æg i butikken og tage dem med hjem. Sikke en sær straf, men virkelig humoristisk. De kan sgu noget, de briter. Og som sædvanligt giver Trevor et godt billede af The Donald, hands down, han laver den bedste Trump-impression. Jeg er vild med den. Og man tænker "Donald stiller op til præsidentvalget i 2024, som om han nogensinde kommer derind igen - så dumme kan de da heller ikke være". Men som Trevor siger: Han tabte kun med 1% (eller sådan noget). Ham der stiller op her i midtvalget som senator i ... jeg vil gerne sige Georgia, Herschel Walker, han er fuldstændig sær, men den snak han leverede om vampyrer og varulve og hvad han helst ville være, da han for nyligt holdt et ralley var bare perfekt. Jeff Bezos, ejeren af Amazon, fyrer 10.000 ansatte på grund af nedskæringer, og giver Dolly Parton 100 millioner dollars som tak for hendes velgørenhedsarbejde. Hmm... Monkeypox (som i Danmark hedder abekopper) er blevet dømt for racistisk i USA, og skal fremover hedde Mpox. Come on. Kan vi vitterligt blive ved med alt det her? Jeg hørte nogle snakke om (det var dog mere på et privat plan) at "electric chair" skulle laves til et "slur" fordi det var noget der fornærmede/stødte dem personligt som fans af Ted Bundy. Jamen, helt klart. For Ted Bundy var da en flink fyr. Nå nej. Det var han ikke. Og han fortjente at få, som han fik. Og så har verdens befolkning, det vil sige hele klodens befolkning, netop ramt 8 milliarder mennesker. For blot 100 år siden var vi 2 milliarder eller under. Er det ikke vildt at tænke på? Med den fart har vi seriøst udryddet os selv inden meget kortere tid, end jeg oprindeligt havde forudset, hvis man så bort fra krig. 

Jeg vil også gerne give et shoutout til Dexter Holland. "Hvem fanden er Dexter Holland?" tænker du måske. Han er sanger i bandet Offspring. De kom ud i 1990'erne, lige da jeg var ved at skifte fra pop til rock, og sangen "Self Esteem" var et kæmpe hit overalt. Den blev udgivet som single fra albummet "Smash", som jeg stadig har den dag i dag, liggende i min cd-samling. Grunden til at jeg nævner Mr. Holland, er at jeg fik lyst til at høre "Self Esteem" i dag, og fandt den på YouTube. Og pludselig kom jeg i tanke om noget, som jeg havde glemt. Denne episke frisure, som Mr. Holland havde dengang: 

YASS QUEEN! He rocked them braids! Nu om dage ser han jo anderledes ud. Han har kort hår, og det er meget sådan... Strittende. Jeg kan ikke lige finde et billede og sætte ind, fordi jeg så skal lede igennem et, der ikke er copyright på, og det magter jeg ikke - jeg forventer at jeg snart skal i seng. Jeg husker ikke, at der dengang var noget om at det var fjollet med de fletninger. Men da Axl Rose vendte tilbage med det "nye" Guns N' Roses som var Axl som det eneste originale medlem, havde han også fået denne slags fletninger, og han... havde ikke succes med dem. Han blev grinet ad. Det så ærligt talt også lidt tosset ud, men - vi var jo vant til at se Axl på "Axl-måden", og så dukkede han op og lignede... ja. Jeg holder her. Jeg vil ikke bodyshame Axl Rose. Jeg kan faktisk godt lide hans musik. Well... "The Chinese Democracy" var ikke en god plade, og den var bestemt ikke 10 års ventetid værd. Men alt det gamle Guns, alt det, som jeg voksede op med, det var the tits. Jeg husker de fede dage med mine mørkegrønne Everlast joggingbukser og mine forskellige Guns N' Roses T-shirts, som jeg fandt alle steder, hvor jeg kom. I små forretninger i København, og i alle de lande, vi var i, da vi kørte til Frankrig og Italien. Jeg havde et hav af de T-shirts, og de hang på mig altid. De kom direkte fra tørresnoren og på min krop, næsten. Hvis jeg skulle bære dens slags nu, ved jeg faktisk ikke rigtig, hvem jeg ville vælge. Jeg ved af erfaring at Marilyn Manson har nogle virkelig fede T-shirts, men... Lige nu kan jeg slet ikke passe bare tanken om at komme ind i sådan en, og selvom jeg da godt kan kan finde ud af at gøre en T-shirt større, har jeg desværre ingen symaskine, så det vil aldrig blive godt. Men jeg kunne lave nogle fede T-shirts, hvis jeg havde en symaskine. Måske skulle jeg spare op til en? Jeg elskede at sy, da jeg var yngre. Og jeg drømmer om at komme til det igen.

Wauw. Nu er klokken sgu da næsten 23, og jeg vil gerne ind på Matas' hjemmeside. Jeg har nogle ting, jeg lige skal have smidt i min indkøbskurv. Jeg har fået stillet et rådighedsbeløb på 700 kroner til rådighed, som jeg skal bruge på makeup, som jeg er ved at løbe tør for. Det er vitterligt oppe over. Det er lidt irriterende at det er det, mine penge skal gå til, men på den anden side har jeg masser af andre slags makeup. Jeg har for ikke så længe siden givet en masse makeup væk fordi jeg følte at jeg havde for meget. Så. Jeg har de paletter og single-eyeshadows jeg har brug for på nuværende tidspunkt. Det er ting som foundation, pudder, eye shadow base og den slags fornødenheder. Der er bare mange forskellige ting, så det kommer til at koste en del. Shit. Men sådan er det nu engang. 

Jeg føler lidt, at vi må kalde os et eller andet. Når jeg ser YouTube-videoer, har de forskellige YouTubere ofte et "kælenavn" for deres seere. Jeg har en brøkdel af læsere i forhold til hvad jeg havde for et år siden, men hvis vi kigger på mig, som skriver bloggen, hvem er jeg? René har kaldt mig for "tosse" tre gange i dag. Er vi "The Loonies"? Eller er vi noget andet? Jeg tror faktisk, at jeg vil spørge René. Jeg er pludselig kommet i tanke om, at jeg skylder en veninde en mail, og jeg skal også have taget et julebillede, hvis jeg kan få René op ad sengen i morgen. 

Så i dag må I nøjes med et "SOV GODT, VENNER!" og så finder vi på, hvad vi kan kalde os en anden dag. ADIOS AMIGAS!

2 kommentarer:

  1. 1990 var vi 5 milliarder.
    I år 2000 var der 6 milliarder mennesker på jorden.
    Vi ramte 7 milliarder i år 2011.
    Og så nu tæt på år 2023 rammer vi 8 milliarder.

    Faktisk så falder vores reproduktion af mennesker, det er godt nyt og det er på tide. Vi kan ikke blive ved med at brødføde så mange mennesker, især ikke i vesten, hvor vi går ind for at man kan nyde uden at yde. Og vi tager rigtig mange ressourcer i vesten, som ikke er nødvendige at tage, men som bare er rare at tage fordi sådan har vi valgt at en levestandard skal være. Det kan der jo ikke laves om på nu.

    Men det er ikke de mennesker, der føder flest børn, der er skyld i at vores samfund går under, det er de mennesker der lever i massivt overforbrug der er det. De børn der fødes bliver trods alt født for at kunne producere de produkter der skal supplere det overforbrug.

    Det er ikke dit forbrug jeg mener Rikke, du har slet ikke økonomisk mulighed for at kunne bidrage til sådan et overforbrug, det vil jeg bare gerne lige slå fast, så du ikke føler dig angrebet.

    Held og lykke med Bellamissen! Håber i får nogle gode nyheder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde faktisk ikke tænkt så meget over at jeg selv er en del af det, selvom jeg er det. Som du siger, har jeg ikke økonomisk mulighed for at bidrage - men jeg gør sikkert noget. Jeg er glad for, at du gad at tjekke tallene for mig - jeg tænkte ikke så meget over det, jeg tog bare de tal for givet, som der blev sagt i det program. Det er meget rart når man kan dele lidt ud af sin viden. Så tak for det. Jeg er i selv lige her til aften blevet overrasket, da jeg fandt ud af, at jeg åbenbart har sagt til en ven at jeg er mere klog end ham, og at han skal lytte til mig, og at det er grunden til at han spørger mig om ALT i stedet for at undersøge det selv, og når jeg så finder svaret, siger "så har jeg min leksikonveninde lært mig noget nyt". Han troede at jeg blev stolt når jeg føler mig klogere end ham.

      Slet