"Marry Me" er en film (på Netflix), som blev lavet i 2022. Den har Jennifer Lopez i rollen som Kat Valdez, Maluma i rollen som Bastian, og Owen Wilson som Charlie Wilson. På sofaen her er Tank, Charlie, Kat og Lou, som er Charlies datter.
Kat og Bastian er sammen, de er et par, og med sangen "Marry Me", har de et kæmpe hit. Det er meningen, at de skal giftes foran 20 millioner mennesker, men lige inden Kat går på scenen, finder hun ud af, at Bastian har været hende utro - med hendes assistent. Hun stopper derfor brylluppet. I publikum står Charlie, hans kollega/veninde og hans datter. Fordi hans veninde skal filme, giver hun ham det skilt, hun ellers stod med. Der står "Marry Me" på. Kat ser dette skilt, og ud af alle de mange tilskuere, der er, får hun ham op på scenen, og hun gifter sig med ham lige der.
Der er ingen der forventer at de bliver sammen, og hun har lidt svært ved at sætte sig ind i, at han som skolelærer sætter sit arbejde før noget andet (hans datter er naturligvis vigtigst for ham). Men de tænker over det, og beslutter sig for at give det en chance, med alle de ups and downs der nu kommer med en situation som denne. Det er Charlies andet ægteskab, men det er Kats fjerde.
Det er klart en romantisk film. Jeg vil ikke kalde det en romantisk komedie, og jeg synes heller ikke at det var et drama. Det var bare en romantisk film om at blive forelsket, om at tage chancer, og om at stole på sine instinkter. Den fik tårer frem hos mig 2 gange, den sidste gang mere end første. Men der er meget Jennifer Lopez i den. Meget. Og det er ikke det, jeg ville gå hen og kalde for "cute". Det er borderline irriterende. Jeg vil give filmen 5 RAPs ud af 10, på trods af, at jeg faktisk ikke kan lide Jennifer Lopez, og at jeg som regel undgår romantiske film.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar