Så er René sendt afsted til lægen. Jeg frygter for svaret, men er samtidig lettet, fordi det kan give en forklaring,som ellers ikke var synlig. Men jo, jeg er da stadig bange for, hvad det kan være. Åh gud, hvilken træthed der skyller ind over mig.
Jeg har i øvrigt næsten fået lov til a købe den dér pakkekalender til ham, som jeg har planlagt. Jeg fik først nej, fordi den kommer til at koste 3.800 kroer. Men efter at have forklaret ham pænt, at han altså sårer mine følelser, lavede han det om til "måske". Jeg kan jo så af gode grunde ikke offentliggøre den herinde. Men den er simpelthen så fed - det er julekalendernes mester. Det er awesome.
Så vi skal til at spare op fra næste måned! Vi skal spare mange penge sammen, for så kan René få det dér computergejl, han ønsker sig. Det er okay; han vil have at jeg skal have det, der er bedst for mig. Derfor bliver det ekstra dyrt i år - men vi har 5 måneder til at spare op i.
Damn, jeg er træt, jeg tror, at jeg er faldet i søvn foran skærmen i noget i nærheden af 6-7gange. Men jeg skal ringe til apoteket klokken 9:30. Så må jeg altså sove lidt, selvom René så næsten er færdig dér.
Fuck det. Jeg må i seng. Lige så snart jeg har ringet til apoteket.
onsdag den 13. juli 2011
tirsdag den 12. juli 2011
Forklaring udbedes, tak
René er stadig syg. Øv. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at hjælpe ham. Andet end at gøre tingene for ham, men altså... Hvis bare jeg vidste hvad fanden han fejler... Alt muligt passer på hans symptomer - men han har vel kun én sygdom. Men hvad det er, og det fakta at han først skal til lægen, gør mig SYGT urolig. Bekymret. Ængstelig. Nervøs. Jeg vil ikke have en syg René, jeg vil have en rask René. Jeg frygter det værste. Jeg frygter k... Jeg frygter kræft. Det vil jeg ikke kunne bære. Fuck hvor jeg hader det her!!! Bliv nu onsdag, så vi MULIGVIS kan få en forklaring!!!
søndag den 10. juli 2011
Hvem er jeg?
En blog på en anden side fik mig til at spekulere over, om jeg mon skal skrive lidt om, hvordan jeg er. Alle, der følger med i min blog, ved jo mere eller mindre godt, hvordan jeg er, men jeg vil alligevel prøve.
Jeg er rigtig, rigtig genert. Jeg har svært ved at snakke med andre, og jeg foretrækker ofte mit eget selskab. Nu har jeg fundet en mand, som jeg gerne vil bruge min tid sammen med, men jeg har brug for min "alenetid" - og den får jeg, når jeg forsvinder ind i musikken. Jeg elsker at sidde og lytte til musik og glemme tid og sted. Jeg ville gerne se flere film og læse fantastiske bøger, men jeg kan ikke koncentrere mig. Det er mit helt store problem i livet. Jeg ved, at jeg ikke skal spille. Intet. Ikke engang Lotto. For jeg bliver edderspændt og eddikesur, hvis jeg ikke vinder, og jeg tager det som en personlig fornærmelse. Jeg kan være sur i 2 uger på den person, der vandt over mig i Ludo. Jeg får det dårligt indeni mens der bliver spillet, jeg får lyst til at græde eller har en ret voldsom aggression overfor alt, hvad der trækker vejret.
Jeg bliver meget hurtigt aggressiv på folk, der muligvis ikke har fortjent det, men jeg kan godt se, når jeg har begået en fejl, og jeg har intet problem med at sige undskyld. "Undskyld" er måske nok lidt et ord, jeg bruger så tit (grundet min aggressive adfærd) at det lidt har mistet sin betydning. Jeg har ikke noget problem med at sige ting til folk, jeg ikke sådan helt kan stå inde for - som f.eks. "Jeg elsker dig". Generelt siger jeg det kun til dem, jeg rent faktisk elsker, men af og til sniger der sig en "i lige måde" ind, når folk siger at de elsker mig. Jeg kan sagtens lyve overfor andre uden at få dårlig samvittighed overhovedet. Det er som om der bare ingen samvittighed i mig er. Af og til lader jeg som om der er, og så får jeg det lidt bedre, fordi medfølelse er en god ting. Men når jeg viser medfølelse, er det ikke ægte, for jeg føler ikke den slags. Det er der faktisk ingen der ved. Men hov, nu ved alle det. Hehe.
Jeg hader at være overvægtig, men jeg hader at gøre noget ved det. Jeg kæmper mine kampe, men det er fandeme svært, når man ikke er særlig motiveret. Jeg bliver aggressiv, når folk kommenterer min vægt, for jeg involverer aldrig selv folks vægt i min mening om dem. Jeg gider ikke at ligne et telt, så jeg går ikke i meget løst tøj. Jeg har dog heller ikke behov for at udstille mig selv, så jeg går ikke med stramt tøj. Herhjemme gør jeg, fordi der kan jeg være mig selv, og René er ligeglad, så længe jeg ikke går ud med meget stramt tøj på. Han siger at det er for min egen skyld, fordi jeg bliver ked af det, når folk råber noget med "fede" efter mig. Det kan han jo have ret i.
Jeg er impulsiv, men inden for visse rammer. Hvis jeg får en idé, skal den udføres med det samme, og det skulle helst have været i går. Jeg kan ikke lide at få uventede gæster, det er nok noget af det, jeg hader mest - måske bortset fra enkelte mennesker. Jeg kan godt lide at have gæster og nusse om dem, lave mad og bage osv., men jeg skal vide det mindst 6 timer i forvejen. Ellers går jeg psykisk ned. Jeg elsker at tage nogen steder, men jeg magter ikke det offentlige i myldretiden. Når der ikke er myldretid, kan jeg sagtens tage det offentlige. Jeg hader at gøre rent, men hvis jeg pludselig får et rengøringsflip, så elsker jeg det, og jeg stopper ikke før jeg er færdig, selvom det giver mig voldondt i ryggen.
Jeg elsker at give gaver, langt mere end jeg elsker at modtage gaver. Jeg elsker at opsnuse perfekte gaver fra folk, der ikke har leveret et ønske til mig. Jeg synes det bedste i verden er at se folks glade ansigter, når de pakker min gave op og det er noget helt perfekt, jeg har købt! Noget af det bedste, jeg ved, er at pakke gaver ind.
Jeg har sort humor, ofte en anelse morbid, og ofte forstår folk ikke min humor. Jeg får ofte mine værdier i livet fra musikken, jeg hører. Jeg har ikke så mange venner i den virkelige verden, og egentlig heller ikke i cyberspace, men alligevel går det fint nok, eftersom jeg godt kan lide at være alene. Folk bliver hurtigt trætte af mig, eller min humor fornærmer dem. Og af og til er det bare mig som person, de ikke kan med.
Jeg kan bedst lide regn og sne, og det er ikke fordi jeg ikke kan lide sol, men jeg kan ikke lide varme, for varme får mig til at svede, og jeg hader at svede, jeg synes jeg sveder ekstrameget, og det er jo tydeligvis fordi jeg er overvægtig. Derfor foretrækker jeg sne og kulde. Det har jeg altid gjort, også fra før jeg blev overvægtig. Det er nok bare det, der passer mig bedst.
Der er masser af "emo" i mig, men jeg undertrykker det, fordi jeg synes at jeg er for gammel til at være emo. Men jeg er det i sindet. Jeg elsker trist musik, jeg elsker mørk makeup og sort tøj og jeg er bare så meget emo, som som sagt lader jeg det være og prøver at være mig selv, som jeg ville have været, hvis jeg ikke var emo.
Derudover er jeg pænt træt af at gå herhjemme og glo dag ud og dag ind - men tanken om reelt at lave noget som f.eks. at gå i skole, skræmmer mig så meget, at jeg næsten hyperventilerer - både fordi det er så lang tid siden sidst, men også fordi jeg har prøvet det 4-5 gange før, og det bare ikke vil lykkes for mig, fordi jeg ikke kan koncentrere mig, og ikke kan følge med i timerne.
Jeg har masser af andre ting at fortælle, men resten er måske nok for mig selv. Og om ikke andet, så er jeg for doven til at skrive mere lige nu.
Jeg er rigtig, rigtig genert. Jeg har svært ved at snakke med andre, og jeg foretrækker ofte mit eget selskab. Nu har jeg fundet en mand, som jeg gerne vil bruge min tid sammen med, men jeg har brug for min "alenetid" - og den får jeg, når jeg forsvinder ind i musikken. Jeg elsker at sidde og lytte til musik og glemme tid og sted. Jeg ville gerne se flere film og læse fantastiske bøger, men jeg kan ikke koncentrere mig. Det er mit helt store problem i livet. Jeg ved, at jeg ikke skal spille. Intet. Ikke engang Lotto. For jeg bliver edderspændt og eddikesur, hvis jeg ikke vinder, og jeg tager det som en personlig fornærmelse. Jeg kan være sur i 2 uger på den person, der vandt over mig i Ludo. Jeg får det dårligt indeni mens der bliver spillet, jeg får lyst til at græde eller har en ret voldsom aggression overfor alt, hvad der trækker vejret.
Jeg bliver meget hurtigt aggressiv på folk, der muligvis ikke har fortjent det, men jeg kan godt se, når jeg har begået en fejl, og jeg har intet problem med at sige undskyld. "Undskyld" er måske nok lidt et ord, jeg bruger så tit (grundet min aggressive adfærd) at det lidt har mistet sin betydning. Jeg har ikke noget problem med at sige ting til folk, jeg ikke sådan helt kan stå inde for - som f.eks. "Jeg elsker dig". Generelt siger jeg det kun til dem, jeg rent faktisk elsker, men af og til sniger der sig en "i lige måde" ind, når folk siger at de elsker mig. Jeg kan sagtens lyve overfor andre uden at få dårlig samvittighed overhovedet. Det er som om der bare ingen samvittighed i mig er. Af og til lader jeg som om der er, og så får jeg det lidt bedre, fordi medfølelse er en god ting. Men når jeg viser medfølelse, er det ikke ægte, for jeg føler ikke den slags. Det er der faktisk ingen der ved. Men hov, nu ved alle det. Hehe.
Jeg hader at være overvægtig, men jeg hader at gøre noget ved det. Jeg kæmper mine kampe, men det er fandeme svært, når man ikke er særlig motiveret. Jeg bliver aggressiv, når folk kommenterer min vægt, for jeg involverer aldrig selv folks vægt i min mening om dem. Jeg gider ikke at ligne et telt, så jeg går ikke i meget løst tøj. Jeg har dog heller ikke behov for at udstille mig selv, så jeg går ikke med stramt tøj. Herhjemme gør jeg, fordi der kan jeg være mig selv, og René er ligeglad, så længe jeg ikke går ud med meget stramt tøj på. Han siger at det er for min egen skyld, fordi jeg bliver ked af det, når folk råber noget med "fede" efter mig. Det kan han jo have ret i.
Jeg er impulsiv, men inden for visse rammer. Hvis jeg får en idé, skal den udføres med det samme, og det skulle helst have været i går. Jeg kan ikke lide at få uventede gæster, det er nok noget af det, jeg hader mest - måske bortset fra enkelte mennesker. Jeg kan godt lide at have gæster og nusse om dem, lave mad og bage osv., men jeg skal vide det mindst 6 timer i forvejen. Ellers går jeg psykisk ned. Jeg elsker at tage nogen steder, men jeg magter ikke det offentlige i myldretiden. Når der ikke er myldretid, kan jeg sagtens tage det offentlige. Jeg hader at gøre rent, men hvis jeg pludselig får et rengøringsflip, så elsker jeg det, og jeg stopper ikke før jeg er færdig, selvom det giver mig voldondt i ryggen.
Jeg elsker at give gaver, langt mere end jeg elsker at modtage gaver. Jeg elsker at opsnuse perfekte gaver fra folk, der ikke har leveret et ønske til mig. Jeg synes det bedste i verden er at se folks glade ansigter, når de pakker min gave op og det er noget helt perfekt, jeg har købt! Noget af det bedste, jeg ved, er at pakke gaver ind.
Jeg har sort humor, ofte en anelse morbid, og ofte forstår folk ikke min humor. Jeg får ofte mine værdier i livet fra musikken, jeg hører. Jeg har ikke så mange venner i den virkelige verden, og egentlig heller ikke i cyberspace, men alligevel går det fint nok, eftersom jeg godt kan lide at være alene. Folk bliver hurtigt trætte af mig, eller min humor fornærmer dem. Og af og til er det bare mig som person, de ikke kan med.
Jeg kan bedst lide regn og sne, og det er ikke fordi jeg ikke kan lide sol, men jeg kan ikke lide varme, for varme får mig til at svede, og jeg hader at svede, jeg synes jeg sveder ekstrameget, og det er jo tydeligvis fordi jeg er overvægtig. Derfor foretrækker jeg sne og kulde. Det har jeg altid gjort, også fra før jeg blev overvægtig. Det er nok bare det, der passer mig bedst.
Der er masser af "emo" i mig, men jeg undertrykker det, fordi jeg synes at jeg er for gammel til at være emo. Men jeg er det i sindet. Jeg elsker trist musik, jeg elsker mørk makeup og sort tøj og jeg er bare så meget emo, som som sagt lader jeg det være og prøver at være mig selv, som jeg ville have været, hvis jeg ikke var emo.
Derudover er jeg pænt træt af at gå herhjemme og glo dag ud og dag ind - men tanken om reelt at lave noget som f.eks. at gå i skole, skræmmer mig så meget, at jeg næsten hyperventilerer - både fordi det er så lang tid siden sidst, men også fordi jeg har prøvet det 4-5 gange før, og det bare ikke vil lykkes for mig, fordi jeg ikke kan koncentrere mig, og ikke kan følge med i timerne.
Jeg har masser af andre ting at fortælle, men resten er måske nok for mig selv. Og om ikke andet, så er jeg for doven til at skrive mere lige nu.
lørdag den 9. juli 2011
Uvenskab og røde læber
Tja. Lørdag, først på eftermiddagen, og jeg sidder her, blev vækket fra min lur for ½ time siden. MOR ringede for at spørge om hvordan René har det. Jeg forklarede hende bare, som det så ud i går, eftersom jeg ikke havde set ham i dag. Da jeg havde snakket med MOR, vendte René sig om. Jeg kiggede på hans læber, som faktisk har fået en lille bitte mikroskopisk rødlig farve igen. Er der en bedring på vej? Tør jeg håbe?
Ellers var jeg nede og handle i dag, jeg gik derfra allerede 07:45, og jeg var dernede da de åbnede, og der var 1 kunde ud over mig. Det var sådan, jeg havde planlagt det! Jeg kan det lort! Haha. Jeg købte "Rød vand light" som egentlige bare er hindbærbrus uden sukker. Det smager rigtig godt, og det slukker ens sliktrang. Det er jo 2 fluer med ét smæk - det kan jeg godt lide, den slags! Hehe.
Jeg er vist blevet meget upopulær blandt en masse mennesker efter en diskussion på blog.dk i går, samt skandalen med Cole og Helene. Ingen af dem taler til mig af egen, fri vilje, og det må de selv om. Jeg skal nok klare det. En skrev at jeg var bange for at miste min status som "englen" og at jeg ville lege mor og fortælle folk hvad de skulle og ikke skulle. Jeg blev pænt vred, især over det sidste. Men jeg forholdt mig i ro. Alt andet ville være skørt. Så ringede jeg til Joseph, som jeg snakkede lidt med. Hun er nu dejlig nok.
Jeg er i gang med at oplade min telefon, og jeg har glemt at trykke på en knap, men det gør vel egentlig ikke helt så meget. Jeg er i hvert fald ligeglad. Jeg kunne nu godt bruge en lur mere, meeen... Det er vist at strække den lidt. Jeg skal ikke have en lur allerede nu, når jeg kun var været vågen i en enkelt time. Men jeg er godt nok træt stadigvæk. Det må være Frisium, der gør mig så søvnig. Det er jeg faktisk ret sikker på. Frisium sløver vildt meget, og normalt tager jeg det om aftenen. Men fordi jeg haft så mange problemer siden jeg stoppede på Keppra (problemer med kramper), sagde min neurolog, BS, at jeg skulle tage Frisium morgen også.
Jeg har lige fået en e-mail af Facebook. Nogen har sgu bekræftet det i mit navn. Så nu kan jeg se frem til en masse e-mails fra Facebook. Great. Jeg hader den so, der har brugt min e-mailadresse. Menøh... Jeg tror faktisk, at jeg smutter i seng igen., Nej, klokken er ikke så mange, så det gør ikke noget. Ha! Sov godt, bitches!
Ellers var jeg nede og handle i dag, jeg gik derfra allerede 07:45, og jeg var dernede da de åbnede, og der var 1 kunde ud over mig. Det var sådan, jeg havde planlagt det! Jeg kan det lort! Haha. Jeg købte "Rød vand light" som egentlige bare er hindbærbrus uden sukker. Det smager rigtig godt, og det slukker ens sliktrang. Det er jo 2 fluer med ét smæk - det kan jeg godt lide, den slags! Hehe.
Jeg er vist blevet meget upopulær blandt en masse mennesker efter en diskussion på blog.dk i går, samt skandalen med Cole og Helene. Ingen af dem taler til mig af egen, fri vilje, og det må de selv om. Jeg skal nok klare det. En skrev at jeg var bange for at miste min status som "englen" og at jeg ville lege mor og fortælle folk hvad de skulle og ikke skulle. Jeg blev pænt vred, især over det sidste. Men jeg forholdt mig i ro. Alt andet ville være skørt. Så ringede jeg til Joseph, som jeg snakkede lidt med. Hun er nu dejlig nok.
Jeg er i gang med at oplade min telefon, og jeg har glemt at trykke på en knap, men det gør vel egentlig ikke helt så meget. Jeg er i hvert fald ligeglad. Jeg kunne nu godt bruge en lur mere, meeen... Det er vist at strække den lidt. Jeg skal ikke have en lur allerede nu, når jeg kun var været vågen i en enkelt time. Men jeg er godt nok træt stadigvæk. Det må være Frisium, der gør mig så søvnig. Det er jeg faktisk ret sikker på. Frisium sløver vildt meget, og normalt tager jeg det om aftenen. Men fordi jeg haft så mange problemer siden jeg stoppede på Keppra (problemer med kramper), sagde min neurolog, BS, at jeg skulle tage Frisium morgen også.
Jeg har lige fået en e-mail af Facebook. Nogen har sgu bekræftet det i mit navn. Så nu kan jeg se frem til en masse e-mails fra Facebook. Great. Jeg hader den so, der har brugt min e-mailadresse. Menøh... Jeg tror faktisk, at jeg smutter i seng igen., Nej, klokken er ikke så mange, så det gør ikke noget. Ha! Sov godt, bitches!
tirsdag den 5. juli 2011
Angst - dumt
Så er det tirsdag, der er 30 minutter tilbage af dagen, så bliver det tirsdag aften, og dermed skal jeg spise igen, hvilket bestemt ikke er rart med en tunge som min - men den er i bedring efter sårene er begyndt at hele. Det er jo dejligt nok. Vi skal have pasta med parmesanost i dag, det er sikkert lækkert nok - det plejer at være udmærket! Jeg har godt nok ikke point til det i dag, jeg har allerede brugt mere, end jeg må, fordi jeg har drukket 2 x 1½ liter Coca Cola. Jeg bryder mig ikke om sukkerholdigt sodavand, men engang imellem får jeg trang til Coca Cola. Så er det, jeg køber 1½ liter. Men i går var der tilbud på tanken, og vi var alligevel inde og tanke for Anders på vejen hjem. Men det er jo en helvedes masse point, der ryger på 3 liter sukkerholdig sodavand!
René er vist blevet syg igen. Han har svært ved at trække vejret, og det har han haft siden... Hmm... lørdag? Han har en idé om, at han er dødeligt syg. Det er jo noget pjat. Men det ville være mere pjat, hvis jeg ikke var bange sammen med ham. Jeg forestiller mig at han har fået kræft, og René tror at han har fået noget med hjertet. En blodprop, f.eks. Jeg er meget bange, men jeg forsøger at tage det med ro. Hans angst bliver værre, hvis jeg gejler ham op. Det går jo bare ikke. Jeg hader det her. Jeg vil have min raske mand tilbage. Det her er ulideligt. Jeg bekymrer mig hele tiden om ham. Hele tiden er der noget, han siger, der får mig til at forestille mig hans snarlige død. Han beskriver, hvordan han har det... Det er ikke godt. Og jeg er pissebange. Som sagt må jeg fremstå som rolig. Nu skal han undersøges i overmorgen, og så går der en uge, før han skal have svarene på blodprøverne. Hm-hm. Jeg håber på det bedste. Det værste er, at René selv er bange, og at det ikke er mig, der har skræmt ham...
René er vist blevet syg igen. Han har svært ved at trække vejret, og det har han haft siden... Hmm... lørdag? Han har en idé om, at han er dødeligt syg. Det er jo noget pjat. Men det ville være mere pjat, hvis jeg ikke var bange sammen med ham. Jeg forestiller mig at han har fået kræft, og René tror at han har fået noget med hjertet. En blodprop, f.eks. Jeg er meget bange, men jeg forsøger at tage det med ro. Hans angst bliver værre, hvis jeg gejler ham op. Det går jo bare ikke. Jeg hader det her. Jeg vil have min raske mand tilbage. Det her er ulideligt. Jeg bekymrer mig hele tiden om ham. Hele tiden er der noget, han siger, der får mig til at forestille mig hans snarlige død. Han beskriver, hvordan han har det... Det er ikke godt. Og jeg er pissebange. Som sagt må jeg fremstå som rolig. Nu skal han undersøges i overmorgen, og så går der en uge, før han skal have svarene på blodprøverne. Hm-hm. Jeg håber på det bedste. Det værste er, at René selv er bange, og at det ikke er mig, der har skræmt ham...
mandag den 4. juli 2011
Sygdom og krampeanfald
René har været syg siden i fredags, men der er en bedring at se nu. Han har haft superblodig afføring, med gammelt blod, og i dag fik jeg ham hevet til lægen, der sagde at det muligvis er tarmkatar. Han skal derned på torsdag igen, og så tjekker de ham i hoved og røv med blodprøver. Så skal han derned en uge efter og have svarene.
Jeg stoppede med Keppra lørdag morgen, og hele søndag var jeg plaget af kramper, og i dag har jeg haft 2 krampeanfald. Det er aldrig sket før. Jeg har blå mærker overalt, og jeg har voldsomt hovedpine. Det første krampeanfald skete i gangen, det andet på badeværelset. Det er ret skræmmende, for jeg har aldrig før haft 2 krampeanfald på én dag. Jeg skal have fat på min neurolog. Jeg skal derind den... er det den 12. eller sådan noget... Men jeg er superangst for, at kramperne fortsætter i morgen. Lige nu er der ikke kramper. Men altså... Det kan der jo meget let komme. Det så jeg jo i går. Jeg satser dog på det bedste.
Ellers har jeg brugt min tid på at høre musik og skrive blogs, samt være bekymret over Renés sygdom. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad fanden det er, der er i vejen... Der må jo næsten være noget galt. René skal være fastende fra midnat onsdag og frem til efter blodprøverne torsdag morgen 9:45. Det bliver svært for ham, men det bliver nødt til at være sådan. Lægen sagde det. Damn, jeg har hovedpine... ØV! Jeg mener... Det gør virkelig ondt. Helt ned i øjnene. Det er sgu voldsomt. Men det er jo normalt. Hovedpinepillerne har ikke taget smerten, og jeg overvejer at gå i seng. Jeg ved bare, at jeg vågner ALT for tidligt i morgen, og at jeg får kramper, hvis jeg står for tidligt op.
Og MOR har fødselsdag i morgen, jeg har ikke fået sendt kortet til hende, som vi har købt, så jeg satser på, at hun kommer en af dagene. Det ville være optimalt. Men i morgen står den jo så på fødselsdag. René og jeg skal ikke med. Jeg skal i hvert fald ikke, og jeg tvivler på, at René skal. Men jeg ved det ikke.
Jeg stoppede med Keppra lørdag morgen, og hele søndag var jeg plaget af kramper, og i dag har jeg haft 2 krampeanfald. Det er aldrig sket før. Jeg har blå mærker overalt, og jeg har voldsomt hovedpine. Det første krampeanfald skete i gangen, det andet på badeværelset. Det er ret skræmmende, for jeg har aldrig før haft 2 krampeanfald på én dag. Jeg skal have fat på min neurolog. Jeg skal derind den... er det den 12. eller sådan noget... Men jeg er superangst for, at kramperne fortsætter i morgen. Lige nu er der ikke kramper. Men altså... Det kan der jo meget let komme. Det så jeg jo i går. Jeg satser dog på det bedste.
Ellers har jeg brugt min tid på at høre musik og skrive blogs, samt være bekymret over Renés sygdom. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad fanden det er, der er i vejen... Der må jo næsten være noget galt. René skal være fastende fra midnat onsdag og frem til efter blodprøverne torsdag morgen 9:45. Det bliver svært for ham, men det bliver nødt til at være sådan. Lægen sagde det. Damn, jeg har hovedpine... ØV! Jeg mener... Det gør virkelig ondt. Helt ned i øjnene. Det er sgu voldsomt. Men det er jo normalt. Hovedpinepillerne har ikke taget smerten, og jeg overvejer at gå i seng. Jeg ved bare, at jeg vågner ALT for tidligt i morgen, og at jeg får kramper, hvis jeg står for tidligt op.
Og MOR har fødselsdag i morgen, jeg har ikke fået sendt kortet til hende, som vi har købt, så jeg satser på, at hun kommer en af dagene. Det ville være optimalt. Men i morgen står den jo så på fødselsdag. René og jeg skal ikke med. Jeg skal i hvert fald ikke, og jeg tvivler på, at René skal. Men jeg ved det ikke.
fredag den 1. juli 2011
Så sluttede den fest
Det er slut. Jeg spiser ikke mere. Jeg er færdig med mad, og vil fremover bare drikke lidt saftevand når jeg er RIGTIG tørstig. Der må gerne være lidt sukker i, men det skal stadig være light. Jeg vil stoppe al spisning fra NU: 22:08 fredag den 1. juli 2011. Jeg håber at jeg aldrig behøver at begynde igen.
Jeg er træt. Jeg må sove. Jeg er bare ikke specielt træt. Men sådan er det vel altid.
Jeg er træt. Jeg må sove. Jeg er bare ikke specielt træt. Men sådan er det vel altid.
Abonner på:
Opslag (Atom)