René har været syg siden i fredags, men der er en bedring at se nu. Han har haft superblodig afføring, med gammelt blod, og i dag fik jeg ham hevet til lægen, der sagde at det muligvis er tarmkatar. Han skal derned på torsdag igen, og så tjekker de ham i hoved og røv med blodprøver. Så skal han derned en uge efter og have svarene.
Jeg stoppede med Keppra lørdag morgen, og hele søndag var jeg plaget af kramper, og i dag har jeg haft 2 krampeanfald. Det er aldrig sket før. Jeg har blå mærker overalt, og jeg har voldsomt hovedpine. Det første krampeanfald skete i gangen, det andet på badeværelset. Det er ret skræmmende, for jeg har aldrig før haft 2 krampeanfald på én dag. Jeg skal have fat på min neurolog. Jeg skal derind den... er det den 12. eller sådan noget... Men jeg er superangst for, at kramperne fortsætter i morgen. Lige nu er der ikke kramper. Men altså... Det kan der jo meget let komme. Det så jeg jo i går. Jeg satser dog på det bedste.
Ellers har jeg brugt min tid på at høre musik og skrive blogs, samt være bekymret over Renés sygdom. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad fanden det er, der er i vejen... Der må jo næsten være noget galt. René skal være fastende fra midnat onsdag og frem til efter blodprøverne torsdag morgen 9:45. Det bliver svært for ham, men det bliver nødt til at være sådan. Lægen sagde det. Damn, jeg har hovedpine... ØV! Jeg mener... Det gør virkelig ondt. Helt ned i øjnene. Det er sgu voldsomt. Men det er jo normalt. Hovedpinepillerne har ikke taget smerten, og jeg overvejer at gå i seng. Jeg ved bare, at jeg vågner ALT for tidligt i morgen, og at jeg får kramper, hvis jeg står for tidligt op.
Og MOR har fødselsdag i morgen, jeg har ikke fået sendt kortet til hende, som vi har købt, så jeg satser på, at hun kommer en af dagene. Det ville være optimalt. Men i morgen står den jo så på fødselsdag. René og jeg skal ikke med. Jeg skal i hvert fald ikke, og jeg tvivler på, at René skal. Men jeg ved det ikke.
