En blog på en anden side fik mig til at spekulere over, om jeg mon skal skrive lidt om, hvordan jeg er. Alle, der følger med i min blog, ved jo mere eller mindre godt, hvordan jeg er, men jeg vil alligevel prøve.
Jeg er rigtig, rigtig genert. Jeg har svært ved at snakke med andre, og jeg foretrækker ofte mit eget selskab. Nu har jeg fundet en mand, som jeg gerne vil bruge min tid sammen med, men jeg har brug for min "alenetid" - og den får jeg, når jeg forsvinder ind i musikken. Jeg elsker at sidde og lytte til musik og glemme tid og sted. Jeg ville gerne se flere film og læse fantastiske bøger, men jeg kan ikke koncentrere mig. Det er mit helt store problem i livet. Jeg ved, at jeg ikke skal spille. Intet. Ikke engang Lotto. For jeg bliver edderspændt og eddikesur, hvis jeg ikke vinder, og jeg tager det som en personlig fornærmelse. Jeg kan være sur i 2 uger på den person, der vandt over mig i Ludo. Jeg får det dårligt indeni mens der bliver spillet, jeg får lyst til at græde eller har en ret voldsom aggression overfor alt, hvad der trækker vejret.
Jeg bliver meget hurtigt aggressiv på folk, der muligvis ikke har fortjent det, men jeg kan godt se, når jeg har begået en fejl, og jeg har intet problem med at sige undskyld. "Undskyld" er måske nok lidt et ord, jeg bruger så tit (grundet min aggressive adfærd) at det lidt har mistet sin betydning. Jeg har ikke noget problem med at sige ting til folk, jeg ikke sådan helt kan stå inde for - som f.eks. "Jeg elsker dig". Generelt siger jeg det kun til dem, jeg rent faktisk elsker, men af og til sniger der sig en "i lige måde" ind, når folk siger at de elsker mig. Jeg kan sagtens lyve overfor andre uden at få dårlig samvittighed overhovedet. Det er som om der bare ingen samvittighed i mig er. Af og til lader jeg som om der er, og så får jeg det lidt bedre, fordi medfølelse er en god ting. Men når jeg viser medfølelse, er det ikke ægte, for jeg føler ikke den slags. Det er der faktisk ingen der ved. Men hov, nu ved alle det. Hehe.
Jeg hader at være overvægtig, men jeg hader at gøre noget ved det. Jeg kæmper mine kampe, men det er fandeme svært, når man ikke er særlig motiveret. Jeg bliver aggressiv, når folk kommenterer min vægt, for jeg involverer aldrig selv folks vægt i min mening om dem. Jeg gider ikke at ligne et telt, så jeg går ikke i meget løst tøj. Jeg har dog heller ikke behov for at udstille mig selv, så jeg går ikke med stramt tøj. Herhjemme gør jeg, fordi der kan jeg være mig selv, og René er ligeglad, så længe jeg ikke går ud med meget stramt tøj på. Han siger at det er for min egen skyld, fordi jeg bliver ked af det, når folk råber noget med "fede" efter mig. Det kan han jo have ret i.
Jeg er impulsiv, men inden for visse rammer. Hvis jeg får en idé, skal den udføres med det samme, og det skulle helst have været i går. Jeg kan ikke lide at få uventede gæster, det er nok noget af det, jeg hader mest - måske bortset fra enkelte mennesker. Jeg kan godt lide at have gæster og nusse om dem, lave mad og bage osv., men jeg skal vide det mindst 6 timer i forvejen. Ellers går jeg psykisk ned. Jeg elsker at tage nogen steder, men jeg magter ikke det offentlige i myldretiden. Når der ikke er myldretid, kan jeg sagtens tage det offentlige. Jeg hader at gøre rent, men hvis jeg pludselig får et rengøringsflip, så elsker jeg det, og jeg stopper ikke før jeg er færdig, selvom det giver mig voldondt i ryggen.
Jeg elsker at give gaver, langt mere end jeg elsker at modtage gaver. Jeg elsker at opsnuse perfekte gaver fra folk, der ikke har leveret et ønske til mig. Jeg synes det bedste i verden er at se folks glade ansigter, når de pakker min gave op og det er noget helt perfekt, jeg har købt! Noget af det bedste, jeg ved, er at pakke gaver ind.
Jeg har sort humor, ofte en anelse morbid, og ofte forstår folk ikke min humor. Jeg får ofte mine værdier i livet fra musikken, jeg hører. Jeg har ikke så mange venner i den virkelige verden, og egentlig heller ikke i cyberspace, men alligevel går det fint nok, eftersom jeg godt kan lide at være alene. Folk bliver hurtigt trætte af mig, eller min humor fornærmer dem. Og af og til er det bare mig som person, de ikke kan med.
Jeg kan bedst lide regn og sne, og det er ikke fordi jeg ikke kan lide sol, men jeg kan ikke lide varme, for varme får mig til at svede, og jeg hader at svede, jeg synes jeg sveder ekstrameget, og det er jo tydeligvis fordi jeg er overvægtig. Derfor foretrækker jeg sne og kulde. Det har jeg altid gjort, også fra før jeg blev overvægtig. Det er nok bare det, der passer mig bedst.
Der er masser af "emo" i mig, men jeg undertrykker det, fordi jeg synes at jeg er for gammel til at være emo. Men jeg er det i sindet. Jeg elsker trist musik, jeg elsker mørk makeup og sort tøj og jeg er bare så meget emo, som som sagt lader jeg det være og prøver at være mig selv, som jeg ville have været, hvis jeg ikke var emo.
Derudover er jeg pænt træt af at gå herhjemme og glo dag ud og dag ind - men tanken om reelt at lave noget som f.eks. at gå i skole, skræmmer mig så meget, at jeg næsten hyperventilerer - både fordi det er så lang tid siden sidst, men også fordi jeg har prøvet det 4-5 gange før, og det bare ikke vil lykkes for mig, fordi jeg ikke kan koncentrere mig, og ikke kan følge med i timerne.
Jeg har masser af andre ting at fortælle, men resten er måske nok for mig selv. Og om ikke andet, så er jeg for doven til at skrive mere lige nu.
