- yeah. That's me. Jeg elsker det. Musikken, sangen, stemningen... Det er magisk. Jeg var ikke tilstede dengang heavy metalbølgen sejlede ind over verden. Eller; jo, det var jeg, men jeg hørte ikke heavy metal som 2-3-årig. Jeg kender ikke til den vidunderlige følelse af sammenhold igennem musik. Plader, man måtte lytte til i skjul fordi ens forældre ikke måtte finde ud af det... Det var de fede dage, tror jeg. Men jeg var en del af den del, hvor heavy rocken kom ind, med bands som f.eks. Guns N' Roses, Poison og hvad de ellers hed. Jeg må indrømme, at jeg først i '94 blev fanget af heavy metal. jeg ELSKER popmusik. Det er simpelthen bare så cool. Men. Hvis der er et heavy metal nummer, som bare er så skidegodt, at hjertet stopper med at slå, vil det til hver en tid slå popnummeret af 1. pladsen. For Rikke Aagren Poulsen er indbegrebet af "liv" heavy metal. Jeg synes at det er fantastisk, og jeg mener seriøst, at min hjerte stopper med at slå, jeg får gåsehud, mærker en prikkende varme i hele kroppen, og jeg kan ikke længere sidde stille, men bliver nødt til at sidde at rocke med til rytmen. Jeg elsker bare den måde, den kan overtage en på. Man bliver en anden - 10 meter høj, usårlig... Det er den skønneste følelse i verden. Kun heavy metal kan gøre det her for mig. Jeg er dybt fascineret af det. Jeg er måske ikke en af de første, en af dem, der bragte det frem - men jeg er en af dem, der holder det ved lige! Og til det vil jeg sige: Dave - jeg elsker din bog.
Hermed slutter dette indlæg.
OUT
lørdag den 10. december 2011
onsdag den 7. december 2011
Oh my God the pain!
Jeg har så forfærdelig ondt i maven! Det gør sindssygt ondt, jeg har lyst til at brække mig eller tvinge bæ ud, så jeg kan få ro dernede, men jeg skal ingen af delene. Jeg er blevet henvist til saftevand, for det gør for ondt når colaen kommer ned i maven. Øv! Jeg er ikke den store saftevandsdrikker, men det er bedre end vand.
Jeg er faktisk, for det ikke skal være løgn, lige vågnet her for 35 minutter siden. Det betyder, at jeg stod op klokken 21. Jeg drømte en ond drøm. Den var godt nok ikke om René, men om en fiktiv mand, som jeg blev kærester med, og vi boede i mine forældres kælder, det havde jeg altid gjort. Men mine forældre kunne ikke lide denne mand, og de bad os om at forsvinde fra deres hus. Min far sagde "Det gør mig ondt, Rikkpige, men I bliver nødt til at flytte. Vi kan ikke have jer boende" - og så tog min kæreste, veninde og jeg på jagt efter et ledigt hus. Vi kørte rundt og rundt. Så vågnede jeg. Det lyder måske bare som en tilfældig drøm - men fordi min far rent faktisk har sagt det til mig før... Så gør det ondt at genopleve. Også selvom det kun er i en drøm. Engang imellem er det irriterende at familien ikke snakker sammen.
I år har jeg sør'me fået et flot julekort af Jørg'nsen! Det havde jeg ikke forventet, og jeg har ikke noget klar til ham - alle de andre er færdige og er klar til at blive sendt. Jeg tror, at jeg køber et almindeligt julekort til ham. Et smagsfuldt et, selvfølgelig. Ikke dem dér "5 for en 10'er" - de er usmagelige. Jeg er fan af flotte julekort. Min veninde har sendt mig et julekort med et smukt digt i - men begejstringen faldt lidt, da jeg fandt ud af at hun har sendt det samme digt til alle. Det er 2 vers. Det år, hvor jeg sendte julekort ud med digte, rimede det hele vejen igennem, også på folks navne, så de fik et personligt et alle sammen. Jeg går meget op i, at alle skal have et, der er skrevet specielt til dem. Det var det dér ikke. Der stod ikke engang "Kære Rikke og René" eller en skid på. Men digtet var smukt, og det havde hun selv lavet, med lidt hjælp fra sin søster.
Jeg har været sløv hele dagen, og jeg har sovet stort set hele dagen. Lækkert nok. Men jeg tror at jeg er ved at blive syg. Jeg har 37,7 lige nu. Det kan vist ikke klassificeres som feber. Godt nok siger man, som hovedregel, at man har feber, når den er over 37,5 om aftenen. Men man har først "rigtig" feber, når den rammer 38. Så jeg er ikke ved at blive syg. Jeg har bare en masse symptomer. Nå. Op i røven med dem. Jeg fejler ikke noget. Jeg glæder mig til at få svarene på blodprøverne, jeg fik taget i dag. Nu har jeg haft en "lettere betændelsestilstand i kroppen" minimum siden maj. Men de gør ikke noget ved den, fordi den er "lettere" og dermed ikke noget særligt. Såøh... Regner med at få svar sidst på ugen. Så må vi se, om feberen er gået væk. Det er den nok. Den kan umuligt sidde der SÅ længe uden at udvikle sig?
MOR er i øvrigt blevet indlagt igen. Hasteindlagt klokken 4 i nat. Hun har meget høj feber og underlivsbetændelse. Det er sgu synd for hende - men det er hendes egen skyld, tror jeg. Hun tog hjem for tidligt. Hun pressede dem til at sende hende hjem - og så har det vist sig, at hun ikke kan noget selv. Feber og underlivsbetændelse kan hun jo ikke gøre for, men det ville jo nok ikke havde udviklet sig så slemt, hvis hun var blevet på hospitalet.
Apropos hospitaler, har jeg overvejet at søge ind på Næstved Neurologiske Ambulatorium i stedet for den neurolog, som jeg har nu. Jeg skal lige have snakket med René om det. Det gode er, at det ligger i region sjælland, så jeg kan få gratis kørsel dertil, fordi det er et offentligt hospital. Det er smart. Jeg vil selvfølgelig nok vælge det, for hende, jeg har nu, er ikke en prut værd. Hun er ALT for inkompetent til mig,og hun vil ikke arbejde sammen med KBJ - hvad er det for en egoistisk holdning at have? Han har skrevet til hende - og har hun svaret, nu, en måned efter? NEJ! Hun er ikke noget for mig.
Og Renés speciallæge er ikke til at få fat i, og nu løber René snart tør for Metadon, og det er bare ikke sagen - det er allerede sket én gang. Han er SÅ uprofessionel. Jeg er totalt i chok over, at man kan være så elendig til sit arbejde? Hvilken som helst anden smerteklinik i overkommelig afstand, og René ville vælge en anden. Han er superflink, men professionel - nej. Lige om lidt skriver jeg en e-mail til ham. Nu må han sgu tage sig sammen, altså.
Ellers har jeg ikke noget at klage over, udover de ekstreme smerter jeg har i det meste af kroppen...Crappy crap. Men det går nok. Det skal det jo, ikke? Hehe. Hav en god aften!
Jeg er faktisk, for det ikke skal være løgn, lige vågnet her for 35 minutter siden. Det betyder, at jeg stod op klokken 21. Jeg drømte en ond drøm. Den var godt nok ikke om René, men om en fiktiv mand, som jeg blev kærester med, og vi boede i mine forældres kælder, det havde jeg altid gjort. Men mine forældre kunne ikke lide denne mand, og de bad os om at forsvinde fra deres hus. Min far sagde "Det gør mig ondt, Rikkpige, men I bliver nødt til at flytte. Vi kan ikke have jer boende" - og så tog min kæreste, veninde og jeg på jagt efter et ledigt hus. Vi kørte rundt og rundt. Så vågnede jeg. Det lyder måske bare som en tilfældig drøm - men fordi min far rent faktisk har sagt det til mig før... Så gør det ondt at genopleve. Også selvom det kun er i en drøm. Engang imellem er det irriterende at familien ikke snakker sammen.
I år har jeg sør'me fået et flot julekort af Jørg'nsen! Det havde jeg ikke forventet, og jeg har ikke noget klar til ham - alle de andre er færdige og er klar til at blive sendt. Jeg tror, at jeg køber et almindeligt julekort til ham. Et smagsfuldt et, selvfølgelig. Ikke dem dér "5 for en 10'er" - de er usmagelige. Jeg er fan af flotte julekort. Min veninde har sendt mig et julekort med et smukt digt i - men begejstringen faldt lidt, da jeg fandt ud af at hun har sendt det samme digt til alle. Det er 2 vers. Det år, hvor jeg sendte julekort ud med digte, rimede det hele vejen igennem, også på folks navne, så de fik et personligt et alle sammen. Jeg går meget op i, at alle skal have et, der er skrevet specielt til dem. Det var det dér ikke. Der stod ikke engang "Kære Rikke og René" eller en skid på. Men digtet var smukt, og det havde hun selv lavet, med lidt hjælp fra sin søster.
Jeg har været sløv hele dagen, og jeg har sovet stort set hele dagen. Lækkert nok. Men jeg tror at jeg er ved at blive syg. Jeg har 37,7 lige nu. Det kan vist ikke klassificeres som feber. Godt nok siger man, som hovedregel, at man har feber, når den er over 37,5 om aftenen. Men man har først "rigtig" feber, når den rammer 38. Så jeg er ikke ved at blive syg. Jeg har bare en masse symptomer. Nå. Op i røven med dem. Jeg fejler ikke noget. Jeg glæder mig til at få svarene på blodprøverne, jeg fik taget i dag. Nu har jeg haft en "lettere betændelsestilstand i kroppen" minimum siden maj. Men de gør ikke noget ved den, fordi den er "lettere" og dermed ikke noget særligt. Såøh... Regner med at få svar sidst på ugen. Så må vi se, om feberen er gået væk. Det er den nok. Den kan umuligt sidde der SÅ længe uden at udvikle sig?
MOR er i øvrigt blevet indlagt igen. Hasteindlagt klokken 4 i nat. Hun har meget høj feber og underlivsbetændelse. Det er sgu synd for hende - men det er hendes egen skyld, tror jeg. Hun tog hjem for tidligt. Hun pressede dem til at sende hende hjem - og så har det vist sig, at hun ikke kan noget selv. Feber og underlivsbetændelse kan hun jo ikke gøre for, men det ville jo nok ikke havde udviklet sig så slemt, hvis hun var blevet på hospitalet.
Apropos hospitaler, har jeg overvejet at søge ind på Næstved Neurologiske Ambulatorium i stedet for den neurolog, som jeg har nu. Jeg skal lige have snakket med René om det. Det gode er, at det ligger i region sjælland, så jeg kan få gratis kørsel dertil, fordi det er et offentligt hospital. Det er smart. Jeg vil selvfølgelig nok vælge det, for hende, jeg har nu, er ikke en prut værd. Hun er ALT for inkompetent til mig,og hun vil ikke arbejde sammen med KBJ - hvad er det for en egoistisk holdning at have? Han har skrevet til hende - og har hun svaret, nu, en måned efter? NEJ! Hun er ikke noget for mig.
Og Renés speciallæge er ikke til at få fat i, og nu løber René snart tør for Metadon, og det er bare ikke sagen - det er allerede sket én gang. Han er SÅ uprofessionel. Jeg er totalt i chok over, at man kan være så elendig til sit arbejde? Hvilken som helst anden smerteklinik i overkommelig afstand, og René ville vælge en anden. Han er superflink, men professionel - nej. Lige om lidt skriver jeg en e-mail til ham. Nu må han sgu tage sig sammen, altså.
Ellers har jeg ikke noget at klage over, udover de ekstreme smerter jeg har i det meste af kroppen...Crappy crap. Men det går nok. Det skal det jo, ikke? Hehe. Hav en god aften!
mandag den 5. december 2011
At være, eller ikke at være rask
Jeg har gået rundt og fortalt folk, at jeg bestemt ikke er skizofren, og jeg har forsøgt at virke overbevisende, fordi jeg ikke gad at blive "sygeliggjort". Jeg ved ikke, hvor mange der tror på, at jeg ikke er syg. Det er også deres egen sag. Jeg kom bare lige til at tænke tingene igennem her før, og jeg er syg. Ingen tvivl. Jeg forstår godt, hvorfor jeg har sagt det andet, det er ikke fedt at være en skizo. Men det er jo lidt dumt, og jeg håber ikke, at jeg har fornærmet andre skizofrene ved at sige det dér. Jeg ved ikke, hvor mange, jeg har sagt det til - men en del.
Jeg er på T o x i c i et stykke tid - timer, dage, uger... Jeg ved det ikke.Men jeg vender da stærkt tilbage.
Jeg er på T o x i c i et stykke tid - timer, dage, uger... Jeg ved det ikke.Men jeg vender da stærkt tilbage.
søndag den 4. december 2011
... fordi jeg elsker dig
Du er ikke alene
Du. Du betyder så meget for mig, at du nok aldrig vil fatte det. Du har det dårligt for tiden. Men jeg er hos dig, jeg viger ikke fra din side. Du skal nok klare det - vi skal nok klare det. Jeg kæmper ved din side, i enhver kamp, du må kæmpe. Det må du aldrig betvivle. Jeg kan godt se den ene tåre i dit ene øje. Du skal ikke græde, for jeg er jo hos dig. Igennem alt. Får du det skidt, eller kommer i problemer - så sig det til mig. Dine hemmeligheder er trygge hos mig, jeg siger det aldrig videre. Du kan stole på mig igennem alt.
Kys
Når følelserne banker på
Det føles næsten som om du synger den sang alene for mig. Det føles næsten som om du kæler for mig, mens jeg lytter til din stemme. Mens du kæler for mig, kærtegner mig med dine ord, og forfører mig med din stemme. Jeg mærker hvordan det hele bare bliver blandet sammen, du, jeg, musikken, kærligheden... Der findes intet, der kommer i nærheden af det, vi har. Mærket af dine lyriske kys på mine iskolde læber, får dem til at blomstre op igen, og jeg kan se hvordan blodet igen løber igennem dem. De smukkeste røde læber, og jeg kysser dig forsigtigt tilbage. Dine sange, skrevet kun for mig, giver mig inspiration, har altid gjort det - du er som en mentor for mig, en læremester, om du vil. Din genialitet lad du smitte af på mig, og jeg forsøger ihærdigt at følge med, for jeg vil være lige så poetisk og dygtig, som du er. Hvis du bare vidste, hvor meget jeg har drømt om du og jeg. De drømme trak mig ud af min depression. Dine ord fik mig ud af den selvmedlidenhed, jeg sad og flæbede i. Du viste mig, at det er okay at være depressiv, at selvmedlidenhed ikke altid er nødvendigt. Du lærte mig at elske. Kan du huske det? Nej, selvfølgelig kan du ikke det. Men nummer 2... Vi vil altid have nummer 2, du og jeg, ikke?
Det er december nu. Den 4. Det betyder, at det er 10 dage fra at være 1 år og 8 måneder siden du døde. Jeg savner dig hver eneste dag. Folk tror, at man ikke kan føle den slags for en artist. Muligvis. Måske er jeg bare umoden for en 31-årig at være. Måske har du vitterligt gjort den forskel i mit liv. Hvis det ikke var for dig, var jeg aldrig blevet gift med René. Det er ikke som dig, som mine drømme - men det er nogle andre drømme, som nu er i gang med at udvikle sig. Du gav mig så meget, at jeg ikke kan finde mig i, at du døde, kun 48 år gammel. Du har reddet mit liv. Du har givet mig et liv. Hvordan kan jeg IKKE elske dig?
Det er december nu. Den 4. Det betyder, at det er 10 dage fra at være 1 år og 8 måneder siden du døde. Jeg savner dig hver eneste dag. Folk tror, at man ikke kan føle den slags for en artist. Muligvis. Måske er jeg bare umoden for en 31-årig at være. Måske har du vitterligt gjort den forskel i mit liv. Hvis det ikke var for dig, var jeg aldrig blevet gift med René. Det er ikke som dig, som mine drømme - men det er nogle andre drømme, som nu er i gang med at udvikle sig. Du gav mig så meget, at jeg ikke kan finde mig i, at du døde, kun 48 år gammel. Du har reddet mit liv. Du har givet mig et liv. Hvordan kan jeg IKKE elske dig?
lørdag den 3. december 2011
NY BLOG!
Så er den landet.
Bloggen med mine fremtidige digte og noveller.
Besøg den her:
Linket findes også på linklisten
please visit
Hej, for helvede!
Der er noget charmerende over togaer. Jeg er fascineret af dem. Man behøver ikke at have en trævl på inden under, hvis man ved hvordan en toga sættes rigtigt. Jeg kan ikke lide at være nøgen, så undertøjet og strømperne ville nok være på. Men en toga? Cool. Så ville jeg skille mig ud på en cool måde, fremfor at folk glor fordi de aldrig har set et overvægtigt menneske før. Jamen, kig da bare på mig, tag et billede, det holder længere, altså. Hvorfor er mennesker så fordomsfulde? Ej. Det er jeg også selv. Jeg er bange for dværge. Eller "små mennesker" eller hvad man kalder dem. Jeg ved ikke hvorfor, jeg er bare utryg ved dem, og der findes jo hundredvis, tusindvis af mægtig søde små mennesker - de er jo nøjagtig lige som andre mennesker, bare mindre. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg frygter dem. Men det er nok samme måde folk har det med skizofrene mennesker. Noget kan man bare ikke lide. Sådan er det. Så jeg kan ikke klage over at folk glor fordi jeg er fed. Men jeg tror, at en toga vil gøre tricket.
Jeg sidder og lytter til Lady Gaga. Hun er bare så smuk, og hun synger fandeme godt. Også live. Hun er en speciel kunstner. I like. Hun er en kvindelig Marilyn Manson. Måske er det derfor, jeg ser så meget i hende. Der er i øjeblikket ingen, som topper Lady Gaga på min skønhedsliste over kendte kvinder. Ej, jeg har ikke en liste. Jeg synes bare ikke, at der er nogen, som er smukkere end Lady Gaga - af kvinder.
Ellers står den på ROCK AND ROLL! Jeg er fascineret af rock for tiden - det har ellers altid været heavy metal. Men pt. er det rock. Der er bare ikke noget skønt som lækker musik. Det er jo skønt. Jeg er fuldstændig vild med det. Jeg hører det for det meste, men indimellem skal jeg lige høre mine yndlings-popnumre. Jeg synes at det er VILDT sejt at jeg snart får penge nok til at købe Marilyn Mansons "The High End of Low" originalt. Jeg skal snart have alle mine 350 cd'ere, samlet igennem 15 år, op på væggen. Det er bare skønt, det er? Jeg elsker det. Ej, nogle af cd'erne bliver sorteret fra, for det er ikke alle, jeg vil have oppe. De dér opsamlinger fra blade, som ikke engang indeholder god musik. Væk med dem!
Jeg har lyst til det frække, men samtidig ikke. Kender I det? Jeg må hellere tage mig sammen, for som Paul Rodgers synger i "Stone Cold" - "Baby, make time for love" og det er jo vise ord! Derfor er jeg over and out for nu.
Jeg sidder og lytter til Lady Gaga. Hun er bare så smuk, og hun synger fandeme godt. Også live. Hun er en speciel kunstner. I like. Hun er en kvindelig Marilyn Manson. Måske er det derfor, jeg ser så meget i hende. Der er i øjeblikket ingen, som topper Lady Gaga på min skønhedsliste over kendte kvinder. Ej, jeg har ikke en liste. Jeg synes bare ikke, at der er nogen, som er smukkere end Lady Gaga - af kvinder.
Ellers står den på ROCK AND ROLL! Jeg er fascineret af rock for tiden - det har ellers altid været heavy metal. Men pt. er det rock. Der er bare ikke noget skønt som lækker musik. Det er jo skønt. Jeg er fuldstændig vild med det. Jeg hører det for det meste, men indimellem skal jeg lige høre mine yndlings-popnumre. Jeg synes at det er VILDT sejt at jeg snart får penge nok til at købe Marilyn Mansons "The High End of Low" originalt. Jeg skal snart have alle mine 350 cd'ere, samlet igennem 15 år, op på væggen. Det er bare skønt, det er? Jeg elsker det. Ej, nogle af cd'erne bliver sorteret fra, for det er ikke alle, jeg vil have oppe. De dér opsamlinger fra blade, som ikke engang indeholder god musik. Væk med dem!
Jeg har lyst til det frække, men samtidig ikke. Kender I det? Jeg må hellere tage mig sammen, for som Paul Rodgers synger i "Stone Cold" - "Baby, make time for love" og det er jo vise ord! Derfor er jeg over and out for nu.
Abonner på:
Opslag (Atom)