Sikke en dejlig dag. Masser af solskin :) Jeg har fået en e-mail fra Bilka om, at de har sendt mine billeder i dag. Jeg har valgt de ting, jeg skal købe, hos cchobby, når René har taget sig sammen og kigget det igennem, for jeg betaler ikke for fragt 2 gange. Jeg har købt en del undertøj, hvilket jeg er ganske tilfreds med. Min svigerfar har bestilt det til mig - haha. Ej, men Ellos kan ikke levere til mig (som det eneste firma i verden) fordi jeg har skjult adresse, men de kan levere hos svigerforældrene, som allerede har en konto. Super! Og jeg har fået totalt gode tilbud! Jeg har købt for 850 kroner, men fordi de har alle mulige rabatter, har jeg fået det hele for 630 kroner! Det er bare toppen! Derfor har jeg købt ind hos cchobby. Jeg skal jo lave fødselsdagsgaven til min mor. Jeg har brugt 450 kroner. Men jeg har fået grønt lys for lidt overforbrug :)
Men jeg har fundet på en mors dags gave. Jeg plejer at sende en buket blomster, men I år vil jeg gøre noget andet. Så jeg sender hende 20 kort med sjove minder, vi har sammen. Sådan "kan du huske ..." Det ved jeg, at hun vil sætte pris på. Hun sagde til mig her forleden, at hun synes at det er fedt med hjemmelavede gaver. Det er jo noget, som er godt for mig!
Uh... Jeg skal også have skrevet til Hamid... Det har jeg jo lovet ham :S Jeg ved bare ikke rigtigt, hvad jeg skal skrive om, for der er ikke sket noget, som er værd at fortælle ham om. Men OK, jeg kan da smække lidt dagligdags ting sammen og sende til ham.
I går troede jeg, at jeg skulle dø på grund af mavesmerter, så jeg gik tidligt i seng. Men sør'me om jeg ikke havde dem igen da jeg vågnede! Jeg var lige ved at begynde på mit testamente. Men så kom jeg til fornuft og indså at jeg har en tendens til at være hypokonder. Det gjorde så ondt, at jeg ikke kunne stå oprejst. Til sidst besluttede jeg mig for, at jeg nok havde luft i maven, men det tror jeg ikke, at det var. Ikke desto mindre er det gået væk, og det nyder jeg selvfølgelig! Det er så dejligt når man ikke har ondt nogen steder. Eller; jeg har ondt i armen. Men jeg har altså også lige hamret den ind i et spidst hjørne på en kommode, så det er jeg selv uden om. Men hvis min mor havde fri fra arbejde i dag, måtte hun gerne komme og puste på det... Ej. Hehe. Den slags skal man aldrig spøge med. Jeg ringede engang til min farmor, som boede 45 minutters buskørsel fra mig, ikke medregnet ventetid på busskiftet, og beklagede mig over at jeg ikke kunne tage mig sammen til at vaske op, og spurgte hende i sjov om hun ville gøre det for mig. Og fandeme om hun ikke tog turen hele vejen til Solrød for at vaske op hos mig! Med sin rollator og det hele. Vi købte 2 flødekager, som jeg havde intentioner om at betale, men som jeg ikke havde indflydelse på overhovedet. Vi sad og hyggede os i min lejlighed og snakkede om gamle dage. Det var en rar dag, selvom jeg havde superdårlig samvittighed. Det har jeg stadig. Haha. Gamle tosse til farmor. Hvad var hun dér... Hun må have have været i starten af 80'erne... Hun er 87 nu, og det dér var i 2004, så hun var 79 år. Det er sgu skørt. Men jeg spurgte hende aldrig om den slags igen, selvom jeg kun mente det for sjov.
Hm, men det var den dér mors dags gave. Jeg må hellere se at komme i gang, så den er helt færdig til afsendelse allersenest fredag. Jeg vil helst sende den torsdag, fordi jeg gerne vil være sikker på, at hun har den om lørdagen. Man kan ikke regne med Postdanmark. Desværre. Men det skal nok gå, og hvis hun først får det mandag, gør det nok ikke så meget - hun er jo et voksent menneske :)
mandag den 6. maj 2013
søndag den 5. maj 2013
Kikset aftensmad
02:25. Jeg skal MEGET snart i seng, selvom jeg ikke har planer i morgen. Jeg var været vågen siden klokken 5 i morges. Det er lang tid...
Jeg har haft en udmærket dag - middagen kiksede. Eller... Ja. Først skvulpede fløde/mælkblandingen ud over alle kanter på min foliebakke. Bare tæer - men ud over buksebenene. Fair nok, det kunne tørres af. Stegen skulle være rigtig mør. Da jeg kom ud for at tjekke til flødekartoflerne var de brændt på. Jeg tog dem ud, og tog min stegegaffel for at tage stegen op. Og skilte den sig bare ad i 2 og faldt ned i gryden igen. Så mør var den. Men det smagte rigtig godt. Så var det tid til at skylle det af. Bakken "knækkede", og resten af flødekartoflerne røg ud. Jeg begyndte at samle op, fik overbalance og skvattede - og landede med det ene knæ i foliebakken på gulvet. Ret meget ynkeligere bliver det vist ikke. Haha.
Jeg har bestilt 12 billeder af min mor og mig i dag. Her er et af dem
- Som I kan se, er kvaliteten ret dårlig. Men billedet er omkring 25 år gammelt. Den slags må man bare leve med, når man laver den slags :)
Jeg har haft en udmærket dag - middagen kiksede. Eller... Ja. Først skvulpede fløde/mælkblandingen ud over alle kanter på min foliebakke. Bare tæer - men ud over buksebenene. Fair nok, det kunne tørres af. Stegen skulle være rigtig mør. Da jeg kom ud for at tjekke til flødekartoflerne var de brændt på. Jeg tog dem ud, og tog min stegegaffel for at tage stegen op. Og skilte den sig bare ad i 2 og faldt ned i gryden igen. Så mør var den. Men det smagte rigtig godt. Så var det tid til at skylle det af. Bakken "knækkede", og resten af flødekartoflerne røg ud. Jeg begyndte at samle op, fik overbalance og skvattede - og landede med det ene knæ i foliebakken på gulvet. Ret meget ynkeligere bliver det vist ikke. Haha.
Jeg har bestilt 12 billeder af min mor og mig i dag. Her er et af dem
- Som I kan se, er kvaliteten ret dårlig. Men billedet er omkring 25 år gammelt. Den slags må man bare leve med, når man laver den slags :)
lørdag den 4. maj 2013
Gaver og moar
For nu at starte på den rigtige måde, vil jeg opfordre folk til at lytte til denne vidunderlige sang, som Peter skrev til sin mor, og som blev udgivet på pladen "Life Is Killing Me".
Min mor fylder 63 år den 6. juli. Jeg vil fremstille en kalender til hende. Jaja, jeg laver kalendere i massevis. Men jeg vil lave en anderledes kalender. Jeg vil ikke få den lavet hos det sted, jeg vælger at få fremkaldt mine billeder, men jeg vil vælge 12 af de bedste billeder af min mor og mig sammen. Faktisk har jeg allerede valgt dem. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil lave den fra august til august, selvom det er sådan lidt uden for normerne. Jeg vil lave selve kalenderen selv, og jeg tror, at jeg vil gå i gang med det samme. Jeg tror faktisk, at jeg vil bestille de billeder, jeg har valgt, i dag. Så kommer de tirsdag eller onsdag i næste uge. Hvis jeg skal købe materialer, må jeg smutte ind på min hobbybutiks hjemmeside (tjek link til anmeldelse nederst).
Jeg har fået 1.000 kroner af min mor og far i dag, det er fuldstændig sindssygt. De har ikke salt til et æg, og så giver de mig tusind kroner! Jeg kunne forstå hvis jeg fyldte rundt eller noget, men skide 33 år... 1.000 kroner!!! Sygt. Ganske enkelt. Jeg er glad for dem, det er slet ikke det, men alligevel... Jeg vil bruge nogle af pengene til min mors gave.
Måske var der en del nyt alligevel?
Nu er det færdigt. Det nye, gamle dokument OG bogmærket. Det er sgu blevet flot nok! :) Jeg er en kreativ UNG dame. Det skal man sige, jo - hehe
Jeg ved godt, at lyset går ned i plasticlommen, men dokumentet er stadig synligt.
Og bagsiden (sådan en skal er være):
Jeg fralægger mig ethvert ansvar for at der bliver ringet på døre flere steder. Det ville der blive alligevel, og så slemt er det heller ikke. Bare sig "Nej tak" hvis I ikke er interesserede. Men det er det her, jeg har siddet og syslet med siden hun var her sidst. Det er vel... Var det ikke i lørdags, hun var her sidst? Det tror jeg.
Nu begynder min træthed at sætte ind. Mit vækkeur ringer 7:40 - det er om 1 time og 40 minutter, og jeg har allerede været oppe i 1 time. Og jeg gik i seng for 5 timer siden. Så 4 timers søvn. Yay. Godt der ikke kommer nogen i dag. Jeg kan sove hele dagen, hvis jeg vil :)
Jeg burde sove den halvanden time, jeg kan få - men jeg har ikke lyst til at gå i seng. Jeg har faktisk en pervers trang til at gøre rent. Never gonna happen! Eller... Jo, selvfølgelig gør jeg rent, bare ikke i dag. Medmindre jeg ikke kan kontrollere min trang til at gøre rent. Min "Urge". Kan I huske den sodavand, der var på markedet i meget kort tid, der hed "Urge"? Føj, hvor var den fæl!
Jeg er på vandring gennem min ungdoms musik, og jeg har fundet en sang, som jeg elskede som ung:
Og så har jeg sør'me skiftet bekendtskab med en sang, jeg havde det ok med, med en sangerinde, jeg ikke kunne fordrage. Jeg bryder mig ikke om Björk. Hun er ikke noget for mig, what so ever. Men denne sang, den har bare noget, som rammer mig. Det er ikke teksten, men måden, hun synger den på. Fantastisk sang:
Jeg brokker mig altid over, at der ikke var en banebrydende musikalsk revolution i min ungdom, men alligevel ændrede al musik sig. Der kom en masse bands og artister som f.eks. Breeders og Björk, og så var der Nirvana og Pearl Jam, som dannede grundstenen til "grunge" (musikgenre), og andre musikgenrer så lyset der også - goth f.eks., som nu er blevet en hel livsstil og ikke kun musik og et image. Det lyder forkert, det ved jeg godt. Men jeg tror godt, at I ved, hvad jeg mener? Det håber jeg. Som i alle andre årtier, var der masser af "one hit wonders" - I 1990'erne var det måske nok snarere en form for mystisk musik, der var one hit wonders. Stella Getz - "Friends" eller Snow - "Informer"
Haha. Der var nok ret meget nyt alligevel ;) Og nu er klokken 7:10 - tiden går hurtigt! Tak fordi du gad at læse med, og hav en fantastisk lørdag! Husk på, at det er den 4. maj! Danmarks befrielsesdag. Det er en vigtig dag. Eller, måske burde man sige "befrielsesaften", men det andet er vel lige så godt. Haha. Prøv at tænke på, hvordan det må have været at sidde og lytte til radio om aftenen den 4. maj, høre at de tyske tropper havde trukket sig tilbage, og hvordan folk flåede deres mørklægningsgardiner væk fra vinduerne, tændte lys og dansede rundt i gaderne (min farmors erindring - er muligvis ikke 100% korrekt, men virker ok sandsynlig). At vågne op den 5. maj og få at vide, at de tyske tropper havde trukket sig tilbage, og at Danmark nu var befriet fra tyskerne... Sgu da okay fair! Haha. Efter sådan en krig, ville jeg også være lykkelig. Faktisk efter enhver krig.
Jeg havde planlagt at smutte til bageren på denne dag, men nu er det jo så lørdag, og René er ikke vågen. Så det vil jeg helst ikke. Det er sikkert også forståeligt nok. I hvert fald for mig, og helt sikkert for René. Jeg ved ikke helt, om jeg kan magte at gå i bad i dag. Hvis jeg skal i bad, skal det være lige nu, og det er jeg for træt til. Såøh... Jeg får nok en lækker etagevask, en pæn frisure og lidt makeup. Så ligner jeg ikke en inflienzaramt junkie. Så skal jeg bare finde ud af, hvilken farvepalet, jeg mon skal bruge... Det må jeg se på. Bliver nok kobber.
Igen: Hav en god dag!
fredag den 3. maj 2013
Haha! To hell with God and The Bible!
Kender I det der med, at man får totalt mange isninger i en tand, som burde være rodbehandlet efter et voldsomt slag for mange år siden? Den tand burde være død, nerven burde være trukket ud. Højst mærkværdigt... Det må være tanden ved siden af. Adr. Ikke mere snak om tænder, når jeg spiser. Jeg får kvalme.
Jeg vil med i Kvickly i dag. Det vil jeg insistere på. Lige så snart hjemmehjælperen er gået. Hun kommer klokken 12. Så vil jeg i Kvickly. Jeg vil, jeg kan, jeg skal. Simple as. Så det glæder jeg mig til! Endelig skal jeg "rigtigt" ud! Det er sgu dejligt.
Jonna kommer i morgen, det glæder jeg mig til. Allerede klokken 10:30. Det er tidligt. Men det er OK. Jeg har selv inviteret hende. Jeg har overvejet at gå ned til bageren og købe lidt morgenmad, men på den anden side; vi har jo nok alle 3 spist morgenmad, når Jonna kommer 10:30. Jeg har fundet noget tøj, jeg gerne vil have. Jeg ved ikke, om jeg har penge til det. Jeg vil gerne se, hvor mange penge de gamle smider i postkassen. Jeg går ud fra, at det er 2-300 kroner, for jeg er ret sikker på, at det er fødselsdagsbeløbet. Det er i hvert fald det, min farmor fik for. 300 kroner - 100 kroner pr. næse :) Så 200 kroner er vel fair nok. Det er klamt at jeg sidder og regner den slags ud, men min mor sagde i går "så det er vel bare nogle penge i en kuvert i postkassen, ikke?" Derfor er jeg på jagt efter noget af det, jeg har ønsket mig længe. Men jeg ved ikke helt, om min svigermor har købt dem for mig, eller om jeg selv skal købe dem, så dem skal jeg lige have fat i. Altså, mine svigerforældre. Jeg vil tro, at jeg bare lige hurtigt kan bestille to toppe, og så få forsendelsen gratis (af René), men jeg har jo også regningen for "Kellys Bro" hængende. Ak ja. Hvis jeg får 200 kroner, skal jeg ikke bestille toppene - men det er OK, for bogen er vigtigere. Eller... Ja. Jeg ved ikke... Hold da op, hvor er jeg klam... :S Jeg vil straks stoppe med at spekulere i pengegaver!
Nu er vi ved at være der. Susanne er ved at smutte, og så sidder René nok lige lidt, fordi han har rendt rundt efter Susanne. Hendes stilling er i øvrigt ikke "hjemmehjælper" men "servicemedarbejder". My mistake. Jeg lever stadig i 90'erne... :S
"Major Kelly skal holde en bro med sine tropper bag fjendens linier i det tyskbesatte Frankrig. Det er ved at gøre ham vanvittig. Og det er ikke meget bedre med mandskabet. Sergent Hagendorf er kravlet ned i en kiste og nægter at komme ud, han erklærer sig selv for død. Menig Angelli har forelsket sig i sygeplejersken Pullit, hvilket ville være helt i orden, hvis Pullit havde været en kvinde. Lily, forhenværende stripper, og nu sygeplejerske, er langsomt ved at drive mændene til vanvid. Og løjnant Slade har besluttet at myrde sin foresatte, Major Kelly. Major Kelly ved udmærket, at krig er en form for helvede, men dette helvede er det rene, skøre vanvid!" - er der noget at sige til, at jeg har ønsket at eje denne bog i 15 år? Jeg har læst den 4-5 gange, og jeg elsker den hver eneste gang. Den udkom i 1973, og det er den første af Dean Koontz bøger, der er oversat til dansk :)
Jeg tror sgu, at jeg vil gå i gang med det samme! Jeg kan dårligt vente. To hell with God and The Bible. Kellys Bro venter på mig!
Jeg vil med i Kvickly i dag. Det vil jeg insistere på. Lige så snart hjemmehjælperen er gået. Hun kommer klokken 12. Så vil jeg i Kvickly. Jeg vil, jeg kan, jeg skal. Simple as. Så det glæder jeg mig til! Endelig skal jeg "rigtigt" ud! Det er sgu dejligt.
Jonna kommer i morgen, det glæder jeg mig til. Allerede klokken 10:30. Det er tidligt. Men det er OK. Jeg har selv inviteret hende. Jeg har overvejet at gå ned til bageren og købe lidt morgenmad, men på den anden side; vi har jo nok alle 3 spist morgenmad, når Jonna kommer 10:30. Jeg har fundet noget tøj, jeg gerne vil have. Jeg ved ikke, om jeg har penge til det. Jeg vil gerne se, hvor mange penge de gamle smider i postkassen. Jeg går ud fra, at det er 2-300 kroner, for jeg er ret sikker på, at det er fødselsdagsbeløbet. Det er i hvert fald det, min farmor fik for. 300 kroner - 100 kroner pr. næse :) Så 200 kroner er vel fair nok. Det er klamt at jeg sidder og regner den slags ud, men min mor sagde i går "så det er vel bare nogle penge i en kuvert i postkassen, ikke?" Derfor er jeg på jagt efter noget af det, jeg har ønsket mig længe. Men jeg ved ikke helt, om min svigermor har købt dem for mig, eller om jeg selv skal købe dem, så dem skal jeg lige have fat i. Altså, mine svigerforældre. Jeg vil tro, at jeg bare lige hurtigt kan bestille to toppe, og så få forsendelsen gratis (af René), men jeg har jo også regningen for "Kellys Bro" hængende. Ak ja. Hvis jeg får 200 kroner, skal jeg ikke bestille toppene - men det er OK, for bogen er vigtigere. Eller... Ja. Jeg ved ikke... Hold da op, hvor er jeg klam... :S Jeg vil straks stoppe med at spekulere i pengegaver!
Nu er vi ved at være der. Susanne er ved at smutte, og så sidder René nok lige lidt, fordi han har rendt rundt efter Susanne. Hendes stilling er i øvrigt ikke "hjemmehjælper" men "servicemedarbejder". My mistake. Jeg lever stadig i 90'erne... :S
"Major Kelly skal holde en bro med sine tropper bag fjendens linier i det tyskbesatte Frankrig. Det er ved at gøre ham vanvittig. Og det er ikke meget bedre med mandskabet. Sergent Hagendorf er kravlet ned i en kiste og nægter at komme ud, han erklærer sig selv for død. Menig Angelli har forelsket sig i sygeplejersken Pullit, hvilket ville være helt i orden, hvis Pullit havde været en kvinde. Lily, forhenværende stripper, og nu sygeplejerske, er langsomt ved at drive mændene til vanvid. Og løjnant Slade har besluttet at myrde sin foresatte, Major Kelly. Major Kelly ved udmærket, at krig er en form for helvede, men dette helvede er det rene, skøre vanvid!" - er der noget at sige til, at jeg har ønsket at eje denne bog i 15 år? Jeg har læst den 4-5 gange, og jeg elsker den hver eneste gang. Den udkom i 1973, og det er den første af Dean Koontz bøger, der er oversat til dansk :)
Jeg tror sgu, at jeg vil gå i gang med det samme! Jeg kan dårligt vente. To hell with God and The Bible. Kellys Bro venter på mig!
torsdag den 2. maj 2013
Presents from hell!!!
Jeg ... er i en mærkelig situation. Jeg har i dag fået en fødselsdagsgave af mine svigerforældre. Mine egne forældre vil også give mig en, men er ilde set. Jeg "må" ikke give gaver til min familie. Det er et kompromis, jeg har været nødt til at indgå for at mine forældre og min farmor kan give mig gaver. De bliver nemlig rigtig kede af det, når jeg siger nej. Og det gør mine svigerforældre også. Men de har René i ryggen. Det er en virkelig dum situation, jeg står i. Min familie har altid praktiseret at give hinanden gaver. Alle gav hinanden gaver. Nu giver ingen gaver til andre end ungerne. Og det hele - skyldes familiefejden. Den bliver "tungere og tungere". Nu er det sådan, at jeg bliver psykotisk, når jeg har været nede hos min mor og far. Det har René observeret. Men det er ikke rigtigt. Jeg kan ikke åbne munden og sige noget, uden der kommer 3 års galde over min far. Det samme med min mor. Han accepterer min farmor og respekterer Mark og Anja. De fleste af de ting, han siger, er sjove, og jeg kan ikke lade være med at grine ad dem. Men hvorfor siger han de ting? Vil han gerne have, at jeg skal hade dem? Han forstår ikke, hvorfor jeg ringer til min mor, og han synes at jeg er dum, hvis jeg stoler på noget, de siger til mig, som de ikke overholder, allerede inden de har sagt at de ikke kan alligevel. "Jeg sagde det jo". Men det med gaverne går mig på. Jeg vil gerne købe nogle små gaver til min familie, til f.eks. 100 kroner, men det er forbudt? Samtidig må hans familie gerne overdænge mig med gaver? "Jamen, de er jo fra Mikie" - hunden. Jeg er ved at være godt træt af det, men jeg gider ikke at tage en større diskussion omkring det, så jeg forstætter med at lave mine gaver selv - barnlige, kreative ting fra en kvinde på 32 år er vel altid noget, man kan bruge :(
Er der nogensinde nogen, der har tænkt over, hvor de grønne slikkepinde er blevet af? I min barndom kunne man få dem i gule, røde, grønne og lakrids. De dér ganske almindelige slikkepinde. Nu ser jeg dem kun i røde, gule og lakrids. Er det grønne smags- og farvestof, de brugte i de grønne sodavand også det, der var i de slikkepinde - og var det virkelig så farligt, at de efter 10 år endnu ikke har fundet en ordentlig erstatning? De grønne slikkepinde var de bedste. Især dengang de kun kostede 1 krone! Haha. Men så var al det andet slik jo tilsvarende. De tyggegummier, man købe enkeltvis, kostede 25 øre. Da jeg flyttede fra København og ud på landet, Solrød Strand, blev jeg en totalt led møgunge, og en dag stjal jeg 100 kroner i min mors pung. Og så gik jeg ned til købmanden ("Dit Nærkøb") og valgte slikkepinde, tyggegummier, lakridser, spejdersnus, MiniMuh og alverden andet slik. Jeg gik op til kassen og smed det hele på båndet. Niha eller Nihal (kan ikke huske det - men hun var tyrkisk og gudesmuk) så på det med store øjne og så på mig, så på slikket igen. "Hvor meget er der for?" spurgte hun. "Omkring 100 kroner" svarede jeg, og jeg betalte 100 kroner og gik hjem.
De var sgu ellers meget søde dernede. Jeg var dernede en dag, i frikvarteret, for at købe ½ liter Pepsi Max (glasflasker dengang - yeah. Da plasticflaskerne kom, var alle totalt vilde efter at prøve at drikke af en). Der var hedebølge og jeg svede som jeg ved ikke ved. Deres kølebokse kølede alle skoleeleverne ned, og da jeg skulle til at gå, spurgte jeg Suleyman (mener at det var hans navn) om jeg måtte låne pengene til en is, og betale dem tilbage, når jeg skulle ned og købe ind senere. Han nikkede, og jeg tog en kæmpelæske. Jeg skulle ikke derned senere, men jeg havde den 7 kroner med dagen efter. Han sagde "Vil du arbejde her om lørdagen?" og jeg svarede OK, for 200 kroner om ugen var sgu fedt nok. Det endte med at jeg tog søndagen med, og tjente 400 kroner. Sort, selvfølgelig, ellers have beløbene ikke set sådan ud. Jeg fik 50 kroner i timen. Ikke specielt meget - men jeg måtte spise og drikke alt det, jeg ville, mens jeg var på arbejde. Så var det egentlig cool nok :)
Er der nogensinde nogen, der har tænkt over, hvor de grønne slikkepinde er blevet af? I min barndom kunne man få dem i gule, røde, grønne og lakrids. De dér ganske almindelige slikkepinde. Nu ser jeg dem kun i røde, gule og lakrids. Er det grønne smags- og farvestof, de brugte i de grønne sodavand også det, der var i de slikkepinde - og var det virkelig så farligt, at de efter 10 år endnu ikke har fundet en ordentlig erstatning? De grønne slikkepinde var de bedste. Især dengang de kun kostede 1 krone! Haha. Men så var al det andet slik jo tilsvarende. De tyggegummier, man købe enkeltvis, kostede 25 øre. Da jeg flyttede fra København og ud på landet, Solrød Strand, blev jeg en totalt led møgunge, og en dag stjal jeg 100 kroner i min mors pung. Og så gik jeg ned til købmanden ("Dit Nærkøb") og valgte slikkepinde, tyggegummier, lakridser, spejdersnus, MiniMuh og alverden andet slik. Jeg gik op til kassen og smed det hele på båndet. Niha eller Nihal (kan ikke huske det - men hun var tyrkisk og gudesmuk) så på det med store øjne og så på mig, så på slikket igen. "Hvor meget er der for?" spurgte hun. "Omkring 100 kroner" svarede jeg, og jeg betalte 100 kroner og gik hjem.
De var sgu ellers meget søde dernede. Jeg var dernede en dag, i frikvarteret, for at købe ½ liter Pepsi Max (glasflasker dengang - yeah. Da plasticflaskerne kom, var alle totalt vilde efter at prøve at drikke af en). Der var hedebølge og jeg svede som jeg ved ikke ved. Deres kølebokse kølede alle skoleeleverne ned, og da jeg skulle til at gå, spurgte jeg Suleyman (mener at det var hans navn) om jeg måtte låne pengene til en is, og betale dem tilbage, når jeg skulle ned og købe ind senere. Han nikkede, og jeg tog en kæmpelæske. Jeg skulle ikke derned senere, men jeg havde den 7 kroner med dagen efter. Han sagde "Vil du arbejde her om lørdagen?" og jeg svarede OK, for 200 kroner om ugen var sgu fedt nok. Det endte med at jeg tog søndagen med, og tjente 400 kroner. Sort, selvfølgelig, ellers have beløbene ikke set sådan ud. Jeg fik 50 kroner i timen. Ikke specielt meget - men jeg måtte spise og drikke alt det, jeg ville, mens jeg var på arbejde. Så var det egentlig cool nok :)
Vi piger har det ikke let
Jeg vrøvler i dag. Det skal der skis'me også være plads til! Jeg er en Axl af Blogs. Krukket og sær uden at have noget at have det i. For sådan er jeg. Hæ!
Se bare det aller første afsnit i indlægget før dette. Haha. Totalt vrøvleri. Mon ikke det er på tide med en god gang pyjamasparty, egentlig? Jeg har aldrig været til et pyjamasparty. Det er egentlig ret sørgeligt. Men... Har jeg nogensinde ejet en pyjamas? Hmm... Tæller et lagen med? Som jeg har foreslået en veninde masser af gange, er et togaparty måske sagen? Især for piger i min størrelse. Når jeg siger "piger" mener jeg ikke sølle kvinder, som forsøger at være unge ved at kalde dem selv for "piger". "Mig og pigerne" eller endnu værre "Mig og tøserne" - ej. Nu stopper det. Kvinder er over 20, så er man ude over teenageårene, og så slutter det dér. Så er man ikke en "pige" længere. Så smider man det. Og så sidder man ikke som 50-årig og snakker om "ja, vi piger har det jo ikke let". Kvinde. Derfor må mit togaparty finde sted hos andre og uden mig. Men det er da en idé der hermed er smidt ud til jer alle :)
Jeg er en kvinde. Jeg er ikke moden, det vil jeg gerne indrømme, jeg er umoden - det har jeg også fået at vide af en psykolog, jeg havde engang. Og på Ung.Psyk. Jeg bliver nok aldrig "rigtig" voksen. Men det er jeg ligeglad med. Så længe jeg har det godt, men erkender at jeg trods alt ER en kvinde på trods af min psykiske udvikling, så er alt godt. At erkende at jeg er en kvinde gør jo, at jeg afskærer mig fra en del ting, men sådan er det - man er barn, ung og voksen. Jeg er voksen, men jeg er umoden. Det er ikke en blanding mellem ung og voksen, jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kalde det. Men hvis jeg skal finde på et ord... Så synes jeg at "Spiderpig" er det helt rigtige.
Er der i øvrigt nogen, der spekulerer over, om sangeren i HIM (Jeg har glemt hvad han hedder) er bøsse, biseksuel eller heteroseksuel? Fordi for mig virker det ærligt talt TEMMELIG ligegyldigt. Jeg kan ikke se, at det kommer musikken ved, overhovedet. Men nu vil jeg sætte et link ind til den Youtube side, hvor de rent faktisk snakker om den slags, frem for at nyde musikken. Tosser.
Se bare det aller første afsnit i indlægget før dette. Haha. Totalt vrøvleri. Mon ikke det er på tide med en god gang pyjamasparty, egentlig? Jeg har aldrig været til et pyjamasparty. Det er egentlig ret sørgeligt. Men... Har jeg nogensinde ejet en pyjamas? Hmm... Tæller et lagen med? Som jeg har foreslået en veninde masser af gange, er et togaparty måske sagen? Især for piger i min størrelse. Når jeg siger "piger" mener jeg ikke sølle kvinder, som forsøger at være unge ved at kalde dem selv for "piger". "Mig og pigerne" eller endnu værre "Mig og tøserne" - ej. Nu stopper det. Kvinder er over 20, så er man ude over teenageårene, og så slutter det dér. Så er man ikke en "pige" længere. Så smider man det. Og så sidder man ikke som 50-årig og snakker om "ja, vi piger har det jo ikke let". Kvinde. Derfor må mit togaparty finde sted hos andre og uden mig. Men det er da en idé der hermed er smidt ud til jer alle :)
Jeg er en kvinde. Jeg er ikke moden, det vil jeg gerne indrømme, jeg er umoden - det har jeg også fået at vide af en psykolog, jeg havde engang. Og på Ung.Psyk. Jeg bliver nok aldrig "rigtig" voksen. Men det er jeg ligeglad med. Så længe jeg har det godt, men erkender at jeg trods alt ER en kvinde på trods af min psykiske udvikling, så er alt godt. At erkende at jeg er en kvinde gør jo, at jeg afskærer mig fra en del ting, men sådan er det - man er barn, ung og voksen. Jeg er voksen, men jeg er umoden. Det er ikke en blanding mellem ung og voksen, jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kalde det. Men hvis jeg skal finde på et ord... Så synes jeg at "Spiderpig" er det helt rigtige.
Er der i øvrigt nogen, der spekulerer over, om sangeren i HIM (Jeg har glemt hvad han hedder) er bøsse, biseksuel eller heteroseksuel? Fordi for mig virker det ærligt talt TEMMELIG ligegyldigt. Jeg kan ikke se, at det kommer musikken ved, overhovedet. Men nu vil jeg sætte et link ind til den Youtube side, hvor de rent faktisk snakker om den slags, frem for at nyde musikken. Tosser.
Kan I huske dengang jeg skrev at jeg vrøvler i dag? Haha. Det gør jeg sgu endnu. Jeg lytter til Ozzy, right, "Desire", og han synger "It's that same old desire" - men af mystiske årsager, og jeg mener virkelig MYSTISKE årsager, har jeg fået det ind med modermælken, at manden synger "It's that T-bone desire", og jeg kan ikke lade være med at synge det. Ingen mening. Men jeg synger det hver gang og griner af mig selv hver gang. "Modermælken" er måske lidt overdrevet, men I ved, hvad jeg mener.
Abonner på:
Opslag (Atom)