Kender I det der med, at man får totalt mange isninger i en tand, som burde være rodbehandlet efter et voldsomt slag for mange år siden? Den tand burde være død, nerven burde være trukket ud. Højst mærkværdigt... Det må være tanden ved siden af. Adr. Ikke mere snak om tænder, når jeg spiser. Jeg får kvalme.
Jeg vil med i Kvickly i dag. Det vil jeg insistere på. Lige så snart hjemmehjælperen er gået. Hun kommer klokken 12. Så vil jeg i Kvickly. Jeg vil, jeg kan, jeg skal. Simple as. Så det glæder jeg mig til! Endelig skal jeg "rigtigt" ud! Det er sgu dejligt.
Jonna kommer i morgen, det glæder jeg mig til. Allerede klokken 10:30. Det er tidligt. Men det er OK. Jeg har selv inviteret hende. Jeg har overvejet at gå ned til bageren og købe lidt morgenmad, men på den anden side; vi har jo nok alle 3 spist morgenmad, når Jonna kommer 10:30. Jeg har fundet noget tøj, jeg gerne vil have. Jeg ved ikke, om jeg har penge til det. Jeg vil gerne se, hvor mange penge de gamle smider i postkassen. Jeg går ud fra, at det er 2-300 kroner, for jeg er ret sikker på, at det er fødselsdagsbeløbet. Det er i hvert fald det, min farmor fik for. 300 kroner - 100 kroner pr. næse :) Så 200 kroner er vel fair nok. Det er klamt at jeg sidder og regner den slags ud, men min mor sagde i går "så det er vel bare nogle penge i en kuvert i postkassen, ikke?" Derfor er jeg på jagt efter noget af det, jeg har ønsket mig længe. Men jeg ved ikke helt, om min svigermor har købt dem for mig, eller om jeg selv skal købe dem, så dem skal jeg lige have fat i. Altså, mine svigerforældre. Jeg vil tro, at jeg bare lige hurtigt kan bestille to toppe, og så få forsendelsen gratis (af René), men jeg har jo også regningen for "Kellys Bro" hængende. Ak ja. Hvis jeg får 200 kroner, skal jeg ikke bestille toppene - men det er OK, for bogen er vigtigere. Eller... Ja. Jeg ved ikke... Hold da op, hvor er jeg klam... :S Jeg vil straks stoppe med at spekulere i pengegaver!
Nu er vi ved at være der. Susanne er ved at smutte, og så sidder René nok lige lidt, fordi han har rendt rundt efter Susanne. Hendes stilling er i øvrigt ikke "hjemmehjælper" men "servicemedarbejder". My mistake. Jeg lever stadig i 90'erne... :S
"Major Kelly skal holde en bro med sine tropper bag fjendens linier i det tyskbesatte Frankrig. Det er ved at gøre ham vanvittig. Og det er ikke meget bedre med mandskabet. Sergent Hagendorf er kravlet ned i en kiste og nægter at komme ud, han erklærer sig selv for død. Menig Angelli har forelsket sig i sygeplejersken Pullit, hvilket ville være helt i orden, hvis Pullit havde været en kvinde. Lily, forhenværende stripper, og nu sygeplejerske, er langsomt ved at drive mændene til vanvid. Og løjnant Slade har besluttet at myrde sin foresatte, Major Kelly. Major Kelly ved udmærket, at krig er en form for helvede, men dette helvede er det rene, skøre vanvid!" - er der noget at sige til, at jeg har ønsket at eje denne bog i 15 år? Jeg har læst den 4-5 gange, og jeg elsker den hver eneste gang. Den udkom i 1973, og det er den første af Dean Koontz bøger, der er oversat til dansk :)
Jeg tror sgu, at jeg vil gå i gang med det samme! Jeg kan dårligt vente. To hell with God and The Bible. Kellys Bro venter på mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar