Se bare det aller første afsnit i indlægget før dette. Haha. Totalt vrøvleri. Mon ikke det er på tide med en god gang pyjamasparty, egentlig? Jeg har aldrig været til et pyjamasparty. Det er egentlig ret sørgeligt. Men... Har jeg nogensinde ejet en pyjamas? Hmm... Tæller et lagen med? Som jeg har foreslået en veninde masser af gange, er et togaparty måske sagen? Især for piger i min størrelse. Når jeg siger "piger" mener jeg ikke sølle kvinder, som forsøger at være unge ved at kalde dem selv for "piger". "Mig og pigerne" eller endnu værre "Mig og tøserne" - ej. Nu stopper det. Kvinder er over 20, så er man ude over teenageårene, og så slutter det dér. Så er man ikke en "pige" længere. Så smider man det. Og så sidder man ikke som 50-årig og snakker om "ja, vi piger har det jo ikke let". Kvinde. Derfor må mit togaparty finde sted hos andre og uden mig. Men det er da en idé der hermed er smidt ud til jer alle :)
Jeg er en kvinde. Jeg er ikke moden, det vil jeg gerne indrømme, jeg er umoden - det har jeg også fået at vide af en psykolog, jeg havde engang. Og på Ung.Psyk. Jeg bliver nok aldrig "rigtig" voksen. Men det er jeg ligeglad med. Så længe jeg har det godt, men erkender at jeg trods alt ER en kvinde på trods af min psykiske udvikling, så er alt godt. At erkende at jeg er en kvinde gør jo, at jeg afskærer mig fra en del ting, men sådan er det - man er barn, ung og voksen. Jeg er voksen, men jeg er umoden. Det er ikke en blanding mellem ung og voksen, jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kalde det. Men hvis jeg skal finde på et ord... Så synes jeg at "Spiderpig" er det helt rigtige.
Er der i øvrigt nogen, der spekulerer over, om sangeren i HIM (Jeg har glemt hvad han hedder) er bøsse, biseksuel eller heteroseksuel? Fordi for mig virker det ærligt talt TEMMELIG ligegyldigt. Jeg kan ikke se, at det kommer musikken ved, overhovedet. Men nu vil jeg sætte et link ind til den Youtube side, hvor de rent faktisk snakker om den slags, frem for at nyde musikken. Tosser.
Kan I huske dengang jeg skrev at jeg vrøvler i dag? Haha. Det gør jeg sgu endnu. Jeg lytter til Ozzy, right, "Desire", og han synger "It's that same old desire" - men af mystiske årsager, og jeg mener virkelig MYSTISKE årsager, har jeg fået det ind med modermælken, at manden synger "It's that T-bone desire", og jeg kan ikke lade være med at synge det. Ingen mening. Men jeg synger det hver gang og griner af mig selv hver gang. "Modermælken" er måske lidt overdrevet, men I ved, hvad jeg mener.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar