Jeg har haft en udmærket dag - middagen kiksede. Eller... Ja. Først skvulpede fløde/mælkblandingen ud over alle kanter på min foliebakke. Bare tæer - men ud over buksebenene. Fair nok, det kunne tørres af. Stegen skulle være rigtig mør. Da jeg kom ud for at tjekke til flødekartoflerne var de brændt på. Jeg tog dem ud, og tog min stegegaffel for at tage stegen op. Og skilte den sig bare ad i 2 og faldt ned i gryden igen. Så mør var den. Men det smagte rigtig godt. Så var det tid til at skylle det af. Bakken "knækkede", og resten af flødekartoflerne røg ud. Jeg begyndte at samle op, fik overbalance og skvattede - og landede med det ene knæ i foliebakken på gulvet. Ret meget ynkeligere bliver det vist ikke. Haha.
Jeg har bestilt 12 billeder af min mor og mig i dag. Her er et af dem
- Som I kan se, er kvaliteten ret dårlig. Men billedet er omkring 25 år gammelt. Den slags må man bare leve med, når man laver den slags :)
Jeg kan godt lide den måde du beskriver din barndom på inde på "Fristedet". Jeg mener, det er som om det ikke er "voksen-Rikke", der fortæller, men perspektivet bliver holdt ret barnligt fordi du også sørger for at understrege dine følelser fra dengang. Forstår du hvad jeg mener?
SvarSletJa :) Jeg oprettede egentlig bloggen fordi jeg ville af med al den vrede jeg havde mod mine forældre. Over den elendige barndom, jeg har haft. Men da jeg gik i gang med at skrive, opdagede jeg pludselig, at der stort set ikke var flere negative tanker tilbage i mig om "dengang", og at jeg faktisk ser lysere på alt i mit liv. Det er som om jeg bliver mindre og mindre bitter som tiden går. Med bloggen forsøger jeg at huske minderne som de var. Det er nok derfor jeg forsøger at holde det sådan lidt... Ja, i et barnligt perspektiv. Ellers er det bare et tilfælde :)
SvarSlet