Anna-Banana

"Du tager ikke hensyn til mig..."

UADR! Jeg brækker mig sat'me snart, altså. Det kører i ring, altså, det er det samme om og om igen.  Siden i går har han snakket om "hensyn" og alt det pis. Jeg er SÅ utrolig træt af det lort.  Han sidder derovre og skaber sig totalt, snakker om hvor ondt han har og hvor dårligt jeg behandler ham. Jeg brækker mig. Jeg tager mig af ham så godt jeg kan. Hvis det ikke er godt nok...

Jeg har bestilt varer fra nemlig i dag, de kommer her omkring 16, og læsser mit lort af, som jeg kan sætte på plads i mit allerede overfyldte køkken... :S Men jeg har bestilt appelsiner, og jeg glæder mig supermeget til at spise appelsiner. Jeg har kun købt 4, og det ærgrer jeg mig over. Jeg skulle have købt flere.

Men ... ud over det er jeg ret blank. Hvad har jeg købt? Det bliver spændende! Yoghurt, i hvert fald :)

Hjemmelavet pizza her en af dagene - det kunne godt blive en realitet. Og Anna som gæst - hvis hun har lyst :) Jeg har bestilt mel og gær (to ting mere!) så jeg kan lave denne  pizza, og René har snakket noget om, at han gerne vil have Anna-Banana på besøg til pizza :) Men vi har besluttet os for, sådan i øjeblikket, at vi ikke gider at invitere hende på pizza. Vi har to store oksestege liggende i fryseren, og Anna får kun "rigtige kartofler med sovs" når hun får det herinde - hun får mad bragt udefra til opvarmning i mikroovn til dagligt. Så jeg tror, at jeg - i aften, nok -  hiver en steg ud af fryseren, og så kan hun måske komme herind i morgen og hyggespise sammen med os.  Det vil være awesome.

Så jeg har måske nok planer om en gang gammeldags oksesteg til Anna i morgen. Det var Renés idé, og den er jo ganske god :) Jeg kan lide den - og jeg kan lide oksesteg! Haha. Jeg ser frem til at lave mad - ordentlig mad - igen, for til daglig er der gået lidt kedsomhed i det, efter det med anklen, hvor alt pludselig blev flået ud af mig, og det føles som om jeg lever i et tåget mareridt, fordi INTET bare bliver cool, altså, der er ingen bedring, og jeg er nærmest som en omvandrende død i de levendes verden.  Det føles helt urealistisk. Nå, men jeg sidder og laver storslåede madplaner, finder spændende retter, men når alt kommer til alt - så magter jeg ikke at lave det i dagligdagen. Det gør René heller ikke.

Sølle.

Stadig sulten...

Hej Preben! Tillykke med de 65 år! - Du kommer aldrig til at læse dette, for du følger ikke med i denne blog, men jeg sender dig lige en "Thumbs up" - du ligner bestemt ikke en på 65, selvom du har 500 børnebørn. Nå, ja, men så i hvert fald 4 - næsten det samme ;) Du ligner ikke en morfar, det holder vi fast i. 

Jeg er altså stadig mega sulten, selvom jeg ikke har fået lavet mad endnu, og klokken efterhånden har sneglet sig frem til at være ti minutter i 21, og jeg venter spændt på den dejlig gang minipizza. I dag bliver det tomatkoncentrat med skinkestrimler og revet mozzarellaost. Det er ikke noget prangende, men det smager godt nok til, at jeg mægtig gerne vil have det! Og grønne, stenfri vindruer til dessert. Mummelum!

 Jeg er blevet ristet fordi jeg syntes at videoen i forrige indlæg var smuk - fordi det er følelsesporno. Og fuck ja, det er det sgu da. Og jeg sad da også og græd. Men sådan er det bare. Sådan er det nu. Og jeg synes at jeg gerne må sidde og flæbe over følelsesporno. Hehe. Så kan de riste mig på den anden blog lige så meget de vil :P

Men René er den dejlige vindruepusher i dag. Det plejer at være Anna. Men i dag kom René hjem med en bakke vindruer til mig, og jeg synes at det er så sødt, når han gør sådan noget. Jeg elsker at han er så sød ved mig. Han er en dejlig mand! Jeg er mægtig glad for ham. Jeg synes faktisk, at jeg elsker ham mere end man burde kunne. I ved hvad jeg mener? Jeg mener, at jeg ikke føler at jeg kan elske ham mere, men det gør jeg alligevel. Der er altid lige "lidt mere" - selvom jeg selvfølgelig bliver sur engang imellem. Det gør alle.

Jeg er glad for, at have Emma her, men i dag har det virket som om hun ikke har det godt her. Som om hun virkelig gerne vil være alle andre steder end her. Hun gik bare hvileløst rundt og miavede, og hun gad faktisk ikke engang at lege. Engang imellem kunne jeg tage hende op og nusse hende, så faldt hun lidt ned, men så var hun oppe at køre igen. Hun blev uvenner med René, han skældte hende ud konstant og bad hende om at gå ind i transporteren. Det gjorde hun så, og så satte vi hende ind i et tilstødende rum, så hun kunne både se og høre os, og da hun var faldet ned, lukkede vi hende ud. Og nu er hun rolig igen, og har sovet hele dagen. Jeg håber at det er abstinenser fra ude- til indekat, men en lille del af mig frygter at hun alligevel ikke bryder sig om at være her...

... Snart er skinkestrimlerne tøet op, og jeg har smækket dem i vand for at det skal gå hurtigere. Jeg har "frisk" ost og pitabrød, så det er kun osten, der skal tø op. Jeg er sååå sulten, altså, det er lige før jeg går ud og spiser vindruerne FØR maden, for jeg må sgu have noget ned i min sultne maven. Nu er klokken 10 over 21, og jeg har været sulten siden omkring 16:30 - det er sjældent det sker. Så jeg synes at det er på sin plads med en god gang mad :)

Hav en god aften!

Taknemmelighed på sit højeste

Denne video rørte noget i mig, som jeg virkelig bare... Wow... Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige, hvad jeg skal udtrykke. Det er så smukt. Jeg er dybt betaget.

Sikke dog en mand - han er hjemløs, og alligevel er han så venlig at ville dele med ham, der gav ham pengene! Det er fandeme smukt. Det vil være så ærgerligt, hvis det er fup, men virkelig smukt, hvis det er noget, der er sket i virkeligheden. Jeg er virkelig imponeret over denne hjemløse mand. Wauw...

Hensynstagen

Jeg tager vist ikke hensyn til Renés smerter. Han har i hvert fald fået et mindre føl over det lige før. Jeg synes nu godt, at jeg kan forstå, at han er plaget af smerter, og at jeg tager stor hensyn til ham i hverdagen. Men den sætning, jeg hører mest, udover "Jeg elsker dig" er "Jeg tror ikke at du forstår hvordan det er at have ondt!" eller noget i den retning, den svinger lidt alt efter i hvilken sammenhæng, den bliver brugt i, og jeg er sååå træt af det. For jo, jeg forstår det godt! Jeg har selv ondt. Jeg er bare... kan han ikke finde på noget nyt? Jeg tager fuldt ud hensyn til ham. Jeg er lidt såret eller irriteret, måske begge dele, over at han faktisk siger den slags til mig.

Jeg er efterhånden en del sulten. Jeg spiste et rundstykke omkring klokken 11, men fordi man propper sig, kan man jo godt føle sult igen senere på dagen, og nu er klokken 17. Men René har lige spist. Så jeg venter lige med at lave mad.

Men nu har han fandeme gjort mig urolig... Jeg spurgte ham "Er du sulten?" Han svarede "Jeg har jo lige spist" og jeg svarede "Nå, okay, jeg kunne bare ikke huske, om jeg havde lavet mad til dig". Så spurgte han "Tester du mig?" Og nu er jeg bange for, at der er noget alvorligt galt. Tester han han, om jeg tester ham? Jeg er pisse bange, og de andre er begyndt, nu, at vende sig imod mig. At give ham ret. Jeg kan ikke høre deres stemmer, men de kredser ind om mig, i en cirkel. Så meget det nu kan lade sig gøre i denne lejlighed.

Et smugkig i mine skuffer

Jeg har godt nok været træt i dag. Utrolig så godt det går med de dér kramper, når jeg ikke skal noget! Det er sgu da utroligt, altså :/

Hulja er højst sandsynligt tilbage på arbejde i næste uge, og snakken om den buket blomster, vi ville have sendt i denne uge, står stadig åben. Vi er ikke kommet videre. Mon ikke det ender med, at vi ikke sender hende noget? Hvis jeg ikke har fået nævnt det, er Hulja den sekretær, der sidder på røntgenafdelingen på Køge sygehus og oplyser ethvert besøg med sit dejlige smil. Hun skal have blomster fordi hun er så dejlig, smilende og imødekommende - det er René og jeg rørende enige om :)

Mit sår er begyndt at klø rigtig meget, og selvom det driver mig til vanvid, gør det mig glad, for det er tegn på en (endelig) heling. Den har jeg ventet på meget, meget længe. Jeg er blevet bedre stemt siden i går, men jeg er ikke i bedre humør, for det er godt nok ikke den rare besked at få, når man troede, at man kom for at få at vide at alting var godt og man kunne smide støvlen.  At det faktisk er nøjagtigt modsatte. At jeg skal hinke, hvis jeg skal nogen steder uden støvle. Argh. Det er sgu da belastende. Jeg hader det så meget. Men okay. Én måned er vel for pokker til at leve med.

Men jeg fik jo så de her nye sko i går, som... er nøjagtig magen til dem René har. Shoot! Ens bukser, ens bluser, ens sko... Vores jakker er ikke ens, vores tasker er ens, men har hver sin farve. Renés er gul, og min har en eller anden form for militærgrøn farve. Det er Eastpack begge to. Så forskellige jakker - men begge sorte. René har så fået købt sig en hue. Sort. Han har fået et par af mine gamle vanter. Sorte. Jeg bruger et hvidt, strikket sjal og grangrønne luffer. Nå ja, og så har vi ens refleksbånd om håndleddene. Der går totalt hr. og fru Danmark i os.

Det er jo så den smukke højre sko. Jeg sætter sgu ikke en beskidt sko op på mit bord. Selvom det godt kunne se sådan ud, ikke? Jeg har ryddet op i mine skuffer i dag, big time. Jeg har smidt en masse ud. Men tjek lige denne orden!

Dette er min kosmetikskuffe.

Den indeholder kun de ting, jeg bruger til dagligt.

(eller har brugt for nylig)

- og ja, det lille, lilla spejl øverst i højre hjørne, foran den røde vareprøve,

er det spejl, jeg lægger makeup i til dagligt. Jeg har en kasse, jeg stiller det på, og som jeg kan indstille

vinklen på. Genialt. Lige til at pakke væk igen bagefter :)

Denne næste skuffe er min "medicinske skuffe".

Den indeholder kun hovedpinepiller og andre smertestillende, jeg har fået udskrevet 

af lægen. Jeg har også forskellige cremer liggende dernede.

De dér blå tingester er meganice - det er gelepuder, som har en kliktingest, som - 

hvis man vrider den - giver øjeblikkelig varme. Når de er blevet kolde, bliver de helt

hårde. Men hvis man koger dem i 10 minutter, kan de bruges igen. Og igen. Totalt fedt.

Jeg har to skuffer mere. Men det er noget værre rod, selvom jeg lige har ryddet op. Haha.

Jeg skal have ordnet køkkenet, men jeg er total gået i betalingsstandsning, jeg er virkelig totalt gået i minus på overskudskontoen. Jeg magter INTET. Jeg er fuldstændig død for energi. Det er René også. Det er egentlig mærkeligt... Men sådan er der vel så meget. Jeg må jo komme igennem det, altså, jeg er en voksen kvinde, jeg har ansvar, jeg har ikke bare muligheden for at lukke mig inde. Jeg har både René og Emma at spekulere over. Ja, og mig selv, vil nogen nok mene. Det må de gerne, men det ændrer intet. Jeg ved, at René siger at jeg tænker for lidt på mig selv. Det er sødt sagt, men... Ja. Not gonna happen. Jeg har andre ting at gøre end at sidde og tænke på mig selv - når jeg tænker på mig selv, så blogger jeg, og eftersom jeg gør det i rigelige mængder, skal han ikke sige, at jeg ikke tænker på mig selv. Hehe. Den kan jeg bruge næste gang, han begynder at bitche om alt det dér.

Klokken er lige om lidt 23. Min svigerfar bliver 65 år her i morgen, og jeg vil være den allerførste, som sender ham en hilsen! Derfor vil jeg sidde klar ved computeren, når klokken er 23:59 - jeg har jo selvfølgelig skrevet mailen før det. Jeg overvejer at starte på den nu, så det kan blive en ordentlig, god e-mail og ikke bare en "hey - 65, tillykke gammelpot" - for sådan er det jo ikke. Jeg ser frem til at finde på noget godt, så jeg vil skrive noget nu, og så vil jeg være klar til at sende det om en lille time :) Det bliver awesome, nemlig!

Jeg vil helst ikke undvære det, men kæft mand...!

Ingen forandring. Eller skulle måske hellere sige 'forbedring'. Der er ingen forbedring siden sidst, og jeg skal foreløbigt have den skide lortestøvle på indtil den 4. april. Så 4 uger ekstra. Det er sygt. SYGT. Jeg kan ikke acceptere det, men det er jo ikke noget, jeg bestemmer.

Jeg er træt af det ben, men hellere leve med det her end helt at undvære det!

God prognose!

Kramper. Endnu værre end i går. Og jeg bliver hentet om 3 timer. De skal fandeme gå hurtigt væk! Lortekramper. Ej, men seriøst. Jeg er ved at få spat! Jeg har lige taget min morgenmedicin, det plejer at hjælpe en smule.

Jeg har fået en af de perverse sms'er fra H-gutten i dag, og jeg kan altså ikke kapere dem! Men jeg kan ikke få mig selv til at sige nej.

Jeg er simpelthen så træt, at mine øjne sidder og lukker så jeg vågner op med små sæt. Det går dog ikke, så jeg må finde noget, som gør at jeg kan forblive vågen - hele tiden :)

Nå. Jeg har klaret den helt frem til klokken 11 med kun få minutters søvn... Haha. Typisk mig. Men jeg har kramper stadigvæk, dog meget lidt, men 1½ time til de går væk, er en ret god prognose :)