Anna-Banana

"Du tager ikke hensyn til mig..."

UADR! Jeg brækker mig sat'me snart, altså. Det kører i ring, altså, det er det samme om og om igen.  Siden i går har han snakket om "hensyn" og alt det pis. Jeg er SÅ utrolig træt af det lort.  Han sidder derovre og skaber sig totalt, snakker om hvor ondt han har og hvor dårligt jeg behandler ham. Jeg brækker mig. Jeg tager mig af ham så godt jeg kan. Hvis det ikke er godt nok...

Jeg har bestilt varer fra nemlig i dag, de kommer her omkring 16, og læsser mit lort af, som jeg kan sætte på plads i mit allerede overfyldte køkken... :S Men jeg har bestilt appelsiner, og jeg glæder mig supermeget til at spise appelsiner. Jeg har kun købt 4, og det ærgrer jeg mig over. Jeg skulle have købt flere.

Men ... ud over det er jeg ret blank. Hvad har jeg købt? Det bliver spændende! Yoghurt, i hvert fald :)

Hjemmelavet pizza her en af dagene - det kunne godt blive en realitet. Og Anna som gæst - hvis hun har lyst :) Jeg har bestilt mel og gær (to ting mere!) så jeg kan lave denne  pizza, og René har snakket noget om, at han gerne vil have Anna-Banana på besøg til pizza :) Men vi har besluttet os for, sådan i øjeblikket, at vi ikke gider at invitere hende på pizza. Vi har to store oksestege liggende i fryseren, og Anna får kun "rigtige kartofler med sovs" når hun får det herinde - hun får mad bragt udefra til opvarmning i mikroovn til dagligt. Så jeg tror, at jeg - i aften, nok -  hiver en steg ud af fryseren, og så kan hun måske komme herind i morgen og hyggespise sammen med os.  Det vil være awesome.

Så jeg har måske nok planer om en gang gammeldags oksesteg til Anna i morgen. Det var Renés idé, og den er jo ganske god :) Jeg kan lide den - og jeg kan lide oksesteg! Haha. Jeg ser frem til at lave mad - ordentlig mad - igen, for til daglig er der gået lidt kedsomhed i det, efter det med anklen, hvor alt pludselig blev flået ud af mig, og det føles som om jeg lever i et tåget mareridt, fordi INTET bare bliver cool, altså, der er ingen bedring, og jeg er nærmest som en omvandrende død i de levendes verden.  Det føles helt urealistisk. Nå, men jeg sidder og laver storslåede madplaner, finder spændende retter, men når alt kommer til alt - så magter jeg ikke at lave det i dagligdagen. Det gør René heller ikke.

Sølle.