Betyder det så at JEG er et monster?

Fakta nummer ét: jeg har fået lavet et hul i min strømpe, så min storetå stikker ud. Fakta nummer to: Der har været under 20 grader i vores soveværelse i over 2 døgn - der plejer at være over 25.

Jeg har set en mystisk film her i formiddags, jeg har glemt hvad den hedder, men den er så tilpas anderledes end hvad jeg ellers ser, at jeg vil anmelde den. Jeg skal bare have fundet ud af, hvad den hedder... Men det må jeg kunne se i programguiden, hvis René kan huske hvilken kanal det var på.

En anden film, jeg har set, er "Warm Bodies", Katja anbefalede den faktisk og smed bomben sidst hun var her, så det er vel hende, jeg bør takke for at have fået lov til at opleve den vidunderlige film! Det er også en "must-have". Der er mange på "must-have" listen lige nu.

I dag er "en af de dage". En af dem, hvor jeg ikke har overskuddet til andet end at holde mig i live. Det er altså ikke positivt. Jeg er virkelig bare...Blah... er der et ord, der dækker bedre? Jeg sidder nu, igen, foran computeren, det er 2. runde nu. Jeg har skidt i bukserne. Det troede jeg i hvert fald, at jeg havde. Men så viste det sig, at det ikke var kommet længere end til mellem balderne, fordi jeg er en god kniber, og åbenbart kom afsted i god tid. Det er sket 2 gange i dag. Man, I better lay off those Pepito's.

Jeg er 90% sikker på, at det er på grund af dem. Hehe. Men de smager fandeme godt!

Forleden lovede jeg vist billeder af min rollator, og dem har jeg netop fået taget, fordi jeg er nødt til at lave noget. Og billeder er altid en god idé :) Den kan klappes sammen hvis den skal transporteres i bil eller sådan noget, og ellers er den bare badass. Jeg har en totalt cool farve - rød. Tror ikke den fås i andre farver, men den er sgu fed alligevel. Det hele kan slet ikke komme med på billedet - så meget coolness er der i farven!

Naturligvis hører der en kurv med, så man kan have sine indkøb eller bare sin taske med sig. Den er så monstrøs, altså, og alligevel føles det som en del af en selv, som en forlængelse af ens egen krop... hvilket vel egentligt gør en selv til et monster, eller...? Den kan bære 275 kg. BRING IT ON!

Fuck hvor har jeg ondt lige nu! Jeg bør lave noget konstruktivt, og så fable på blogge når jeg ikke ved, hvad jeg skal lave - jeg har jo besluttet at anmelde den film, jeg ikke kan huske hvad hedder, men som jeg nok skal finde ud af. Og ellers kan jeg anmelde "Warm Bodies". Plus alt det musik, jeg skal have anmeldt. Jeg har masser af ting at lave, andet end at sidde her og blogge om ligegyldige ting.

I hvert fald så længe ryggen skaber sig SÅ meget... Grr....

6-minutters krydset

Yeah. Going on 6.-dagen for smerter. I dag virker de for første gang som om de er på tilbagetog. Godt. Det var, hvad jeg havde håbet. Selvfølgelig havde jeg håbet at det var sket noget før, men man kan ikke altid få hvad man ønsker sig. Hvilket kloge folk i øvrigt også siger kan være en virkelig dårlig idé, så måske er det helt okay.

Jeg er ikke sådan rigtig i madlavnings-humør i dag, men jeg ved, at det skal gøres. Jeg ved også, at vi har skabet fuld af Knorr og alt, hvad der skal bruges til det. Så i dag kommer vi nok til at spise Knorr Oriental Rice. Den, der der før den fik nyt design, bare hed Orientalsk risret. Hehe. Som med gamacher og leggings. Haha. Det må være det største comeback i historien. Gamacher var så yt, der var "narkoluder"-look, det var fælt og klamt, men da det begyndte at dukke op med navnet "leggings" i stedet for "gamacher" var folk helt vilde med lortet.

Jeg bør ringe til min farmor, jeg kan fandeme ikke huske hvornår jeg sidst har snakket med hende. Jeg tror faktisk, at det snart er en uge siden! Jeg tror jeg snakkede med hende i mandags. Jeg ved det ikke, men jeg bliver nødt til at ringe i dag. Jeg ringer sgu nu, så kan jeg lave mad i mens, og så kan jeg færdiggøre dette indlæg når jeg har spist! Dejlig plan :)

Godt så. Min farmor havde mine forældre på besøg,og min mad står færdig komfuret,og René er på besøg hos Anna og har ikke taget sin mobiltelefon med, så jeg kan ikke ringe tilham og sige, at maden er færdig. Great. Just great.  Nu er klokken 14:40, og den har været klar i ca. 5-7 minutter. Skal jeg personligt gå ind og hente ham, eller hvad? Det er sgu da for irriterende! Jeg kan selvfølgelig også bare spise, men det virker bare så groft, og jeg er ikke derhenne. Endnu. Han kan have mistet tiden. Jeg tror sgu bare, jeg lige går ind og banker på.

Spist, sovet, bagt boller og nu er klokken sgu 23:45. Efter jeg havde spist, var jeg nødt til at lægge mig, og jeg faldt i søvn. Jeg sov faktisk helt indtil klokken var 20:30, og opdagede, at René også sov. Hans ur ringede pludselig 20:40, og det viste sig så, at det var fordi han skulle ned og købe ind, fordi han ikke har noget morgenmad til i morgen (rundstykker). Så jeg tænkte "Jeg har alt, hvad jeg skal bruge til at bage boller, og den mælk, der står i køleskabet, udløber 15. marts" og stod op og gik ud for at bage. René blev hjemme, men han vidste ikke, at jeg var gået i gang med at bage. Jeg forsøgte at holde det skjult så længe som muligt, fordi jeg ville gøre det til en overraskelse. Og han blev da også rigtig glad, selvom han syntes at jeg skulle have passet bedre på min ryg, og han bare kunne have spist knækbrød. Psh.

Når det er sagt, sidder jeg selv med et par af de boller, der kom ud af det. Jeg har puttet ost på den ene, og på den anden er der kun Lätta. Og NØJ hvor smager de godt! De her boller er jo bare "øjemåls-boller", så jeg hældte bare flydende margarine i en gryde til det så plausibelt ud, ca. en halv liter mælk, ned i indtil det havde den rette temperatur og så over i en skål, hvor jeg opløste 50g økologisk gær i. Så kom jeg mel i, jeg ved ikke hvor meget, men i hvert fald over 600gram. Jeg har nok brugt et helt kilo, tror jeg. Og sukkeret... Der var noget tilbage i en pose, som jeg tænkte "nå ja" og bare hældte i, og så dryssede lidt salt i også. Og så æltede jeg det med en ske. En stor træske. Og det fik lov til at hæve i 20 minutter før jeg formede det til boller, så de kunne hæve 20 minutter mere. Da de havde gjort det, tændte jeg for min varmluftsovn på 200 grader og penslede jeg med æg (det er noget nyt, jeg er begyndt på - det giver et meget bedre resultat end alt andet) og satte dem ind i ovnen. Og derinde stod de så i ca. 15 minutter og blev smukke. Og den blanding, jeg har fået ramt i dag, har åbenbart været den helt rigtige. Plus at jeg har æltet dejen helt perfekt. De er lette som luft!

Men nu kan jeg også godt mærke min ryg igen, efter at have bagt - jeg ordnede jo køkkenet samtidigt, så jeg har været i fuldt vigør, Så nu drikker jeg ud, lukker ned for bæstet der er min computer, bærer mit beskidte service ud i køkkenet, og så går jeg i seng. Det er blevet søndag nu, jo, den er krydset med 6 minutter. Men det er et lørdagsindlæg :)

Brok fra vampyren! IGEN!

Nogen der borer i opgangen, og straks står hun her og snager. "Vil du ikke godt lade være med at bore?" FUCK OFF! Det var ikke mig! Det er BETONBYGGERI, det kan være HVEM SOM HELST!

Jeg vil gå en tur i dag. Jeg vil gå en lille bitte tur - om det så kun er ned til min postkasse, er skideligegyldigt. Jeg vil bare gerne lige gøre andet end at ligge og sidde. Det er også godt for ryggen at jeg går, og jeg har jo fået den dér badass røde rollator. Har I ikke set den? Den er på display i morgen, så, når jeg kan tage et billede af den i de rigtige farver :)

Aftensmaden i dag var en burger fra et pizzeria, fordi jeg ikke var i stand til at lave aftensmad (på grund af smerter) og René heller ikke var på toppen. Jeg bestilte faktisk 2 burgere. Men min kyllingeburger kunne jeg ikke spise, så den ligger i køleskabet og venter til jeg (måske) kan spise den senere.

Jeg har sgu kradset mig på kinden igen. Altså, med "igen" mener jeg ikke noget med "for nyligt" for jeg tror ikke jeg har gjort det her, hvor vi bor nu. Jeg mindes kun at have gjort det i den gamle lejlighed. Jeg har et sår, nu, på min kind. Jeg ville faktisk gerne have været i bad i morgen, det skyder jeg nok en hvid pil efter, men jeg sidder lige nu og overvejer, om jeg mon skal tage en etagevask frem for en gåtur her til aften, og så i stedet satse  på at jeg kan gå i morgenaften? Hmm... Valget er ikke svært. Jeg vil gerne have rent hår og være (delvist) ren. I hvert fald er det mere betydningsfuldt end at gå en tur nu.Måske kan jeg alligevel gå igen lidt senere? Klokken er kun 20:15 :)

Men ... måske er det bedst at lade være. Jeg er bange for at gøre det hele meget værre. Det gør vitterligt ondt. Det er rygsmerterne, stadig. Jeg har en kontorstol, der kan køre så højt op, at mine fødder ikke kan nå gulvet, og teknisk set kan jeg køre ind under vasken, hvis jeg åbner skabet. Men vil vandet ikke løbe ned ad ryggen på mig?

Min far og René har afleveret flasker i dag - vi havde 16 SÆKKE med 1½ liters og en pose med dåser, samt en ganske almindelig pap-ramme, også med dåser - og udfaldet blev 1.001 kroner. Tænk engang. at vi har drukket så mange sodavand! Det er fra siden min far hjalp os sidst. Det var vidst forrige gang, de var her - den dag, de var her til pizza. Hehe. Eller; pizzaen var som tak fordi de for nogle dage siden havde hjulpet os med 12 sække.

Jeg har lige taget en beslutning om at lave nogle små-øvelser med ryggen, bare siddende. For det er muligvis jo bare musklerne, som har fået træk. Derfor vil jeg "trække" lidt i dem, ved at bevæge mig frem og tilbage og fra side til side, men stille og roligt, så det ikke gør for ondt. Det tror jeg nemlig gavner! Og hvis ikke, er jeg en idiot.

23 dage tilbage til jeg kan forære René hans fødselsdagsgave. Suk. Hvorfor går tiden altid så langsomt når man skal give en gave? Jeg har heller ikke fået lavet noget på min svigerfars gave, som jo allerede er forsinket så meget, at den må komme til næste år. Han havde fødselsdag den 9., ikke, man dukker sgu ikke op med en gave så lang tid efter. Og hvad med min kusine, jeg har STADIG ikke fået sagt tak for julekortet - næste enestående mulighed er hendes fødselsdag 22. marts. Alle jeg kender har fødselsdag i marts - bortset fra René. Ih...!

Jeg er meget spændt på, hvad han siger til gaverne, og det er derfor, jeg synes at der er så lang tid til, for der er jo mere eller mindre kun 3 uger. Men jeg kigger videre på svigerfars projekt i stedet for at gå en tur eller soignere mig selv her til aften, og så ser jeg på, hvad morgendagen har at byde på - når jeg står op i morgen.

Rygsmerter er en bitch

I søndags kom jeg tilskade med ryggen, og lad mig sige: det er ikke blevet bedre med tiden. Jeg kan næsten ikke gå. Det gør så latterligt ondt, at jeg ikke engang har grædt - det plejer jeg ellers altid at gøre. Mine smerter ligger på  9 på 10-skalaen, hvor 10 er "jeg kan ikke gå og er mere eller mindre indkontinent" Jeg er på piller - blandt andet Tramadol. Jeg tager sådan en cocktail af flere forskellige præparater.

René knokler som en sindssyg for at holde sammen på husstanden, og han er helt smadret. Jeg har det virkelig dårligt over at jeg ikke kan hjælpe til, men det kan jeg simpelthen ikke! Jeg er fuldstændig ubrugelig lige nu!

Jeg ligger i sengen meget mere end jeg har lyst til. Det sker sjældent, men altså nu. Jeg tror faktisk, at jeg nu, efter blot noget der ligner 40 minutter eller måske kun 30, bliver nødt til at trække mig tilbage og gå derind igen. Grr...

Rygsmerter er en bitch. Yeah, that's right. I said it. We all know. B I A T C H.

At værdsætte

Jeg siger jer: jeg har haft en crappy nat, og jeg har lyst til at gå ind og forsøge at få lidt ordentlig søvn, men jeg vil alligevel ikke spolere min dag ved at sove. Det er bare så irriterende!

Og René har megaondt i dag, selvom han ikke har lavet det store i går. Derfor er det ikke sikkert at han kan komme med ned til mine forældre. Men til den tid kan det jo godt være gået i bedring, så det satser vi på.

Jeg har tilsyneladende ingen kramper, men en dybt irriterende kat, som går mig direkte på nerverne - som lejrskoleturen, hvor jeg kørte i bus fra Solrød til Løjt Kirkeby med Povl Kjøller spillende i radioanlægget, fordi det var "in" lige i den uge. Mand! Alt, jeg ville, var Guns N' Roses, men jeg fik alle de latterlige børnesange. Heldigvis kunne jeg høre musik, da jeg kom hjem. Home sweet home indeed.

Mange af mine minder fra min barndom og ungdom forsvinder med lynets hastighed. De bliver udvisket, de har altid stået tydelige, men pludselig er jeg ikke længere i stand til at huske dem klart. Det er noget, der er sket over en kort periode. Det er meget underligt.

Det er spændende at se, om Renés pakker kan blive "klargjort" i aften. Hvis vi kan komme forbi posthuset, måske, kan jeg få pakket Renés gaver i aften, og så er den samlet og klar til "teasing" på bordet indtil den 5. april. Yeah.

Annabanana har fødselsdag den 18. marts, og jeg overvejer om vi skal købe en lille ting til hende - andet end en buket blomster. Men hvad? Det må i bunken af ting, der skal tænkes over. Eftersom jeg kun har 2 uger, må jeg putte den ind i toppen. Men min svigerfar har fødselsdag den 9. marts, så der skal selvfølgelig ske noget først. Han skal dog ikke ha' en gave, så jeg skal finde på noget andet, og det må blive noget i retning af et kort med en sjov/munter tekst på, som jeg endnu ikke har en eneste idé om hvad skal indeholde. Men et eller andet sted skal jeg vel heller ikke stå alene med det? Renés nevø har fødselsdag 15. marts, og min kusine har fødselsdag den 22. - der er nok at tage af!

Oka-ay! Så er makeuppen smækket på, den sidder okay for et "dagligdags-look", for jeg har ikke gjort noget særligt ud af det, og så er det jo det optimale! Jeg elsker bare makeup. Det er det dejligste i verden! Tænk at man kan blive en helt anden på relativ kort tid! Fantastisk!

Jeg er faktisk ret træt... Jeg sov dårligt igen i nat, jo, som jeg nævnte, og det har åbenbart sat sig hårdere end jeg troede. Jeg kan selvfølgelig tage en lur. Men hvad nu, hvis jeg så har kramper, når jeg vågner? Naaarh... må hellere forblive vågen. Det gør vel heller ikke så meget. Det er nok fordi jeg bare sidder her, som jeg plejer. Jeg kan jo ordne køkkenet eller noget andet?

Jeg er sikker på at billederne kommer i dag, men jeg "samler dem nok op" på vejen. Der er ingen grund til at løbe ned til postkassen for det nu. Jeg skal jo derned forbi senere. Men jeg har ikke fortalt René om dem. Kikset. Hehe. Jeg tager dem med fordi der er et billede, jeg har fået lavet kun til min mor. Det billede, hvor Emma er kravlet ind i hendes taske.

Aha, jeg kunne ikke vente med postkassen, og jo, billederne er kommet. Men jeg kan ikke åbne dem endnu, for pakken er fugtig, og det betyder,, at de kan klistre sammen og blive ødelagt. Men jeg glæder mig! Jeg overvejer at tage dem med ned til de gamle, så de kan se hvor sød Emma ser ud. Det er udelukkende billeder af Emma, nemlig.

Så nu mangler jeg bare den sidste pakke. Hooray! Jeg er sgu lidt stolt af René... at han tager med ned til mine forældre, selvom han har ondt. Jeg synes ikke at det er en synderligt god idé, for jeg synes det er dumt at han sidder og har ondt fordi jeg synes at det er hyggeligt. For så er det jo ikke hyggeligt. Men at han vil gøre det for min skyld... Wauw... Jeg må oppe mig. Tage mig mere sammen, når han skal noget. Eller når jeg skal noget, som han skal med til, men som jeg ikke kan overskue. Jeg har en smuk, hæderlig snart 39-årig Mand. Med stort "M". Han gør alle de ting, der skal gøres, selvom han har så vanvittigt ondt, fordi der ikke er andre muligheder... Jeg burde værdsætte ham mere...

I'm alive!

Jeg synes, at jeg er lige udsat nok. Jeg har reddet mig eget liv 2 gange i dag. Selvfølgelig fra hjertestop fordi jeg gik i chok. Emma kan tilsyneladende ikke se "tomt rum" mellem to plader, hun kan stå på, og vader bare ud. Så jeg har grebet hende 2 gange i dag, alene. Man kunne fristes til at sige at hun må lære det på den hårde måde, men hun er jo min lille Mhætte, og jeg kan da ikke lade falde helt oppe fra et spisebordsplan direkte ned på gulvet. Jeg ved ikke, om jeg har skadet hende ved at gribe hende, men hun viser ikke tegn på at have ondt. Det første kvarter efter, viste hun til gengæld stor irritation over at blive krammet og kysset på i de mængder, jeg kunne begrænse mig til - hun ville helt klart gerne bare ligge under lampen, foran min skærm, oven på mit keyboard, som sædvanligt, men jeg var slet ikke nået dertil endnu. Jeg var i et stadie af chok de første 15 minutter, og så begyndte jeg lige så langsomt at falde ned igen.

Jeg har haft kramper i dag, så i aften går jeg i seng til aftalt til. Dvs. senest 22:30. Det er så om 2 timer. Jeg vil gerne af med de kramper, og jeg har taget en ekstra dosis Delepsine i dag, selvom det ikke var aftalt med lægen, fordi jeg antager, at disse to dage (i går og i dag) med kramper, skyldes dagen i sidste uge, hvor jeg helt glemte medicinen. Jeg har ikke tænkt mig at gentage det, muligvis, dog, med en enkelt 10mg Frisium, men det er ikke noget jeg vil satse på. Jeg holder mig til den dosis, der er udskrevet. Når det er sagt, bør jeg også se at få min røv ind på neurologisk ambulatorium. Jeg har ikke været i kontakt med nogen siden jeg måtte aflyse den tid, jeg havde 12. januar. I slutningen af januar havde jeg en serie dage med meget vage myoklonier, og der har ikke været noget hele februar. I går havde jeg en myokloni, der var slem nok til, at jeg faldt, men nåede at sætte mig på sengen. Jeg forvred dog foden - og ja, det var naturligvis den dårlige, for ellers gælder det jo ikke. Haha.

Jeg har ikke ondt i dag, så det gør ikke noget. Men det ankelled kan ikke blive ved med at tåle alle de forvridninger. Det bør måske vendes med en ortopædkirurg eller en fysioterapeut. Der kan være tale om, at jeg skal lave en form for øvelser, men jeg tror at det bedste vil være at få lavet et ankelbind, jeg kan gå med. Jeg er hypermobil i stort set alle mine led, men den ankel, den højre, er så ustabil at jeg bare skal se på en kvist på et fortov for at vrikke om. Noget, der kan hjælpe til at holde anklen til stabil, kunne være en udmærket idé. Men den ligger jeg foreløbig i bunken af udmærkede ideer. Først skal jeg have løst et andet problem, der vedrører samme sag: Jeg går skævt, og jeg skal have lavet specielt producerede indlæg til mine sko. Dem har jeg ikke fået lavet endnu. De ligger over et eventuelt ankelstøttebind.

Faktisk, så skal jeg ud at gå aftentur nu. Klokken er rundet 21, eller; det gør den om 5 minutter. Aftenturen bliver kort i dag, det bliver en af de 10-minutters, men sikkert hyggelig alligevel. Jeg har fået frisk luft i dag, faktisk, da vi luftede ud, men der frøs jeg ret voldsomt, og valgte at gå i seng bagefter. Men jeg glæder mig til at komme ud nu. Der er bare lige et par ting, der skal ordnes først, så er vi på vej. Vi har jo den der tavle, jeg har lavet, og jeg VIL have et mærke, for vi fik ikke et i går, da vi ikke kom ud, fordi jeg havde kramper. Så i dag skal vi ud.

Husk at nyde jeres fantastiske tirsdag. Og hvis den ikke er fantastisk... Så had den og nyd dét i stedet for. Sov godt!

Og nej, jeg kom naturligvis ikke ud at gå, fordi de smertestillende piller ikke ville sætte i gang, så jeg måtte springe over igen i dag. Det er dårlig stil allerede 2. dag ud af 7.

"I wish I could be the king"

Jeg er faldet. Jeg faldt over Bryan Adams' "(Everything I Do) I Do It For You" som er fra soundtracket til "Robin Hood". Dem er der lavet mange af, og jeg ved ikke, hvornår denne er fra, så lad mig sige det ganske anderledes: Det er den med Kevin Costner. Det er en million år siden jeg har hørt denne sang sidst, og så endte den lige her på min playliste i Youtube.... Jeg tror faktisk ikke engang jeg selv har den... Den er simpelthen så dejlig. Jeg elsker at lytte til den.

Og faktisk, når jeg alligevel slår et slag for musikken, som denne blog kommer til at handle om, vil jeg sige, at jeg faktisk har forelsket mig i Roxettes "She's Got Nothing On (But The Radio)" og at jeg vil dykke dybere ned i deres katalog for at finde spændende ting. Der har jo været en lang pause på grund af Maries (sangerindens)  hjernesvulst, men hun er okay igen, og hvor er det skønt - ikke? Af deres gamle hits er der jo selvfølgelig altid "She's Got The Look" og "Joyride", men der er også "Fading Like A Flower", "Sleeping In My Car" og "The Centre Of The Heart" - og "Real Sugar". Jamen, der er så mange gode. Jeg kunne nævne stort set alle sangene, de har indspillet, men jeg kan jo ikke bare sidde og notere titler. Jeg ved ikke, om de har lavet noget nyt efter de startede op igen, men det kan jo jeg heldigvis finde ud af.

Jeg er begejstret for "Magic Hour"-pladen af Scissor Sisters, og især sangen "Year of Living Dangerously", som jeg finder blandt deres allerbedste. Jeg synes at den er ekstremt fed. Dens melodi falder bare lige i mit hjerte. Jeg hører den på repeat, faktisk, for den er umulig at slippe af med, når først jeg har fået tændt for den. Scissor Sisters har haft mig med fra første plade, og jeg elsker dem stadig.

Gruppen, der har lavet themesangen til spillet "Dying Light", som VIST NOK udkom i 2014, hedder Woodkid, og sangen hedder "Run Boy Run". Jeg kan slet ikke få nok af den, selve melodien er så fed, at det giver mig kuldegysninger. Det er er virkelig en fed sang. Den sparker røv. Hehe. Jeg kender ikke noget til gruppen ellers. Kunne være, at jeg skulle prøve at tjekke dem ud - det er jo en udmærket mulighed for at lære ny musik at kende.

"The Pale Emperor" har jeg snakket om, det er årets plade, det ved jeg allerede nu. Vidste det, da jeg fik den og hørte den. Den er stadig magisk, og jeg elsker stadig "Devil Beneath My Feet", som er den fedeste sang på pladen, det er simpelthen bare et mesterværk, og jeg ... Marilyn Manson er kongen.

"I wish I could be the king. Then I'd know that I am not alone"

- Marilyn Manson, "In The Shadow of The Valley of Death"