Min ganske almindelige fredag

Jeg har myokloniske ryk her til morgen. Eller formiddag. De var her ikke, da jeg stod op klokken 7, men dukkede op omkring klokken 9. Det er jo ikke så fedt. Jeg er ellers glad for at kunne sige, at jeg sidder ved siden af smukke blomster, både i blomsterbede og på træer. Meget få, hvide vat-skyer på en ellers lyseblå himmel og trækviste, som svajer i den lidt mere end milde brise. Græsset er grønt, det er forår og det har fået masser af både sol og regnvand, og det vokser og ser dejligt ud. Det er, hvad jeg ser. Hvad jeg oplever inden i, er virkelig bare noget helt andet. Det modsatte.

Jonna kommer klokken 13. Cool. Det kunne være, at jeg skulle "shine" mig lidt op, lige få lidt sminke i ansigtet, prøve en ny kombination eller noget. Det trænger jeg sgu til. Jeg ved ikke helt, hvilket look jeg skal gå efter i dag, dog. Blåt? Blåt er altid et godt look. Eller ... "altid"... - kan være.

***

Jonna er gået, og jeg har fået taget mig en lur. Inden jeg gik i seng, kom Emmas mad. Det blev leveret med Post Danmark - det er efterhånden sjældent at vi ikke selv skal ned og hente det på posthuset. Man kan ikke få det leveret hjem til ret mange steder længere. Pakker generelt, altså. De sætter det som en mulighed, men når så leveringen oprinder, så får man bare en mail om at pakken ligger i deres pakkeboks. Men det er jo nok firmaet, der vælger det. Post Danmark har jo ikke min mail-adresse. Måske. Ved det ikke. Men maden kom i dag, pakken vejede over 20kg, og jeg kunne ikke bære den ind, så jeg måtte skubbe den med foden. Jeg pakkede den ud inde ved sengen. Hold da op, hvor er der meget mad! Haha... Det er sgu herligt. Så er der til lang tid. Så vil jeg håbe, at hun kan lide det. Hun har lige fået sin første nye flavour: lever. Det lader til, at hun godt kan lide det. Normalt starter hun i vådfoderskålen og slutter af i tørfoderskålen (hun spiser ikke det hele på én gang). Men denne gang blev hun ved med at spise leveren og så lige skimme over på sit tørfoder og så spise videre; jeg tror at det er et hit. Vi lå inde i sengen i dag, jeg lå på siden, René lå med hovedet på min mave, og Emma lå på min hofte. Haha.

Jeg har været sådan "kronisk" sulten i dag. Jeg har været sulten hele tiden, og hver gang, jeg har spist, er jeg blevet mæt lynhurtigt, og har sat maden væk, og efter 10-15 minutter er dødsulten igen. Hele dagen. Det har simpelthen været en plage. Og jeg er virkelig sliksulten, uden at have noget slik. Det er det værste - men nok også det bedste. Men det kan heller ikke være helt slemt, for jeg har ikke kastet mig over de micropopcorn, som der står ude i skabet.

Jeg lagde jo makeup tidligere i dag, og det ser ud til, at det har overlevet den lur, jeg har taget. Cool :)  Ikke at jeg skal mere, men det er da altid rart at se dejlig og uimodståelig ud :) Jeg har lige set en space-serie, det er sådan en med 18 afsnit af 5 minutter, og den var virkelig cool. Den foregik ombord på et rumskib, forladt, kun med én ombord. I starsten, i hvert fald. Og alligevel havde hun mascara, øjenskygge, eyeliner og lipgloss på - det helt store smukkeseringsgear, og hendes hår sad perfekt konstant, tydeligt krøllet med krøllejern. Og hun var bare sig selv. Alene onboard,  og alligevel så hun bare gorgeous ud! Elsker det! "When I wake up in my make up" - det sang Hole jo også i "Celebrity Skin" dengang på selvsamme plade.

Jeg har overvejet at invitere Majbrit herind til et glas sodavand. Eller en middag. Noget. Ikke min svigermor, men Majbrit som i Kim & Majbrit. Det eksisterer bare ikke længere. Det er derfor, jeg har overvejet det. Jeg kan godt lide Majbrit, og jeg kunne skam godt tænke mig at have hende på besøg. Jeg har desværre ikke hendes e-mailadresse, eller telefonnummer - men det har René, og jeg tager det fra ham. Tror jeg. Jeg må hellere skrive ned at jeg skal huske at tage det fra ham, for ellers glemmer jeg det sgu.

I morgen er det lørdag, René skal nok til fødselsdag, så kommer der en kedelig søndag, så er det mandag, hvor min far har fødselsdag, og så går der præcis 2 uger, så har jeg fødselsdag. Min far, mor og jeg har fødselsdag samme ugedag hvert eneste år. Min mor har fødselsdag 6. juli. Dejlig dag. Jeg kender en del, der har fødselsdag den dag. Jeg skal i øvrigt også have skrevet nogle breve. Ikke til dem, godt nok, men til andre. Jeg har skrevet et, i går, som René har sendt i dag. Det er ikke et godt brev, men jeg skal sgu lige i gang igen, så mon ikke det nok skal gå? Haha.

Klokken har faktisk sneget sig op og er blevet 22:45. Vildt. Og jeg ligger ikke i min seng og sover. Det har jeg faktisk rigtig meget lyst til, men jeg bliver bremset af, at jeg skal sige til René først, at han skal tage sin sovepille, og så lige sidde 30-45 minutter og vente på, at den virker. Måske skulle jeg forsøge at skrible lidt. Det kunne ellers være interessant nok :)

Jeg er bare træt, faktisk. Jeg synes at jeg kæmper for at holde mig vågen. Det bedste er helt klart at sige det til René nu, og så gå i venteposition.

Så nu slutter jeg af og bevæger mig derind. Sov godt, alle jer :)

Naturligvis skal han det

I dag måtte jeg aflyse rengøringen, fordi jeg ikke kunne holde ud at skulle have fremmede i mit hjem. Er det er ikke bare den værste gang lort ever? Det er sandheden, men hold kæft hvor er jeg ussel. Jeg har en halv aftale med Jonna i morgen, og på lørdag skal jeg til fødselsdag. Men jeg tror, at jeg bliver nødt til at aflyse fødselsdagen. Jeg ved, at jeg ikke vil hygge mig, og jeg vil ikke sidde og være en klods om benet på René. Jonna... Jeg ved det ikke, jeg kan jo sådan set først afklare det i morgen, og min far og René skal aflevere flasker i nogenlunde samme tidsrum... Det er nok heller ikke en god idé, når jeg er så "nede" som jeg er nu. Jeg er ikke til meget brug. Og Jonna kommer for at studere, selvom jeg da ikke er i tvivl om, at hun gerne vil bare snakke, hvis jeg har brug for det. Men... Jeg må hellere sige nej.

Det er jo også normal kendt, at det gælder om at være så alene og indespærret som overhovedet muligt når man er deprimeret.

Jeg kan ikke andet end at hade mig selv, hvilket jeg gør ekstremt lige nu. Jeg kan godt fortælle jer hvorfor. Jeg gør bare intet for nogen, jeg er en egotripper, som går op i sig selv. René siger noget andet, men han ved ikke, hvad der foregår inde i mig. Jeg kan ikke forklare ham det. Jeg tror, at jeg vil give ham en fodbehandling. File hans fødder og give dem en god gang massage. Jeg ved jo, at han elsker det. Han har sagt til mig at han elsker mig omkring 25 gange i dag, og det betyder ca. 100 gange så meget. Bør han ikke også få noget godt ud af det?

Jo. Svaret er naturligvis "jo".

It's too late

Jeg vil virkelig bare godt sidde og have denne morgen for mig selv. Men Emma er noget så irriterende og vil have opmærksomhed konstant Jeg er simpelthen så træt IGEN allerede. Jeg har lyst til at sprøjte på hende med vand, indtil hun løber væk (ind i soveværelset) og bliver derinde. Men det gør jeg naturligvis ikke.

BH'erne kom jo, i går, og jeg må sige, selvom jeg kun har prøvet én, at de er et hit. Det er som om jeg er født med den på. Den sidder perfekt, støtter perfekt og er pare dejlig. Måske ikke den smukkeste i verden - men hey, det er undertøj. Ikke mange kommer til at se det alligevel. Faktisk jo, nu hvor jeg tænker nærmere over det, men ikke på mig. Ikke mens jeg er iført det. Det bliver mens det er til vask.

Kunne det ikke være supercool, hvis jeg var vågnet op med masser af overskud? Jeg skal også tage stilling til Jonnas besøg i morgen, og tvillingernes fødselsdag på lørdag. Lige nu er det torsdag, og der er rengøring på vej. Hooray. Jeg magter IKKE rengøring i dag. Jeg magter ikke nogen former for besøg i dag, men det er jo lidt sent at gøre noget ved det nu.

Øh... Titel...

Oh joy... Jeg har bestemt mig for at holde fest i dag. Bare for mig selv. Og "fest" er måske så meget sagt - jeg har bare valgt, at jeg vil smovse, efter jeg har spist aftensmad, som jeg endnu ikke ved, hvad er, i en dåse frugtcocktail. Henkogt frugt er dejligt. Og det er sgu flere år siden jeg har fået det sidst. Men jeg skal altså også have fundet ud af den mad i dag. Vi kan jo eventuelt spise noget Knorr Oriental Rice, som jeg virkelig bare ELSKER, eller vi kan spise minipizzaer, for vi har da pitabrød i fryseren. Vi har også frostpizzaer og 2 fiskefileter. Vi kunne eventuelt købe en pose pomfritter og spise fiskefileter med remo og pomfritter.

Jeg skal ringe til min mor i dag, og jeg venter til René er gået ned for at købe ind, fordi det så er nemmere at snakke, da vi så ikke bliver afbrudt midt i samtalen - men nu har Michael ringet, så nu er det uvist hvornår jeg kan få ringet. De to høns, altså. René er et sludrechatol, og Michael matcher ham 100%. Det er helt horribelt.

Nu er det sådan, at min dag er sygt negativ. Jeg føler mig som en byrde, og jeg orker ikke at leve. Men jeg har lovet at jeg lever videre, så vidt muligt. Jeg fik også lige en e-mail om, at mine bh'er er ankommet til posthuset, og René er gået ned for at hente dem. Jeg har SÅ lidt lyst til at snakke i telefon lige nu, og nu har jeg René i røret, som snakker om ting, jeg er ligeglad med = alt. Hvis bare jeg kunne finde glæde i et eller andet, ikke? Ville det ikke være awesome? Jeg plejer godt at kunne lide at snakke i telefon, men det er lidt som om at jeg bare ikke magter det i dag. Jeg er helt... Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med den sætning.

Og klokken nærmer sig aftensmad. Den har overskredet, men René skulle jo ned til Fona, i Kvickly og i Kop&Kande. Det tager sin tid. Indtil videre har han kun været i Fona og i Kop&Kande, og han mangler Kvickly. Hvis alt er, som det plejer, kan det tage timevis...

Utroskab - for det er der masser af

Jeg har endnu en dårlig dag. Som perler på en snor dukker de op hver gang jeg åbner øjnene. Det er til at få fnat af. Jeg magter ikke flere dårlige dage, men de vil ikke lade mig være. De vil ikke! De kæmper for at komme frem til mig, som om jeg var en magnet, sat til "dårligdom". Jeg fatter bare ikke, hvorfor det sker, alt dette, men det må vel være depressionen, for jeg føler ikke, at det kun er ryggen, eller at det kun er Renés og mine daglige skænderier. Der er faktisk ikke andet at skyde skylden på end den depression, som hærger over mig, og har gjort det alt, alt for længe.

Jeg tror, at jeg kunne bo i min seng lige nu, hvis det ikke var for Renés skyld. Han hvæser konstant af mig, så jeg ikke kan få ro derinde. Jeg bryder mig ikke om det. Jeg stod op for 30 minutter siden, 18:40, og jeg længes allerede efter søvn igen.

Apropos søvn - jeg drømte, at jeg var forlovet med en mand, som var "Marilyn Manson", men ikke "min" Marilyn Manson, og selvom jeg elskede ham, skete der det, at jeg blev dybt og inderligt seksuelt tiltrukket af en anden mand: Min kamp-instruktør. Jeg kan ikke huske, hvilken kampsport han var udlært i. Men han fik mig sgu. Jeg ville ikke være utro, men jeg fik "lavet" det sådan, at vi lå sammen på madrassen - han lå oven på mig, fordi det var hans "move", der havde gjort det, og vores læber strejfede hinanden. Jeg fik vendt situationen om, for vi var jo stadig i kamp. Og så rejste jeg mig og gik derfra, Men vores læber havde strefjet hinanden = utroskab, og jeg vidste, at jeg aldrig ville kunne vende tilbage. "Marilyn Manson" og jeg boede i den samme bygning, bare på en anden etage, og på hver etage var der en masse historier, som kunne være ført til en masse spændende andre historier, men jeg valgte den, jeg beskrev her, uden egentlig at vide hvorfor. Kampinstruktøren er en virkelig, eksisterende mand. Men jeg kender ham kun som en gut på Youtube, som snakker om computere. Jeg ved ikke, hvorfor han pludselig vandt ind. Jeg ved ikke, om der er nysgerrighed nok til at den bliver hængende sammen med ham.

Det er mange drømme, jeg har om utroskab, synes jeg. Hvad betyder de? Gør det en forskel at det sædvanligvis ikke er René, jeg er utro overfor, men en anden? Gør det en forskel, at jeg sædvanligvis slet ikke er i et forhold med René? Jeg føler ikke selv, at jeg har et behov for sex i øjeblikket. Jeg er faktisk sådan mere eller mindre aseksuel for tiden. Medicinen har ødelagt alt for mig. Om der kommer noget på et senere tidspunkt, skal jeg ikke kunne sige - men lige nu, så er det sådan. Det er ikke som at jeg "væmmes". Jeg har simpelthen bare ikke lyst. Jeg synes at René er en smuk, lækker mand - jeg tænker bare ikke "seksuelle tanker" om ham. Om nogen. Andet end når jeg drømmer.

It keeps on giving! (laserpointeren)

Okay. This is how it is: min mave er sulten, min hjerne er ikke. Jeg ved godt, at man ikke kan stille det sådan op, men det gør jeg nu. Jeg er vanvittigt sulten, min mave er fuldstændigt tilsyret - men tanken om mad, eller synet af de to rundstykker med ost, jeg netop har lavet, er bare ikke god. På nogen måde. Jeg er klar over, at jeg aldrig kan falde i søvn med den syre-ædende fornemmelse i maven, så jeg er nødt til at spise maden.

Klokken er omkring 10 minutter over 1 om natten lige nu. Jeg gik i seng 19:30, for lige at tage en lur, og René gjorde det samme. Så omkring klokken 23 vågnede vi så, og jeg stod op og begyndte at lægge de nye madvarer på plads. Men jeg blev mere og mere sulten, og da René kom og sagde at han også var sulten... Ja.

Hermed, af årsager som alle sikkert forstår, men som jeg ikke gider at nævne, vil jeg gå i seng. Jeg havde forventet et længere indlæg, men blev lige "involveret" i noget laserpointerleg med Emma, såøh...

Men sov godt, jer derude, der nu, 01:30, ikke allerede er gået i seng :)

Laserpointeren er endelig i brug!

Jeg er vågen, sidder her, fordi jeg er nødt til at sidde, bare et øjeblik. Min ryg er blevet latterligt sur på mig, og straffer mig hårdt i dag. Jeg er godt nok ikke særlig heldig med min ryg for tiden. Jeg skulle have spist rundstykker lige nu, men sidder i stedet og tygger på en pose ældgammel Matadormix, fordi det var, hvad jeg kunne finde. Emma er sulten - men hun har mad, så det er ikke så vigtigt. Det kan være hendes bakke, men den blev tømt i går aftes, der burde ikke være grund til en ekstra, akut skiftning. Måske ved jeg bare ikke, hvad hun vil, andet end at hun går formålsløst rundt og miaver og kradser på stoleben.

Jeg har adskillige minder efter drømme i nat, som ikke var rare, som faktisk snarere var mareridtsagtige, og jeg forstår vitterligt ikke, hvorfor de bliver ved med at dukke op. Hvad er det, som sker i mit liv, der retfærdiggør disse drømme? Jeg forstår det simpelthen ikke.

Mine smerter har ledt til, at jeg ikke kommer på neu.amb. på onsdag som planlagt, og da jeg ringede for at aflyse her for 20 minutter siden, fik jeg at vide, at jeg ville komme bagerst i køen, fordi der er mange epilepsipatienter. Det er lidt ærgerligt, men det er ikke et hastebesøg, så det skal nok gå.

Jeg er elendig til at lege med Emma og den dér mus, der er forbundet med en snor til en pind. Jeg er så elendig, at Emma faktisk ikke gider at lege med mig, selvom hun er dybt og inderligt understimuleret. Derfor er jeg meget glad for, at vi ENDELIG har fået købt batterierne til den dér laserpointer, vi fik med som "gave" da "de" droppede Emma af her den 18. februar 2014. Det er noget ganske nyt - jeg legede med hende i går og i dag, og hun elsker det! Hvor er det skønt. Nu kan jeg måske også få lov til at være lidt med i al det der legeri, som ellers var noget, René havde patent på.

Derudover er jeg glad for at kunne sige, at jeg har overtalt mig selv til at kæmpe hårdere for at komme "i gang" igen, så der kan komme gang på min hjemmeside, som I alle sammen elsker (yeah, I know - hæhæ)

www.rapoulsen.dk