I dag måtte jeg aflyse rengøringen, fordi jeg ikke kunne holde ud at skulle have fremmede i mit hjem. Er det er ikke bare den værste gang lort ever? Det er sandheden, men hold kæft hvor er jeg ussel. Jeg har en halv aftale med Jonna i morgen, og på lørdag skal jeg til fødselsdag. Men jeg tror, at jeg bliver nødt til at aflyse fødselsdagen. Jeg ved, at jeg ikke vil hygge mig, og jeg vil ikke sidde og være en klods om benet på René. Jonna... Jeg ved det ikke, jeg kan jo sådan set først afklare det i morgen, og min far og René skal aflevere flasker i nogenlunde samme tidsrum... Det er nok heller ikke en god idé, når jeg er så "nede" som jeg er nu. Jeg er ikke til meget brug. Og Jonna kommer for at studere, selvom jeg da ikke er i tvivl om, at hun gerne vil bare snakke, hvis jeg har brug for det. Men... Jeg må hellere sige nej.
Det er jo også normal kendt, at det gælder om at være så alene og indespærret som overhovedet muligt når man er deprimeret.
Jeg kan ikke andet end at hade mig selv, hvilket jeg gør ekstremt lige nu. Jeg kan godt fortælle jer hvorfor. Jeg gør bare intet for nogen, jeg er en egotripper, som går op i sig selv. René siger noget andet, men han ved ikke, hvad der foregår inde i mig. Jeg kan ikke forklare ham det. Jeg tror, at jeg vil give ham en fodbehandling. File hans fødder og give dem en god gang massage. Jeg ved jo, at han elsker det. Han har sagt til mig at han elsker mig omkring 25 gange i dag, og det betyder ca. 100 gange så meget. Bør han ikke også få noget godt ud af det?
Jo. Svaret er naturligvis "jo".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar