Når pladsen er for træng, må man rydde op

Jeg kan slet ikke magte den sære telefon, jeg har. Den går mig på nerverne. René ringede til mig, og da jeg lagde på, var der ca. 75% batteri tilbage. Men fordi jeg ikke huskede at lægge telefonen på "inde bagved", og bare har ladet den ligge med tændt display der fra klokken 17:30 eller sådan noget, og frem til 21:20, var den røget ned på 7%. Dette skete også i freaking onsdag i sidste uge. Det er åbenbart bad luck at bruge telefonen om onsdagen.

Jeg er så utrolig træt i dag, jeg tror at jeg har taget 2 lure, men jeg er kun 100% sikker på den jeg lige er vågnet fra. Jeg kan slet ikke kapere denne dag. I går må have taget meget hårdt på mig. Jeg kan sikkert godt klare at gå en tur om en times tid eller noget, klokken 22:30, 23:00, men spørgsmålet er, om jeg ikke bør vente til i morgen?

De streptokokker (jeg tror at det er det, jeg har. Ellers er det stafylokokker) omkring såret på benet, der gør at det ikke vil hele, skal jo behandlers med det der Fucidinsyre salve. Men jeg skal jo have støttestrømperne på hurtigst muligt efter opvågning, og salven skal på 2-3 gange dagligt, og jeg må ikke smøre med salve, når jeg har strømperne på. Så det eneste tidspunkt, jeg kan smøre det sår, er om aftenen, når strømperne kommer af. Men så skal jeg vaske benet til om morgenen, og strømpen skal alligevel skylles op og hænges til tørre et sted, fordi: jeg har kun et par, og den skal være ren - hver dag. Det er et cirkus uden lige.

Jeg har jo, sammen med min bedre halvdel, kædeset "Dharma and Greg" de sidste 2 uger, og i dag blev der nævnt noget, der faktisk er interessant. En "Feelings-wall". En væg af følelser. Det var en væg, hvor man simpelthen skrev eller tegnede sine følelser. Jeg sidder lige nu også tænker "Hvorfor har jeg ikke sådan en?" Vi burde ofte en væg, f.eks. til tavlefolie eller whiteboard folie, så man kan skrive med kridt eller tusch, og så bare skrive "Du er en lort" "Nå, men mormor laver gode æbleskiver" eller sådan noget. Jeg synes at det er en rigtig god idé. René har takket ja til at gå til psykolog i forbindelse med Smertecentret i Køge. Jeg er meget stolt af ham, og jeg håber så meget, at han kommer igennem de 3-4 måneder, der vist er sat af til det, og har fået et godt resultat ud af det.  Han har ingen at snakke med om ting, der sker, andre end sin søster og sin mor, og det er bare ikke godt nok. Hvis han får "den rigtige" psykolog, vil han få et langt bedre liv. Thums up til René :)

Mit venstre albueled er begyndt at stille behov for at blive"knækket" hele tiden. Der er en spænding i det af en aft.

Drømte at jeg elskede René, og gav ham en julekalender, men at jeg også havde købt andre julekalendere. Jeg havde købt 4-5 mindre julekalendere, og 3 kæmpe store. Jeg gav en af de kæmpe store til Shakira. På vejen til ... Hvor hun nu var... for at aflevere den, kom jeg ud på noget is, og det viste sig, at der løb et togspor ned igennem. Abby og Larry "Dharma and Greg" var med, men Dharma var ikke "Dharma", hun var "Rikke" (ikke mig), og da jeg pludselig hørte toget, som kørte på togskinnerne, skyndte jeg mig at hoppe ind i noget, der lignede et "venteskur" ved et busstoppested. Så jeg hoppede ind der, men pludselig løsrev det sig fra bjerget, hvor togskinnerne kørte på, og det viste sig at være en båd af en art. Men jeg var alene ombord, og jeg kunne slet ikke styre det der skib. Samtidig havde Abby og Larry vist noget kørende inde i selve toget, hvor Ozzy Osbourne befandt sig, samt et supersnerpet ungt par, der ikke var i stand til at få børn.

Så blev jeg vækket. Af René, som havde sat sin mund mod mit lår og lavede pruttelyde.

Men nu er det nok. Klokken er 22:12, og mine fødder og ben skal befris fra støttestrømperne. Jeg har haft dem på i noget nær 13 timer. Slet ikke acceptabelt.

Og der er lige dukket et pop-up vindue frem på min skærm, hvor der stod, at jeg ikke har mere hukommelse, og at jeg skal lukke Firefox. Alt hvad der ikke er gemt, bliver slettet. Jeg må have noget mere plads...

Hvis du ringer til mig for at sludre - læg på

Vi har netop bestilt maden hos pizzeriaet. Anna har givet os 300 kroner, men fordi vi gerne, for det første vil købe for lidt mere end hvad vi tre skal have til sammen, og for det andet gerne vil give drikkepenge, har vi valgt at betale med dankort. Men der er vist noget med, at ham, som kommer med maden, ikke får drikkepengene, hvis man bare beder dem om at runde op, som vi normalt gør. Det er sket, at vi har været nødsaget til at give 73 kroner i drikkepenge. Men det viste sig så også, at maden var det værd. Men ham her vil ikke have drikkepenge, når vi bruger dankortet, fordi det ikke går til ham, men til firmaet. Så René ringede og bestilte mad, og så spurgte ham, om han kunne hæve lidt over. Ham, der tog telefonen, sagde "Nej, det kan man ikke, men for dig, kan vi godt". Haha. Så er man populær. Men René bliver tit tilbudt lifts af pizzabuddene - både af de ansatte og af ejeren. Det er vist meget normalt for ham - da vi boede i Herfølge blev han en dag tilbudt et lift hjem af en af de ansatte i Superbrugsen. Haha. Der var også en dag en fra Herfølge apotek, der ville køre ham hjem. Også fra "vores" pizzeria dengang, "Pizza 4 You". Det var godt dengang. Vi brugte det et par gange efter vi flyttede til Køge, men deres standard faldt hurtigt, og nu er vi stamkunder, so to speak, hos et andet pizzeria.

Men det er bare meget pudsigt.

Jeg skal ringe til lægen "i morgen", så jeg må hellere se at komme i seng - klokken er 00:40, og det er jo søndag aften. Jeg skal jo være klar til at ringe fra klokken 8:00.

Jeg har fået sammensat Renés journal, som han skal have med på Smertecentret næste gang. Det bliver den 22. september, der er lidt tid endnu. Fuck, hvor har han mange papirer! Han skal være glad for, at han ikke har en psykiatrisk journal også! Haha...

Safety is number one priority!

POP! POP!

Jeg faldt i. Først med det ene ben, så med det andet. Jeg fik René til at købe to poser Haribo Vampyrer til mig, da han skulle på tanken. Jeg har ellers holdt en sund linje i et godt stykke tid. Dammit.

I dag skal vi så - for at gøre det ekstra slemt - bestille pizza (eller hvad man har lyst til hos pizzeriaet - det vi bruger, "Byens Pizzeria" i Køge, har de bedste hjemmelavede cheeseburgers, og deres kyllingeburgere er simpelthen bare så vidunderlige, at jeg rent faktisk er i stand til at gemme dem og spise dem senere. Det er ellers noget, jeg kun kan med McDonald's cheese- og hamburgers) fordi  Annabanana ringede i går og sagde at hun ville have pizza i dag, om vi ville være med, det var på hendes regning og alt det der. Som fattig pensionist har man ikke råd til så meget, så når hun får lyst til forårsruller (det er det, hun gerne vil have), og ringer ind til os og siger at hun betaler, så plejer vi at tage imod hendes penge, men så til gengæld købe forårsruller til hende hver eneste gang vi selv bestiller.

Jeg håber lidt, at Renés smerter når at klare op til i aften, så han er i stand til at spise inde i stuen. Jeg kunne godt bruge en hyggeaften, nemlig. Anna spiser alligevel ikke sammen med os.

Jeg kan slet ikke komme mig over, at jeg først vågnede klokke 12:50 - og det var da kun fordi René vækkede mig. Han var også lige vågnet og havde set hvad klokken var. Vi gik i seng klokken 2:30, totalt tidligt. Jeg havde endda siddet og småsovet foran computeren inden jeg gik ind i soveværelset for at gå i seng. Jeg var lidt irriteret på René. Han havde jo taget en sovepille, som vi havde aftalt, og så havde vi aftalt en tid. 02:00. Men da jeg kom ind i soveværelset, kørte Star Trek The Next Generation på skærmen, lyset var tændt, og René fyldte 3/4 af sengen og snorksov. Så var det jo lige pludselig mig, der var for sen på den. Jeg havde i forvejen ordnet alverdens ting. Blandt andet kattebakken, som teknisk set er en af hans pligter. Jeg fik også renset drikkefontænen, som er en af mine pligter.

Jeg tror, at Emma fejler noget. Noget psykisk. Jeg tror, at René og jeg, trods vores godhjertede forsøg på at vise hende både kærlighed og interesse, er for... omklamrende. Jeg tror, at hun gerne vil være alene. Hun virker simpelthen bare så mærkelig. Jeg tror, at hun måske er stresset. På den anden side side sover hun konstant. Måske er det varmen i lejligheden, og luftfugtigheden. Men jeg bliver nødt til at lade være med at række ud efter hende, når hun sover. Så er det sovetid.

Apropos det, så er jeg faktisk utrolig træt...

Engang imellem må man "go blonde" as they say

Jeg gik i seng klokken 3 i nat, men jeg faldt først i søvn klokken 4. Jeg havde ting at spekulere over. Vedrørende mit forhold til min mand. René. Manden, jeg elsker. Det var tunge tanker. Jeg overvejede at vække ham, men han var faldet i søvn klokken 3:05, fordi han havde taget en sovepille, og så ville jeg ikke spolere hans søvn.

Jeg har det svært for tiden, og som en ekstra bonus har jeg lige haft en eller anden syg form for kramper i livmoderen, der gjorde så ondt, at jeg måtte tage medicin for at afhjælpe dem. Jeg kunne ikke stå op, jeg kunne ikke engang sidde oprejst. Jeg græd! René hentede Metadon, Tramadol og  Panodil til mig, og jeg tog 5mg Metadon, 100mg Tramadol og 1000mg Panodil. Der gik næsten 40 minutter før effekten begyndte at virke. Men nu kan jeg sidde igen. Det er sgu meget rart.

Derudover har jeg et problem med mit syn. Det siger jeg på den allerpæneste måde. Jeg tror, at jeg hallucinerer lidt, når jeg sidder og laver andre ting. Ser ting ud af øjenkrogen, som er fuldstændig vanvittige, og at ved det stort set inden jeg drejer hovedet for at kigge - men jeg drejer hovedet alligevel. Jeg skal lige se, hvad det er, der er dér på gulvet, på væggen, i hjørnet, i døråbningen, osv. Samtidig er jeg bange for at kigge, for jeg er bange for, hvad jeg kommer til at se.

Min evne til at vande planter med mine tårekanaler er gen-eskaleret.  Jeg var sådan set ved at være nede på et plan hvor et nogenlunde normalt menneske kunne følge med. Der er jeg så ikke  længere. Hvad har skubbet mig ud over kanten? Jeg ved det faktisk ikke?... Det er bare som om alt har vendt sig imod mig. På magisk vis. For der er ikke sket nogen ændringer. Det kom bare lige så langsomt til mig. Alt det vand. Det er ærgerligt at den eneste ene plante jeg har ikke kan tåle vanding med saltvand, for jeg gætter på, at et glas med tårer kunne samles hurtigt og gøde ekstra grundigt.

 Men lørdag er det i dag, og Jonna har været her. Det var rigtig hyggeligt i dag. Vi snakkede meget om Jesus og hans udbredelse af Guds navn, som jo er Jehova. Jehova Gud, hedder han, hvis nogen er i tvivl. Jeg er ikke et Jehovas Vidne. Jeg tror ikke på Gud, eller en gud af nogen anden art. Jonna er vel... Jeg gætter på, at hun er midt i halvtredserne, og hun er overbevist om, at Jehova "udrydder" alt liv på Jorden ved Harmageddon, og skaber et Paradis på Jorden for alle dem, som troede på ham før Harmageddon. Harmageddon er i øvrigt den kamp, som finder sted mellem Gud og Satan, hvor Satan tilsidst bliver tilintetgjort. Dem, som er sande kristne (det er jo så Jehovas Vidner), er de eneste, der får adgang til Paradis, sammen med dyr. Det må smerte Jonna meget at vide, at hun sidder over for mig, som hun siger hun holder meget af, og vide at jeg ikke er velkommen i Paradis og bliver tilintetgjort sammen med Satan og hans dæmoner. Jeg ved godt, at hun tror, at jeg bærer Jehova i mit hjerte, og at vi ser hinanden "på den anden side" - men det sker ikke.

Det handler jo om at være rig

Hm. Dagen i går, som på magisk vis var torsdag, bragte et telefonopkald fra KBJ, hvor han fortalte René, at mit kaliumtal igen er for lavt. Denne gang ligger det på  2,9, og han bad mig om at ringe til lægen. Men jeg tænkte "Min læge har ferie, så jeg kan lige så godt bare skrive en e-mail inde i systemet. Men da jeg så stod op i dag, havde min læge skrevet, at mit stofskifte er netop i underkanten, og hvis ingen andre snakker med mig om det, skal jeg ringe til ham. Det nåede jeg dog ikke.

Mine nye støttestrømper i går, fordi jeg jo fik taget mål til rigtige støttestrømper og ikke flyvestrømper. Jeg er SÅ glad for dem, men de er umulige at få på selv, og jeg var nødt til at få en til at komme og give mig dem på. Jeg forsøgte selv, og René færdiggjorde det, men det var med nød og næppe. Da jeg havde fået dem på, og de sad rigtigt, sad de bare så god, at de var SÅ dejlige og perfekte at have på. Så skønne. Og det er awesome at de er sorte!

Jeg var sådan lidt irriteret i går, fordi Osuma igen bragte en forkert levering. Jeg reagerede måske lidt mere på en pose rugbrød som erstatning for sandwichbrød end nødvendigt var, men mit bæger er flydt over 500 gange nu. Jeg havde allerede købt ét rugbrød, og vi kan ikke nå at spise to pakker rugbrød på så kort tid! Det er virkelig irriterende. Og så oven i hatten, var at jeg fik Golden Delicious æbler i stedet for Fuji æbler. Der kunne jeg bare ikke længere og fik René til at ringe til Osuma og så dem til at give mig alle de penge, jeg havde til gode fra sidste levering, og så den pakke rugbrød, jeg ikke havde bestilt, også. De var meget venlige og samarbejdsvillige.

Jeg er lige kommet i tanke om, at jeg har en aftale med Jonna i morgen. Vi er lige nu i gang med emnet om hvilken tro, der er den sande. Hvordan man kan kende den sande kristne. Og ud fra noget, jeg har hørt Marilyn Manson sige for nyligt (jeg ved dog ikke hvor gammelt interviewet var), er der lidt opstået en tanke hos mig, der lyder: hvis Jesus døde på korset, som det jo siges at han gjorde, og derefter blev genoprejst/blev vækket til live igen nogle dage senere - var han så teknisk set så ikke en zombie? Og der var jo flere af den slags sager. Lazarus, f.eks. Og når man ser i henhold til historien, var Jesus berømt før hans død og selv nu, så mange år efter, bliver hans død stadig fejret. Folk pisker sig selv på ryggen mens de beder til Jesus og Jomfru Maria, og de drikker "Kristi Blod" (der jo er vin, men som skal symbolisere hans blod), folk gør forfærdelige ting ved sig selv i Guds navn, igennem tilbedelse af Jesus, og stort set alle krige handler om enten religion eller politik, og som ofte er de to blandet sammen.

Kristendom er en form for underholdning, en syg måde at retfærdiggøre vold og had på.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg mon skal lave til aftensmad i dag. Det er alt for sent at tage kød ud af fryseren. Men jeg kan selvfølgelig gå ned og købe noget. I går fik vi vietnamesisk oksegryde med parboiled og vilde naturris. For goddamned hell (ja, det hele skal med) det smagte vidunderligt, selvom det lignede noget, som havde ligget uden for køleskabet i for lang tid. Det tog også VILDT lang tid at lave. Jeg havde da aldrig troet at det ville tage mig 45 minutter at skære 4 forårsløg ud, det plejer at gå rimelig tjept. Jeg skar også hvidløg og citrongræs. Det var sådan set det. Men det smagte så godt, at jeg sagtens kunne spise det igen i dag. Mumselumse!

I dag ringede jeg til min farmor. Hun havde ikke tid til at snakke. Min niece var der, de sad og spillede kort, indtil hendes far kunne hente hende. Jeg sagde til min farmor "Så må du hilse hende". Min farmor sagde "Iben, jeg skulle hilse fra faster Rikke". Så kunne jeg høre at Iben råbte "Hej faster Rikke!" i baggrunden, og min farmor gentog det, og vi aftalte, at jeg ringer senere. Men... Jeg begyndte at græde? Hvorfor begyndte jeg at græde?  Jeg ved ikke, hvad der lå "under". Om det var godt eller dårligt. Jeg kunne ikke sådan rigtig fornemme det. Det var bare en sær følelse.

Emma var ved at ørle flere gange i går, men jeg tror ikke, at hun har gjort det, for jeg har ikke kunnet finde noget nogen stedet. Men det må næsten være hårboller. Jeg sidder og kigger på hende nu

og hun vasker sig hele siden. Det er stort set lige gyldigt hvornår man støder ind i hende, så sidder hun og vasker sig. Hun kan bruge flere timer på det hver dag. Er det normalt? Måske jeg  lige skulle undersøge det.

Vores hjem er invaderet big time af ørentviste. De er så skideulækre, og forleden sad der en på wc-brættet. Vores badeværelse er tæt på hoveddøren, og den slutter ikke helt tæt, så de kan godt komme ind dér, plus vi har fået sat åbne spjæld i, for bedre udluftning - og der kommer alt igennem. Til gengæld er der skåret en hel del ned på sølvfiskene i soveværelset. Det har helt sikkert hjulpet at vi har fået fjernet skimmelen fra væggen, og at vi selv har været gavmilde med insektgift. Men det har været lidt svært, efter Emma flyttede ind. Hun er dog ikke synderligt interesseret i insektgift - det er mere os, der er urolige for, at hun kommer til at indånde det. Det er i et hjørne. der står et møbel foran.

I øvrigt er titlen på indlægget bare noget, der faldt mig ind, da jeg lige nu sad og ikke kunne finde på andet. 

På hospitalet

Yea. I dag er det så blodprøverne, der manglede sidst, der skal tages. Jeg kører med René og hans far ud på hospitalet og får det ordnet med det samme, mens de er til samtale. Så følges vi også hjem.

Jeg regner med, eller håber i hvert fald på, at jeg kan nå at blive færdig før dem, så de ikke skal vente på mig. Så jeg tager en bog med, bare for en sikkerheds skyld. Og jeg får ikke læst noget, fordi jeg kommer til at sidde midt i midtpunktet på Køge Sygehus og vente, så der er nul koncentration. Men jeg satser på, at det nok skal gå.

I går eftermiddags var meget slem for mig. Jeg blev meget overvældet og så berørt at jeg bare nærmest kastede mig dramatisk ned i sengen og græd mig i søvn. Jeg har fandeme taget mange kilo på siden jeg steg 1500mg i Delepsine i december sidste år. Næsten 10kg, hvis ikke mere. Jeg har ikke selv kunne mærke det... Jeg blev virkelig ked af det. Men altså. What's done is done. Nu skal de 10kg væk igen - og gerne mere.

Fordi jeg har været oppe siden før 6 i morges, er alting klargjort. Det eneste, der mangler, er at pakke taskerne. Det, der skal i dem, er OK. I Renés taske skal der 2x ½-L flasker med Coop Cola Light og hans papirer. I min taske skal der 2x ½-L flasker med Coop Cola Light, en bog og min mobiltelefon/kortholder. Det sidste er det vigtigste, for jeg har mit sygesikringskort i der. Normalt har René det. Det er sædvanligvis ham, der henter medicin, nemlig. Men nu skal han jo ikke med ned på klinisk biokemisk afdeling. Jeg skal også have briller på, samt mit ur. Og det hele er klargjort. Det skal bare lige ned i taskerne. Jeg pakker solbriller ned til turen, men brillerne har jeg nok bare på. Jeg kan tage mine røde solbriller på, og mit røde ur. Wauw. Perfectly good match :) Så er det  næsten ærgerligt at jeg ikke har min røde rollator med.

Vi skal til tandlæge i denne måned, og jeg var fuldstændig overbevist om, at vi var gået "konkurs" allerede inden vi gik ind i måneden. Det er sådan lidt ... René vil gerne bruge nogle penge på noget computer-gejl, og det skal han have lov til. Så jeg sad og kiggede regnskabet igennem i aftes, og det ser ud til, at vi faktisk har omkring 2.000 kroner, han kan bruge på det, selvom vi har været til tandlægen. Det er ikke noget, der sådan normalt "sker", men det er da positivt, for jeg har været meget bekymret. Jeg tror dog stadig ikke jeg stopper med at være bekymret før efter tandlægen. Men det er nogle dage til endnu. Jeg skal også have bestilt kørsel til den dag. Og have snakket med René om, hvad vi gør med hjemturen.

Hvad medicin angår, har jeg ikke taget vanddrivende i dag. Jeg burde nok have gjort det, men jeg gider ikke at rende rundt og skulle tisse på sygehuset - eller sidde i svigerfars nye bil og pludselig ikke kunne holde mig længere. Derfor tager jeg en i morgen i stedet for, og fortsætter bare som normalt - hvilket er 1 om dagen. Jeg har naturligvis taget den medicin, jeg ellers tager, da jeg ellers vil leve i risiko for at falde om i et epileptisk krampeanfald, og de burde ikke have noget at sige. Til gengæld har jeg gigantisk hovedpine, og har valgt ikke at tage ibuprofen eller paracetamol imod det.

René var inde i gemmerne, dybt inde bag ved "de fede dvd'er", og fandt nogle sæsoner af "Dharma & Greg" på dvd. Jeg ved ikke, hvor mange sæsoner, der rent faktisk er. Men vi er gået i gang med at se den. Ih... Jeg elsker den serie. Det er en almindelig serie, som "The King of Queens" eller "Everybody Loves Raymond", altså en såkaldt "sit-com". Dharma er så dejlig, jeg ville ønske, at jeg kunne være mere som hende.  Spontan, primært. Og Larry og Abby er jo fantastiske, men serien var ikke blevet god uden Edward og Kitty. Det er virkelig en fantastisk serie. Fra 1990'erne, godt nok (som de andre, jeg nævnte), men fantastisk alligevel. Jeg ser jo ikke dem der er i "den nye generation" fordi jeg simpelthen bare aldrig ser fjernsyn. Ganske enkelt. Jeg ville måske have set noget af det lidt nyere hvis jeg havde haft et tv, men på den anden side stod jeg nok af sådan cirka midt i "Friends" - fantastisk serie, men... på et tidspunkt indser man, at den bare gentager sig selv for meget i nogle ting, der simpelthen ikke er sjove nok.

Nå. Jeg har en lille, sulten kat stående her, som ser meget insisterende ud. Hun lå og legede med gulvtæppet før, og pludselig blev hun vred og kom med en mis-lyd, hvorefter hun rejste sig og gik? Sært. Men hun må hellere få noget mad. Hav en rar dag, alle jer :)

Endelig net igen!

Jeg vil straks sige, at jeg ikke har haft internet siden i torsdags! Det har været den værste weekend ever! Jeg vidste da godt, at jeg var afhængig af internettet, men COME ON! Min e-mail, De gule sider, Netbank, Google Translate, Google i det hele taget, Wikipedia, imdb... Jeg har følt mig så handicappet, og det var bare skide internettet. Det er forfærdeligt, ikke?

Jeg har brugt det meste af weekenden på at opsnuse ting på Youtube, som jeg fandt morsomme. Blandt andet klip med KONGEN over stand-up, Mick Øgendahl, og så Linda P. og Gabriel Iglesias. Jeg har ofte snakket om sidstnævnte, og selvom hans navn ikke sådan lige springer i ens øjne når man tænker stand-up, så har han været i Danmark på turné, jeg mener at det var i 2011 eller 2012. Næsten fyldt sal, men hvorhenne... Var det i Valby Hallen eller K.B. Hallen? Eller måske ude omkring Albertslund? Jeg er blank lige nu. Men se det her klip. Det er et af de rigtig gode, synes jeg, jeg har selv set det mange gange. Hvis man bare søger på hans navn, dukker hans shows op, i  fuld længde. Men klippet her, handler om Steve Irwin, som var en tvvært/dyreforkæmper, havde sit eget show, "The Crocodile Hunter", som jo døde i 2006, efter at være blevet stukket i brystet af en giftig pilrokke (tak, Wikipedia). Virkelig tragisk historie, men klippet er altså virkelig morsomt.

Gabriel Iglesias er ekstremt kendt "Over There", og han har mange sjove historier, i og med han rent faktisk er mexicaner, og både taler engelsk og spansk. Jeg fatter ikke en bjælde af det spanske, men det er sjovt alligevel. Så skæg er han. Det hænger nemlig sammen, så i de historier, han fortæller, går det bare op i en højere enhed! Jeg har selv "Hot and Fluffy" og "I'm Not Fat, I'm Fluffy" på dvd. Jeg har set "Aloha Fluffy" og ønskede den ikke, men har, efter at have set den igen, skiftet mening. Den er faktisk skideskæg. Hvor er det dejligt, at han ikke tager penge for at folk kan se hans shows online! Jeg har også set den film, han har lavet, og den synes jeg er noget særligt. Men de tre shows - de er virkelig morsomme! 

Så har jeg naturligvis søgt lidt på Marilyn Manson. Jeg har en lille samling af interviews, som jeg ser igennem engang imellem. Jeg kan godt lide de baner, han får mig til at tænke i. Tag nu bare en af mine interesser lige nu, og som jeg studerer nu: Bibelen. Jesus levede, og Jesus døde. Alle så det ske. Men han vågnede fra de døde. Var han så teknisk set ikke en zombie? Og Bibelen er jo fuld af den slags! Men særligt to interviews falder mit hjerte kært. Det første, som jeg viser først (naturligt nok), stammer tilbage fra "Holy Wood" perioden. Jeg har valgt det, fordi det - endnu engang - viser hvordan Mr. Marilyn Manson let og elegant "forsvarer" sig imod angreb og anklager, som faktisk slet ikke bør være rettet mod ham. Det er anklager, som opstod i kølvandet på "The Columbine Shootings", som han fik skylden for. Jeg synes det er så godt, det interview, at jeg ser det igen og igen.

Hans måde at forklare tingene på, synes jeg er god,og jeg synes at han er god til at "afslå" Bill O'Reillys komplet latterlige spørgsmål. Han (Mr. O'Reilly) er religiøs, så at han har inviteret Marilyn Manson ind, har - som jeg ser det -  været i et forsøg for at slå ham ned (verbalt). Men Marilyn Manson, som Mr. O'Reilly også selv må indrømme, er en "wellspoken guy", han er god med ord, og selvfølgelig er han i stand til at forsvare sig selv, sine holdninger og sin musik.

Jeg har jeg naturligvis også set klippet fra da han besøgte Sharon Osbournes talkshow. Det er simpelthen så dejligt at se ham sådan, jeg nyder at se det klip, igen og igen. Jeg kunne så godt have undværet at vide at han har haft det virkelig skidt, men altså... Fra de dårlige tider kommer der også gode sange, og det har jo bragt mig "The Pale Emperor". Denne optræden, i "The Sharon Osbourne Show", er i forbindelse med den promoting, der blev lavet omkring pladen "The Golden Age of the Grotesque". Det har nok været min yndlingsplade, op indtil Den Blege Kejser. Men se, og se hvor dejlig han er!

Men nu rammer klokken midnat, det er blevet tirsdag, og jeg er nødt til at gå i seng. Suk-suk. Så -  jeg håber at jeg ikke er foruden internet igen i en kæmpe, lang periode, for så magter jeg det ikke.

Sov godt!