POP! POP!
Jeg faldt i. Først med det ene ben, så med det andet. Jeg fik René til at købe to poser Haribo Vampyrer til mig, da han skulle på tanken. Jeg har ellers holdt en sund linje i et godt stykke tid. Dammit.
I dag skal vi så - for at gøre det ekstra slemt - bestille pizza (eller hvad man har lyst til hos pizzeriaet - det vi bruger, "Byens Pizzeria" i Køge, har de bedste hjemmelavede cheeseburgers, og deres kyllingeburgere er simpelthen bare så vidunderlige, at jeg rent faktisk er i stand til at gemme dem og spise dem senere. Det er ellers noget, jeg kun kan med McDonald's cheese- og hamburgers) fordi Annabanana ringede i går og sagde at hun ville have pizza i dag, om vi ville være med, det var på hendes regning og alt det der. Som fattig pensionist har man ikke råd til så meget, så når hun får lyst til forårsruller (det er det, hun gerne vil have), og ringer ind til os og siger at hun betaler, så plejer vi at tage imod hendes penge, men så til gengæld købe forårsruller til hende hver eneste gang vi selv bestiller.
Jeg håber lidt, at Renés smerter når at klare op til i aften, så han er i stand til at spise inde i stuen. Jeg kunne godt bruge en hyggeaften, nemlig. Anna spiser alligevel ikke sammen med os.
Jeg kan slet ikke komme mig over, at jeg først vågnede klokke 12:50 - og det var da kun fordi René vækkede mig. Han var også lige vågnet og havde set hvad klokken var. Vi gik i seng klokken 2:30, totalt tidligt. Jeg havde endda siddet og småsovet foran computeren inden jeg gik ind i soveværelset for at gå i seng. Jeg var lidt irriteret på René. Han havde jo taget en sovepille, som vi havde aftalt, og så havde vi aftalt en tid. 02:00. Men da jeg kom ind i soveværelset, kørte Star Trek The Next Generation på skærmen, lyset var tændt, og René fyldte 3/4 af sengen og snorksov. Så var det jo lige pludselig mig, der var for sen på den. Jeg havde i forvejen ordnet alverdens ting. Blandt andet kattebakken, som teknisk set er en af hans pligter. Jeg fik også renset drikkefontænen, som er en af mine pligter.
Jeg tror, at Emma fejler noget. Noget psykisk. Jeg tror, at René og jeg, trods vores godhjertede forsøg på at vise hende både kærlighed og interesse, er for... omklamrende. Jeg tror, at hun gerne vil være alene. Hun virker simpelthen bare så mærkelig. Jeg tror, at hun måske er stresset. På den anden side side sover hun konstant. Måske er det varmen i lejligheden, og luftfugtigheden. Men jeg bliver nødt til at lade være med at række ud efter hende, når hun sover. Så er det sovetid.
Apropos det, så er jeg faktisk utrolig træt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar