Belastning for 89 kr om måneden

Ohøj, kære medlæsere!

Jeg har set en masse videoer på Youtube, for det er den slags, jeg kan. Nogle af dem er virkelig gode, andre er ekstremt dårlige. Vent. Jeg fornemmer, at jeg er nødt til at genstarte min browser. Eller hele min maskine. Jeg har ingen blinkende markør, og det driver mig til vanvid.

Sååådan. Nu virker det igen. Når man er vant til at se, om der overhovedet er kontakt, er det irriterende, når der absolut intet sker!

Nej, men jeg har naturligvis set nogle "explained"-videoer, især om kattes om opførsel, og jeg har stortudet til Tati og James' bryllupsvideo, og ønsket at jeg havde sådan en - men mine minder er lige så gode 😉

Jeg har naturligvis også set Jenna. Jeg tørster altid efter Jennas videoer, og jeg vil meget stærkt anbefale den, hvor hun lægger makeup på sin mor. Hendes mor er cool! Den er fra den 18. januar.

Rob Dyke er også en personlighed, jeg har brugt tid på - især hans serie "Why Would You Put That On The Internet?" - det er en genial serie.

Til aftensmaden er vi begyndt at se den engelske serie "Peep Show". Som alle andre serier, har Netflix de første sæsoner, og så stopper det. Denne serie har kørt i ca. 9 sæsoner, men der er kun 3 på Netflix? Det samme med "New Girl", som vi også fulgte med i, der var der også langt flere sæsoner, end der var vist på Netflix. René fandt en dansk serie, hvor de kun havde sæson 2. Selvom 89 kroner om måneden ikke er noget at tale om, er vi begyndt at overveje at stoppe med at have Netflix, netop på grund af dette. Det er så frustrerende.

Men også på musikkens område har jeg fundet et sted at hvile for en tid: Kylie Minogues "Aphrodite". Den plade er simpelthen så utrolig. Det er lidt som om hele pladen er fed, men der er selvfølgelig sange, der er bedre end andre. Titelsangen, "Better Than Today" og "All The Lovers" er bare nogle få eksempler herpå.

Er det ikke typisk at man kun har været oppe i en enkelt time, og faktisk stod op for at fylde dagens medicin op, så ens mand kunne få noget medicin, og der nu er 1 time til at han skal have skiftet sit Fentanylplaster, og så er det NU jeg bliver træt? Altså sådan, "gen-træt", for jeg var træt, da jeg stod op.

Lige i disse dage har jeg en følelse af at min rygsøjle er ved at glide ned og ud. Jeg har virkelig ondt, når jeg sidder i mere end ca. 15 minutter. Det med smerter i halebenet er kommet efter jeg faldt ud af min stol og landede direkte på rumpetten. Jeg tror, at grunden til, at det gør så ondt lige nu, er pga. menstruationen, som startede i går. Den sætter sig ofte i det område og giver smerter. Faldet er jo efterhånden 2 måneder siden, eller sådan noget.

Jeg håber at I har det godt alle sammen! 😊

The Man With The Laughter

Jeg hader tysk. Ikke tyskere og Tyskland. Men sproget. Da jeg gik i folkeskole, var jeg virkelig dygtig til at udtale tysk, altså virkelig, men jeg fattede BJÆLDE af hvad jeg udtalte. Da jeg startede på HTX, valgte jeg derfor fransk, men det skulle vise sig, at det slet ikke var en forbedring, og ikke alene fattede jeg det ikke, jeg kunne heller ikke udtale det. Det fag røg også ret hurtigt på hadelisten.

Men tysk bestod jeg i det mindste til afgangseksamen. Dengang var der jo andre karakterer. Og jeg fik 6, dvs. at jeg lige akkurat nåede ind over målstregen. Godt nået, synes jeg selv, når man tænker på at jeg kun snakkede tysk 1/3 af tiden. Jeg gjorde også flittigt brug af både dansk og engelsk. Min tysklærer kom ud efter min eksamen (som jo var mundtlig), nærmest snigende, og hviskede "Rikke, jeg kan ikke give dig mere end 6". Jeg var bare "YES!" og hun stod og gloede på mig med store runde øjne.

Jeg synes, at det er irriterende at lytte til tyskere, når de snakker engelsk med en meget stærk tysk accent. Men jeg har fundet MANDEN. Manden, som gør det med stil, og der er kun en eneste grund til, at han "pull it off": Han er sådan lidt "buff" i det, ikke, skaldet, altid iført stramtsiddende T-shirts eller tanktops (hedder de også det til mænd? Vi kalder dem for undertrøjer i stedet for, tror jeg). Han bygger sine egne slangebøsser - og det er nogle goddamned motherfucker slangebøsser. I denne video står han ved sit hus i en tysk skov og skyder med sin hjemmelavede slangebøsse-armbrøst. Og det, der gør at han er så pissefed, er hans latter. Jeg så ham ikke, inden jeg hørte hans latter første gang, men jeg vidste bare instinktivt, at den mand var tysker. Og det var han.

Ladies und gentlemen: Let me present Joerg Sprave, lige her på Youtube, hvor han har en kanal af samme navn 😀 (jeg er i øvrigt godt klar over, at dette ikke er Youtube, og jeg derfor, teknisk set, ikke kan skrive "lige her på Youtube" - but I do it anyway)

Se den, og nyd hans latter, stort set lige fra begyndelsen. Han er så dejlig mild, og alligevel har han den ondeste latter. Gotta love him. Udendørs i snevejr.

Det var så lidt 😉

I FOUND IT!!!

OH YASS!

The sun has smiled at me, and led me directly to cdon.com where I have searched for "The Watch" a million times, but without luck. For some odd reason, this evening, I found the luck I so desperately needed! And so I bought it, and "Deadpool" + "Guardians Of The Galaxy", for the absolutely fair price of only 227 kr WITH shipping! I LOVE TODAY!

Jeg tager ikke til psykolog på torsdag. Jeg tror det ikke, i hvert fald. Jeg har brug for lige at være "ovre" det, jeg vil gerne udskyde det. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har været der. Jeg skal lige huske at give min svigerfar besked også. 

I dag har jeg lyst til at gå tidligt i seng og se re-runs of gamle Jenna Marbles videoer. Hvis jeg havde haft en tablet, ville jeg fandeme gøre det! Måske skulle jeg finde ud af, and now, GET READY FOR THE SMARTNESS COMING UP HERE IN 2017 - hvordan internettet fungerer på min telefon. Seems about that time, jeg har haft den i 1½ år. Det er en LG G3. Med et AWESOME blåt bumper-cover. I love it!

Fuck that shit. I'm going to bed. Jeg ordner lige mit køkken først. Jeg har lavet mad i dag, så naturligvis ser det ud som om jeg har kastet en håndgranat derud og lukket døren. Thing is: der er ingen dør derud til! Haha! Snydt igen.

Jeg elsker jer alle sammen, store som små, brune som lyserøde, og især jer med kobberfarvet hår - mand, jeg ville ønske jeg havde THE BALLS til at farve mit hår i den farve... I stedet er jeg låst fast mellem meget lys grå og meget mørk brun. Hvis jeg farver det på nuværende tidspunkt, og jeg fortryder det på et andet tidspunkt, som f.eks. når jeg er 80, vil jeg skulle klippe AL håret af. Plus: det kræver altså noget at have en grå udvoksning, fordi man ser lynhurtigt skaldet ud. Se bare blondiner som farver deres hår sort, men ikke vedligeholder det så godt. Ouch.

I LOOOOOVE YOU GUYS AND GURLS! Thank you for reading this... I love you so much, I really do. We're like friends, but without the friends-part... It's just me writing ridiculous things and you choose to read it ANYWAY! I love you so much, thank you for your support. 

Undskyld

Jeg har i øjeblikket problemer med mit liv. Jeg oplever med hastige skridt min korttidshukommelse forsvinde, og oftere og oftere sker ting, der er mystiske - som f.eks. at jeg placerer et halvt rundstykke i en halvt fyldt pakke med Lätta, sætter låget på, og ind i køleskabet med det, og faktisk ikke er klar over det, før René finder det, fordi han mangler det. Han har måske bedt om x antal rundstykker, men får y. Jeg har ikke smidt nogen ud, ej heller spist nogen. Så hvor er det sidste? I Lättaen. Skrald og sukker havner også i køleskabet, og marmeladen skifter plads med sukkeret og kommer op på krydderihylden. Jeg smører rundstykker med Lätta, pålægschokolade, ost, remoulade, sky, peberrod og hvidløg på og bliver skuffet når René ikke vil spise dem - for "han kan jo godt lide tingene individuelt, så hvorfor ikke samlet?"

Jeg har mange problemer med den slags. Jeg har også problemer med mine studier, fordi jeg ønsker virkelig at studere, og jeg er god til det, jeg har brugt lang tid på det - men nu er jeg blev afhængig af freaking Youtube, jeg sidder hele dagen og ser Youtube, og går i seng med computeren stående tændt fordi jeg synes at det er besværligt at skulle finde de samme videoer igen, som jeg er i gang med at se, men har sat på pause. Ofte har jeg nemlig gang i 2-3-4 videoer samtidig. FUCK det er irriterende.

Men jeg vil sige at jeg forsøger at klare det så godt jeg kan. Jeg skriver ikke så meget herinde af samme årsag. Jeg håber ikke, at I forlader mig alene af den grund. Hvis I skrider, håber jeg, at det er fordi jeg stinker. Ikke bogstaveligt, men bare fordi mit materiale er dårligt.

PEACE!

Fra mandag morgen til mandag aften

Hej! Og god mandag til jer alle! Håber I haft en dejlig weekend med masser af hygge og ... Ja, hvad kan man kalde det... "get together-ness".

Jeg har selv haft en ganske fin weekend. Jeg er ved at være færdig med 10. og sidste sæson af Netflix-serien "Trailer Park Boys", som jeg virkelig har nydt at se sammen med René igennem den sidste halvdel af december og frem til nu, hvor vi mangler ca. 5 afsnit før den store finale: Får Sexy Julian lov til at beholde Sunnydale Trailer Park, eller er han nødsaget til at opgive den til Barb? Finder Jim Lahey og Randy nogensinde sammen, og får Ricky nogensinde den familie sammen med Lucy, som han ønsker? Bliver Bubbles en succesfuld forretningsmand med indkøbsvogne, og kan J-ROC få sin søn og nye, mexikanske kone til at komme overens? Det er faktisk spændende! Det er en dejlig serie, og Ricky og "Sexian" (Jims navn for Julian) er geniale. Ricky er konstant skæv, og Julian... Jeg tror ikke, at jeg har set en eneste scene i serien endnu, hvor han ikke har haft et glas med rom og isterninger i. De første 6 sæsoner sluttede alle med, at de kom i fængsel, og de første 7 sæsoner begyndte alle med, at de kom ud. Jeg kendte absolut INTET til serien, da jeg gik med til at se den, men 10 minutter inde i piloten, sagde jeg til René: "Denne serie er godkendt!". Den overtog efter "New Girl", som der er flere sæsoner af - bare ikke på Netflix. Grr...

I dag har jeg set en dokumentar om MPD. Nu om dage er forkortelsen DID. "Dissociative Identity Disorder". MPD står for "Multiple Personality Disorder". Men hvis jeg skal forklare det ganske kort og samtidig grundigt: DID er det, folk tror at skizofreni er: folk, som indeholder mere end én person i deres krop. Altså to eller flere personligheder i ét menneske. Det er ikke det samme som skizofreni. Jeg ved ikke meget om DID, og jeg besluttede mig for at se den udsendelse. Den var faktisk meget god. Jeg så ude til højre, at en kvinde, "Autumn Asphodel", havde lagt en video op, som hed "Meet my alters", og jeg var faktisk lidt interesseret i at se den. Den varede kun 30 minutter. Jeg vil sige.... Jeg så den ikke færdig. Jeg er af den overbevisning, at der findes mennesker, som lider af DID. Jeg er også af den overbevisning, af Autumn Asphodel ikke er et af dem. Det var så påtaget, mærkeligt og falsk... Hvis hun lider af den sygdom, er det den særeste måde at "offentlig-gøre" det på.

Åh. Næseblod. Jeg hader det bare. I det mindste opdagede jeg det denne gang inden jeg fik ødelagt en bluse.

Jeg må sige, at jeg virkelig har svigtet mine andre blogs i et godt stykke tid. Det er ikke fordi jeg er træt af dem, og  ønsker at stoppe. Jeg har bare haft brug for luft. Når man sætter ind med et fast tidsinterval, som jeg gjorde med min musikblog, bliver det lynhurtigt til en byrde, fordi man skal finde noget musik, man kan lytte til, og det er besværligt, når man i virkeligheden bare gerne vil høre det, man allerede lytter til... Mit problem er lige nu, at jeg har så mange ting, som jeg så enormt gerne vil lytte til, at jeg slet ikke føler at jeg har tid til at anmelde musik.

Her stinker så fælt af lort herinde. Jeg sidder her og tænker "fy for fanden, hvor kommer den stank fra", for den har været her i nogle dage. Det er lidt en, der hænger "på mig", men jeg har skiftet trusser (som i øvrigt ikke var beskidte), bukser, tjekket sengen - der er ikke noget der tyder på, at jeg har lagt en dej noget sted. Så enten er det René eller Emma. Og jeg kan lugte, at det ikke er Emma.  Mette kommer i dag, samtidig med, at René er hos sin smertelæge, og jeg kan godt sige nu, at der skal luftes ud i minimum 30 minutter, og jeg snakker gennemtræk.

Jeg har i dag fundet ud af, at mennesker... hvad pokker kalder man dem for ikke at fornærme dem... Hvis det var amerikanere, jeg talte om, og det er det jo nok primært, ville jeg sige "afroamerikanere"; og jeg har lært i dag, at deres hårtype kaldes "naturalistas". Altså, så vidt jeg har forstået, er det personer der har valgt at dyrke den hårstil, der kalder sig selv for naturalistas. Jeg så en video med en kvinde der blev ved med at gentage at hvis en frisør ikke kunne finde ud af at have med "naturligt hår" at gøre (...) - jeg sad tilbage og tænkte "Hvis det kun er afroamerikanere, som har naturligt hår - hvad pokker er det så, der sidder på mit hoved?!" Jeg har ikke fundet et svar.

Nu går jeg i seng. Jeg håber I har haft en virkelig god dag.

Tak for alt, Kaj - jeg satser på mere!

Hej!

STORYTIME! Find straks jeres tekopper frem og vær klar til at læse, for this is a juice one! Da jeg var barn/teenager, var jeg "one of the nasty ones". Jeg havde min veninde Katja - der på vidunderlig vis stadig gider at være min veninde - som jeg hang ud med ret heftigt. Vi lærte hinanden at kende i 1. klasse, mistede kontakten i 1988, men mødtes ved et rent tilfælde i 1990.

Vi havde de mest vidunderlige øjeblikke. Vi fragtede vores madrasser frem og tilbage for at kigge på stjerner midt om natten, midt på en cykelsti, fordi vores skolelærer havde sagt at vi skulle kigge på den danske nattehimmel, hvis vi havde mulighed for det. Så vi lavede den klassiske "mor, jeg sover hos Rikke" og "mor, jeg sover hos Katja", og så begav vi os ud på cykelstien, men det var alligevel pisse-uhyggeligt og vi endte med at gå hjem til Katja. Jeg måtte sove i en havestol. Hehe. Vi snakker også ofte om dengang, da vi stjal nogle penge fra min mor og købte en liter Carte D'Or Appelsin Sorbet, og delte den i to, vi havde skeer med og sad og spiste den foran købmanden. Ingen af os har spist appelsinsorbet siden, og det er mange år siden. Eller dengang vi opdagede, at døren til skolekøkkenet stod åben, og vi sneg os ind og stjal en dåse med vaniljesukker, som vi åd direkte fra dåsen - igen, med teskeer. Katjas stedfar havde sådan en Sodastream, og vi elskede den for hårdt. Vi besluttede os for, at vi ville holde en fest for vores skolekammerater, sådan, efter skoletid. Så vi brugte rigtig lang tid på at lave invitationer, hvor der stod "Kære ...", og så lavede vi en masse sodavand, men fordi vi havde skrevet "Kære" og ikke "Hej", var ingen kommet. Sagde de. Den virkelige grund var naturligvis at vi var vildt upopulære, vi var ikke engang nørder, vi var tabere.

Hvert år, fik vi heldigvis mulighed for at forsyne os med makeup fra vores klassekammeraters familiemedlemmer og deres venner og bekendte og gud ved ikke hvem, og vi så forfærdelige ud. Men man skal jo øve sig, ikke? Jeg husker en blush, som stank meget, meget kraftigt af parfume, men som jeg elskede at have på. I kraftige mængder. HAHA. På et tidspunkt havde jeg falske fregner og briller med almindeligt glas i. Et syn for guderne.

Katja og jeg havde for vane, i starten af vores gen-dannede venskab, at "udspionere" en dreng fra vores klasse. Han var lækker as fuck, og vi ville begge to være kærester med ham. Nok måske lidt mere Katja end jeg, men han var nu meget sød. Han boede omkring Katja. En dag havde vi siddet hjemme hos hende og set hendes stedfars sengekantsfilm og spist chips, og så skulle vi på rov. Da vi kom ud i den friske luft, og vi havde været henne og tjekke om han var hjemme, vendte vi skuffede hjem. Katja havde lige lært at slå falske bøvser, og det var så fælt. Jeg sagde til hende "Hvis du gør det én gang til, så brækker jeg mig". Hun udfordrede mig - og en eller anden fik en bunkede chips i flydende form ind i deres hæk.

Vores store interesse var, i en kort overgang, at lege med Barbie. Ingen af os havde særlig meget udstyr, men det havde Katjas storesøster. Og hun havde de fedeste stueplanter, som hørte til Barbiehuset. Naturligvis måtte jeg eje dem. Da Katja skulle hjem en dag, sagde jeg bare at det var mine. Eftersom hun selv havde haft dem med, og hun ikke var (og er) idiot, vidste hun jo godt, at det var hendes søsters. Men jeg sagde til min mor, at det var mine. Min mor sagde til Katja, at hun altså var nødt til at lade mine planter blive hos mig. And so they became mine. Jeg kan ikke huske, hvad der skete med dem.

En anden ting, vi havde sammen, var musik. Vi elskede Abba, og vi elskede Ace of Base. Og det fedeste i verden, det allerfedeste, vi overhovedet kunne forestille os, var at synge med/udøve lipsync til sange med disse bands - Katja ville altid være "den lyshårede", og jeg ville altid være "den mørkhårede", så det gik fint op. Men før vi fandt interesser i disse bands, var der Roxette. Med deres plade "Look Sharp!". Jeg fucking elskede den plade. Jeg ville eje den. Katja havde den på bånd. Og jeg tog hendes bånd, en dag jeg besøgte hende. Mine veninder, Camila og Tanja, fortalte Katja om det, så da hun besøgte mig nogle dage senere, ledte hun efter båndet - for der stod "Katja" på coveret. Det var en pinlig en, da hun fandt den og jeg måtte indrømme, at jeg havde stjålet det.

Nu om dage er der NO BAD BLOOD imellem os, dog. Vi griner af stort set de fleste ting, der er sket i vores fælles liv, for vi har fandeme mange gode minder. Og i år - i år vil jeg forsøge at skabe mig endnu flere minder. Hun er blevet gift med Nana, en mand fra Ghana, som vist har boet her i nogle år, men kun snakker engelsk, de blev gift i september sidste år, og jeg vil lære ham bedre at kende, fordi hun har udtrykt et ønske om, at det er det, hun gerne vil have. At vi alle 4 kan mødes over noget mad. Then so be it. Katja - I love you!

Min farmor har fødselsdag i dag! Hooray!

Hej og velkommen til min blog anno 2017! Jeg nåede det åbenlyst ikke den 1. januar, men jeg ville vise et billede af min dessert. Jeg havde spottet dette billede i Kvicklys tilbudsavis:

i ugen op til nytårsaften. Jeg ønskede at rekreere dette look, men alligevel anderledes. Jeg valgte alt bortset fra pæren fra, og startede forfra. Jeg havde planlagt en masse, men mange af de ting, jeg havde købt ind, var ikke helt så gode, da jeg skulle bruge dem.

René tog et billede af sin dessert, og jeg har sat pile på for at forklare, hvad der er hvad. Jeg kan sige, at den smage fantastisk, den var meget sød, men overraskende nok ikke "for meget". Derudover mættede den ekstremt, nok fordi der var så meget frugt på.

På hver tallerken lå der lidt under 1/4 liter lakridsis og lidt under 1/4 liter choko-marcipanis. Der lå en halv banan i skiver, samt ½ kiwi. Der var ca. 10-15 tern af frisk, nyskåret ananas, 5 blå kernefri vindruer, 5 klatter med frisk-pisket flødeskum tilsat vaniljesukker, dryppet let med chokoladesauce. Der var også drysset revet hvid og mælkechokolade ud over med let hånd. Og selvfølgelig pæren.
Det, der står ved siden af udråbstegnet, er at mine jordbær, hindbær og brombær alle var mugne, da jeg skulle bruge dem, og at det er derfor, de ikke nåede med i desserten - det var noget af det, jeg havde glædet mig mest til.

Men efter at have spist mørbradgryde (usædvanligt god denne gang, jeg ved ikke, hvad jeg havde ændret...) og så denne dessert to timer senere, var der ikke plads noget andet - så det var godt, at jeg ikke havde købt hverken slik eller chips ind😊

Så tak til den person der havde designet desserten til Kvicklybladet, og tak til den person, der havde taget billedet til bladet, og tak til mig selv for at være gået ind og kigget efter tilbud og set den opstilling, og tak til René for at have taget dette billede - for hvis han ikke havde gjort det, var der ikke blevet taget noget.

Selvom det er "lidt sent", eftersom det er den 2. januar nu, vil jeg gerne sige: jeg vil i det nye år forsøge at være mere ydmyg. Jeg har en tendens til at blive meget egoistisk og selvkoncentreret/navlepillende, og det er ikke et godt karaktertræk at besidde. Jeg vil forsøge at lave det om, selvom jeg allerede har fejlet lidt. Jeg tilbød Hamid at han kunne læse mit essay om Mayhem, Dead og Varg Vikernes, fordi jeg ved at han elsker det hele, men det var ikke derfor jeg tilbød ham det. Jeg tilbød ham det i en sms der lød sådan her: "Jeg er i gang med at skrive et lille essay/rapport om norsk black metal. Den er ikke superlang, nogle få A4 sider. Har du lyst til at læse det og tjekke det for fejl? Ikke stavefejl, men fejl i indholdet?" Jeg skrev det for at få ham til at føle sig vigtig. Jeg har selv en idé om, at jeg allerede på nuværende tidspunkt ved langt mere om emnet end han gør, selvom han har været fan i årevis. Han skrev "Har svært ved at koncentrere mig. Men det lyder spændende." Jeg svarede "Det er i orden, skat. Den handler om Mayhem, Dead, Euronymous, Varg Virkernes og nedbrændinger af nogle kirker i Norge. Jeg vil gerne maile det til dig, når jeg er færdig, men uden forpligtelser. Så kan du læse lidt, når du vil, hvis du vil, og du behøver ikke at rette fejl i indholdet.". Han svarede "Glæder mig. Tusind tak". Det er en klam måde at behandle sine venner på. Jeg er nødt til at blive en bedre ven. Også med hensyn til René. Han er på mindst 2 rants om dagen om at jeg ikke gør dit og jeg ikke gør dat, og nu er jeg så fed up at jeg bare slet ikke kan rumme det længere og er begyndt at ignorere ham, når han har sine rants. Og det er skidesynd, vi bør snakke sammen i stedet for, det er ikke fair over for ham, at jeg bare vender siden til og koncentrerer mig om noget andet, eller måske oven i købet er så næsvis at starte musikken i hovedtelefonerne eller en Youtubevideo mens han snakker. Det er så uhøfligt og respektløst, og det er ikke sådan, jeg ønsker at være.

Det vil jeg ændre.

Som noget, her inden jeg lige rydder op i køkkenet og går i seng (klokken er 00:20), vil jeg sige, ganske kort:

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, FAMSE!

Du nåede de 91 med flot elegance! Skål for 91 mere! Det er nok lidt urealistisk, men jeg håber det alligevel. Alle bør have en famse som dig, du er den bedste! WE LOVE YOU!!! Den 2. januar er reserveret kun til dig!