Vær respektfuld overfor andre mennesker

Hej!

Emnet for i dag er Hila Klein. Måske snarere RiceGum, som har opført sig uanstændigt overfor hende uden årsag. Men lad os "rejse tilbage i tiden" og lægge tingene ud, som de foregik:

RiceGum og Jake Paul (blandt andre, men nu nævner jeg disse to, af en årsag som jeg forklarer om lidt) valgte at gå ind i at promovere spil i form af "mysteryboxes" som man skulle betale "rigtige" penge for, og man kunne så gå i gang med at bytte sig til bedre ting, som var flere penge værd. Den video, hvor RìceGum og Jake Paul snakkede meget om dette, blev lavet af Ethan Klein fra H3H3 Productions. "Jake Paul & RiceGum Promote Gambling To Kids"

H3H3 Productions består af 2 personer, Ethan Klein og hans hustru Hila Klein. Hila havde ikke noget med denne video at gøre.

Efter Ethans video, lavede RiceGum en video, hvor han sagde undskyld. Han lavede en video, hvor han sagde, at det ikke var fair at han var nævnt, når nu han havde gjort noget, som mange andre havde gjort. Han var bare en ud af så mange andre. Men Ethan sagde, at det var en dårlig undskyldning. Bare fordi andre gjorde det, betød ikke, at RiceGum var frikendt.

RiceGum fik den geniale idé, at fordi Ethan havde sagt at RiceGums undskyldning var dårlig (RiceGum Is Caught Snitching (Mystery Box Part 2), var det en god idé at forklare folk, som så hans videoer, præcis hvorfor Ethan Klein var så deprimeret, som han siger at han er. RiceGums mening er, at Ethan er deprimeret fordi hans hustru, Hila, er kedelig. Han var endda så venlig at give ham det gode råd at han bør omgive sig med kvinder, der er mere "overfladiske".

Så er det, man egentlig, som abonnent til H3H3 Productions igennem en del år, tænker "Hvad er det, der er kedeligt ved Hila?" De har lavet en video sammen, hvor de fortæller om, hvordan de mødtes i 2007, på et Holocaust-museum i Israel. Hila er israeler, og som israeler har hun tjent sit land. I netop Israel er der ikke noget med, at det kun er mænd som har pligt til at gå i hæren; alle skal i hæren. Men Ethan, som var totalt ude at skide på det tidspunkt i sit liv, så Hila på det museum, og han tog sig sammen for at gå hen og snakke med hende. Og de har været et par siden da. Men Hila er ikke kun tidligere soldat. Hun er også designer og har sin egen tøjkollektion. Hun er meget stille. Det er rigtigt, men det fungerer sammen med Ethan, som er mere udadvendt i videoerne, som de laver. De har for nyligt uploadet en video om, at Hila er gravid. Se den, og lyt til Ethan beskrive Hila og deres baby, som de på daværende tidspunkt ikke kendte kønnet på (jeg ved ikke, om de kender til det nu). Jeg sad med tårer i øjnene. Ethan har så mange smukke ord til Hila, som er en smule genert, men hun er sjov, venlig og hun er stensikkert ikke kedelig. Hun er bare ikke den udadvendte del af den duo, når det kommer til videoer på YouTube.

Men som Ethan sagde: Han behøver ikke at betale sig fra at have en kvinde, som elsker ham. Han har Hila. RiceGum sagde at han var klar over, at penge og berømthed ikke var alt, men at Ethan havde penge nok til at kunne omgive sig med kvinder, som ville gøre ham i bedre humør. Har RiceGum nogensinde tænkt på, hvad "kærlighed" egentlig er? Det er ikke sikkert, at det for Ethan er skønhed - men jeg synes nu at Hila er en smuk kvinde. Hun har noget virkelig smukt, mørkebrunt hår og nogle virkelig store, lyseblå øjne - og de lyser op når hun kigger på Ethan.

Jeg synes at RiceGum trådte over alle grænser, da han udtalte sig om Hila. Som ham indehaveren af kanalen TheQuartering siger: Når man har et udestående med en mand, bør man som mand tage sagen med manden, og ikke være respektløs overfor koner og kærester. Han sagde det samme om kvinder. Han gjorde også opmærksom på, at Hila giver mange penge væk til velgørenhed.

Og hvorfor skulle hun ikke også det? Hendes tøjkollektion har gjort hende til en "self-made millionaire", og er det så ikke fair at give lidt tilbage? RiceGum er CANCELLED. End of story.

Ingen kasser, tak!

Heeeey sexy ladies! And gentlement! (jeg har fået Psys "Gangnam Style" på hjernen, selvom jeg ikke har hørt den i jeg ved ikke hvor lang tid... Jeg kan ikke engang sige at jeg nyder den, den har bare en eller anden hypno-effekt på mig)


Jeg vil fortælle jer  noget. Jeg har muligvis allerede sagt det. Men jeg er en stor tilhænger af "genfortælling".

Kirken, der ses her, er Solrød Strandkirke. Hvis jeg stadig var medlem af folkekirken, ville det være denne kirke, jeg teknisk set "hørte til". Jeg bor i det sogn nu. Billedet er taget tirsdag den 8. januar 2019, sidst på eftermiddagen, fra min svigermors bil, mens René var på apoteket. 

På et tidspunkt, da jeg havde det rigtig skidt, følte jeg, at jeg havde brug for noget i mit liv. Jeg havde forsøgt mange ting, men kunne ikke rigtig finde frem til, hvad det var. Så jeg kontaktede præsten i denne kirke, som inviterede mig ned til en snak. Jeg dukkede op, lige som jeg altid var: Iført et par jeans og en Marilyn Manson T-shirt. Han sagde som noget af det første, at jeg ikke kunne gå med sådan nogle T-shirts. Det var nok til, at jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville have noget med kristendom at gøre. Han fortalte mig alt muligt, jeg lyttede, og fik endda en hardback tegneserie kaldet "Menneskesønnen" med hjem, som jeg måtte beholde. Men at være medlem af en organisation, der ikke tillader folk at være dem selv, kan jeg ikke være tilhænger af. 

For nyligt så jeg en video på YouTube, hvor en eller anden sær kvinde, der forsøgte at være den nye "Christian fighter" (det er ikke et navn, det er vitterligt bare kristne kæmper eller omvendt - kæmper for kristendom) fortalte mig at unge kvinder så op til folk som Jeffree Star - en homoseksuel mand, som lægger makeup på sig selv, på YouTube. Hun sagde faktisk, at grunden til, at vi ikke skal støtte disse homoseksuelle mænd med makeup på, er at de ikke er gode rollemodeller for unge kvinder. Fordi de ikke er i stand til at være mødre. Fordi de er homoseksuelle mænd. Jeg er enig. De er ikke i stand til at være mødre. Men det skal de heller ikke være. Jeg er ikke homoseksuel, og jeg er slet ikke en homoseksuel mand som lever i et forhold med en anden homoseksuel mand og et barn. Men gjorde jeg - ville jeg umiddelbart nok bare tage det som det kommer. I en familie, som har 2 heteroseksuelle forældre, er det jo ikke sikkert at "mor" er "mor" og "far" er "far". De gammeldags rollemønstre, som der var i gamle dage, de er der ikke mere - de burde i hvert fald ikke være der. Nogle homoseksuelle mænd har måske et forhold til en mand, og de har måske et barn, og deres indbyrdes roller er måske at den ene mand "opfører sig" mere som en far end den anden gør, og derved vil den anden mere opfylde "mor-rollen". Men når alt kommer til alt - er der så ikke ligegyldigt? Er vi ikke alle sammen individuelle, og har hver vores ønsker og måder at leve på? I m in familie, her i min lille bitte familie, er det René som rigtig gerne ville have børn, men mig, som ikke ville. Normalt, i gamle dage, var det mere kvinderne, som ville have børn, og mændene, der ligesom trak sig væk. Men det er nok også et spørgsmål om hvor seriøst forholdet et. Som et homoseksuelt par, enten hvis man skal have en surrogatmor eller hvis man skal adoptere, så er det jo ikke en hurtig proces. 

Og hvor er jeg træt af transseksuelt snak. Jeg kan sagtens relatere til transseksualitet. Stort set helt op til jeg var 17 år, ville jeg bare gerne være en dreng, jeg var meget seksuelt aktiv (med mig selv), men det var ikke andre piger, jeg egentlig tænkte på, og da jeg startede på HTX, følte jeg egentlig mere, at jeg var biseksuel, fordi der var to piger, jeg bare faldt for. Så kom der en lang periode, hvor jeg tænkte at jeg måtte være aseksuel. Men nu er jeg voksen. Jeg har det, som jeg gerne vil have det. Og jeg synes at det er fint, at folk snakker om deres seksualitet. Men jeg synes at der bør sættes en stopper for det, når det gælder børn. Hvis jeg havde "kendt" noget til transseksualitet var jeg måske hoppet på vognen, fordi jeg følte mig slet ikke som en pige, dengang jeg var 12-13-14 år gammel. Skolebilleder af mig fra dengang viser ret tydeligt at jeg var sikker på, at jeg gerne ville ud af min pigekrop. Hvis jeg var begyndt at tage hormoner og få en kønsskifteoperation - det ville jeg have fortrudt BIG TIME nu. Jeg synes, at børn skal have lov til at udforske (når jeg siger børn, mener jeg ikke børn børn, men mere sådan... ældre børn. Teenagere, som er i den rette alder) hvad de har lyst til, og selv tage stilling, og hvis de har nogle forældre der støtter dem i det valg de så tager - så er det dejligt. Jeg sagde engang til min brors hustru, at jeg mente at jeg muligvis var biseksuel, fordi jeg havde et crush på en pige, og hun sagde, at hun også havde været igennem sådan en periode, og at jeg bare skulle tage det kom det kom.

I det hele taget er jeg træt af folk der skal putte alting ind i kasser. Der er alt for mange ting, som der skal tages stilling til, mener folk, og jeg synes at det er irriterende at man ikke bare kan "være tilstede" i verden som et menneske.

Jeg ved godt, at alt dette sikkert lyder rodet, og jeg beklager, men jeg er bare lidt arrig lige nu, og kan ikke helt lige overskue mine ord. Dem af jer, som har læst det hele, skal dog have tak alligevel.

Hvad skal vi dog leve af resten af måneden?

Hello people!

I dag skal vi snakke om ting. Jeg har købt ting. Jeg har købt flere ting. Og eksperimenteret. Hehe. Det er min niche! Jeg har købt denne smukke samling af øjenskygger (det er teknisk set en vegansk sag, så de røde farver må ikke bruges direkte omkring øjnene. Men jeg har gjort det alligevel, og det efterlader ikke spor på min hud. Om det er fordi jeg bruger foundation, løst pudder og derefter NYX Proof It!, som er en primer der gør øjenskygge vandfast, og derefter som regel lægger en hudtone på først, ved jeg ikke. Men de smitter ikke af på mine øjenlåg) fra NYX, det er deres "Sugar Trip Squad".

Denne smukke sag har jeg givet 175 kroner for, købt hos Matas, og jeg lavede mit første look med den, dvs. dette:

og jeg brugte mine makeuppensler, som jeg købte i forbindelse med black friday hos H&M. Jeg er gået hen og er blevet fantastisk glad for at benytte en pensel til at påføre al slags makeup - også foundation. Og hvor er det en skam at René købte to splinternye Beautyblendere til mig i bryllupsgave... Haha. Men her brugte jeg først den hudtonede farve, derefter den brændte orange på øjenlåget og op til  næsten lige under brynet. I soklen lagde jeg så den blommefarvede, fra den yderste øjenkrog og ind til ca. 3/4 af øjet, og helt ude i den yderste øjenkrog lagde jeg en lille prik af den brune farve og blendede det ud. Under øjet brugte jeg den blommefarvede røde. Jeg valgte at bruge en lipliner fra MAC, "Follow Your Heart", jeg fyldte læberne ud, og i stedet for at tage læbestift på, tog jeg en lipgloss fra L'Oréal, "Neon 310 Say Seychelles" og lagde lidt på min håndryg, og tog min pegefinder og "duppede" lipglossen forsigtigt på liplineren, så der ikke kom for meget på. Jeg har brugt Milani highlighter i farven Afterglow. Nå ja, jeg har en brun eyeliner fra Cien langs de øverste vipper, og jeg forsøgte at putte en sort liner langs de nederste, men den var spidset forkert, og jeg blev ved med at stikke skarpt træ ind i mine øjne. Til sidst droppede jeg det.

Men dagen efter jeg havde modtaget pakken fra Burd, som er bud-firmaet, Matas benytter til aftenleveringer, bestilte jeg dette RIO makeup penselsæt med 24 pensler. Det kostede 599, så der var fri fragt, og det ankom samme dag. 

 

Derfor havde jeg i går denne mystiske makeup på:

Det er de to farver aller længst ude mod venstre, jeg har brugt, samt en anelse af nummer 3 i nederste række fra venstre, den er koncentreret omkring den yderste øjenkrog langs de nederste øjenvipper indtil ca. midt på øjet, hvor jeg gik ind med den grøn/gule farve igen. Her valgte jeg så en læbestift fra Cosmod Paris, "Rouge Magique Cameleon". Så selvom den er rød, bliver den pink, når den kommer i forbindelse med varme. Jeg har her valgt at bruge en Milani highlighter, og det er i nuancen Afterglow.

I dag har jeg så arbejdet mere med farver, jeg ved ikke om de passer sammen, men ... Man er nødt til at eksperimentere for at finde ud af det.

Man ser det ikke så tydeligt her, men det, der er sket, er at jeg har de to farver på, som er længst mod højre i øverste række; den lilla på selve øjenlåget, og den mere peachy-agtige ovenover. Jeg har farven under den (den røde) i den ydre øjenkrog, og den allerlængst mod højre, nederst, langs de nederste vipper. Jeg har brugt Makeup Revolution Vivid Baked Highlighter i farven Pink Lights. 

På alle 2 billeder har jeg brugt Comme Deux #GLOWUP bronzing powder. Jeg har kun brugt den sådan lige under mine kindben. På alle tre billeder har jeg brugt Cien foundation (den fra Lidl til 24,95 kr for 30ml) i farvek 010 Shell, MaxFactor translucent professional loose powder samt den der NYX Waterproof eye shadow primer, "Proof  it!". Jeg har brugt, på de to første billeder, MaxFactor 2000 CALORIE WP mascara i sort, på det sidste billede har jeg brugt en mascara fra Cosmod Paris, som ikke er vandfast. På nederste billede har jeg brugt en smule af min læbestift som blush, men eftersom den er ekstremt pink når først den rammer huden, fortrød jeg det lidt, og kørte lige pudderbørsten over et par gange, for at mildne det en smule. Jeg har brugt en settingspray på alle tre billeder, på det første tror jeg, at det var Urban Decay, men jeg gik over til at bruge en NYX, fordi jeg fik tømt Urban Decay sprayen. 

Grunden til at jeg har "fået lov" til at spendere så mange penge, er at jeg vandt et væddemål mellem René og mig selv. Hvis man ikke vil tabe, skal man ikke vædde. Er det ikke sådan, det er?

Den 5. januar 1969

Hej!

Lad  mig lige starte med at sige GODT NYTÅR til alle, der læser dette indlæg. Og dermed videre til næste emne.

Det er i dag blevet den 5. januar 2019. Det er derfor 50 år siden Brian Hugh Warner blev født, og som senere hen (1989) skabte begyndelsen til noget ganske særligt ved at danne Marilyn Manson and the Spooky Kids sammen med Daisy Berkowitz. Ideen med navnene i bandet var, at fornavnene skulle være kvindelige "sexsymboler", hvis man kan sige det sådan, sat sammen med det mandlige modstykke, dvs. en dybt forstyrret seriemorder. Daisy Berkowitz var dog kun med på den første plade, "Portrait of An American Family", og de havde skiftet deres navn til kun "Marilyn Manson".

Der kom nogle gode singler ud af den plade, men det var først med EP'en "Smells Like Children", der hovedsageligt bestod af lydspor, remixes af "Cake and Sodomy" fra den første plade, samt nogle covernumre, at Marilyn Manson virkelig stod frem. For de ramte rigtigt med deres helt egen bizarre version af Eurythmics' "Sweet Dreams (Are Made Of This)". Den blev et kæmpe hit, og Mr. Manson satte i gang med at skrive "Antichrist Superstar", som udkom i 1996. Det var der, jeg lugtede lunten, og selvom jeg først ikke helt lige vidste hvem pokker han var og hvor jeg skulle kategorisere hans musik, gik det pludselig op for mig, som et puslespil, en dag jeg lå og stenede på min sofa. Og så var jeg solgt.

Siden da kom "Mechanical Animals" og "Holy Wood", der kom "The Golden Age of the Grotesque", "EAT ME, DRINK ME", "The High End Of Low", "Born Villain", "The Pale Emperor" samt rosinen i pølseenden, "Heaven Upside Down". Jeg kan lide de fleste af dem. De to eneste, jeg generelt aldrig lytter til, er "Portrait of an American Family" og "EAT ME, DRINK ME".

Marilyn Manson har nogle utrolig spændende holdninger til mange ting, og jeg elsker at høre ham snakke. Han har sagt en dum ting eller to i sit liv - but haven't we all? Jeg har, for mange år tilbage, fået "The Long Hard Road Out Of Hell" (hans selv-bio) af min farmor og farfar. Det er virkelig en interessant bog, som ikke er bleg for at tage både de triste og sjove detaljer med.

Jeg har igennem mine mange år som Manson-fan haft tonsvis af plakater med ham. Han er en meget tiltrækkende mand, selvom han af og til gør det lidt svært at se. Måske er det i virkeligheden hans humor og sind generelt, jeg finder tiltrækkende. Men hans tænder. Oh sweet baby Je$u$, han har de smukkeste tænder. Og han har nogle lange, smukke fingre. Han er sgu dejlig. Jeg har egentlig aldrig sådan "lustet" efter ham, men jeg synes at han er sexet. Han har måske ikke holdt sig så godt - man kan godt se, at han er 50 år. Men så igen: han har levet et hårdt liv, hvad andet kunne man forvente? Alkohol og stoffer sætter sine spor. Se på alle de andre, der dykker ned i den slags til dagligt.

Men jeg vil sige (som om han lyttede - haha) - tillykke med fødselsdagen til Marilyn Manson. Det bringer mig tilbage til 1995, da jeg som 15-årig delte muffins ud i skolen fordi Dave Mustaine fra Megadeth havde fødselsdag. HAHA. LOSER! Altså, mig. Dave er sgu ikke en taber. Keep up the good work! Både til Marilyn Manson, men også til Dave og Megadeth, hvis de finder en plade mere i deres inderlomme!

IGEN: GODT NYTÅR!

Det er ikke mig!

Jeg-øh.... Jeg har lige tjekket "Status" da jeg postede mit sidste indlæg, og jeg så nogle mystiske trafikkilder, jeg ikke har set før. Jeg har ikke tænkt mig at klikke på dem. Det er tydeligvis noget med porno. JEG HAR IKKE NOGET MED DET AT GØRE. Just sayin'.

Jeg har taget dette screenshot:

I morgen må jeg lige ringe til... en eller anden, og høre hvad der foregår. Jeg er tydeligvis blevet brugt til noget scammeri, men af hvilken art, og ikke mindst: hvorfor?

Jeg ved godt, at jeg lægger for mange billeder op, men... Det er da irriterende at jeg ikke kan dele min hverdag med dem, der gider at læse om det. Ellers må jeg jo fjerne enhver form for billed-gadgets på min blog, og lade være med at uploade billeder fremover. Dem, der allerede ligger der, kan jeg jo ikke gøre noget ved, for når man først har uploadet noget til internettet, er det der for evigt. Men jeg må  lige finde ud af det, det kan også være, at det er enden på mit bloggeri.

Best.Video.Ever.Period.

Åh! Sikke dog det bare går for mig! Det går godt, jeg synes at jeg har det fint, og i dag, med min Goodiebox, har jeg fået kunstige øjenvipper, så nu kan jeg prøve sådan nogle for første gang, og se om det er noget, jeg kan lide!

Jeg har lige set den mest vidunderlige video. Det var en video lavet af Jenna Marbles, som egentlig bare badede sine hunde. Jeg lægger den ind her, så I kan se den. Den er fantastisk. Teknisk set sker der ikke andet end at de lige får lidt massage, kommer i vand, bliver vasket, skyllet og tørret til lyden af lavt spa-musik i baggrunden, drysset med Jennas kærlighed til hendes 3 små "babyer" ud over dem. Den er bare så... Damn, jeg ville ønske at Emma ville gå med til at komme i bad...

Som I nok kan regne ud, er dette JennaMarbles video, ikke min, og jeg har intet med den at gøre, andet end at jeg elsker den og ønsker at så mange mennesker som muligt bør se den. 

Men! Nu er det snart jul, og er der noget, jeg glæder mig til, så er det jul! Jeg skal være alene, sammen med min mand og min datter, og det bliver virkelig hyggeligt. Jeg har lagt store planer for, hvordan borddækningen kommer til at se ud, men jeg tror, at vi vælger at spise foran fjernsynet, jeg ved ikke om vi går efter noget bestemt, eller om vi tjekker noget ud på Netflix eller finder en dvd/Blu Ray i samlingen. Under alle omstændigheder bliver det i hvert fald hyggeligt! Jeg skal have pyntet op med lyskæder rundt omkring, men jeg skal bruge 2 små, som jeg har tænkt mig at placere i nogle rødvinsglas. Jeg har valget mellem 3 forskellige farver, tror jeg. Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg har tilbage af lyskæder. Men de skulle gerne være ens. Jeg tror, at jeg vælger orange lys, fremfor varm hvid eller kold hvid. Der er bare noget over den der "amber"-farve, som går supergodt med den bordløber jeg har købt i LIDL, rød med guldstjerner på. Den er dobbeltsidet, så hvis jeg vender den om, er det sølvstjerner. Men det er stadig stjerner (så vidt jeg husker). Det kommer til at blive virkelig flot. Fordi jeg ikke gider at lave mad juleaften, har vi bestilt 2 julemenuer i Meny, og jeg glæder mig til at skulle lave absolut ingenting andet end lige at bage lidt og så dække bord. Det er awesome!

Jeg har købt den bedste gave til René. Det er ikke den bedste gave, jeg nogensinde har købt til ham - men jeg tror at han bliver glad for den. Og for en gangs skyld er det MIG der har købt den, for den kostede 169 kroner, og jeg (som er en snyder) har skrabet hele min julekalender fra min svigermor og har vundet 200 kroner, som jeg har valgt at bruge på den gave. Jeg skal nok smide et billede ind efter jul!

Nå ja, jeg skulle jo have ringet til min far... Jeg har en gave til min mor. Jeg har forresten også en dagligvareleverance som kan komme fra om 10 minutter og 2 timer frem. Det bliver hyggeligt, der med bagningen, for normalt bager jeg jo ikke, men i år bager jeg marcipansnegle til mig selv og romsnegle til René. Jeg gider ikke at spise romsnegle, fordi jeg spiser stort set aldrig marcipansnegle, og de smager skidegodt. Sidste gang jeg fik dem var 24. december sidste år, da jeg bagte dem og tog dem med hen til Renés søster. Men Superbrugsen havde tilbud på 375g Odense marcipan for 40 kroner - jeg så lige, at deres normalpris er et sted i 60'erne. Så jeg sagde til René at han skulle købe sådan en "stang" og en pakke gær.

Ud over det, skal jeg have fundet ud af, hvad søren der skal laves til aftensmad i dag. Jeg tænder vildt meget på toasts, dog uden skinke, men bare med ost. Jeg ved ikke rigtig, hvad René vil have...Jeg ved at han har 5 slices pizza i køleskabet, men jeg går ud fra, at han sikkert vil have noget andet. Måske skal jeg tage noget revet mozzarella ud af fryseren? Har vi overhovedet mere spaghetti? Damn... Jeg må hellere tjekke!

Sikke dog et fravær! (kræves der mon en sang?)

Er det ikke vidunderligt som verden bare ...  drejer? En gang imellem? Den eller de få gange, hvor alt bare falder ud til ens egen fordel? Den slags dage elsker jeg! Genoptræning, for eksempel, var ikke noget, jeg kunne få her i Solrød kommune, før jeg selv kunne komme ud at gå. Men min vejleder "trak" i nogle strenge, og nu kan jeg godt få genoptræning  inden jeg kommer ud at gå. Og ikke alene det - fysioterapeuten kommer hjem til mig! Snak lige om at være taknemmelig!

Det fik jeg at vide i tirsdags. Allerede i torsdags ringede en af fysioterapeuterne for at lave en aftale! Og min sygeplejerske havde sagt, at hun måske, understregede måske, kunne få mig ind i lymfødemprogrammet på Køge Sygehus, og sagde, at hvis/når jeg kom ind, kunne det godt være, at der var tale om en dags varsel. De ringede derfra i dag! Der var lidt mere end én dags varsel, men ikke meget, og jeg kan komme ind på et afbud! Totalt awesome! Ting sker for mig lige nu!

Julekortene skrider fremad, og vi har det godt sammen i øjeblikket. Jeg er allerede i julehumør og har det superdejligt! Jeg er glad, tilfreds og glæder mig til juleaften! Også selvom den er meget barberet. Hvem har tid til at bekymre sig om det? Så længe vi har det hyggeligt, så skal det nok gå!

Men der er sket noget, som jeg er sur over. Jeg er smålig, jeg ved det godt. Men der lå en seddel i min postkasse. Nogen i denne opgang samler penge ind via flaskepant, som de gerne vil have at beboerne i den givne opgang donerer så ungens klasse kan komme på lejrtur til Berlin til næste år. Og det koster dem 17.000 kroner, som de skal spare op i år. Fair nok. Jeg ville gerne hjælpe. Men det er dem neden under. Jeg ved dette, fordi jeg slog det op.  Staklen har skrevet sit efternavn på, og den familie er vist den eneste udenlandske familie, som bor i opgangen. Det er dog ikke derfor, jeg har det skidt med at hjælpe, og nok vælger at sige "PAS". De unger, som bor i lejligheden neden under, der er omkring 5-6 børn ifølge andre i opgangen, har ingen nøgler. Yay! Så de ringer på dørtelefonen næsten hver dag for at blive lukket ind. Det er okay. Eller, lad mig hellere sige det sådan her: Det VILLE havde været okay, hvis mit "Hallo?" blev mødt med et "Vil du ikke lukke mig ind?" og når jeg så siger "Er du inde?" at der så bliver sagt "Ja, tak". Men det er ikke sådan, det foregår. De ringer på dørtelefonen. Jeg rejser mig og farer derhen, fordi ofte venter vi en pakke, og postbude er superutålmodige her. Og så siger jeg "Hallo?" og så får jeg bare "Åbn døren". Af og til bare "Åbn". Døren ind til deres lejlighed er altid åben. Jeg mener ikke "låst op". Jeg mener "vidt åben".  Vi har været plaget af det her siden vi flyttede ind. Men vi har været dumme nok til ikke at stoppe det i tide. Vi har snakket med andre om det, andre i opgangen, og de har oplevet det samme. Men nu ringer de unger ikke på hele vejen op og ned af dørtelefon-knapperne dernede længere, nu ringer de kun på hos os. For vi er altid hjemme. Og når man så "buzzer" dem ind, og man står og føler sig butt-fucked for 1000. gang, tænker man "Næste gang siger jeg nej". Men det gør man aldrig. Og så af og til i weekenden holder de fest. Så skal vi fandeme også buzze deres gæster ind?! Jeg har lyst til at tage den seddel, skrive på den "YOU WILL NEVER GET A DIME OUTTA ME YOU CHEAP ASS (jeg har ikke fundet på et godt ord at kalde dem endnu)!" og lægge den ned i deres postkasse. Med en personlig hilsen fra  mig. De leverer FULL HARASSMENT på min dørtelefon - det betyder at DE skal betale MIG. Se, jeg sagde jo, at jeg var smålig.

Okay. Shit's about to get real: Dette indlæg har stået åbent i mindst 2 uger. Jeg har ikke skrevet på det i 2 uger, men jeg har ting at tilføje, og vil lukke det af for nu. Altså indlægget.

Jeg blev indkaldt til medicinsk fysioterapeutisk afdeling på Køge sygehus, hvor jeg kom ned uden at vide hvad jeg egentlig skulle forvente. Fysioterapeuten var meget flink, og han snakkede meget om forskellige løsninger på det lyfødem, jeg har. Han blev enig med sig selv om at han ville sætte "noget i værk" og ringe til mig dagen efter. Det gjorde han ikke, men han ringede dog et stykke tid efter og indkaldte mig til en samtale den 11. december. Så der var jeg så i går. Og sat ting i gang? Ja. Det er der blevet. Indtil videre er der blevet taget mål til nye og anderledes kompressionsforbindinger, og jeg har lånt denne "rumdragt", som de kalder den, som behandler lymfødem. Jeg lå i den i 20 minutter dernede, og har fået den med hjem. Det er meningen at jeg skal ligge i den 2x 45 minutter dagligt. Man bliver totalt fikseret inden i  den, man kan ikke røre en eneste muskel. Den går fra mine fødder og op til under mine bryster. Den er tilkoblet en pumpe, som står og sørger for at den bliver pustet HELT op, lettet lidt, pustet HELT op igen osv. Den lægger et stort pres på især mine ribben, men det føles bare utroligt dejligt og trygt at ligge i den. René tog disse to billeder af mig i den her til morgen:

(se venligst bort fra mine abnorme arme. Jeg ved ikke helt, hvad der sker med dem)

Jeg har indtil videre lånt dette monstrum til året rinder ud. Så er det på tide med en evaluering, så fysioterapeuten, sårsygeplejersken og kommunen kan finde ud af, om jeg kan få en bevilling til den, så jeg kan beholde den. Den koster 44.000, inklusiv pumpen. Min sårsygeplejerske siger, at hun har arbejdet med den hos en anden patient, som tabte 20kg i løbet af 4 mdr. Det lyder måske ikke så vildt - men det er væske, det drejer sig om. Jeg finder denne dragt utrolig behagelig at ligge i, selvom jeg ikke kan sove i den eller se fjernsyn, når jeg har den på. Jeg har også problemer med at passe mit venstre ben ind. Mit højre ben ligger fint, men mit venstre ben - foden vil ned at ligge, og så drejer hele knæet udad, og det ville ikke gøre så meget, hvis jeg kunne bevæge det lidt ind imellem. Men jeg er fikseret i 45 minutter, straight, uden at kunne røre det. Jeg har været ude at gå med en ergoterapeut, som var her første gang fredag den 30. november, og meningen var, at vi lige skulle ned og se, om jeg overhovedet kunne komme ud af opgangen. Det kunne jeg, og vi en lang og hyggelig tur hvor vi snakkede om forskellige ting. Jeg havde en rar tur.

Lige nu, 2. dag med dette monstrum, er jeg fuldt op af positivitet og motivation, og jeg bare READY TO TAKE ON THE WORLD! Jeg har det godt, jeg er glad, jeg - ja. Jeg er i godt humør. Jeg blev lidt skuffet forleden da jeg fik en email fra Spotify om at jeg i 2018 havde hørt 1.281 forskellige sange. Jeg tænkte "Har jeg vitterligt ikke hørt mere?", men jeg ved jo godt, at jeg sidder og studerer alt muligt mærkeligt som jeg finder interessant. Jeg er ofte i konflikt over at jeg ikke har tid nok til at høre musik, fordi jeg også skal lave andre ting. Jeg savner at høre musik. Damn, jeg savner musik...

Denne reol indeholder Renés og mine CD'er. Lidt under en tredjedel, vil jeg sige, var Renés til at starte med. Men fordi jeg har været nødt til at smide omkring 50+ CD'er ud pga. frugtskader enten i bookletten, på selve disken eller når de har været klistret sammen og ikke kunnet skilles ad igen, og jeg ikke har kunne få fat i de fleste af dem igen - så er der meget lavvande i CD-beholdningen. Jeg har også CD-er på ønskelisten, som bare ikke er blevet købt ind endnu. 

Men der er en verden derude, der hedder YouTube, som indeholder den ene fascinerende dokumentar efter den anden. "Rikke, kan du huske hvad du har lært om den engelske kongeslægt der kom fra King Kenry VIII?" Ja, lidt. Ikke meget. "Hvad så med det du så om Himmler og 2. Verdenskrig?" Ja, det sidder temmelig godt fast. "Jamen Rikke - hvad så med Jillian Epperly og hendes Jilly Juice - kan du huske det?" Ja, det kan jeg!" Det sidder meget tydeligt i min hukommelse. "Hvad så med alle de ting, der stadig ligger og venter på at blive færdiggjort? Som f.eks. dit projekt om kristningen af norden og menneskets oprindelse?" Det er på vej. Der er ingen noveller på vej. Men jeg overvejer at dedikere en side på min hjemmeside til det. Jeg ved nemlig ikke endnu om jeg lukker den. Så  lige at jeg ikke har opdateret den siden april 2014. Ups. Bedre held næste gang, right? Haha. 

Jeg vil gerne lige, sådan her på falderebet, dele et par billeder af Emma med jer. Min dejlige svigermor har leveret en pakkekalender til Emma, som vi pakker ud hver dag, og jeg har fået nogle virkelig gode billeder nogle af dagene.

Er hun ikke bare den dejligste? Jeg synes, at alt taget i betragtning (at jeg sidder med en telefon og kun har lys fra min skrivebordslampe og ikke bruger blitz) at så er det nogle gode billeder. Det er af og til svært at "ramme hende" fordi hun bevæger sig jo lynhurtigt. MEN! Jeg bliver nødt til at sige: Min nye HUAWEI 128 PRO skal have stort set al kreditten for mine supergode billeder! Jeg elsker den telefon. Jeg er GLAD for, at jeg kunne komme af med min Samsung Galaxy Note8, holy shit noget crap. Dette telefon er FAN-Freaking-TASTIC!

Nå. Men Emma skal have mad, og jeg skal lige rydde op i mit køkken, og så skal jeg have en tur mere i min nye rumdragt! Hav det godt til jeg skriver igen!