Hej!
Jeg keder mig lige nu. Ved ikke helt, hvad jeg skal... Jeg regner med at få dagligvarer i dag, inden for de næste 2 timer. Skal også ned med skrald, ud lige at få noget luft under vingerne, og så skal jeg se nogle flere afsnit af Pretty Little Liars. Ser den sammen med René. På HBO Nordic. Jeg må sige, at dem, som har skrevet den, forstår at trække tingene i langdrag. Vi er ca. midt i sæson 3 nu, og det er stadig det samme drama som i sæson 1, og der er 4 sæsoner tilbage. Wow.
Min farmor er faldet. Hun kom på hospitalet, men havde ikke brækket noget. Til gengæld havde hun en urinvejsinfektion, og skulle blive på hospitalet i nogle dage. De overførte hende derefter til et aflastningshjem i hvad der skal være 2 uger, for lige at afgøre om hun overhovedet skal hjem igen, eller om hun skal på plejehjem. De fleste af os (i familien) vil helst gerne have at hun kommer på plejehjem. Det er noget lort, ja, og hun har fortjent bedre. Men lige nu... Hun har ret slemt fremskreden demens, og hun sidder derhjemme og skal selv sørge for opvarmning af den mad, hun får, hun skal selv stå for sin egen hygiejne, og hun ryger indendørs. Hun bliver 95 år den 2. januar. Min farmor og farfar blev begge født i 1926. Men min farfar døde da han var 78 år gammel. Han var ikke syg og døde. Han fik bare en hjerneblødning og kollapsede på badeværelset derhjemme, med nummer to i floder omkring sig. Min farmor sørgede for at ringe 112, men hun sørgede også for at han blev gjort ren. Tænk over det. En 78-årig kvinde gjorde det. Min farfar var en stor mand. Ikke tyk, men han var høj. De var et flot par, da de var unge. Min farmor er så ked af deres bryllupsbillede. Fordi den rosenkrans hun havde bedt om, ikke sådan passede. Det lignede en væg af røde roser, som balancerede på hendes hoved. Men hun kan ikke huske min farfar længere. Hun kan ikke engang huske hvordan jeg ser ud. Hun kendte min stemme i lang tid. Men jeg kan ikke besøge hende eller ringe til hende nu, fordi hun er der hvor hun er, og situationen er som den er.
Skadedyr igen. Denne gang nogle andre. Ved ikke helt, hvad det er. Jeg er ikke sikker på, om det er skadedyr. Men René er. Og han har fået posttraumatisk stress syndrom efter at vi havde skadedyr i Køge. Så nu har jeg snakket med skadedyrsbekæmperen, og vi har lavet en aftale på fredag. Jeg håber for en gangs skyld at det ikke regner på fredag, så, fordi Emma skal med ned, og vi skal være ude i 45 minutter. På den anden side har vi bilen. Vi kan bare sætte os ind i den, hvis vejret er dårligt. No biggie.
Nå. Der kom dagligvarerne, og de blev sat på plads. Når René lige er kommet sig lidt efter at have båret alle de kasser ind, går vi ned med skraldet og går en lille tur med det samme. Jeg ved endnu ikke, hvad aftensmaden byder på. Jeg har købt nogle økologiske falafler til René, som jeg vil stege og putte i pitabrød med salat og dressing. Jeg er ikke så god til falafel. Så jeg spiser nok noget andet. Jeg har købt en del frugt, så måske noget af det. Eventuelt mens vi ser Pretty Little Liars.
Jeg er ellers ved at starte en ny karriere op. Der er i hvert fald tale om det. Jeg har mere eller mindre sagt ja. Men jeg kan ikke starte op på nuværende tidspunkt, COVID-19 and all, så jeg venter nok til næste år. Så har jeg også tid til at forberede mig mere. Det er noget, der sådan lidt bare er faldet ned i skødet på mig, så jeg har ikke en uddannelse eller noget. Derfor er en masse reseach en god idé. Men jeg håber at det vil være en god mulighed for mig.
Vi er i dag ved den 13. oktober. Det betyder 19 dage til min og Renés 13-års bryllupsdag. Jeg er blank. Jeg ved godt, hvad hans gave er. Det gør han også, for den har jeg allerede fortalt ham om - det var jeg nødt til. Det er en kombineret bryllups- og julegave, og det er en Nintendo Switch, en taske at have den i, to ekstra Joycons, headset, 3 spil efter eget valg og nogle andre ting, jeg havde valgt, men har glemt. Det bliver omkring 5.500 nu, så jeg ville gerne have at han køber det omkring Black Friday. Der kan han forhåbentlig spare nogle penge, og eventuelt købe nogle ekstra spil. Maden er straks mere kompliceret. Jeg gider ikke at lave mad. Men på vores bryllupsdag... Der skal han have noget særligt. Fuck, hvor jeg hader at Restaurant Shanghai her i Solrød lukkede... De lavede den bedste mad der findes i universet. Når vi var der, måtte vi altid sidde og kæmpe for hvad vi ville spise, for stort set alle retterne smagte vidunderligt. Det var også dem, der leverede buffeten til vores bryllup. Der kom nogle mænd fra restauranten, satte deres udstyr op, og i løbet af 10 minutter var alt færdigt. Alt. Selv maden var klar i fadene. Det var supersmukt. Og alle kunne lide den mad. Hende, der ejede restauranten, hun hed Julia, hun var så sød. Og hun var altid klædt på i de traditionelle kinesiske "kjoler", i mangel af bedre ord. Og restauranten var smukt indrettet. Den så ikke ud af så meget udefra. Men indenfor... Der var det virkelig hyggeligt. Men skal jeg gå efter en ret som er speciel fordi den tager lang tid at lave, eller fordi det er en "sensuel" ret, eller skal det bare være fordi det er noget, vi spiser yderst sjældent? Nytårs aften spise vi frikadeller med kartoffelmos og brun sovs. Og det var DEJLIGT. Det får vi stort set aldrig. Jeg ved, at René elsker frikadellesandwiches, og at han sjældent for dem. Og jeg ved, at han elsker sødsyltet agurkesalat, men at man ikke kan få det nogle steder, fordi det bare ikke er noget, der bliver lavet. Men hans mor laver dem. Måske er det frikadellesandwiches, vi skal have? Med sødsyltede agurkesalat, rødkål og nystegte frikadeller? Det er ligefør jeg tror det. Jeg spørger hans mor om råd ang. den opskrift, og så skal han nok få sin sødsyltede agurkesalat.
Godt, så. Aftensmaden er overstået, skraldet er smidt ud (jeg læste "PLASTIC" som "PAPIR", og i går forvekslede jeg René med en lille kvinde i en grå dynejakke. René er 180cm høj og har altid enten en sort jakke eller en sort T-shirt på, og så har han altid kasket på. At jeg kunne tage fejl, fra ca. 50meters afstand, er pinligt. Jeg må til øjenlægen og lige få øjnene tjekket), vi gik en tur og har set... 2 eller 3 afsnit af Pretty Little Liars, og nu sidder jeg her, har lidt hovedpine og er egentlig klar til at gå i seng. Men så nemt er det aldrig, vel? Nej. Jeg skal have ryddet lidt op her hvor jeg sidder, ikke ved mit skrivebord, men på mit ekstrabord. Jeg vil gerne have at der er mere orden. Det irriterer mig at det ligner en slagmark. Jeg har også et halloween look, jeg gerne vil afprøve. Så det gør jeg nok også, men det sidste bliver nok først i morgen.
Myoser i nakken dræber mig langsomt, men jeg har fundet noget, der hjælper lidt. Det er en eller anden elixir som jeg har fået i en Goodiebox i tidernes morgen, som jeg aldrig har brugt. Det er sådan en roll on tingest som er lavet af en masse forskellige ekstrakter af urter, og så kan den hjælpe mod alle de spændinger, jeg har.
Jeg håber, at alle har det godt. Jeg skriver ikke så meget herinde længere. Jeg skriver ikke særlig meget nogen steder længere. Jeg har overvejet at stoppe helt med at skrive, men lige nu arbejder jeg på 2 bøger, den ene om COVID-19, den anden om den kvindelige krop. Der kommer flere ting til nummer to. Det er fordi jeg skriver en bog til min venindes datter, men hun er kun lige 2½ år gammel nu. Derfor vælger jeg at skrive tingene, dvs hvert emne, i sektioner, så min veninde kan tage dem i den rækkefølge hun ønsker at give dem til sin datter i. Jeg er derfor også i gang med at skrive om makeup, og der er mange flere emner, som vil finde vej til denne bog. Muligvis lægger jeg min COVID-19 bog ind som en sektion i bogen til min venindes datter.
