Bare lidt kort nyt

I sidste uge købte jeg en cd med en kunstner, jeg er glad for. Paul Rodgers. Han har i 2013 udgivet en plade udelukkende med gamle soul- og bluesnumre, og jeg forelskede mig med det samme i "I Can't Stand The Rain", som originalt blev udgivet i 1973, af den amerikanske sangerinde Ann Peebles. Den er så superfed. Jeg ville høre originalen og stødte ind i denne version:

Tina Turner. Og den sparker røv. Jeg er også stødt ind i en version af Janis Joplin. Men hun døde 3 år før sangen blev udgivet. Det er en anden kvinde, der synger, og jeg ved ikke hvem hun er. Jeg vil skrive flere musikanmeldelser i den næste tid, regner jeg med. Ellers er der intet nyt under solen.

I'm going in!

Jeg er i gang med, nu, at synge med på Aerosmiths bedste sange (efter min vurdering), og jeg sidder og "rocker lidt med", hygger mig egentlig meget godt.... And yet. Der er ikke en "dybere glæde". Jeg føler ikke sådan en rigtig glæde, men heller ikke tristhed, og jeg har cyklet rundt i det her for evigt, jeg føler trang til at brække mig, men det er nok mere på grund af den fastelavnsbolle, jeg lige har spist. For 2 timer siden. Jeg er ked af at sige det her, i en alder af næsten 35 år, men: Life sucks.

Men der er gode ting ved det alligevel. F.eks. har jeg hele 2 gange i dag reddet Emma fra tragedier. Første gang var hun kommet op på bordet og stod med venstre side på bordpladen og højre side på en flugtende papkasse. Så begyndte papkassen at skride, og Emma var ved at falde ned og gå i spagat. Men jeg fik skubbet kassen ind, så hun ikke faldt. Til gengæld kom jeg så til at skubbe hende ned fra bordet senere. Hun så sit snit til at slikke på den der fastelavnsbolletallerken, så jeg skubbede til hende. Men på den anden side lå der en bunke plasticlommer, som jeg havde glemt, så hun gled og faldt ned i skraldespanden under bordet, og videre ned på gulvet. Hun skyndte sig at løbe, men jeg fik sikret mig, at hun ikke er bange for mig. Da jeg så vendte tilbage til mit bord, så jeg, at der, hvor hun havde stået, og hvor jeg havde skubbet hende ned fra, lå min shaver, med bladet opad,  så hun kunne have skåret sig, hvis hun var begyndt at gå rundt på bordet.

Jeg har det virkelig skidt.. Puha... Altså, ikke med Emma, men i maven... Jo, også med Emma, man skal sgu ikke skubbe til sin kat, men hun skal ikke slikke på tallerkenerne. Jeg skulle bare have sagt noget i stedet for. Det var ikke sådan at jeg bare kurrede hende hen over bordet, det var bare lige sådan med albuen og så et "Hey, du!" Jeg har lyst til at gå i seng, men jeg er bange for at kaste op, hvis jeg lægger mig ned. Jeg skal ud i køkkenet og rydde op, og der er stadig maden fra aftensmåltidet, og jeg får kvalme bare af at tænke på det... Men måske er det bedst bare at tage tyren ved hornene og komme i gang. Det bliver jeg nødt til. Jeg har skruet ned for radiatoren herinde, og jeg har haft min "OBH Nordica Breeze" kørende i 20 minutter for at se, om det ville hjælpe. Damn. Når man har det skidt fordi man har spist for meget kage, skal man da i hvert fald for alt i verden have en indre kavalkade af billeder af kager, man har spist igennem sit liv. No expences spared. Fuck that. 

Vi får besøg af Sanne i morgen, en kvinde fra... Er hun fra kommunen eller hjemmeplejen? Det ved jeg faktisk ikke. Hvad siger hendes visitkort mon. "Køge kommune Social- og sundhedsforvaltningen" og så er hun en udegående medarbejder i socialafdelingen. Jeg burde være gået i bad. Jeg mindes at det er noget med vand og sæbe, som man kan påføre sig selv, men jeg er ikke sikker. Jesus fucking Christ. 2 gange i år har jeg været i bad. Ret gået gået, synes jeg, jeg lægger stærkt ud med en superdårlig strategi: depression. Etagevask er der heldigs noget, der hedder. Men sæbe er ikke billigt, og man er jo nødt til at spare, så det er vigtigt at bruge så lidt sæbe som overhovedet muligt. I stedet for vasker jeg hår i køkkenvasken som en sindssyg fordi jeg har en brist omkring fedtet hår. Mit hår er mit ømme punkt. Og jeg mener ikke, når det har været sat op i lang tid og hårbunden er blevet øm. Nej, jeg mener at jeg går utrolig meget op i mit hår. 

Men nu er klokken snart 21, den er faktisk 20:45, og jeg skulle have taget medicin klokken 20. Det ligger her, lige foran mig. Jeg har ikke taget det, fordi nogle af pillerne ligger i køkkenet,og jeg ikke gider at rejse mig nu, når jeg alligevel skal ud og rydde op derude om lidt. Min geniale tænkning siger: Når nu de 3 piller ud af de i alt 14, jeg skal tage, ligger helt derude, kan jeg ikke tage de 11 først og de sidste 3, når jeg kommer derud. Det giver nemlig stor mening, eftersom det har minus betydning :)

Det er vigtigt, synes jeg, at der er præsentabelt, når der kommer nogen, så jeg kan godt lige ordne det åndssvage køkken, men det bliver ikke superrengjort. Jeg ryddede op i vores fryser i går, og der var SÅ meget mad, der skulle smides ud, fordi jeg havde frosset det ned uden at skrive på, hvad det var og hvornår det var frosset ned. Det har jeg så rådet bod på, og fryseren er så pæn og rar, at jeg elsker at åbne den :)

René og jeg  nyder hinandens selskab mens vi ser Youtube videoer om computerspil og videospil. Sjovt, ikke? Jeg spiller ikke. Jeg spiller aldrig, og jeg spiller INTET. Da jeg boede alene, kom jeg til at prøve at spille syvkabale, og det gik helt galt. Godt jeg kun prøvede det den ene gang! Arrigskab og hidsighed er en ond ting. Men de gutter, der anmelder de spil, er simpelthen så sjove! Og der er jo Bunny, vi er begge to vilde med hende, altså, jeg elsker at se hendes videoer. Hvis nogen er i tvivl, jeg har snakket om hende før, men det er grav3yardgirl, fra Youtube. Go watch. Det er så underholdende at jeg har brugt en halv dag, bare på at sidde og flippe igennem hendes videoer. Eller vlogs. Kald dem, hvad I vil. 

Jeg har fået de mest sære, røde læber. De er også meget tørre og varme, så jeg tror, at jeg har fået puttet noget Clinique 3-trins skin tonic på. Det ser ud som om jeg har læbestift. Jeg har altid haft lyst til at gå med rød læbestift, men ikke denne røde farve. 

Det virker som om maven er ved at stabilisere sig, så jeg vil rydde op og gøre mig klar til at gå i seng - så kan jeg nemlig godt tillade mig at slappe af. Sov godt, pas på jer selv og hav en god tirsdag i morgen :)

Om ikke at have nogen talenter

Tandlægen. 

Overstået. Nu kan jeg fokusere på mere positive ting end huller i tænderne. Som jeg i øvrigt slet ikke havde, men blot havde frygtet. Jeg brugte lidt penge i Imerco, og jeg fik "pizza" til aftensmad. Nu sidder jeg og forbereder mig til KBJ i morgen. Puha. Den bliver strid. Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal gøre... Hvad skal jeg sige? Det er selvfølgelig godt, at René  er med, så han kan tale lidt med, for han oplever jo tingene på en anden måde end jeg, men jeg er så-så trykket af at skulle derop at jeg næsten overvejer at blive hjemme, selvom jeg ikke gør det. Jeg tager derop. Ligegyldigt hvad. Det er næsten at jinxe det, men jeg bliver nødt til at love mig selv det.

Men jeg er så utroligt ... Jeg overvejer rent faktisk at gå i seng nu. 19:15. Jeg hader mit liv lige nu, og jeg kan ikke holde ud at sidde her og være deltagende i noget, der er så stort tidsspilde som blogging. Jeg hader det her forbandede lort! Nå! Jeg vil være smuk. Og rig.

Og ved I hvad? Jeg vil fandeme også have en ordentlig hobby! Denne hobby er til grin. "Jeg skriver" Nå? Har du nogensinde fået noget godt ud af det? FAT DET KÆLLING!

DU HAR INGEN TALENTER!

(det er mig, der lige snakker til mig selv) Jeg må gøre noget, men jeg gider ikke. Hvem der dog bare kunne tillade sig at have den slags luksusplaner. Jeg er træt af at der ikke sker noget, jeg er træt af, at jeg ikke kan lave noget, andet end at GLO og trykke på taster. Hvad med de bøger, jeg skulle læse? Nu har jeg kun 11 måneder tilbage til at læse de 2 bøger, jeg har lovet mig selv jeg vil læse i år. Wauw for et mål. To bøger. På 1 år. Sikke et mål at sigte efter! Engang læste jeg flere Dean Koontz romaner om ugen. For 3 år siden købte jeg "Kelly's Bro". Den er jeg stadig i gang med at læse.

Jeg burde have været i bad i dag, men det kom jeg heller ikke. Jeg kan ikke helt overskue det, og hvis jeg kunne, ville jeg jo heller ikke have det at sidde og være ynkelig over, som jeg er nu. Hold kæft, mand... Jeg bliver nødt til at gøre noget med mit liv.

Når jeg er færdig med at skrive bloggen her, tager jeg sagen i egen hånd. Eller prøver. Jeg flytter alle mine noveller fra min USB over på mit D-drev og sender dem til min egen e-mailadresse, så de ligger der, og på computeren, og så sletter jeg dem fra USB'en, så der er plads til alle mine hundreder af billeder. Så må jeg kunne finde lidt plads til at kunne overføre nogle playlister og skabe et dokument eller flere, som jeg også kan have liggende på på bærbare computer. For så tager jeg den med ind til René, og sidder derinde. Jeg kommer ikke til at sidde lige så godt eller have andre goder end hans selskab - men det må være det, der skal til. Han kan måske hjælpe til med at skabe en lidt mere "brugbart" udfald i min kreativitet. Han har mange gode ideer. Måske kan jeg være til assistance i hans kreativitet? Vi har snakket om at lave nogle Youtube-videoer. men de ting, vi skal bruge dertil, er endnu ikke købt ind, og bliver det måske ikke foreløbigt.

Under alle omstændigheder skal USB'en i hvert fald lige ryddes op på, så det alt det dér bliver nok først sat i værk i morgen.

Emma har modtaget sin pakke fra Zooplus i dag, og hun har spist sig propmæt i tun- og kyllinge ragout med sauce.  Det var lige hende. Hold da op, hvor blev der spist! Hehe. Nu er hun helt kuglerund og træt at se på. Hun har lagt sig i en af sine efterhånden 9 papkasser, som er spredt rundt omkring i lejligheden. Den kasse, hun ligger i nu, står på en 10. papkasse, som jeg har tapet lukket med gaffatape for at den skulle kunne holde sig lukket stående, så hun kan sidde på den, fordi den næsten flugter højden med mit skrivebord. Den er 5 cm højere, og planen er, at hun skal benytte den, lige ved siden af mig, frem for at gå på mit keyboard mens jeg bruger det. Det er ikke gået over alt forventning indtil videre... Men det lader til, at Miamor bare er sagen for hende - de to ting, hun har prøvet indtil videre :)

Når man har Djævelen under sine fødder

Jeg lytter ofte til "The Pale Emperor", den sidste plade fra Marilyn Manson. Den er stadig magisk for mig. Den rører noget i mig. Altså, virkelig, selvom jeg slet ikke har sat mig ind i teksterne endnu, men stadig kører på lyden som helhed. Ideen med at gå lidt hen i bluesgenren har virkelig bare... mand, det har bare gjort underværker. Pladen går op i en højere enhed, den har flyttet ham så meget, at han er blevet en helt ny kunstner, dog stadig den samme - han har flyttet sig rigtig meget denne gang, og det er godt at høre. Jeg elsker især sangen "The Devil Beneath My Feet" - den er så genial. Jeg ved ikke, hvad jeg hører, andet end musikalsk genialitet, men det er åbenbart nok til mig.

Jeg har jeg jo fulgt Marilyn Manson i mange år, og jo, jeg har en svaghed for hans smil. Hans stemme og hans smil. Jeg elsker at se interviews med ham, fordi han sidder og snakker med sin rustne stemme, fuld af sort humor og han har altid et charmerende smil på læberne, han er venlig, veltalende og utrolig imødekommende - har jeg set på videoer, jeg har ikke selv set ham så tæt på så jeg kunne vurdere det. Jeg er nok lidt teenagefjollet med Marilyn Manson, selvom det ikke er på et "crush"-agtigt plan. Jeg får bare en trang til at smile, når jeg ser Marilyn Manson smile.

Jeg må sige, at jeg lige nu godt kunne bruge cola, slik og en film, men ikke har de to første ting, og godt nok har den 3. ting, men ikke noget, jeg ikke har set allerede. Min dag er dårlig, faktisk, og jeg burde gå en tur for at blive frisket op. Se, om det hjælper lidt at komme ud og få noget luft og måske endda blive sneet på.

Jeg har været deprimeret i lang tid. I 2 år, tror jeg. Cirka. Men det har bare været nulpunktet. Hverken plus eller minus. Bare lige ud, uden nogen afkørsler. Men nu er jeg begyndt at hade livet. Ikke sådan så jeg jeg er i selvmordsfare. Men jeg har en følelse af had hver gang jeg tænker over, hvad jeg skal lave. Jeg hader virkelig det her ... Hvordan skal jeg sige det til René?

Det var kattens! Det er det vel stadig...

Jeg har brugt dramatisk mange penge på Emma i denne weekend allerede, og det er kun sidst på lørdag eftermiddag. Normalt har jeg investeret i legetøj til hende, men denne gang har det drejet sig om hendes madudstyr. Hun får nye skåle, nye madbakker, og jeg har købt kæmpe lager af forskellig slags kattemad- og snacks, så hun kan spise varieret. Sjovt nok er det noget, hun værdsætter. Jeg hører altid om folk der siger at deres katte kun vil spise ét mærke og bare ikke KAN spise andet. Om det er fordi "det er det, der bliver serveret, og sådan er det", om katte er så udprægede vanedyr at det nærmest er en principsag for dem, eller om kattefoderproducenterne "spicer" deres produkter lidt op så kattene bliver afhængige af ét produkt og holder sig til det. Sådan er det i hvert fald ikke med Emma.

Jeg har konstateret, at Kitekat tørfoder med tun er så hadet, at hun nægter at spise det. Hun er ikke så glad for Kitekat, men deres vådfoderprodukter har haft større succes. Men faktisk kun med tun, ørred og laks. I vådfoderkategorien er det Shebas fiske-portionspakker med tun med grøntsager, hvid fisk med gulerødder, torsk og laks. Der er de fire slags pateer i en æske, 2 af hver. Så er hun glad for mærket Perfect Fit, hun har fået varianten "Senior 8+" med kylling som et megahit, det er tørfoder, og hun er også glad for varianten "In-home", også med kylling. Men nu har jeg købt en med smag af laks. Det bliver spændende. Hun har prøvet varianten "Diva" med middel succes, men "Sterilized" var ingen succes. Begge varianter var med kylling. Emma bryder sig ikke om okse, kalv, andet fjerkræ end kylling (som f.eks. and) og hare og kanin er yt. Lige nu er hun utroligt begejstret for et mærke, der hedder Bilanx, og hun har 2 varianter, den, hun finder størst glæde ved, er "Senior", og den anden er "Sterilized, low fat". Ved siden af dette, får hun, når jeg ikke giver hende Sheba, John West tunfisk i vand. Det er noget, hun finder stor nydelse i.

Jeg fik menstruation i går, og den dræber mig langsomt. Jeg overvejer at tage piller, det virker bare så åndssvagt. Hey, jeg har en varmepude! Jeg burde gå i seng med en varmepude på "maven" og lige ligge lidt. Man må vist kun bruge dem i 20 minutter ad gangen eller sådan noget - eller er det gammel ammestuesnak, jeg har fra min mor? Jeg kan simpelthen ikke huske det længere... Kan slå det op. Mine piller, jeg har et bredt udvalg af Ibuprofen, Pamol, Ibumetin og Tramadol. Men mod menstruationssmerter, der har opbygget en ond smerte i hele kroppen i løbet af hele dagen, vil jeg nok bare snuppe en Ibumetin. Tramadol virker ikke på den slags, Pamol er for svage, og det er Ibuprofenerne (Ipren - bare et andet mærke) også. Ibumetin er sgu ok. Engang imellem. What the hell, klokken er 10 over ni om aftenen, jeg kan godt tillade mig at gå i seng nu, jeg vågner jo så bare ekstremt tidligt i morgen. Det må blive min hovedpine til den tid. Lige nu tror jeg faktisk, at jeg bare gerne vil ligge.

VUPTI!

Jeg er faktisk i gang med at flytte om. Min lejlighed trænger til fornyelse, og jeg mangler inspiration til at  - nej. Det er noget pjat. Sagen er den, at René stadig insisterer på, at jeg skal bruge mit makeupbord, når jeg lægger makeup, men det står i soveværelset, og jeg sidder altid i stuen. Så nu har han udtænkt en udbygning på min originale plan om at vende skabene i soveværelset. Hans kommode, som er virkelig uhandy, i soveværelset, skal rykkes ind i stuen. En af de kommoder, der står i stuen, skal derfor ind i soveværelset, så der bliver en bytter, og så sætter vi en dvdreol ovenpå. Så bliver sofaen rykket længere ned mod døren, og så bliver mit gamle computerbord sat ind ved siden af mit skrivebord og VUPTI! Så har jeg et makeupbord. Yessir. Midt i stuen. How about that. Haha. Det ville have været megaawesome, hvis jeg var god til at lægge makeup, eller havde flot, fancy udstyr. Men det har jeg ikke. Haha.

Nu har jeg simpelthen udført miraklet! Jeg har fået et kombineret skrive-makeup-bord. How about that. I må altså have et billede! Men det bliver ikke nu, for jeg har lige smidt nettet. Den telefon bruger sygt meget batteri, når den er på WiFi døgnet rundt. Jeg glæder mig til at tage LG G3'eren i brug. Syg ting: De (Telia) sendte både vores nye telefoner og vores nye simkort til os - i samme pakke! Og pakken fra CDON kom jo også bare i en æske, der var blevet smidt i postkassen, fuldstændig skrigende grøn med "CDON.COM" skrevet overalt udenpå, og så min adresse. Jeg har ikke kvitteret eller noget. Det er virkelig dårlig stil.

Men jeg er imponeret over min evne til at konvertere et helt spisebord ind til et skrivebord med indbygget makeupniche. Det er cool. Jeg har endda fundet et sted til min blæser, så jeg kan få blæst håret igennem, mens jeg smukkeserer mig!

Jeg er glad i dag, men jeg har glemt at spise noget. Det er ikke særlig godt, og jeg har faktisk ikke engang noget hjemme, jeg lige hurtigt kan spise. Jeg har sådan set kun rundstykker som eneste mulighed,og det har jeg ikke så stor lyst til... Eller; jo, men klokken er over 22, og i øvrigt er de købt ind til René. Jeg må spise et par af dem til morgenmad i stedet for.

Jeg bør i stedet rense Emmas bakke, give hende lidt natmad og hoppe i seng. Det er en langt, langt bedre plan. I morgen skal vi flytte mere om, nemlig.Vi er ikke blevet helt færdige i dag, nemlig. Jeg har glemt at tage min medicin, kan jeg se, så jeg får sikkert ondt i maven, når pillerne rammer syren.

Godnat til jer alle - klokken 22:15 lørdag aften. Hehe.

Jeg er født i 1980, og her er er testen

Jeg har svaret på en kommentar på indlægget før dette, af cblogging, og pludselig fik jeg lyst til at dele mit resultat af undersøgelsen med jer. Den psykologiske undersøgelse af Rikke Aagren, der i 1998 var 18 år gammel.

"Det drejer sig om en 18-årig kvinde, der henvises til diagnostisk udredning specielt med henblik på evt. udvikling af skizofren lidelse.

I en fuld WAIS-R er der en signifikant forskel mellem den verbale præstation og handleprøverne. Den verbale præstation befinder sig i normalområdet, hvorimod handleprøverne  ligger over normalområdet. Der ses dog nogen intratestvariabilitet fx. i Talspændvidde, som klares dårligst af alle prøverne og ligger under normalområdet, og Terningemønstre, der klares over normalområdet. Der ses ingen tydelige tankeforstyrrelser i WEIS-R prøven. Prøven viser, at pt. er normalt til pænt begavet, men med et ujævnt funktionsniveau.

I henvisningen er det oplyst, at pt. måske kan have haft et fødselstraume, idet hun  ved fødslen iflg. moderen var omgivet af læger p.g.a. asfyxi i forbindelse med sædefødsel, og jeg jeg har derfor i undersøgelsen forsøgt at være opmærksom på om pt.s nuværende problemer kunne skyldes en organisk lidelse. Trail-Making-prøvens B-del viser tegn på nedsat psykomotorisk tempo og besværet simultankapacitet, som man kan se ved organiske lidelser, men de øvrige prøver synes ikke at vise tegn på noget sådant.

Julian B. Rotters sætningsfuldendelse giver indtryk af, at  pt. har svært ved at omstrukturere tankerne på et højere plan, og der ses således mangel på selektivitet, hvilket efterlader det indtryk, at pt.kan være for ukritisk i selektionen af hvad hun ser. Det overvejende indtryk i denne prøve er det mere umodne. Pt. synes bekymret for fremtiden både på det generelle plan, men også i relation til de mere nære ting, og virker alt i alt forpint af sin nuværende tilstand.

Ordassociationsprøven viser tegn på umodenhed med en tendens til det konkret selvrefererende, ligesom der ses tegn på nedsat impulskontrol på det fantasimæssige plan. Enkelte ord i prøven er tydeligt for private,  men der ses ingen åbenlyse bizarre træk i prøven. Besvarelsen afspejler en emotionelt betonet kognitiv stilart.

I TEMAS-prøven gør pt. sig anstrengelser for at bygge små historier op, ligesom hun forsøger at leve sig ind i historierne. Sporadisk  kan historierne  være på kanten til det fabulerende,  men åbenlys realitetsbrist ses ikke i denne prøve, hvor tænkningen er langt mere realistisk end svarende til præstationen i Rorschach-prøven.

I Rorschach-prøven ses der utvetydige forstyrrelser i den formelle tænkning i form af fusion, konkretisering og fabulering. Der ses  ligeledes betydelige vanskeligheder mhp. dømmekraft og realitetstestning i en grad, som for pt. må medføre bredt set alvorlige tilpasningsvanskeligheder.

Pt. synes grundlæggende at have normale kontrolmekanismer, men der ses aktuelt tegn på indre psykisk pres, som overstiger pt.s ressourcer, og som medfører en ganske markant vulnerabilitet i pt.s følelsesliv, adfærd og forestillingsvirksomhed.

Prøven giver indtryk af at "hypervigilance", d.v.s. en tilstand præget af gardering og vagtsomhed  og nogen mistro i kontaktmæssig henseende. Disse træk kan under pres gå over i en paranoid oplevelsesmåde.

I prøvens formelle diagnostiske opgørelse a.m. Exner scorer pt. højt på Suicidal Indeks og Depression Indeks, ligesom prøven falder positivt ud på Exners Skizofreni  Indeks.

Prøven forekommer således mere psykopatologisk end de øvrige personlighedsprøver.  De utvetydige tegn på nedsat realitetstestning og dømmekraft  og  forstyrrelser i den formelle tænkning giver formodning om en tilstand indenfor det skizofrene spektrum, og der synes at være risiko for udvikling i retning af en skizofreni.
Ud fra en vurdering  af det indre psykiske pres i kombination med de nedsatte kontrolmekanismer og det depressive i tilstanden, må man fra lægelig side være opmærksom på suicidalrisiko.

Andre prøver klares svarende til borderline niveau, men man må være opmærksom på, at der kan være tale om en mere alvorlig psykopatologi, og pt. må derfor også vurderes i forbindelse med det Nationale Skizofreniprojekt ud fra de psykiatriske ratingscales for at se, hvordan disse prøver klares.

Rorschach-prøven viser i øvrigt, at pt. vil kunne profitere af psykoterapi.

29. juni 1998"

Jeg har fået denne rapport af den psykolog, der testede mig. Og nu er det ude. Nu har jeg ikke noget at skjule - ikke engang at jeg bliver 35 år i år. Hehe.

Jeg hader bare ... Ja. Men nu er det ude, nu er den frigivet. Hæ.