Alrighty then!

Så er beslutningen truffet! Jeg har efterhånden fået noget temmelig langt garn, det er meget tykt og tungt. Jeg havde besluttet mig for at lade det vokse ud igen, efter frisøren maltrakterede det for et år siden, og jeg omkring jul købte et krøllejern. Men nu er det sommer, og mit garn er røvvarmt! Hvis det hænger løst, generer det mig, og hvis jeg sætter det op, bliver det så tæt, at det begynder at klø efter 2 timer. Så må jeg have det ned, så det lige kan tørre igennem, og så op igen, så ned og tørre igennem - det er en helvedes manke, men jeg er glad for, at jeg trods alt overkom den slemme eksem der for et par år siden gjorde at jeg tabte håret.

Men det er ikke "bare sådan" at komme til frisøren. Jeg skal nemlig gå hele vejen derned, og der er ret langt, når man ikke engang kan gå 20 meter og hjem igen. Så jeg ringede til min veninde Katja, for at spørge om hun vil køre mig til frisøren en dag, hvor hun har fri. Det viser sig dog at være mere besværligt end "bare lige". Det skal være en klokken 9-ish tid, helst fredag, men ellers torsdag i denne uge. Hvis jeg ikke kan skaffe en tid hos en frisør en af de dage, går der ca. 2 måneder før hun kan igen. Jeg har lavet en "Top 3" liste over hvem jeg vil ringe til først. Jeg har tænkt mig at forsøge at ringe til en mobil frisør som nummer 1, fordi så behøver jeg ikke at belemre min veninde med dét. Hun skal nemlig på arbejde bagefter. Og med en mobil frisør behøver det ikke at være på et bestemt tidspunkt - det kan også være i næste uge eller bare midt på eftermiddagen. Det er helt klart den bedste løsning :)

Jeg har ellers tudet og tudet over en film i dag. Jeg har set den en del gange, jeg kan ikke huske om jeg plejer at tude over den. Men mon ikke? Det, jeg ved, er at jeg, hver eneste gang jeg ser filmen, udvikler et virkelig stærkt ønske om at få den pind med et par læber på, som Anders Matthesen har, når han som pensioneret ejendomsmægler kører rundt i sin eldrevne kørestol, iført en cardigan i sin yndlingsfarve - pink - og kysser på pigen i kaffebaren fordi hun er helt ulykkelig over at have spildt kaffe i hans skød. Jeg elsker den pind, og jeg elsker "Sorte Kugler". Det er helt klart et af Anders Matthesens store mesterværker. Det, der er så paradoksalt ved den mand er, at han er så supertalentfuld og kan mange ting - men hans ego er så tillige kvalmende stort, at han af og til bliver helt uudholdelig at høre på. Jeg husker tydeligt dengang jeg var i Ringsted Kongrescenter for at se Østkyst Hustlers, at opleve vild begejstring over den dejlige form for underholdning, jeg blev præsenteret for, i form af Anden, som var support for den skønne rap-gruppe. Senere købte jeg en dvd, "9-års Jubilæumsshow"  (eller noget i den stil), og der var de - alle de gode jokes, som f.eks. den med bilradioen, som jeg virkelig elskede! Og jeg elsker den stadig! Jeg synes at Anders Matthesen er hysterisk morsom det meste af tiden - men hans ego ødelægger meget for mig. Rigtig, rigtig meget. Det er ikke fordi, han ikke har lov til at føle sig bedre værd end andre, and who the fuck knows, måske er han det. Men han snakker altid om det på en kvalmende måde. Mick Øgendahl. Han gør det for mig. Leverer virkelig, hysterisk, genial humor med selvironi (det elsker jeg!), og jeg kan godt lide den der "Jeg er fra Falster"-ting han har kørende. Han er - som Anders - også en fantastisk skuespiller. Han er virkelig dejlig. Heldigvis har jeg en dejlig husbond, der deler min holdning, så der bliver ofte sat Mick på herhjemme, bare for at se de shows, han har lavet, filmene også - med Anders er det mere sådan... Det er ikke helt så tit det sker. Men pyt med det. Vi har set "Sorte Kugler" i dag, og jeg tudede da han kørte ind i kaffebaren og begyndte at "kysse" hende servitricen med sin kyssepind. Jeg elsker kyssepinden. Jeg burde lave en selv :)

Jeg er begyndt på et nyt "studie" - jeg har færdiggjort "Strøtanker om religion, filosofi og evolution" og "Josef Mengele", og jeg har taget hul på "Danmark kontra Skandinavien/Europa i middelalderen". Det viser sig dog at være et større arbejde end jeg først havde antaget, og jeg tror, at det bliver det vanskeligste af alle dem, jeg har valgt. Ikke fordi jeg ikke har interessen - men fordi materialet er rigtig sparsomt! I hvert fald hvis man ikke kan læse norsk, og det kan jeg ikke. Jeg ved godt at jeg burde, men jeg fatter bare ikke halvdelen af det. Svensk - totalt lost cause.

Jeg har slet ikke overskud til at sidde her længere. Jeg bør gå i seng. Like, lige nu. Mine ankler er hævet til dobbelt størrelse, og jeg har smerter i dem. Jeg synes bare ikke, at jeg kan smide bomben i hovedet på René, der er i gang med at se en film - klokken er 23:57, og jeg kan ikke huske, hvornår han gik i gang med at se filmen, men jeg ved, at det tager ca. 30 minutter for hans sovepille at virke. Men jeg bliver nødt til det, så må jeg bare tage den balle, der kommer med...

Sov godt, ya'll!

Jeg har lavet noget!

Holy hell. Jeg har fandeme ARBEJDET i dag. Ikke sådan, som almindelige, velfungerende mennesker arbejder. Nej, jeg har støvsuget mit soveværelse, min entre, mit køkken og mit badeværelse, rettet mit sengetøj (lagenet var faldet af Renés madras, og vores dynebetræk sad ikke længere ordentligt), jeg fik ryddet op i både køkken og soveværelse, jeg fik lagt det vasketøj på plads, som har stået fremme i flere uger, og samtidig fik jeg pakket det det, der skal vaskes næste gang (torsdag d. 9. juni), og jeg fik renset toilettet og vasket håndvasken på badeværelset. Samtidig havde jeg tid til at fremstille Emmas gave til René til fars dag, og jeg fik skrevet de sidste 8 sider af min afhandling om Josef Mengele. Jeg smed hurtigt lige en kreation af et indekskort til Renés transmitter til hans høreapparater sammen, et der blev klistret på selve transmitteren, som han bærer om halsen, og et på et kort i en lille plasticlomme, som er designet til det (af mig). Jeg vil nok i morgen forsøge at lave et mere professionelt kort, ved at bruge den lamineringsmaskine, jeg har fået af Basse & Kirsten. Det kan være med i gaven fra Emma :)

Alt dette skete i tidsrummet 9 til ca. 19, da René kom hjem. Han havde været i biografen. Han er blevet så vred på MOR, at han muligvis er kommet til at fornærme Basse, og det er han ked af. Han ringer nok til ham i morgen, så vidt jeg har forstået, for lige at snakke ud. Men ikke til MOR, som var på nakken af ham lige fra starten. De var inde og se den der Warcraft-film - René siger, at den er god, og at han ville give den 7.

Men nu, hvor klokken er 23, mere eller mindre, er jeg fuldstændig færdig.  Min krop er øm, mine fødder især - for jeg er jo slet ikke vant til at lave en skid. Jeg har normalt hjælp til rengøring fra kommunen. Disse smerter vil være her i mange dage. Jeg kan stort set ikke gå. Det skyldes så nok også lidt, at jeg valgte at tage en lur, efter René kom hjem og vi havde spist, og mine "de der" bag på benene er lidt hævede, varme og ømme.

Jeg har et par hovedtelefoner, faktisk, trådløse, de er sat til min computer, og jeg føler en stor frihed i, at jeg kan gå hvor fanden hen i lejligheden jeg vil med mine hovedtelefoner på, bortset fra i bad og stille mig i køkkenet når mikroovnen kører. Ellers rækker de over alle 6 rum/88 m2. Jeg bor i en 3-værelses, men jeg tæller entreen, køkkenet og badeværelset med i denne tælling, og ikke kun stuen, værelset og kammeret. Men jeg har også et par virkelig værdiløse hovedtelefoner, som min svigerfar har givet mig. De blev foræret til mig, som et "vil du ikke have dem", fordi jeg havde en computer (bærbar) der manglede dem, og han havde fået dem udleveret gratis på Køge Sygehus, da han var indlagt. Tror det var da han fik ordnet den første hofte. Men de hovedtelefoner har jo selvfølgelig et kabel. Men det er et skidelangt kabel, og der er sådan en volume-drejeknap på selve kablet! Det er fantastisk! Jeg har det liggende i tasken sammen med den bærbare, som ikke bliver brugt. Jeg har tænkt på,  mange gange, at smutte hen og tage de hovedtelefoner og smække dem ind i stikket på min computer. Men de dyre Sennheiser-hovedtelefoner er en gave, jeg har fået af René. Det giver mig dårlig samvittighed bare at tænke på, at jeg hellere vil bruge de andre. Mine Sennheiser hovedtelefoner er oven i købet med sådan nogle kopper, der sidder rundt om ørerne, så der ikke er noget pres på selve ørerne. De billige lortehovedtelefoner fra sygehuset har bare almindelige kopper der skal sidde på ørerne. Når man har haft dem på i 5-6 timer, begynder man at få ømme ører.

Jeg har fundet en side, der beskriver alle mulige måder man kan bruge eddike på. Altså almindelig lagereddike. Der bliver nævnt at det skal være den hvide, og det er jo nok fordi den ikke efterlader nogle former for spor, for jeg tror - ved ikke - om den har en anden "lugt". Men det kan bruges som deodorant. Det er da smart. Man skal bare sprøjte sig lidt under armene med lidt hvid eddike, så er den sag ude af verden! Desværre er min svedlugt utrolig harsk, og ikke bare sådan lige til at have med at gøre. Jeg har søgt hylde op og hylde ned for at finde deodoranter, der fungerer for mig. Lige nu bruger jeg mest Dove, men jeg har fundet ud af, at Rexona Neutral Skin Care To Gentle Skin 48h Active Antiperspirant går PERFEKT til Versache's "Bright Crystal" eau de toilette. Som I ved, er det et no-go når man har en meget stærkt duftende deodorant på, som ikke "klinger" med ens parfume/eau de toilette. Det skaber virkelig stor ubalance. Jeg finder, at Dove går til "Pure Poison" parfumen fra Dior, det er ikke optimalt, men det går bedre end så meget andet. Jeg har også fundet en badass deodorant, som holder i 3 døgn, og som slet ikke har en duft. Den er sådan lidt... Man skal påføre den om aftenen, inden man skal i seng, på nyvasket, hel og helt tør hud. Det anbefales i brugsvejledningen at man tørrer sine armhuler med en hårtørrer, så man er helt sikker på, at de nu også er tørre. Og så SKAL der gå 48 timer fra man har barberet sine armhuler, til man putter skidtet på. Men når det sidder på, så virker det sgu også i de lovede 72 timer.

Nå. René skal på hospitalet i morgen, jeg må hellere se at få lukket svinet ned. Altså, min maskine. Jeg skal have skiftet strømper, og jeg skal have hjælp til det, for der skal lige smøres med noget Pantothenolsalve visse steder. Nogle af stederne klarer jeg selv. Men jeg tror gerne at René vil gøre det, for at holde  øje med, hvordan det står til.

Så der bliver ikke mere fra mig for denne gang, men jeg dukker jo nok op igen. Det har jeg jo for vane at gøre, eftersom jeg holder af at blogge. Jeg er bare i gang med at læse op på forskellige emner i øjeblikket, og jeg bruger ekstremt meget tid på det, fordi det er mega spændende! Woohoo! Spænding i livet!

Thoughts on being an asshole

Ja... Der er sket det, at jeg ikke kan få fat på min læge, efter at have ringet 500 gange i løbet af ugen. Nu har jeg så valgt at skrive til ham, og han har skrevet: "Kom i morgen klokken 11 ca" WTF! Nu skal jeg så stå fucker tidligt op for at skaffe kørsel, fordi jeg skal være derinde klokken 11, så skal en flextransport bestilles inden 9:00, og jeg skal samtidig nå at ringe til mine svigerforældre og spørge, om de vil køre mig hjem fra lægen, for hvis de ikke vil, kan jeg ikke komme ned til lægen, hvilket er årsagen til, at jeg ikke kan svare lægen på, om jeg kommer eller ikke kommer. Det er ikke en speciel tid til mig, det er i akuttiden, så han har sikkert allerede glemt at han har skrevet det. Men hvis min svigermor/-far ikke kan køre mig hjem, ringer jeg nok lige derned og melder afbud.

FUCK. Jeg var irriteret forleden, da jeg snakkede med min mor (yeah, I do that now) fordi hun sagde at grunden til, at Renés venner er forduftet, er at han er stædig og bliver ved med at diskutere selvom alle andre ikke gider at diskutere længere.  Jeg sagde "det kan da godt være", fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle svare. Men fuck, nu ved jeg det! Min egen FUCKING far, som hun forsvarer som en gal, selvom han tydeligt har løjet overfor hende omkring begivenhederne forud for uvenskabet, der opstod i bilen den 21. december 2015, har NUL venner selv, fordi han driver dem væk med dårlig humor. Hans eneste ven, som han havde, fik en kæreste. De skulle på besøg hos os (jeg boede hjemme på det tidspunkt), og ja, Torsten, som var tørlagt alkoholiker, røg en del hash, hvilket bare gik op i en højere enhed med at hans elskede kæreste, Hannnes, alkoholproblem. Min far hentede dem inde hos Torsten, og kørte dem hjem til os. Hanne drak nogle Guldbajere på vejen, og hun var ret fuld. Efter nogle dage, vælger min far så at skrive en e-mail til Torsten, som han havde været venner med i 20+ år, hvor han skrev "Hvordan går det med Spritulykken?" - som så var ment som en "Haha, vi havde det sgu sjovt, hvordan har Hanne det oven på alle de bajere hun drak?" Naturligvis blev Torsten utrolig såret over at hans bedste ven igennem så mange år så sådan på hans elskede, og han afbrød kontakten. Min far har haft like 3 eller 4 venner i hele sit liv.

Jeg skulle have husket det. FUCK, jeg skulle have husket det, da min mor sagde det. Dammit. Nu har jeg jo nærmest givet hende ret. Jeg hader denne situation. Argh!

This is so stupid. I'm going to bed.

Nyt!

Why is this happening?! Vi plejer at have styr på pengene, men vi har fandeme kun 600 kroner tilbage til resten af måneden, det er den 22., og René har nogle ting, der er vigtige at købe, plus han skal i biffen den 30. De sidste 2 måneder er pengene bare fløjet ud af vores lommer, uden at jeg kan se på vores indkøb, at vi har købt noget ekstraordinært. Dammit.

Jeg faldt over Guy Tang i går, en frisør, som har lagt videoer, der viser hvordan han arbejder med hårfarve, op på Youtube. Jeg vil sige, at han skaber nogle fantastiske resultater, men hold kæft, hvor er han irriterende at høre på. Hans virkelig overgearede latter, den er nærmest hysterisk, eller måske manisk, han er fuldstændig uudholdelig at lytte til. Men som sagt skaber han virkelig flotte resultater.

Hjemmelavet pizza. Det skulle vi have haft i dag. Men man mister lidt appetitten til det, når posen med mel (som heldigvis var i en forseglet frysepose) er fyldt med larver og nogle "melmøl" agtigt udseende insekter, der var tilmed æg og det hele. Larverne, som var uden på posen (melposen, jeg åbnede ikke på noget tidspunkt for fryseposen - der blev bare bundet en knude på, og så smed jeg den ud, og René gik ned med skraldet - vi smed al mad ud, der var i det skab, og rensede det med Rodalon), ormede sig rundt og var klamme as fuck. Melet var ikke for gammelt, men det var det dér Ølands-hvedemel - jeg ved ikke, om det gør en forskel. Så her til aften skal jeg gøre rent. Yay.. eller noget.

Min mor... Jeg savner hende. Jeg savner hende meget, og selvom jeg har andre, der hellere end gerne vil træde til og støtte mig... Det er ikke det samme. Min mor er her måske ikke mange år endnu. Jeg bliver dømt på, om jeg ringer til hende eller ej, men bør jeg egentlig ikke selv stå til regnskab for mine egne handlinger? Tage mine egne beslutninger? Jeg ved godt, at jeg sikkert ikke burde ringe, men jeg synes jeg har lov til det. Mit liv er for kort til uvenskab med min mor. Jeg elsker hende virkelig, virkelig højt.

Okay. Jeg har ringet. Først var hun afvisende, faktisk vred over at jeg ringede. Men det endte med, at vi snakkede i 30 minutter, og fik talt en smule ud. Vi får nok ikke talt ud omkring det, for hun er ikke enig i de ting, der skete. Vi har ikke samme opfattelse. Men jeg ønsker at have et forhold til hende igen. Hun er som sagt min mor.

Vi må se, hvad vi kan brygge sammen, for René og min far kan bare ikke sammen. Det har de vel egentlig aldrig kunne.

Selvstudier

Jeg er startet på FUrix i dag, og klarer det forbavsende godt! Jeg tager 2 tabletter dagligt, og jeg har endnu ikke tisset i bukserne! Jeg tager 40mg morgen (kl. 09:00) og 40mg eftermiddag (kl. 15:00) og jeg har haft et godt "flow" i tisseriet i dag. På et tidspunkt drømte jeg, at jeg var på Køge Sygehus (som nu hedder Sjællands Universitetshospital Køge) og skulle have taget blodprøver, men kom det forkerte sted hen. Mens jeg ventede på at komme til det rigtige sted, fik jeg pludselig en tissetrang som var meget voldsom, men jeg kunne ikke forlade min ventepost.  Primært fordi jeg sad i en kørestol, men også fordi jeg ikke kunne forlade min plads i køen, da jeg så ville ryge om bagi, når jeg kom tilbage. Pludselig vågnede jeg, fordi min krop havde registret, at jeg rent faktisk SKULLE tisse. Så jeg skulle skynde på mig ud på wc'et, og selvom jeg først skulle køre både hoved- og benende ned på sengen, ud af den, ud på badeværelset og kæmpe med underbukser og ble, nåede jeg det! Oh yeah! I AM THE QUEEN OF PEEING!

Jeg har sat mig selv for, at jeg vil genoptage det der med at læse om ting, der interesserer mig, på nettet, evt. købe bøger om emnerne, og skrive små "rapporter" om dem, til egen glæde. Jeg er jo allerede godt i gang med katte. Katte er sgu ikke så mystiske, som jeg havde regnet med - i hvert fald ikke psykologisk, hvis man skal tro det, jeg har lært indtil videre :)

Men der er jo så mange andre ting, der stadig ligger dybt i mig. Min interesse i religion (primært de kristne, især katolicisme) er stadig nummer 1, efterfulgt af psykiatri, derefter 2. Verdenskrig, og så tror jeg, at historie kommer ind, efterfulgt af en kombination af historie og vikingevåben, og som rosinen i pølseenden, katte. Alle disse ting, og mange andre ting, vil jeg udforske nærmere, og jeg vil også tage mig tid til at gøre det, og ikke skynde mig at læse om det på Wikipedia, og tro, at jeg ved alt, som jeg på et tidspunkt gjorde med Dr. Mengele. Det holder jo slet ikke, der skal flere kilder til, for at kunne sammenholde tingene = kildekritik. Det lyder faktisk så spændende, at jeg vil kaste mig ud i det, allerede nu!

Jeg har alligevel ordnet køkkenet for i dag, så jeg har ikke mere, jeg SKAL i aften. Jeg har resten af denne torsdag til mig selv :) Dejligt :)

Sådan går det nu!

De sidste 2 gange, jeg har skulle bestille en sygetransport, har de fundet min adresse i Aalborg, når de har fået mit personnummer. Jeg har aldrig boet i Aalborg. Jeg har kun været i Jylland en eneste gang: da jeg var på lejrskole med min klasse i folkeren. Det var i Sønderjylland, og byen hed vis Løjt Kirkeby - det var ellers meget hyggeligt. Ikke turen - lejrture er aldrig hyggelige. De er klamme. Men byen. Og vi tog til Tyskland, en enkelt eftermiddag, bare sådan lige for at hygge os. Jeg købte et rødt håndklæde med noget broderi på til min mor. Hun bruger det stadig. Hehe.

Jeg har sgu, believe it or not, næsten fået has på alt det vand i benene, jeg har bøvlet med i  faktisk 9 dage i dag.  Jeg har fået ankler igen, og selvom huden er superøm, er vristene eller ikke dobbelt størrelse. Yeah bitch!

Emma skal til dyrlægen om 1 time. Basse kommer og henter hende og René, og så kører de til dyrlægen. Det bliver rart at få hende tjekket igennem, selvom jeg sikkert ikke er helt tilfreds - jeg er lidt en hønemor. For min kat. Jeg håber at hun ikke bliver sulten, jeg må hellere fodre hende godt :)

Godt. Så kom hun afsted. Nu skal jeg bare sidde her og vente på, at hun kommer hjem igen. Jeg er spændt på at høre, hvad dyrlægen siger - udover at hun er lidt for rund.

Emma er kommet hjem nu, også René, vi har spist, vores vejledere har været her, jeg har taget en lur på 2 timer og nu sidder jeg her igen. Emma er i fin stand. Dejligt.

Jeg har sat noget MJ på, fordi jeg pludselig fik sådan en trang til at lytte til hans musik. Den dyreste musikvideo, der nogensinde er produceret, er den, han lavede sammen med Janet (hans søster), "Scream", til pladen "HIStory: The Past, Present and Future", jeg mener at den udkom i 1995. Nummer 2 på den liste over de dyreste musikvideoer nogensinde produceret, var Madonnas "Die Another Day". Lige nu har jeg fået fat i "Earth Song" - jeg ved godt, at det er lidt "taber-agtigt" at elske den sang, fordi han i videoen til den tilsyneladende får sig selv til at fremstå som Jesus eller en ny messias. Men jeg synes bare at selve sangens lyd er ekstremt fed. Koret og det der - det er virkelig godt, altså. Jeg elsker også "Stranger In Moscow", men i den sang er det mest den bridge, der kommer, når han synger noget om at leve i fare.  Han var en god sanger.

Min mand er sulten igen. Men OK, der er også gået mang etimer siden jeg gav ham mad sidst - vi har jo haft vores vejledere på besøg - jeg skulle møde min før første gang, for indtil nu har vi været fælles om Renés - og efterfølgende gik jeg i seng. Tror at jeg lavede mad omkring klokken 13:15 eller sådan noget. Så han har kun fået to måltider i dag. Jeg har spist 500g vindruer og en lille bakke jordbær. Tak til René, i øvrigt, for at købe dem :)

Fint skal det være!

Ja, det skal det da! Det kan faktisk slet ikke blive fint nok! Derfor er René og jeg begyndt at skåle i rødvinsglas. Ikke sådan nogle dyre nogle, men nogle rigtig pæne glas, købt i IKEA til 9 kroner stykket. De er anderledes end hvad jeg ville have valgt for år tilbage. Men nu elsker jeg dem: 

RÄTTVIK

De er også pæne med væske i, og især den dejlige, brune væske (hvilket ellers lyder som noget man ikke har lyst til at drikke, medmindre man er kaffedrikker), som cola jo er. Og til alt held har jeg cola. Og jeg har ikke ikke bare cola: Jeg har den bedste cola. Jeg har været igennem så mange nu. Coca Cola, både den almindelige, Light og Zero, Pepsi og Pepsi Max - og Pepsi Twist, da de havde den - Harboe cola, både den almindelige og den uden sukker, samme med Jolly cola og den cola de har inde i Aldi. Men der er bare ikke noget cola, som er bedre en Coop Cola Light. Der er simpelthen ikke noget, der kan sammenlignes. Den er frisk, især når den er kold, har en frisk eftersmag, og den er ikke klistret eller har en kvalmende syntetisk smag. 

 

Det er uden tvivl den bedste cola på markedet, som jeg til hver en til vil stemme på som præsident, omend jeg af og til køber andre colaer - Coca Cola og Pepsi Cola. Så René og jeg drikker nu cola af disse glas, og føler os som royale, det er utrolig fancy - vi er blevet enige om, at vi aldrig drikker af andet igen. Haha. 

Cheers!

Vandet i benene er på tilbagetog, synes jeg, men det går for langsomt.  Derfor er jeg nødsaget til at tage nogle andre piller. For dem, jeg så tager nu, som er en billigere udgave af Centyl m/kaliumklorid (Bendroza, hedder de), er ikke effektive nok, selvom jeg pt. tager 4 i døgnet. Jeg tisser stadig ikke nok. Nu ved jeg af erfaring, at et præparat som Furix er enormt effekt på min blære, så derfor skal vi ringe til lægen i dag. Hans telefontid åbner her om 2 minutter, men der går nok et godt stykke tid før vi kommer igennem. Nå, vi er de første, der kom igennem. Det sker næsten aldrig. Har jeg kom nogensinde oplevet det før?

KBJ har sagt, at han vil ringe i dag. Mon han husker det? Det er jo længe siden, han sagde det. Vi får leveret varer i dag. Det begynder at knibe rigtig meget med økonomien i denne måned nu. Det er godt, at René har fået de der gavekort til coop, så vi kan handle lidt ind, hvis pengene ikke slår til - vi skal jo have penge til overs til Emmas dyrlægeregning,og jeg aner ikke, hvad den kommer til at koste. Jeg burde ringe derned og spørge. Jeg har sendt en e-mail i stedet for. Det er mere mig. Jeg har sat 1.000 kroner af til det, men jeg håber ikke at det bliver så mange penge. Jeg satser på omkring 750 kroner eller sådan noget.

Jeg regner med, at Emma skal til dyrlægen i morgen. Jeg har nogle ting, der skal kigges på, og dem har jeg naturligvis skrevet ned. Det bliver nok ikke mig, som kommer med ned til dyrlægen, men René, hvis han ikke har for ondt. Og Basse kan køre, vel at mærke. Jeg forventer at vi lige hiver fat i ham senere i dag og spørger.

Jeg har godt nok scoret et hit med den kattebog, jeg bar fået af René i fødselsdagsgave, den er helt fantastisk. Når jeg har læst den færdig, vil jeg anmelde den på bloggen "Er det her bar' i orden?" - jeg har i øvrigt overvejet om den skal have et nyt design. Og en ny titel. Jeg har bare ikke besluttet mig for hvad der kunne være en god titel. Engang skrev jeg en novelle, som hed "Man kan sige meget om mange ting" - det kunne faktisk være en meget god titel, og så med en sådan lidt "sassy" undertitel, som jeg ikke har udregnet endnu.

Ah... Sutsko! Endelig kan jeg passe dem! Mine fødder har været så fyldte med vand, at jeg ikke har kunnet få sutskoene på. Men nu sidder de på mine fødder, og de varmer dejligt. De kan måske være med til at hjælpe mig til at være bedre til at mærke hvornår jeg skal lægge mig med fødderne oppe ovre i sengen, nu hvor vi har købt en fancy elevationsseng :)

Klokken er næsten 11:40, og jeg har tænkt mig at at benytte mig af Renés lur ( = stilhed) til at læse uden at jeg behøver at høre musik.