Fint skal det være!

Ja, det skal det da! Det kan faktisk slet ikke blive fint nok! Derfor er René og jeg begyndt at skåle i rødvinsglas. Ikke sådan nogle dyre nogle, men nogle rigtig pæne glas, købt i IKEA til 9 kroner stykket. De er anderledes end hvad jeg ville have valgt for år tilbage. Men nu elsker jeg dem: 

RÄTTVIK

De er også pæne med væske i, og især den dejlige, brune væske (hvilket ellers lyder som noget man ikke har lyst til at drikke, medmindre man er kaffedrikker), som cola jo er. Og til alt held har jeg cola. Og jeg har ikke ikke bare cola: Jeg har den bedste cola. Jeg har været igennem så mange nu. Coca Cola, både den almindelige, Light og Zero, Pepsi og Pepsi Max - og Pepsi Twist, da de havde den - Harboe cola, både den almindelige og den uden sukker, samme med Jolly cola og den cola de har inde i Aldi. Men der er bare ikke noget cola, som er bedre en Coop Cola Light. Der er simpelthen ikke noget, der kan sammenlignes. Den er frisk, især når den er kold, har en frisk eftersmag, og den er ikke klistret eller har en kvalmende syntetisk smag. 

 

Det er uden tvivl den bedste cola på markedet, som jeg til hver en til vil stemme på som præsident, omend jeg af og til køber andre colaer - Coca Cola og Pepsi Cola. Så René og jeg drikker nu cola af disse glas, og føler os som royale, det er utrolig fancy - vi er blevet enige om, at vi aldrig drikker af andet igen. Haha. 

Cheers!

Vandet i benene er på tilbagetog, synes jeg, men det går for langsomt.  Derfor er jeg nødsaget til at tage nogle andre piller. For dem, jeg så tager nu, som er en billigere udgave af Centyl m/kaliumklorid (Bendroza, hedder de), er ikke effektive nok, selvom jeg pt. tager 4 i døgnet. Jeg tisser stadig ikke nok. Nu ved jeg af erfaring, at et præparat som Furix er enormt effekt på min blære, så derfor skal vi ringe til lægen i dag. Hans telefontid åbner her om 2 minutter, men der går nok et godt stykke tid før vi kommer igennem. Nå, vi er de første, der kom igennem. Det sker næsten aldrig. Har jeg kom nogensinde oplevet det før?

KBJ har sagt, at han vil ringe i dag. Mon han husker det? Det er jo længe siden, han sagde det. Vi får leveret varer i dag. Det begynder at knibe rigtig meget med økonomien i denne måned nu. Det er godt, at René har fået de der gavekort til coop, så vi kan handle lidt ind, hvis pengene ikke slår til - vi skal jo have penge til overs til Emmas dyrlægeregning,og jeg aner ikke, hvad den kommer til at koste. Jeg burde ringe derned og spørge. Jeg har sendt en e-mail i stedet for. Det er mere mig. Jeg har sat 1.000 kroner af til det, men jeg håber ikke at det bliver så mange penge. Jeg satser på omkring 750 kroner eller sådan noget.

Jeg regner med, at Emma skal til dyrlægen i morgen. Jeg har nogle ting, der skal kigges på, og dem har jeg naturligvis skrevet ned. Det bliver nok ikke mig, som kommer med ned til dyrlægen, men René, hvis han ikke har for ondt. Og Basse kan køre, vel at mærke. Jeg forventer at vi lige hiver fat i ham senere i dag og spørger.

Jeg har godt nok scoret et hit med den kattebog, jeg bar fået af René i fødselsdagsgave, den er helt fantastisk. Når jeg har læst den færdig, vil jeg anmelde den på bloggen "Er det her bar' i orden?" - jeg har i øvrigt overvejet om den skal have et nyt design. Og en ny titel. Jeg har bare ikke besluttet mig for hvad der kunne være en god titel. Engang skrev jeg en novelle, som hed "Man kan sige meget om mange ting" - det kunne faktisk være en meget god titel, og så med en sådan lidt "sassy" undertitel, som jeg ikke har udregnet endnu.

Ah... Sutsko! Endelig kan jeg passe dem! Mine fødder har været så fyldte med vand, at jeg ikke har kunnet få sutskoene på. Men nu sidder de på mine fødder, og de varmer dejligt. De kan måske være med til at hjælpe mig til at være bedre til at mærke hvornår jeg skal lægge mig med fødderne oppe ovre i sengen, nu hvor vi har købt en fancy elevationsseng :)

Klokken er næsten 11:40, og jeg har tænkt mig at at benytte mig af Renés lur ( = stilhed) til at læse uden at jeg behøver at høre musik.