Jeg har lavet noget!

Holy hell. Jeg har fandeme ARBEJDET i dag. Ikke sådan, som almindelige, velfungerende mennesker arbejder. Nej, jeg har støvsuget mit soveværelse, min entre, mit køkken og mit badeværelse, rettet mit sengetøj (lagenet var faldet af Renés madras, og vores dynebetræk sad ikke længere ordentligt), jeg fik ryddet op i både køkken og soveværelse, jeg fik lagt det vasketøj på plads, som har stået fremme i flere uger, og samtidig fik jeg pakket det det, der skal vaskes næste gang (torsdag d. 9. juni), og jeg fik renset toilettet og vasket håndvasken på badeværelset. Samtidig havde jeg tid til at fremstille Emmas gave til René til fars dag, og jeg fik skrevet de sidste 8 sider af min afhandling om Josef Mengele. Jeg smed hurtigt lige en kreation af et indekskort til Renés transmitter til hans høreapparater sammen, et der blev klistret på selve transmitteren, som han bærer om halsen, og et på et kort i en lille plasticlomme, som er designet til det (af mig). Jeg vil nok i morgen forsøge at lave et mere professionelt kort, ved at bruge den lamineringsmaskine, jeg har fået af Basse & Kirsten. Det kan være med i gaven fra Emma :)

Alt dette skete i tidsrummet 9 til ca. 19, da René kom hjem. Han havde været i biografen. Han er blevet så vred på MOR, at han muligvis er kommet til at fornærme Basse, og det er han ked af. Han ringer nok til ham i morgen, så vidt jeg har forstået, for lige at snakke ud. Men ikke til MOR, som var på nakken af ham lige fra starten. De var inde og se den der Warcraft-film - René siger, at den er god, og at han ville give den 7.

Men nu, hvor klokken er 23, mere eller mindre, er jeg fuldstændig færdig.  Min krop er øm, mine fødder især - for jeg er jo slet ikke vant til at lave en skid. Jeg har normalt hjælp til rengøring fra kommunen. Disse smerter vil være her i mange dage. Jeg kan stort set ikke gå. Det skyldes så nok også lidt, at jeg valgte at tage en lur, efter René kom hjem og vi havde spist, og mine "de der" bag på benene er lidt hævede, varme og ømme.

Jeg har et par hovedtelefoner, faktisk, trådløse, de er sat til min computer, og jeg føler en stor frihed i, at jeg kan gå hvor fanden hen i lejligheden jeg vil med mine hovedtelefoner på, bortset fra i bad og stille mig i køkkenet når mikroovnen kører. Ellers rækker de over alle 6 rum/88 m2. Jeg bor i en 3-værelses, men jeg tæller entreen, køkkenet og badeværelset med i denne tælling, og ikke kun stuen, værelset og kammeret. Men jeg har også et par virkelig værdiløse hovedtelefoner, som min svigerfar har givet mig. De blev foræret til mig, som et "vil du ikke have dem", fordi jeg havde en computer (bærbar) der manglede dem, og han havde fået dem udleveret gratis på Køge Sygehus, da han var indlagt. Tror det var da han fik ordnet den første hofte. Men de hovedtelefoner har jo selvfølgelig et kabel. Men det er et skidelangt kabel, og der er sådan en volume-drejeknap på selve kablet! Det er fantastisk! Jeg har det liggende i tasken sammen med den bærbare, som ikke bliver brugt. Jeg har tænkt på,  mange gange, at smutte hen og tage de hovedtelefoner og smække dem ind i stikket på min computer. Men de dyre Sennheiser-hovedtelefoner er en gave, jeg har fået af René. Det giver mig dårlig samvittighed bare at tænke på, at jeg hellere vil bruge de andre. Mine Sennheiser hovedtelefoner er oven i købet med sådan nogle kopper, der sidder rundt om ørerne, så der ikke er noget pres på selve ørerne. De billige lortehovedtelefoner fra sygehuset har bare almindelige kopper der skal sidde på ørerne. Når man har haft dem på i 5-6 timer, begynder man at få ømme ører.

Jeg har fundet en side, der beskriver alle mulige måder man kan bruge eddike på. Altså almindelig lagereddike. Der bliver nævnt at det skal være den hvide, og det er jo nok fordi den ikke efterlader nogle former for spor, for jeg tror - ved ikke - om den har en anden "lugt". Men det kan bruges som deodorant. Det er da smart. Man skal bare sprøjte sig lidt under armene med lidt hvid eddike, så er den sag ude af verden! Desværre er min svedlugt utrolig harsk, og ikke bare sådan lige til at have med at gøre. Jeg har søgt hylde op og hylde ned for at finde deodoranter, der fungerer for mig. Lige nu bruger jeg mest Dove, men jeg har fundet ud af, at Rexona Neutral Skin Care To Gentle Skin 48h Active Antiperspirant går PERFEKT til Versache's "Bright Crystal" eau de toilette. Som I ved, er det et no-go når man har en meget stærkt duftende deodorant på, som ikke "klinger" med ens parfume/eau de toilette. Det skaber virkelig stor ubalance. Jeg finder, at Dove går til "Pure Poison" parfumen fra Dior, det er ikke optimalt, men det går bedre end så meget andet. Jeg har også fundet en badass deodorant, som holder i 3 døgn, og som slet ikke har en duft. Den er sådan lidt... Man skal påføre den om aftenen, inden man skal i seng, på nyvasket, hel og helt tør hud. Det anbefales i brugsvejledningen at man tørrer sine armhuler med en hårtørrer, så man er helt sikker på, at de nu også er tørre. Og så SKAL der gå 48 timer fra man har barberet sine armhuler, til man putter skidtet på. Men når det sidder på, så virker det sgu også i de lovede 72 timer.

Nå. René skal på hospitalet i morgen, jeg må hellere se at få lukket svinet ned. Altså, min maskine. Jeg skal have skiftet strømper, og jeg skal have hjælp til det, for der skal lige smøres med noget Pantothenolsalve visse steder. Nogle af stederne klarer jeg selv. Men jeg tror gerne at René vil gøre det, for at holde  øje med, hvordan det står til.

Så der bliver ikke mere fra mig for denne gang, men jeg dukker jo nok op igen. Det har jeg jo for vane at gøre, eftersom jeg holder af at blogge. Jeg er bare i gang med at læse op på forskellige emner i øjeblikket, og jeg bruger ekstremt meget tid på det, fordi det er mega spændende! Woohoo! Spænding i livet!