Så er beslutningen truffet! Jeg har efterhånden fået noget temmelig langt garn, det er meget tykt og tungt. Jeg havde besluttet mig for at lade det vokse ud igen, efter frisøren maltrakterede det for et år siden, og jeg omkring jul købte et krøllejern. Men nu er det sommer, og mit garn er røvvarmt! Hvis det hænger løst, generer det mig, og hvis jeg sætter det op, bliver det så tæt, at det begynder at klø efter 2 timer. Så må jeg have det ned, så det lige kan tørre igennem, og så op igen, så ned og tørre igennem - det er en helvedes manke, men jeg er glad for, at jeg trods alt overkom den slemme eksem der for et par år siden gjorde at jeg tabte håret.
Men det er ikke "bare sådan" at komme til frisøren. Jeg skal nemlig gå hele vejen derned, og der er ret langt, når man ikke engang kan gå 20 meter og hjem igen. Så jeg ringede til min veninde Katja, for at spørge om hun vil køre mig til frisøren en dag, hvor hun har fri. Det viser sig dog at være mere besværligt end "bare lige". Det skal være en klokken 9-ish tid, helst fredag, men ellers torsdag i denne uge. Hvis jeg ikke kan skaffe en tid hos en frisør en af de dage, går der ca. 2 måneder før hun kan igen. Jeg har lavet en "Top 3" liste over hvem jeg vil ringe til først. Jeg har tænkt mig at forsøge at ringe til en mobil frisør som nummer 1, fordi så behøver jeg ikke at belemre min veninde med dét. Hun skal nemlig på arbejde bagefter. Og med en mobil frisør behøver det ikke at være på et bestemt tidspunkt - det kan også være i næste uge eller bare midt på eftermiddagen. Det er helt klart den bedste løsning :)
Jeg har ellers tudet og tudet over en film i dag. Jeg har set den en del gange, jeg kan ikke huske om jeg plejer at tude over den. Men mon ikke? Det, jeg ved, er at jeg, hver eneste gang jeg ser filmen, udvikler et virkelig stærkt ønske om at få den pind med et par læber på, som Anders Matthesen har, når han som pensioneret ejendomsmægler kører rundt i sin eldrevne kørestol, iført en cardigan i sin yndlingsfarve - pink - og kysser på pigen i kaffebaren fordi hun er helt ulykkelig over at have spildt kaffe i hans skød. Jeg elsker den pind, og jeg elsker "Sorte Kugler". Det er helt klart et af Anders Matthesens store mesterværker. Det, der er så paradoksalt ved den mand er, at han er så supertalentfuld og kan mange ting - men hans ego er så tillige kvalmende stort, at han af og til bliver helt uudholdelig at høre på. Jeg husker tydeligt dengang jeg var i Ringsted Kongrescenter for at se Østkyst Hustlers, at opleve vild begejstring over den dejlige form for underholdning, jeg blev præsenteret for, i form af Anden, som var support for den skønne rap-gruppe. Senere købte jeg en dvd, "9-års Jubilæumsshow" (eller noget i den stil), og der var de - alle de gode jokes, som f.eks. den med bilradioen, som jeg virkelig elskede! Og jeg elsker den stadig! Jeg synes at Anders Matthesen er hysterisk morsom det meste af tiden - men hans ego ødelægger meget for mig. Rigtig, rigtig meget. Det er ikke fordi, han ikke har lov til at føle sig bedre værd end andre, and who the fuck knows, måske er han det. Men han snakker altid om det på en kvalmende måde. Mick Øgendahl. Han gør det for mig. Leverer virkelig, hysterisk, genial humor med selvironi (det elsker jeg!), og jeg kan godt lide den der "Jeg er fra Falster"-ting han har kørende. Han er - som Anders - også en fantastisk skuespiller. Han er virkelig dejlig. Heldigvis har jeg en dejlig husbond, der deler min holdning, så der bliver ofte sat Mick på herhjemme, bare for at se de shows, han har lavet, filmene også - med Anders er det mere sådan... Det er ikke helt så tit det sker. Men pyt med det. Vi har set "Sorte Kugler" i dag, og jeg tudede da han kørte ind i kaffebaren og begyndte at "kysse" hende servitricen med sin kyssepind. Jeg elsker kyssepinden. Jeg burde lave en selv :)
Jeg er begyndt på et nyt "studie" - jeg har færdiggjort "Strøtanker om religion, filosofi og evolution" og "Josef Mengele", og jeg har taget hul på "Danmark kontra Skandinavien/Europa i middelalderen". Det viser sig dog at være et større arbejde end jeg først havde antaget, og jeg tror, at det bliver det vanskeligste af alle dem, jeg har valgt. Ikke fordi jeg ikke har interessen - men fordi materialet er rigtig sparsomt! I hvert fald hvis man ikke kan læse norsk, og det kan jeg ikke. Jeg ved godt at jeg burde, men jeg fatter bare ikke halvdelen af det. Svensk - totalt lost cause.
Jeg har slet ikke overskud til at sidde her længere. Jeg bør gå i seng. Like, lige nu. Mine ankler er hævet til dobbelt størrelse, og jeg har smerter i dem. Jeg synes bare ikke, at jeg kan smide bomben i hovedet på René, der er i gang med at se en film - klokken er 23:57, og jeg kan ikke huske, hvornår han gik i gang med at se filmen, men jeg ved, at det tager ca. 30 minutter for hans sovepille at virke. Men jeg bliver nødt til det, så må jeg bare tage den balle, der kommer med...
Sov godt, ya'll!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar