Jeg er glad i dag, glad, men samtidig spændt ud over alle grænser. Eller måske snarere nervøs. Jeg er glad fordi jeg endelig er færdig med nytåret, det tog hele 2 dage, både nytårsaften og 1. januar, i to forskellige hjem. Det var hyggeligt - men nu har jeg weekenden for mig selv, og det er rart.
Jeg er dog ked af, at min René skal starte i jobprøvning på mandag, fordi han er sat til en køkkentjans på 30 timer om ugen - han har slidgigt, en diskusprolaps og en mere på vej. Han klarer måske 1 dag, så er det slut for ham. 6 timer om dagen + 2 timers transport. Hver dag. I 3 måneder. Det er jo nærmest en joke.
Jeg har godt nok også selv rigtig ondt i ryggen i dag. Det er ikke noget, jeg bryder mig om (hvem gør det?), men jeg har nogle ting, der skal ordnes i dag - oprydning, f.eks. Det er ret vigtigt at jeg får gjort det i dag, for jeg gider simpelthen ikke at bo i et bombet lokum, og det ser sådan ud lige nu.
Men ellers ånder alt fred. Jeg er i godt humør, jeg kan se at solen skinner, selvom jeg havde foretrukket snevejr, er det alligevel rart med lidt solskin. Det er måske derfor, jeg har en god dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar